Udarbejdet af formændene for Rungsted Bådelaug og Kongelig dansk Yachtklub.
Vi fortolker kommunens seneste udmeldinger således:
Kommunen har 500.000 B-aktier, 635 stemmer og udpeger 4 bestyrelsesmedlemmer
Bådejerne har 70.000 A-aktier, 700 stemmer og udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer
Søsportsrådet har 20.000 A-aktier, 200 stemmer og udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer
De erhvervsdrivende har 10.000 A-aktier, 100 stemmer og udpeger 1 bestyrelsesmedlem
De gamle aktionærer har 1.100 A-aktier, 11 stemmer og er ikke tillagt nogen rettigheder.
A-aktionærernes valg af bestyrelsesmedlemmer skal reguleres ved en ejeraftale, som endnu ikke er forfattet. Vi forventer, at kommunen vil tillægge sig selv rettigheder over denne aftale.
Herudover har vi noteret os følgende usædvanlige forhold:
Kommunen tillægger sig selv vetoret (vedtægternes § 12).
Kommunen pålægger havneselskabet offentlighed og aktindsigt (vedtægternes § 14).
Kommunen pålægger havneselskabet at yde tilskud til søsportsklubberne, hvilket er en kommunal opgave (vedtægternes § 2.2)
Kommunen forlanger, at bestyrelsesmedlemmerne skal have bopæl i Hørsholm Kommune Vedtægternes § 7).
Vor overordnede holdning
Det er vor opfattelse, at kommunen med denne løsning har tiltaget sig så mange rettigheder, at den reelt ikke har opgivet den bestemmende indflydelse. Kommunen har sat sig selv over generalforsamlingen, hvilket er i strid med selskabslovens § 76, hvorefter kapitalejerne udøver deres indflydelse på generalforsamlingen og § 111, hvorefter kapitalejerne kan vælge ledelses-strukturen.
Løsningen opfylder således ikke kravet fra Indenrigsministeriet og den er efter vor opfattelse også i strid med selskabsloven.
Bådejerne tillægges i løsningen 2 bestyrelsesmedlemmer ud af 9. Vi må betragte disse 2 poster som observationsposter uden reel indflydelse og det er tvivlsomt om bådejerne vil være interesserede i at købe aktier på dette grundlag.
Rungsted Havn har siden 1923 været drevet som et almennyttigt foretagende. Havnen er 100 % brugerfinansieret. Havnen fra 1972 er opført for penge, som stammer fra opkrævet havneleje og indbetalt uforrentede lån fra bådejerne. Bådejerne har finansieret opførelsen af de grunde, som udlejes til de erhvervsdrivende og det er således med rette, at udlejningsindtægten fragår i den opkrævede havneleje. Havnens drift betales således alene af bådejerne og når kommunen skal opgive den bestemmende indflydelse, må det være bådejerne der overtager. Den bestemmende indflydelse afgives ikke ved at søsportsklubber uden for havnen, hvis eksistens i øvrigt er helt afhængig af de kommunale tilskud, tillægges afgørende betydning.
Vi finder det naturligt, at største og eneste sejlklub i havnen tillægges en eller flere bestyrelsesposter. Dette vil fremme den søsportsmæssige udvikling. En udvikling som ingen af klubberne uden for havnen har interesse i.
Vi finder det endvidere naturligt, at de erhvervsdrivende på havnen inddrages i ledelsen af havnen. Sammen med Bådejerne og KDY udgør de havnens brugere.
Vort forslag
Ud fra disse betragtninger vil vi foreslå følgende aktiefordeling:
| Hørsholm Kommune | B-aktier | 500.000 |
| Bådejerforeningen | A-aktier | 55.000 |
| Største sejlklub/KDY | A-aktier | 30.000 |
| Erhvervsforeningen | A-aktier | 15.000 |
| Gamle aktionærer | A-aktier | 1.100 |
| I alt | 601.100 |
|
| Bestyrelsen: | ||
| Hørsholm Kommune udpeger | 3 |
|
| Søsportsklubber uden for havnen udpeger | 0 |
|
| Brugergruppen vælger | 6 |
|
| I alt | 9 |
Hvis kommunen ønsker, at søsportsklubberne uden for havnen skal have en bestyrelsespost må kommunen afgive en.
Bådelauget vil være villig til at medvirke til, at der etableres en ny bådejerforening eller at Rungsted Bådelaug ændrer sine vedtægter.
Brugergruppen er indstillet på, at der indgås en ejeraftale hvorefter de 6 bestyrelsesposter fordeles med 3 til bådejerforeningen, 2 til KDY og 1 til Erhvervsforeningen
Forslaget indebærer samtidig, at de usædvanlige forhold tages ud af løsningen og at de ukendte aktionærer bliver indløst og kapitalen i Rungsted Havn A/S nedskrevet.
Finansiering af et eventuelt aktiekøb
Med det kendskab vi har til vore medlemmer, betragter vi det som overvejende sandsynligt, at medlemmerne, dersom den bestemmende indflydelse bliver overgivet til havnens brugere, vil være villige til at betale for en aktiepost.
Rungsted den 26. oktober 2011
Peter Hviid Josephsen |
Kim Andersen |
| Formand for |
Formand for |
Bådelauget har i dag været til møde på borgmesterkontoret med henblik på at få dannet en ny bådejerforening, hvis opgave skulle være, at vælge 2 medlemmer til havnens bestyrelse fremover. Vi blev præsenteret for et sæt vedtægter for en kommunalt styret bådejerforening, som vi har sagt nej tak til, idet vi selv ønsker at bestemme, hvorledes en eventuel ny forening skal se ud.
På mødet afleverede vi efterstående notat, hvoraf det fremgår, at vi ikke ønsker at deltage i en ordning, som den der foreløbig er vedtaget. Venstre og Borgerlisten har endnu ikke tilsluttet sig løsningen og vi har opfordret borgmesteren til at forhandle med de 2 partier.
Læs vort forslag i notatet. Det er udarbejdet i samarbejde med KDY.
Bestyrelsen
Ny havneløsning vedtaget.
Mandag den 26/9 2011 var havnesagen til afstemning i kommunalbestyrelsen. Borgmester Morten Slotved havde i samråd med partierne udarbejdet en aktieselskabs løsning med 2 aktieklasser. Denne løsning skulle indebære, at kommunen afgav den bestemmende indflydelse, men at kommunen bevarede 83 % af aktiekapitalen. Bådejerne var tiltænkt 2 ud af 7 pladser i bestyrelsen. Løsningen indebar, at kommunen skulle sælge kr. 100.000 af sine aktier, heraf kr. 70.000 til bådejerne og kr. 30.000 til et nyoprettet søsportsråd. Forslaget kan ses på kommunens hjemmeside under ”fakta om Rungsted Havn”.
På kommunalbestyrelsesmødet viste det sig imidlertid vanskeligt at få flertal for forslaget. Indsigelserne var mange. Der skulle gøres mere for de erhvervsdrivende og reglerne for søsportsrådet og bådejerforeningen var ikke afklaret. Enden blev, at Morten Slotved fik sit forslag igennem på betingelse af, at reglerne for bådejerne og Søsportsrådet blev afklaret og at antallet af bestyrelsesmedlemmer blev forøget til 9, hvoraf bådejerne stadig kun havde 2.
Bådejerne tildelt observatørpost uden reel indflydelse.
Hvis vi var skuffede inden kommunalbestyrelsesmødet, så var vi langt nede efter mødet. Hvordan kunne politikerne helt overse havnens egentlige brugere. Søsportsrådet skulle bestå af KDY / største sejlklub, roklubben, kajakklubben og morgenbaderne. Det er vor opfattelse, at den søsport som kræver havnens tilstedeværelse alene kan varetages af KDY. De andre klubber er uden interesse i havnen. Hvad angår bådejerne, så er spørgsmålet om det vil have bådejernes interesse at etablere en ny bådejerforening, som skal finansiere aktiekøbet og afholde valg til de 2 bestyrelsesposter, blot for at få en observationspost i havnens bestyrelse.
Efter at vi har sundet os lidt, har vi i bestyrelsen udarbejdet følgende arbejdsnotat:
Notat vedr. havneløsningen
7. oktober 2011
Rungsted Bådelaug kan ikke acceptere den vedtagne havneløsning. Vi kan acceptere aktiefordelingen i klasser og beløb samt de deraf afledte stemmer.
Vi kan ikke acceptere udpegningen af bestyrelsesposter og fordelingen heraf. Selskabsloven fastslår at flertallet i bestyrelsen skal vælges på generalforsamlingen, hvilket ikke er tilfældet.
Vi kan heller ikke acceptere at bådejerne og KDY, som er de egentlige interessenter i havnen kun har 3 ud af 9 bestyrelsesposter. Vi vil appellere til politikerne om reelt at afgive den bestemmende indflydelse og overdrage den til havnens brugere. I denne forbindelse opfatter vi de søsportsklubber som ligger inde i havnen for brugere, medens ro- og kajakklub samt morgenbaderne falder uden for.
Vi vil bede politikerne om at acceptere at Rungsted Havn primært er en havn og først sekundært et rekreativt område for borgerne.
Vi vil redegøre for politikerne om, at den vedtagne havneløsning ikke kan gennemføres grundet bestemmelsen i selskabsloven om, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på generalforsamlingen. Vi vil også gøre rede for, at kommunen ikke først kan udpege medlemmer til bestyrelsen og så samtidig være med til at stemme om de øvrige medlemmer. Det vil være en overskridelse af bestemmelsen om, at kommunen ikke må have den bestemmende indflydelse.
Ud fra disse betragtninger vil vi foreslå følgende aktiefordeling:
| Hørsholm Kommune B-aktier | 500.000 |
| Bådejerforeningen A-aktier | 70.000 |
| Største sejlklub/KDY A-aktier | 30.000 |
| Gamle aktionærer A-aktier | 1.100 |
| I alt | 601.100 |
| Bestyrelsen: | |
| Hørsholm Kommune udpeger | 3 |
| De erhvervsdrivende udpeger | 1 |
| Søsportsklubber uden for havnen udpeger | 0 |
| Bådejerne og KDY vælger | 5 |
| I alt | 9 |
Hvis kommunen ønsker at søsportsklubberne uden for havnen skal have en bestyrelsespost må kommunen afgive en.
Rungsted Bådelaug vil arbejde for at vi, KDY og havnen kan samarbejde om denne løsning og præsentere den for kommunen.
Vi har andre indsigelser, såsom de udenbys bådejeres rettigheder, tilskud til søsportsklubber og honorar til bestyrelsen. Disse punkter vil vi også tage op.
Kan havnesagen løses ved en retssag?
Der er nogle, der slår til lyd for at sagen om Rungsted Havn er principiel. Skal de danske lystbådehavne bevares til glæde for søsporten, eller skal de omdannes til erhvervs- og forlystelsesområder efter kommunernes forgodtbefindende? Rungsted Havn har altid været drevet som et almennyttigt foretagende, den er finansieret af brugerne og den har faktisk i en periode på ca. 20 år været drevet som et garantiselskab, som er en selvejende institution. Måske kunne man få en dom på, at selskabet allerede er selvejende og ad den vej få kommunen ud af ledelsen.
Rungsted Bådelaug er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt vi vil medvirke til en sådan sag. Vi har meddelt, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan medvirke hertil. Vi mener der stadig er mulighed for at politikerne kan enes om en rimelig løsning og vi vil ikke, så længe denne mulighed foreligger, beskæftige os med alternativer.
KDYs valgmøde
Vi skal gøre opmærksom på, at KDY afholder valgmøde til de 2 bestyrelsesposter i havnen den 25. oktober kl. 19:30 i klubhuset.
Vi skal opfordre medlemmerne af KDY til at møde op og stemme. Vi håber, at vores bestyrelsesmedlem Finn Henriksen bliver valgt. Efter hvad vi er oplyst om stiller Eskild Trolle også op. Vi mener havnebestyrelsen har brug for en dygtig jurist og vi kan derfor give Eskild vor anbefaling.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Kære medlemmer
I løbet af sommeren har der fra politisk side været arbejdet på en anden havneløsning efter at fondsløsningen ikke kunne få flertal. Løsningen baserer sig på, at havneselskabet bevares og at kommunen fragiver sin bestemmende indflydelse ved at sælge en del af sine aktier, samtidig med at kommunens resterende aktiekapital får en nedsat stemmeret.
Det så i første omgang ud til, at kommunen var indstillet på at afgive noget af sin indflydelse, således at havnens brugere fik den bestemmende indflydelse. Desværre kunne dette ikke holde, så nu forlyder det, at kommunen alligevel ikke er indstillet på at afgive den bestemmende indflydelse.
Kommunen vil have, at søsportsklubberne uden for havnen skal være tungen på vægtskålen.
Vi i Rungsted Bådelaugs bestyrelse havde ellers tilkendegivet, at vi var positive, men at der var nogle punkter vi nok ville tage op.
De væsentligste af disse punkter er:
De udenbys sejlere mister deres rettigheder.
Havnen skal yde tilskud til søsportsklubberne.
Bestyrelsen skal honorarlønnes.
Der arbejdes stadig på at nå politisk enighed om noget alle kan acceptere og det er meningen, at sagen skal behandles på kommunalbestyrelsesmødet den 26. september.
Det er vor vurdering, at alle nu er så trætte af havnesagen, at viljen til at løse den er større end nogensinde. Lad os håbe det lykkes.
Bestyrelsen
Beslutning om Rungsted Havn udskudt
Det var meningen at kommunalbestyrelsen den 20. juni 2011 skulle have taget stilling til en endelig løsning for Rungsted Havn. Desværre er der på det seneste opstået så mange forskellige ønsker og ideer fra politikernes side, at det blev uoverskueligt at tage stilling til en løsning. Kommunalbestyrelsen har derfor valgt at udskyde beslutningen til mødet den 26. september 2011.
Det hedder sig, at der var enighed om, at borgmesteren skulle afsøge muligheden for at tilvejebringe et bredere flertal for en løsning.
Rungsted Bådelaug mener nu nok sagen kunne have været forhandlet færdig nu og vi efterlyser politisk vilje til at afslutte sagen. På trods af denne opfattelse vil vi afvente det endelige oplæg fra kommunens side, inden vi foretager os yderligere.
Nye løsningsmuligheder
For at få afklaret problemerne omkring de mange politiske ideer, har kommunen nok en gang fået Bruun & Hjejle til at udarbejde et notat, som er dateret 6. maj 2011 og som kan ses på kommunens hjemmeside.
Advokaterne gennemgår en fondsdannelse, en hjemtagelse og en modificeret aktieselskabsløsning. Advokatfirmaet peger på en aktieselskabsløsning, hvor kommunen opdeler aktiekapitalen i to aktieklasser med differentieret stemmeret således, at kommunens aktier tillægges så meget mindre stemmeret end andres aktier, at kommunen har maksimalt 50 % af stemmerne. Advokatfirmaet anbefaler, at de bestemmende aktier udstedes til havnerelaterede organisationer. Løsningen indebærer, at de eksisterende mindretalsaktionærer tvangsindløses.
B & H slår fast at det, som er ønsket fra flere sider, nemlig at havnen skal kunne udleje til liberalt ikke havnerelateret erhverv, ikke lader sig gøre så længe Hørsholm Kommune er aktionær eller medejer af Havnen.
Bådelaugets mening
I Bådelaugets bestyrelse har vi den opfattelse at en fondsløsning er at foretrække, men vi kan sagtens acceptere en aktieløsning, hvis den indebærer de samme fordele. Vi har ikke vurderet om den af B & H påpegede aktieløsning er juridisk holdbar og vi mener nok, at advokaterne i deres notat af 6. maj overser et par ting. Eksempler på dette er pumpetilladelsen fra 1972 og det forhold, at kommunens bestemmende indflydelse er ulovlig og derfor ikke kan bruges.
Vi mener i øvrigt, at Rungsted Havn skal bruges som en havn. Vi mener ikke de erhvervsmæssige aktiviteter skal udvides til også at omfatte ikke havnerelaterede erhverv med den yderligere gene, at havnen bliver skattepligtig.
Rungsted Havn har i overvejende grad fungeret tilfredsstillende i den tid Rungsted Bådelaug har været på banen, lad os håbe vi får en løsning, sejlerne kan trives med.
Bestyrelsen
Dagsorden
1 Valg af dirigent
2 Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3 Forlæggelse af det reviderede regnskab
4 Forelæggelse af budget og gokendelse heraf
5 Fastlæggelse af kontingent
6 Behandling af indkomne forslag
7 Valg af bestyrelse
8 Valg af revisor og suppleant
9 Eventuelt
1 Valg af dirigent
Hans Horneman blev valgt, takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og dermed lovlig og beslutningsdygtig. HH gav derefter ordet til Jan Britze der bød velkommen til denne 10. ordinære generalforsamling i Rungsted Bådelaug.
2 Bestyrelsens beretning for det forløbne år
Jan Britze (næstformand) aflagde på bestyrelsens vegne beretning idet formanden, Peter Hviid Josephsen var sengeliggende.
Beretningen omhandler hvad der er sket siden den ekstraordinære generalforsamling 2. december 2010, hvor bestyrelsen i øvrigt var glade for den opbakning
vi fik og vi mener, at det fik den påtænkte virkning, at politikerne forstod at Bådelauget mente det alvorligt og parate til at gå rettens vej .09.12.2010 Lett advokater går i rette med HK`s advokater Bruun & Hjejles 2 notater af 23.11.2010 foranlediget af at kommunalbestyrelsen på sit møde 20.12.2010 vil endelig beslutte hjemtagelsen. (Er dog ikke blevet vedtaget i forudgående økonomiudvalgsmøde). Stilet til Statsforvaltningen med kopi til HK og Kystdirektoratet.
Drøftelser med Erhvers-og Selskabsstyrelsen i forbindelse med deres årlige indberetning til Folketingets Erhvervsudvalg i. h.t. lov nr. 548 af 08.06.2006 om kommuners deltagelse i selskaber og Hørsholm kommunes indberetning hertil. HK havde ændret indberetningen i forhold til tidligere år, således at det ikke nu var muligt at idømme Hørsholm Kommunalbestyrelse bøde for opretholdelsen af den ulovlige bestemmende indflydelse i selskabet Rungsted Havn A/S
19.12.2010 Morten Slotved Har besluttet at udsætte afgørelsen om havnen i 2 måneder.
21.12.2010 Borgmester Morten Slotved indbyder bestyrelsen for Rungsted Havn A/S, Rungsted Bådelaug, Søsportsklubberne på havnen, de Forretningsdrivende og minoritetsaktionærerne til at komme og møde repræsentanter for kommunalbestyrelsen den 10.02.2011 på rådhuset for at de kan få lejlighed til at fremsætte deres holdninger og kommentarer til kommunalbestyrelsens beslutning om hjemtagelse/likvidation af havnen.
28.01.2011 Rungsted Havns bestyrelses oplæg til Rungsted havns fremtidige juridiske struktur.
08.02.2011 Havnens tilkendegivelse vedr. havnearealerne over for Hørsholm kommune under mødet med borgmesteren og kommunalbestyrelsen den 10. februar 2011.
10.02.2011. Mødet med kommunalbestyrelsen uden Henrik Klitgaard.
Vor advokat Artur Bugsgang, Lett advokater, fremlagde Rungsted Bådelaugs tilkendegivelse om Hørsholm kommunes opgivelse af den ulovlige bestemmende indflydelse i RungstedHavn A/S og om sikring af havnens privatretlige status.
Han fastslog at HK besidder i dag en ulovlig, bestemmende indflydelse i RH A/S, og det statslige tilsyn har i overensstemmelse med Indenrigsministeriets opfattelse bedt kommunen om at bringe det ULOVLIGE forhold til ophør.
10.02.2011 Mødereferat fra HK, Susanne Esbjørn.
Beslutningsreferat fra mødet med interessenterne i havnesagen.16.02.2011 Referat fra de politiske drøftelser efter mødet med interessenterne i havnesagen den 10.02.2011.
28.02.2011 Notat fra HKs advokater Bruun & Hjejle om hvordan havnen sikres mod salg ved en løsning med etablering af en kommunal institution og manglende mulighederne for udlejning til ikke havnerelateret virksomhed.
Varetager havnen som kommunal virksomhed opgaver, der ikke er havnerelaterede, må det forventes, at tilsynsmyndighederne vil pålægge kommunen, at de skal ophøre. Efterkommes dette ikke kan tilsynsmyndigheden formentlig pålægge tvangsbøder.
14.03.2011 Skrivelse fra Statsforvaltningen Hovedstaden til HKs advokater med meddelelse om at Statsforvaltningen afventer den beslutning om havnens endelige organisering, som forventes at blive truffet på Kommunalbestyrelsesmødet 20.juni 2011.
23.03.2011 Vor advokaters uddybende bemærkninger fra Rungsted Bådelaug om Rungsted Havn.
Fremhæver fordelene ved en fondsløsning og kommenterer Kommunens advokat Poul Heidemanns notat af 28.02.2011. Fremsendt til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.Rungsted Havns og Hørsholm Kommunes fælles udarbejdede VURDERINGSGRUNDLAG for aktierne i Rungsted Havn A/S. Et neutralt vurderingsinstitut udpeget af havnen og kommunen i enighed skal vurdere aktiernes værdig til brug for kommunens afhændelse af deres aktier ved nedbringelse af deres aktieandel til under 50 % som krævet, eller til brug ved tvangsindløsning af mindretalsaktionærer ved en likvidation af selskabet før en hjemtagelse til kommunen, eller ved havneselskabets indfrielse af aktionærerne i forbindelse med omdannelse af havneselskabet til en erhvervsdrivende fond.
De fleste af de ovenfor nævnte skrivelser og referater kan i sin helhed findes på Rungsted Bådelaugs og Hørsholm Kommunes hjemmesider.Det sidste:
Der er indkaldt til 3 møder i kommunalbestyrelsen 31.03 – 7.04 – 14.04, hvor alt er i spil. Morten Slotved er glat og samarbejder ikke med venstre. Men det forlyder, at han er tilhænger af en aktieselskabsløsning, hvor kommunen afhænder en del af deres aktiebeholdning, så den bliver nedbragt til under 50 %.
Bådelauget ønsker en havn der er sikret FOR FOLKET – det er En FONDSLØSNING.
Aktieselskabsløsningen er FOR AKTIONÆRER, men vi kan godt leve med en aktieselskabsløsning, hvis bestyrelse og vedtægter er skruet rigtigt sammen og der udarbejdes en aktionæroverenskomst.Den samlede bestyrelse vil anmode medlemmerne om fortsat at bakke op om vores arbejde, bl.a. ved at betale kontingentet på min. 250 kr., da sagen stadig kan dreje i en ugunstig retning for Havnens Bådejere og vi skal stadig have økonomiske ressourcer for at kunne håndhæve vor sag.
Der er stadig nogle frit farende missiler, vi ikke ved hvor havner, for nu at blive i en aktuel terminologi.
Tak for I hørte på.
SPØRGSMÅL ex auditorio:
Christensen:SP: Forventer man, at bådejerne bliver repræsenteret i kommende Rungsted Havn bestyrelser, hvad enten det bliver en fond eller A/S.
SV: Ja, det forventer vi.
Jan Andersen:
SP: Er matrikuleringsfejlen m.h.t. det oppumpede havneareal bragt i orden ?
Svaret er nej, og fra havnens side presser man ikke på lige nu, idet man ikke ønsker at ødelægge den øjeblikkelige gode forhandlingsatmosfære. Havnens formand Ove Petersen bekræftede dette.
Foldager:
SP: Hvor står erhvervs foreningen?
SV: De er imod en hjemtagelse, likvidering af havneselskabet, da det vil indskrænke erhvervsmulighederne i havnen væsentligt.
Kristensen: SP: Hvordan kan kommunen blande sig i Rungsted Havns anliggender – det er jo erklæret ulovligt af tilsynsmyndighederne ? SV: Ja, det er bare at vente på at sagen finder en løsning og ulovlig hederne bliver bragt til ophør .
Bestyrelsens beretning godkendtes med akklamation.
3 Forlæggelse af det reviderede regnskab.
Finn Henriksen gennemgik regnskabet som blev godkendt.
4 Forlæggelse af budget.
Finn Henriksen forlagde budget 2011, som balancerer med DKK 100.000. Budgettet blev godkendt.
5 Fastlæggelse af kontingent.
Finn Henriksen foreslog kontingent stort DKK 250,- for det kommende år. Kontingentet godkendtes.
6 Indkomne forslag.
Der var ingen indkomne forslag.
7 Valg af bestyrelse.
Den samlede bestyrelse genopstiller og blev valgt med akklamation.
8 Valg af revisor & suppleant.
Jette Ankerstjerne blev genvalgt som revisor & Svend Humble blev genvalgt som revisor suppleant.
9 Eventuelt
Hans Hansen spurgte om hvor mange medlemmer foreningen har SV: ca. 350 betalende medlemmer. Kasserer Finn Henriksen opfordrede de øvrige 200 medlemmer, der ikke har fået betalt til at få det bragt i orden. Kontroller om I har husket det.
Peter Michaelsen foreslår nye årsmærkater
Finn Henriksen henledte opmærksomheden på kommende portoforhøjelser. Fra salen foreslog man at benytte e-mail i højere grad for information til medlemmerne.
Dirigenten, Hans Horneman takkede for ro & orden og næstformanden takkede ham for hans gode ledelse af generalforsamlingen.
Referent: Tom Vendelbo, Rungsted Kyst d. 28/3/2010.
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling torsdag den 24. marts 2011 kl. 19:00. Generalforsamlingen afholdes i gymnastiksalen på Rungsted Skole, Øst. Stationsvej 1 A, 2960 Rungsted Kyst. Husk kun medlemmer, der har betalt kontingent har adgang til generalforsamlingen.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf
4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf
5. Fastlæggelse af kontingent
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor og suppleant
9. Eventuelt
Der foreligger endnu ikke nogen løsning på havnesagen, men bestyrelsen vil efter bedste evne give en orientering om den nuværende situation..
Vel mødt
Rungsted den 1. marts 2011
Bestyrelsen
Ekstraordinær generalforsamling
Den 2. december 2010 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling. Efter at Hørsholm Kommune havde vedtaget at ”hjemtage” havnen var situationen den, at et retsligt skridt mod kommunen nu var kommet nærmere og bestyrelsen ønskede en tilkendegivelse fra medlemmerne, om de var villige til et sådant skridt og om der var vilje til at betale for det.
Samtidig ønskede bestyrelsen en mulighed for hurtig indkaldelse til ekstraordinær general-forsamling og foreslog derfor en ændring i vedtægternes § 6.
Der blev afstemt ved håndsoprækning og der var stort set 100 % tilslutning til de tre forslag fra bestyrelsen. Det blev således besluttet, at give bestyrelsen fuldmagt til at opkræve et ekstraordinært kontingent på op til 2.000 pr. medlem, dersom en retssag måtte nødvendiggøre det.
Se de nye vedtægter på vor hjemmeside.
Dialogmøde med kommunalbestyrelsen
På opfordring fra partiet Venstre havde kommunalbestyrelsen besluttet at indkalde havnens interessenter dvs. bådejerne, de erhvervsdrivende, søsportsklubberne og aktionærerne til dialogmøde. Dette blev afholdt den 10. februar og vi mener, dette var meget frugtbart. I kan se følgende bilag fra mødet på hjemmesiden:
Mødereferat af 16/2 11 udarbejdet af Hørsholm Kommune
Skrivelse fra Rungsted Havn A/S af 28/1 11
Skrivelse fra Rungsted Havn A/S af 8/2 11
Indlæg af Artur Bugsgang Lett Advokater af 10/2 2011
Referat af politiske drøftelser efter mødet med interessenterne
Vi ved ikke hvilke tanker kommunalbestyrelsen nu gør sig, men af referatet fra de politiske drøftelser efter mødet med interessenterne fremgår, at der i hvert fald er nogen, som ønsker relevante problemstillinger undersøgt.
Bestyrelsen
Borgmester Morten Slotved har besluttet at udsætte afgørelsen om havnen i 2 måneder, for at overveje alternetiver eller hvilke garantier, der kan gives for, at havnens økonomi ikke sammenblandes med kommunens.
Samtidig har havnens bestyrelse udarbejdet to efterstående skrivelser til Hørsholm Kommune. Den sidste er et suplement til Lett Advokaternes skrivelse af 9. december, som også findes på denne side. Begge skrivelser går i rette med Bruun & Hjejles notater af 23/11 2010 om kommunens muligheder for en "hjemtagelse".
Efter vor generalforsamling den 2. december 2010, hvor det blev besluttet at bemyndige bestyrelsen til om nødvendigt at indlede retslige skridt for at forhindre en kommunal overtagelse af havnen og hvor det ligeledes blev besluttet, at foreningen kunne opkræve et ekstraordinært kontingent på op til kr. 2.000 pr medlem, har der været møde i økonomiudvalget. Det var meningen at "hjemtagelsen" skulle belyses og at udvalget skulle vedtage at indstille til kommunalbestyrelsen at effektuere denne "hjemtagelse".
Der blev imidlertid ikke vedtaget noget, da et konservativt medlem var fraværende og der derfor ikke kunne skabes flertal for forslaget. Borgmesteren ønskede alligevel forslaget lagt på dagsordenen på kommunalbestyrelsesmødet den 20. december. Fra Venstres side blev der ytret ønske om en offentlig høring samt nedsættelse af et § 17.4 udvalg. Begge dele blev afvist af borgmesteren.
Der er opstået en særlig tvist om, hvorvidt grundarealet skal tinglyses i havneselskabets navn. Bådelauget og tilsyneladende også havnens bestyrelse mener, at dette er vigtigt fordi, hvis det lykkes for kommunen at få udloddet havnen, så skal grunden være med i udlodningen. Det giver den rigtige værdi af udlodningens størrelse og herefter bliver det lettere at fastholde, at havn inkl. grund skal drives samlet efter hvile i sig selv princippet. Den korrekte tinglysning skal også forhindre, at kommunen efter en "hjemtagelse" sælger grundene fra.
Vi forsøger stadig, at få Tilsynet til at til at reagere. Se skrivelsen fra Lett af 9. december.
Efterfølgende korrespondance belyser situationen.
23. november 2010
Poul Heidmann Partner
Ref 5300319 Dok 846785
846785
Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen
Hørsholm Kommune har bedt mig vurdere, om kommunalretlige regler eller principper er til hinder for kommunens hjemtagelse af Rungsted Havn.
Advokat Claude Winther Nielsen har i et notat af 18. august 2010 anført Rungsted Havn A/S’ synspunkter om dette.
Det er min vurdering, at kommunalretlige regler og principper ikke er til hinder for kommunens hjemtagelse.
Beslutningen vil kunne træffes uden Statsforvaltningens godkendelse. Sa- gen er initieret af Statsforvaltningens krav om lovliggørelse af bestyrelsen og Statsforvaltningen vil derfor skulle orienteres om løsningen - Statsfor- valtningen vil her kunne konstatere, at kravet om, at kommunen ikke må have flertal i bestyrelsen, ikke længere er relevant, da havnen fremover bliver en del af den kommunale forvaltning - kravet er kun relevant, så længe havnen ligger i en selskabskonstruktion.
Statsforvaltningen vil desuden skulle besvare de klager, der er eller måtte komme og kan i den forbindelse tage stilling til løsningsmodellen.
I Kystdirektoratets brev af 13. august 1971 står blandt betingelserne:
”at tilladelsen eller anlæggene ikke uden forud indhentet godkendelse fra ministeriet for offentlige arbejder kan overdrages til andre”.
Kommunen er pt. ejer af arealet, og hjemtagelse af havnen kræver derfor ikke en overdragelse af arealerne, men nok af tilladelsen. Da direktoratet tidligere har udtalt, at havneaktieselskabet er rette ejer, fandt vi det na- turligt at rette henvendelse til direktoratet med forespørgsel om, hvorvidt dette vil godkende, at Kommunen fremover fortsat står som adkomstha- ver til havnearealerne efter en tilbagetagelse af havnen. Kystdirektoratet har i brev af 16. november 2010 svaret, at en afgørelse heraf må træffes af domstolene. Heri må ligge, at direktoratet under indtryk af den forelig- gende situation forventer, at sagen vil blive indbragt for domstolene og at direktoratet ikke selv mener at skulle give nogen godkendelse. Måtte domstolene fastslå, at en godkendelse uanset dette er nødvendig, forven- ter jeg ikke, at der vil opstå vanskeligheder med at opnå godkendelsen, bl.a. fordi kommunen i forvejen står som garant for havneselskabets for- pligtelser.
Det er herefter vor vurdering, at hjemtagelsen enten ikke kræver godken- delse eller i modsat fald, at direktoratets tilladelse vil kunne opnås.
1. Claude Winther Nielsens notat af 18. august 2010
1.1 Kommunal virksomhed og eksisterende aktiviteter
Det anføres i notatet side 3, at det ligger uden for den lovlige kommunale interesse at overtage en allerede etableret aktivitet, når det ikke er nød- vendigt for at opretholde aktiviteten.
Videre anføres, at hjemtagelsen ikke er sagligt begrundet.
Det er generelt antaget, at kommuner kan yde tilskud til sports- og idrætsaktiviteter, herunder etablere og drive en lystbådehavn.
Der er ikke holdepunkter i praksis eller i den kommunalretlige litteratur for, at en kommune alene kan påtage sig opgaver, der ikke allerede vare- tages af andre. Der er f.eks. ikke noget til hinder for, at en kommune dri- ver et motionscenter, selvom der allerede er motionscentre i kommunen, hvis der er fornøden kommunal interesse i at drive centret.
Notatets synspunkt bygger på en forudsætning om, at behovet for en lyst- bådehavn allerede opfyldes af en anden end kommunen. Denne forud- sætning er forkert. Forholdet er, at kommunen allerede driver lystbåde- havnen – den er blot placeret i et selskab ejet af kommunen (og enkelte småaktionærer). En hjemtagelse er blot udtryk for en omorganisering af kommunens virksomhed.
Kommunens hjemtagelse er sagligt begrundet. Den skal opfylde tilsyns- myndighedernes krav om lovliggørelse. En hjemtagelse vil tillige bringe havneaktiviteterne ind under de regelsæt og ansvarsnormer, der gælder for kommunal virksomhed.
1.2 Drift med profitformål
Det anføres i notatet side 3, at en hjemtagelse vil gøre det muligt for kommunen at drive havnen med profit for øje og anvende et overskud fra driften andre steder i kommunen.
Der gælder en kommunalretlig grundsætning om, at en kommune ikke kan drive virksomhed med det formål at tjene penge.
Reglen tillader dog, at en kommune kan opnå økonomisk udbytte svaren- de til normal forrentning af den investerede kapital.
Kommunen skal således begrænse sit udbytte til det anførte og vil ikke kunne hæve havnetaksterne med det formål at reducere skattebyrden.
Efter det oplyste, har havnen aldrig betalt udbytte.
1.3 Tilegnelse af havnens værdier
Det anføres i notatet side 4, at kommunen ved hjemtagelse af havnen uretmæssigt vil tilegne sig hele den værditilvækst, der er oparbejdet i Rungsted Havn A/S. Det er havnens synspunkt, at denne formue tilkom- mer havnens brugere.
Lignende synspunkter er gjort gældende i Letts brev af 9. november 2010.
Det anførte leder tanken hen på hvile-i-sig-selv princippet. Princippet har ofte været formuleret således, at den pågældende virksomheds priser skal svare til kostprisen. Oparbejder virksomheden et overskud, er det nærlig- gende at antage, at det skyldes en for høj prissætning, og at denne over- dækning skal føres tilbage til brugerne. Det samme antages at gælde ved et salg.
Rækkevidden af disse synspunkter er omdiskuteret.
Rækkevidden har netop været prøvet i en ny dom afsagt af Vestre Lands- ret den 25. oktober 2010. Retten tog bl.a. stilling til, om princippet fast- sætter forpligtelser eller begrænsninger for en kommunes anvendelse af et provenu opstået ved salg af en forsyningsvirksomhed.
Esbjerg Kommune havde solgt en forsyningsvirksomhed bestående af TV- forsyning og bredbånd til TDC.
Retten fandt, at:
”Begrænsninger eller forpligtelser i relation til en kommunes an- vendelse af et salgsprovenu ved overdragelse af en forsyningsvirk- somhed må forudsætte sikker hjemmel.
Hvile i sig selv-princippet drejer sig efter definitionen heraf og efter anvendelse af princippet i praksis primært om levering af ydelser til kostpris. Det er dermed et princip, der hidtil har knyttet sig til drif- ten af en forsyningsvirksomhed. Der er ikke særligt grundlag for at antage, at hvile i sig selv-princippets udgangspunkt om, at et over- skud fra driften af virksomheden skal komme de tilsluttede brugere til gode, uden videre kan udstrækkes til også at gælde et salgspro- venu ved en overdragelse af forsyningsvirksomheden.”
Retten forudsatte, at provenuet ikke var opstået som følge af en overdæk- ning, men som følge af den teknologiske udvikling – selskabet repræsen- terede med andre ord en markedsværdi. Desuden lagde retten til grund, at der ikke forelå tilkendegivelser eller andre forpligtelser, der forbandt forbrugerne med ejendomsretten til virksomheden.
På denne baggrund konkluderede retten, at
”... kommunen ikke kan anses for forpligtet til at anvende provenu- et til opgaver eller ydelser, der udelukkende kommer de tilsluttede brugere til gode.”
Kopi af dommen vedlægges.
Dommen bygger i vidt omfang på synspunkter, der bl.a. findes hos Revs- bech, ”Kommunernes Opgaver”, 2. udgave, 2010, s.145. Forfatteren anfø- rer, at en kommune normalt kan hjemtage hele provenuet fra salg af en aktieportefølje når en forsyningsvirksomhed er drevet i selskabsform. Omvendt taler han for, at et salg af aktiver kan føre til rettigheder for for- brugerne, men at det formentlig må forudsætte klar hjemmel at afskære en kommune fra at oppebære et provenu.
Det anførte viser, at hvile-i-sig-selv princippet næppe fører til, at bruger- ne kan kræve andel i provenuet.
Hertil kommer, at hvile-i-sig-selv princippet næppe gælder for havnevirk- somhed, der ikke er omfattet af havneloven. Nogle juridiske forfattere mener, at princippet kræver lovhjemmel. Dette synspunkt er i nogen grad slået igennem i de verserende sager om adgangen til forsyningsselskabers egenkapital, og under alle omstændigheder finder princippet navnlig an- vendelse inden for forsyningsområdet, hvor det har hjemmel i en række særlove.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en skrivelse af 22. januar 2007 fastslået, at drift af lystbådehavne ikke kan betragtes som forsyningsvirk- somhed eller sidestilles hermed.
På denne baggrund er det min vurdering, at princippet ikke finder anven- delse på havnevirksomhed, der ikke er omfattet af havneloven.
Dette resultat er imidlertid generelt. I relation til Rungsted Havn kommer der det forhold ind i billedet, at havnens vedtægter fastsætter principper for driften, der minder om hvile-i-sig-selv princippet, herunder at udbyt- tet ikke må overstige en normal forrentning, og at havnens formue ved en likvidation skal benyttes til anlæg og drift af en havn i Rungsted.
I den nævnte Vestre Landsrets dom anføres bl.a.:
”Det kan lægges til grund, at der ikke i forbindelse med bynettets overtagelse af allerede eksisterende antenneforeninger blev taget stil- ling til, hvad der skulle ske med provenuet, hvis kommunen efter overtagelsen solgte bynettet.
[...]
Det bemærkes i den anledning, at der ikke i de vilkår, som kommu- nen stillede i forbindelse med antenneforeningens optagelse i bynet- tet, eller i de øvrige dokumenter, herunder folderen om Esenet, er gi- vet løfter om eller beskrevet forhold, som kan føre til, at antennefor- eningens medlemmer med rette har kunnet gå ud fra, at de efter for- eningernes optagelse i bynettet reelt blev medejere af bynettet. [...].”
Selv om dommen omhandlede en salgssituation, kan man efter min op- fattelse ikke udelukke, at vedtægtsbestemmelserne kan tillægges nogen vægt som konkrete holdepunkter for anvendelse af principper, der min- der om hvile-i-sig-selv – navnlig at havnens midler fortsat skal anvendes til havneformål. Jeg henviser i øvrigt til Claus Høeg Madsens notat om hjemtagning af Rungsted Havn.
1.4 Hjemtagelse og profitformål
Det spørgsmål, der rejser sig, er, om forbuddet mod at drive virksomhed med fortjeneste for øje kan være til hinder for hjemtagelsen.
Grundsætningen om forbud mod kommunal berigelse på borgernes be- kostning gælder navnlig, mens en kommune præsterer en ydelse til bor- gerne. Der er ikke tale om en regulering af adkomsten til de pågældende aktiver.
Grundsætningen er ikke udviklet med en overdragelsessituation for øje.
Efter det oplyste har havnen været drevet efter kost-lignende principper. En eventuel formue må derfor antages enten at afspejle aktivernes rest- værdi eller en markedsværdi og ikke en overbetaling via taksterne.
Pt. er havnen ejet af aktieselskabet, og selskabet bærer hele risikoen for, at bådpladserne kan lejes ud. Som aktionær er det reelt kommunen, der bærer risikoen, og efter en hjemtagelse vil det samme gælde.
På denne baggrund er det min vurdering, at hjemtagelsen ikke strider mod forbuddet mod berigelse.
2. Andre kommunalretlige problemstillinger
2.1 Grundudlejning Rungsted Havn A/S udlejer grunde på havnen til erhvervsdrivende.
Som led i det tidligere arbejde med at gennemføre en fondsløsning for havnen fastslog Statsforvaltningen Hovedstaden i et brev af 29. april 2009, at grundudlejningen var underordnet i forhold til hovedvirksom- heden og derfor måtte anses for lovlig accessorisk virksomhed. Statsfor- valtningen lagde bl.a. vægt på, at grundudlejninger skete som led i betje- ningen af havnens brugere, og at kapaciteten i udlejningen var afpasset i forhold til havnens behov.
Efter en eventuel hjemtagelse skal kommunen være opmærksom på, at grundudlejningen fremover sker som lovlig accessorisk virksomhed. I et referat af 5. november 2010 af et møde mellem Kommunen og havnen fremgår, at havnen har fået meddelelse fra SKAT om, at ”de gerne må ud- leje til andet formål end maritimt, hvis de har prøvet ihærdigt at udleje forgæves til maritimt formål.” Uanset denne tilkendegivelse fra SKAT bør den udlejningspraksis, som havnen følger i dag, ikke fraviges.
2.2 Indskud fra bådpladslejere
I havnens årsregnskab er optaget en gældsforpligtelse på kr. 11.671.672 som følge af indskud fra bådpladslejerne. Det fremgår af ”Vilkår for båd- plads i Rungsted Havn”, at indskuddene udgør betaling af depositum, som tilbagebetales til bådpladslejeren, når bådpladsen opsiges. Deposi- tummet skal dække eventuelle økonomiske forpligtelser, som bådpladsle- jeren på opsigelsestidspunktet måtte have over for havnen.
Det er ikke usædvanligt, at kommuner opkræver et depositum, når en ydelse stilles til rådighed for borgerne.
I tilfælde af kommunens hjemtagelse af havnen vil indskuddene ikke ud- gøre ulovligt optagede lån. Betaling af depositum er knyttet til en ydelse, som kommunen stiller til rådighed for bådpladslejeren, og det er en beta- ling, der i stedet kunne være integreret i lejebetalingen for bådpladsen.
København, den 23. november 2010
Poul Heidmann
Hørsholm Kommune (overbringes)
Ådalsparken 2
2970 Hørsholm
Att. Borgmester Morten Slotved
ET/Rungsted Kyst den 6. december 2010
Vedr. Hørsholm Kommunes evt. Likvidering af Rungsted Havn A/S.
Ved kommunalbestyrelsens møde den 18. november, blev det endnu en gang besluttet at udskyde ommatrikuleringen af havneområdet til havneselskabet. Endvidere er Rungsted Havn A/S er blevet bekendt med to notater, begge af 23. november 2010, som Kommunens advokat, Bruun & Hjejle, har afgivet til Kommunen i ovennævnte sag.
I notatet fra Poul Heidmann om ”Kommunalretlige reglers betydning for hjemtagelse af havnen” hedder det i sidste afsnit side 1 om havnearealerne, at
”Kommunen er p.t. ejer af arealet”
I notatet fra Claus Høeg Madsen om evt. ”hjemtagelse af Rungsted Havn” hedder det side 7, 3. afsnit, at
”Rungsted Havn A/S ejer ikke de arealer, hvorpå havnen er beliggende – det gør Kommunen.”
Havnebestyrelsen indtager som nævnt i vort brev til borgmesteren den 17. november 2010 som udgangspunkt en neutral holdning til hovedaktionærens ønsker om det fremtidige ejerskab til havnen. Men havnebestyrelsen har herved forudsat, at Kommunen håndterer de ”udenforstående interessenter” i Havnen korrekt i likvideringsprocessen. Med udtrykket de ”udenforstående interessenter” menes Havnens kunder (Brugerne), mindretalsaktionærer og forsvundne aktionærer.
Hvis Kommunen imidlertid måtte følge de råd, som Kommunen har fået af sin advokat, vil disse udenforstående interessenter ikke efter Havnens opfattelse blive behandlet korrekt. I så fald bortfalder forudsætningerne for Havnens neutralitet i spørgsmålet om ejerskabet af Havnen. Det er imidlertid ikke formålet med nærværende skrivelse at komme ind på alle disse spørgsmål, som Havnen måske senere vil vende tilbage til, idet Havnen med nærværende skrivelse alene vil forsøge at bringe juridisk klarhed omkring havnearealerne.
Kommunen er bekendt med Havnens holdning, at Havnen er eneste retmæssige ejer af havnearealerne, hvis oppumpning fra havbunden Havnen har bekostet. Der er ikke grund til her at gentage argumentationerne for havnens korrekte ejerskab af havnearealerne, som jo er Kommunen bekendt.
Men når Kommunens egen advokat i havnesagen nu tilkendegiver den modsatte opfattelse i sine notater i anledning af Kommunens ønsker om en ”hjemtagelse” af Havnen, indebærer dette risiko for, at de udenforstående interessenters interesser i havnen ikke bliver korrekt tilgodeset, f. eks. derved at havnearealerne ikke indgår i en eventuel nødvendig skønsmands vurdering af havnens værdi. Disse interessenter vil – med rette – kunne kritisere havnebestyrelsen for ikke at varetage Havnens ret til egne aktiver korrekt, når havnearealerne ikke i sin tid blev korrekt tinglyst i Havnens navn.
Havnen har gennem de sidste år troet på, at Kommunen havde tilsluttet sig Havnens opfattelse af ejerskabet til havnearealerne, som jo også er bakket op af Kystdirektoratet. Derfor har havnebestyrelsen – med en vis utålmodighed – gennem de sidste par år afventet Kommunalbestyrelsens forskellige udskydelser af dens endelige beslutningsproces i dette anliggende.
Udtalelserne fra Kommunens advokat om ejerforholdet til havnearealerne indebærer imidlertid nu, at såfremt Havnen yderligere afventer Kommunens beslutning om dette spørgsmål længere, så vil Havnen kunne risikere sagsanlæg fra de udenforstående interessenter, som ønsker klarhed af registreringen af ejerforholdene til havnearealerne, - i øvrigt i overensstemmelse med Havnens egen juridiske opfattelse.
Selvom havnebestyrelsen som udgangspunkt havde en neutral stilling til det fremtidige ejerskabet af Havnen, så gælder dette ikke ejerskabet af havnearealerne. Som en følge af Kommunens ønsker om en ændring af ejerskabet af havnen, tvinges havnebestyrelsen nu til at skabe denne afklaring af havnearealernes rette ejerskab.
Denne afklaring må efter Havnens opfattelse ske nu, - før jul.
Hvis Kommunen fortsat tøver hermed betragter Havnens formandskab det som sin pligt at indstille til havnebestyrelsen, at Havnen straks foretager det usædvanlige skridt at anlægge anerkendelsessøgsmål mod sin hovedaktionær, Hørsholm Kommune, om det korrekte ejerskab af havnearealerne. Dette anerkendelsessøgsmål vil blive indgivet af havnebestyrelsen til domstolene i første uge af januar 2011.
Hørsholm Kommune kan imidlertid undgå denne retssag, hvis Kommunen - før jul - underskriver en erklæring til Havnen af følgende indhold:
1. At Kommunen er enig i, at havnearealerne rettelig tilhører Havnen – i dag Rungsted Havn A/S.
2. At havnearealerne skal indgå i en evt. nødvendig vurdering af Havnen som tilhørende havnen, selvom de endnu ikke måtte være tinglyst i Havnens navn.
3. At Kommunen, så snart tilhørsforholdet til Havnen måtte være endeligt afklaret, vil sørge for berigtigelse af havnearealerne i Havnens navn, såfremt det fremtidige ejerskab af Havnen måtte blive en fonds, et aktieselskabs, eller et andet ejerforhold end Hørsholm Kommune, og
4. At Kommunen afholder alle omkostninger ved en evt. nødvendig ændring af denne registrering.
Kommunen kan desværre ikke forvente nogen udsættelse af denne frist, - fordi Havnen på sin side ikke kan være sikker på, at de udenforstående interessenter vil vente med deres eventuelle sagsanlæg mod Havnen.
Det er også havnens opfattelse, at Havnen allerede har ventet længe nok på Kommunen i dette anliggende. For en god ordens skyld skal det understreges at alt videre handling fra havnens side, naturligvis besluttes i havnebestyrelsen.
Havnebestyrelsen vil benytte lejligheden til over for Kommunalbestyrelsen at beklage den udvikling, som Kommunens ønsker om ændret ejerskab har skabt. Kommunen har jo ikke offentliggjort en tilfredsstillende begrundelse for dette ændrede ejerskab, og dette har bevirket, at Havnens udenforstående interessenter er kommet på krigsstien, både i relation til Kommunen og Havnen.
Derfor dette ønske om en hurtig afklaring af spørgsmålet om havnearealernes rette ejerskab.
Kopi af denne skrivelse er tilsendt Kystdirektoratet og Statsforvaltningen
Med venlig hilsen
Rungsted Havn A/S.
Ove Petersen Eskil Trolle.
Bestyrelsesformand. Næstformand
Bruun & Hjejle
Att.: Advokat Poul Heidmann
Nørregade 21
1165 København K
Dato:
16.11.2010
Dokumentnr.
07/00096-21
Sagsbehandler:
Jørn Bisgaard
Direkte tlf.nr.:
Deres reference:
5300319
Rungsted Havn
I brev af 11. november 2010 med bilag har De på vegne Hørsholm Kommune rettet henvendelse til Kystdirektoratet i spørgsmålet om adkomst til arealer opstået ved opfyldning i forbindelse med en udvidelse af Rungsted Havn.Det opfyldte areal består af en hovedmatrikel og et mindre areal, der er selvstændigt matrikuleret og fungerer som badestrand.
Ministeriet for offentlige arbejder (Trafikministeriet) gav i brev af 12. august 1971 bestyrelsen for A/S Rungsted Havn tilladelse til opfyldningen på nærmere fastsatte vilkår.
Transportministeriet og Kystdirektoratet behandlede spørgsmålet om bl.a. ejerforholdene i breve af hhv. 11. juli 2008 og 13. oktober 2008 til Hørsholm Kommune.
Baggrunden for Hørsholm Kommunes henvendelse i 2008 var en intention om at skyde havneselskabet ind i en fond, og i anledning heraf ønskede kommunen at få afklaret adkomsten til de nævnte arealer. Forholdet var, at kommunen og ikke havneselskabet har været tinglyst adkomsthaver, siden landvindingen fandt sted.Ministeriet og Kystdirektoratet udtalte dengang, at man ikke havde bemærkninger til en påtænkt overdragelse af arealerne fra kommunen til Rungsted Havn A/S, idet man fandt, at havneselskabet oprindelig burde være tinglyst som adkomsthaver.
Kommunalbestyrelsen har nu besluttet at foretage en vurdering af, om havnen kan hjemtages til kommunen. Beslutningen indebærer, at det nærmere grundlag for en hjemtagelse af havnen og fortsættelse af havnevirksomheden som en kommunal institution samt de økonomiske implikationen forbundet hermed skal belyses.
Til brug herfor anmoder De Kystdirektoratet tilkendegive, om det kan forventes, at direktoratet kan godkende, at Hørsholm Kommune beholder adkomsten til arealet således, at kommunen fremover står som adkomsthaver efter en tilbagetagelse af havnen.
Forelæggelsen af dette spørgsmål skyldes, at selv om der ikke er tale om en godkendelsespligtig overdragelse, idet kommunen allerede er adkomsthaver, er der dog tale om en godkendelse af kommunen som rette adkomsthaver efter tilbagetagelsen. Havneaktieselskabet vil blive likvideret, og dette selskab er jo efter direktoratets og ministeriets opfattelse rette adkomsthaver, idet opfyldningstilladelsen i sin tid blev udstedt til dette selskab.
Kystdirektoratets vurdering
Kystdirektoratet har forinden henvendelsen modtaget vedhæftede brev af 9. november 2010 fra Lett Advokatfirma, der repræsenter Rungsted Bådelaug.Advokatfirmaet varsler over for Kystdirektoratet Hørsholm Kommunes (v/ Advokatfirmaet Bruun & Hjejle) foran beskrevne henvendelse. Bådelauget gør indsigelse mod overdragelse af Rungsted Havn og gør Kystdirektoratet opmærksom på, at den foreslåede overdragelse er i strid med adskillige kommunalretlige grundsætninger, hvorfor en overdragelse vil være ulovlig og ugyldig.
Til orientering for Kystdirektoratet vedlægger advokatfirmaet kopi af sit brev af s.d. til Hørsholm Kommune.
Vi lægger til grund, at Bruun & Hjejle er bekendt med indholdet af dette brev.På baggrund af den således foreliggende uenighed om sagens juridiske forhold vurderer Kystdirektoratet, at en afgørelse heraf må træffes af domstolene.
Vi vil således afvente en endelig, upåanket dom, der fastlægger ejendomsforholdene for Rungsted Havn. En sådan afgørelse vil Kystdirektoratet henholde sig til.
Med venlig hilsen
Jørn Bisgaard
Kopi til:
Lett Advokatfirma, ad j. nr. 521361-ARA, att.: Adv. fm. Dennis Højslet
Transportministeriet, Departementet, ad. J. nr. 323-1, att.: Lone Bach Møller
-----------------------------------------
Kystdirektoratet
Højbovej 1,
Postboks 100,
7620 LemvigHumlebæk den 22. september 2010
Vedr. Rungsted Havn.
Som det måske vil være Dem bekendt, verserer sagen omkring Rungsted Havn stadig.Status er i øjeblikket den, at Hørsholm kommune ser en mulighed for at ”hjemtage” havnen via den aktiemajoritet, kommunen har tiltaget sig i denne.
Det er ikke ganske klart for os, hvilken retlig konstruktion der ligger bag en sådan eventuel ”hjemtagelse”, men vi kan dårligt forstå situationen anderledes, end at man overvejer at opløse aktieselskabet og selv overtage havnen som ejer.
Dette implicerer for os at se en overdragelse i den forstand, som er omtalt i statens (i sin tid Trafikministeriets) tilladelse til opførelse af havnen på søterritoriet. En sådan overdragelse kræver ifølge samme tilladelse direktoratets godkendelse.
I forbindelsen skal vi tillade os at gøre opmærksom på, at direktoratet efter vor opfattelse næppe har kompetence til at godkende en hjemtagelse. Denne vil nemlig i realiteten indebære, at staten giver Hørsholm kommune en gave (havnen/arealet på søterritoriet), som sejlerne har finansieret, hvilket ikke kan gøres uden hjemmel i lov, hvilken hjemmel ikke foreligger.
Bådelauget frygter, at Hørsholm Kommune efter en hjemtagelse af havnen vil opsplitte havnens hidtidige drift i en erhvervsmæssig del adskilt fra havnens øvrige drift, og evt. sælge arealerne og bådpladserne. Kystdirektoratets tilladelse til arealernes etablering på søterritoriet i sin tid forudsatte efter vor opfattelse en samhørighed af de oppumpede arealer i havnens drift.
Hørsholm Kommune har endnu ikke gennemført den ommatrikulering, som Kystdirektoratet tidligere har påbudt, og hvis dette ikke sker i forbindelse med hjemtagelsen vil dette kunne indebære en utilbørlig fordel for hovedaktionæren på minoritetsaktionærernes bekostning.
Det er i øvrigt Bådelaugets opfattelse, at en hjemtagelse er et selskabsretligt overgreb imod vore medlemmer, som siden midten af 1970 erne har indskudt gratis kapital i havnen i forbindelse med netop den havneudvidelse i 1970erne, som Kystdirektoratet den gang gav tilladelse til. Dette selskabsretlige overgreb, som Hørsholm Kommunes eventuelle hjemtagelse vil indebære, er naturligvis ikke Kystdirektoratets ansvar, men det kan desuagtet være rigtigt, at Bådelauget beskriver for Kystdirektoratet, hvori overgrebet består, så Kystdirektoratet kan forstå, at vi ikke bruger tomme trusler, selvom beskrivelsen af vor tankegang næppe vil forekomme Kystdirektoratet helt enkel:
I september 1975 ændrede Hørsholm Kommune Rungsted Havn fra et A/S til et såkaldt garantiselskab, G/S, og Kommunen begrundede dette i sin orientering til sejlerne herom, at
”selskabets karakter af almennyttig virksomhed bringer dette uden for aktieselskabslovens område”
Kommunen ønskede på denne baggrund ikke selv at investere egenkapital i havnens udvidelse, men overlod dette til sejlerne, således at Kommunen alene medfinansierede udvidelsen med almindelig forrentet fremmedkapital, (som havnen nu har tilbagebetalt fuldt ud til Kommunen)
Sejlerne indskød i 1970erne en - ikke-forrentet kapital – kaldet pladslejedepositum -, som i dag er vokset til ca. 11,6 mio. kr., som havnen nu i over 30 år har haft glæde af, uden at betale en kr. i renter herfor. Ligningsdirektoratet godkendte denne usædvanlige finansieringsordning. Dette indskud i havnen var juridisk ubetænkeligt for sejlerne, netop fordi havnen efter sine tilkendegivelser og vedtægter var et almennyttigt selskab, som garanten (Kommunen) ikke kunne overtage i forbindelse med en likvidation af selskabet, da likvidationsoverskuddet efter garantiselskabets – havnens - vedtægter ikke kunne gå til garanten (Kommunen), men kun kunne bruges på en fortsættelse af en havn i Rungsted.
Hvis Rungsted Havn derimod havde været et almindeligt aktieselskab, ville sejlernes gratis finansiering af havnen have en anden karakter, og været juridisk betænkelig, da havnens hovedaktionær så bare kunne lave vedtægterne om, eller likvidere havnen, og derved tiltage sig provenuet af sejlernes tidligere finansiering i sin egenskab af almindelig hovedaktionær.
Udover Kommunens aktiekapital på kr. 600.000 er det alene sejlernes kapital og løbende betalinger, der i dag har finansieret havnen, hvis bogførte værdi i dag andrager ca. 30 mio. kr.
Det er heller ikke Kystdirektoratets ansvar, at Erhvervs - & Selskabsstyrelsen, og senere Erhvervsankenævnet, - mod havnens vilje - tvang Havnen tilbage som et almindeligt aktieselskab. Det har sejlerne ikke haft anledning til at gøre noget ved, så længe Kommunen ikke lavede havnens vedtægter om, eller likviderede aktieselskabet. Men med selskabets tilbagevending til aktieselskabsform har – efter Bådelaugets opfattelse falsk legitimeret – hovedaktionærerens overtagelse af aktieselskabets (havnens) aktiver og drift..
Kommunen fik havnen vurderet i 2007 til 123 mio.kr., og nu er der politikere, der fristes til at hjælpe på Kommunens skrantende økonomi ved at hjemtage havnen for at bedre vilkårene for skolebørnene, ishockey-klubben og Kommunens dårlige kloakforhold, etc.
Sejlerne vil naturligvis få deres ikke-forrentede depositum tilbage, men efter mere end 30 år uden renter og uden inflationsregulering. Men sejlerne vil muligvis herefter i fremtiden forvente at blive bedt om at betale forfra på niveau med andre havne, da Rungsted Havn netop på grund af sin gamle finansieringsordning fortsat i dag er en af landets billigste – og måske samtidig bedste - havne at have sin båd liggende i.
Af disse grunde frygter Bådelauget Kommunens kommende beslutninger om havnens fremtid. Bådelauget ville betragte det som en ”kovending” i forhold til Kommunens tidligere holdninger til havnen, - at denne var almennyttig, - hvis Kommunen nu vil ”hjemtage” havnen. Dette skridt ville Bådelauget af de ovenanførte grunde betragte som et juridisk overgreb, bl. a. i relation til den finansieringsordning, som sejlerne gennem flere end 30 år har ydet til Rungsted Havn i tillid til Kommunens tilkendegivelse i 1975, at havnen var en almennyttig virksomhed..
Efter Bådelaugets opfattelse vil også almindelige kommunalretlige regler være til hinder for Kommunens ”kommercialisering” af havnen, hvis at det hidtidige ”hvile i sig selv”- princip for havnen ikke fortsætter.
Af disse grunde har vi fundet anledning til herved over for Kystdirektoratet at udtrykke vore bekymringer, som Kommunen ikke har villet lytte til.
.
Alt dette indebærer, at såfremt kommunen skrider til hjemtagelse på grundlag af en godkendelse fra direktoratet, vil bådelauget være henvist til via søgsmål ved domstolene at få fastslået,
- at en hjemtagelse kendes ulovlig og
- at Kystdirektoratets eventuelle godkendelse af den overdragelse af havnen til Hørsholm Kommune, som hjemtagelsen indebærer, ville være ugyldig..
Såfremt der allerede nu foreligger en kommunikation mellem kommunen og direktoratet om anliggendet, anmoder vi efter reglerne om aktindsigt om at blive underrettet om dennes indhold.
Med venlig hilsen,
På vegne Rungsted BådelaugPeter Hviid Josephsen
Formand
-----------------------------------------
-----------------------------------------
-----------------------------------------
Kystdirektoratet
Højbovej 1,
Postboks 100,
7620 LemvigHumlebæk den 16. november 2010
Rungsted Havn, Deres journ. nr. 07/00096-11
Hørsholm kommune har via sin advokat den 11. ds. tilskrevet Dem med henblik på at opnår direktoratets stillingtagen til, hvorvidt man vil acceptere en overførelse af det oppumpede havneareal fra havneselskabet – som i dag er rette adkomsthaver – og til kommunen, der ønsker at ”hjemtage” havnen.
Henvendelsens virkelige karakter sløres på den måde, at det spørges, hvorvidt direktoratet ”vil godkende, at Hørsholm kommune beholder adkomsten til arealet, således at kommunen fremover står som adkomsthaver efter en tilbagetagelse af havnen”.
Kommune har aldrig været adkomsthaver, men har via misbrug af en bestemmende indflydelse i havneselskabet, som ifølge tilsynsmyndighederne er ulovlig, med urette fået tinglyst sig som adkomsthaver, hvilken tinglysning kommunen er blevet pålagt at korrigere jvf. Transportministeriets skrivelse af 11/7 2008.
Kommunen må efter Indenrigsministeriets faste praksis og en dom i en tilsvarende sag ikke have den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S og er derfor af Statsforvaltningen blevet pålagt at afvikle den. Kommunen vil med ”hjemtagelsen” benytte sin bestemmende indflydelse til at få totalindflydelse. Beslutningen om ”hjemtagelsen” vil derfor være ulovlig og Kystdirektoratet vil derfor ikke kunne sige ja til overdragelse af havnens jord.
Havnens sejlere – der har betalt for anlæggets opførelse - er massivt imod enhver løsning, som sikrer kommunen bestemmende indflydelse, herunder kommunalt ejerskab, idet kommunen har varslet, at endemålet er at opnå en kommerciel udnyttelse af havnen, hvorfra midler så kan trækkes ud til andre kommunale formål.
Som redegjort for over for direktoratet i vor tidligere henvendelse af 22/9 d.å. mener vi heller ikke, at direktoratet har hjemmel til at godkende en overdragelse af havnen til kommunen af andre årsager. Såfremt direktoratet måtte overveje en positiv stillingtagen til kommunens henvendelse, anmoder vi derfor om på sejlernes vegne om at få et møde med direktoratet, hvorunder vi kan redegøre mere detaljeret for vore synspunkter.Med venlig hilsen,
På Rungsted Bådelaugs vegne,
Peter Hviid Josephsen
Som de fleste sejlere formentlig har hørt, planlægger Hørsholm kommune nu at ”hjemtage” Rungsted Havn. Beslutningen herom forventes konfirmeret på et kommunalbestyrelsesmøde sidst i november. En hjemtagelse – altså kommunal overtagelse – må ud fra de erfaringer, der i tidens løb er indhøstet med kommunen, forventes på sigt at medføre meget dramatiske stigninger i havnelejen, ligesom den meget vel kan få betydning for retten til at opnå eller bevare liggeplads i havnen. Det er i denne situation Rungsted Bådelaugs hensigt at stoppe tilbagetagelsen via et sagsanlæg mod kommunen til beskyttelse af medlemmerne.
Medlemmer af Bådelauget
Med henblik på at orientere medlemmerne af Bådelauget om situationen og træffe beslutning om et ekstrakontingent til dækning af procesomkostningerne og/eller foretagelse af andre nødvendige skridt indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling
2/12 2010 kl. 19.30 på Rungsted Skole, Øster Stationsvej 1a, 2960 Rungsted Kyst
For at sikre Bådelaugets mulighed for at handle hurtigt i relation til kommunen forslås samtidig en ændring af Bådelaugets vedtægt, § 6, således at denne udformes som følger:
”Ekstraordinær generalforsamling
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker efter bestyrelsens beslutning, men skal ske senest 6 uger efter, at mindst 20 % af de stemmeberettigede medlemmer har indgivet skriftlig begæring herom. Indkaldelsen skal ledsages af en dagsorden og foretages med mindst en uges varsel, men i øvrigt som angivet i § 5.”
Stillingen for ikke-medlemmer af Bådelauget
Konsekvenserne af en hjemtagelse kan som sagt blive alvorlige for havnens sejlere.
Hidtil har Bådelauget varetaget også de sejleres interesser, der ikke er tilsluttet Bådelauget. Dette har haft den følge, at de uden for Bådelauget stående sejlere så at sige har overvæltet de omkostninger, der op til nu har været afholdt til at forsvare sejlernes interesser, på Bådelaugets medlemmer. Bådelauget er i situationen ikke indstillet på at lade denne ordning fortsætte.Vi skal derfor på det kraftigste opfordre de sejlere, der ikke er medlem, til nu at melde sig ind.
Indmeldelse vil kunne ske via vor hjemmeside eller ved indgangen til ovennævnte ekstraordinære generalforsamling.
Sejlere uden medlemskab vil ikke få adgang til generalforsamlingen og den orientering om situationen, som vil blive givet på denne.
Med venlig hilsen
På Bådelauget vegne
Peter Hviid Josephsen
Kommunalbestyrelsen
Hørsholm Kommune
Ådalsparkvej 1
2970 Hørsholm
Humlebæk den 22. september 2010
Vedr. Rungsted Havn
Ifølge pressen diskuterer Hørsholm kommune nu at ”hjemtage” Rungsted havn.
En sådan ”hjemtagelse” er for os ikke mulig, eftersom den vil implicere en overdragelse af havnen, som forudsætter Kystdirektoratets godkendelse, hvilken godkendelse ikke er mulig, idet den i realiteten ville indebære, at staten giver kommunen en gave og idet en sådan gave forudsætter hjemmel i lov.
Bådelauget frygter, at kommunen efter en hjemtagelse vil opsplitte havnens hidtidige drift i en erhvervsmæssig del adskilt fra den øvrige drift og evt. sælge arealerne og bådpladserne. Det var ikke en sådan fremgangsmåde der i sin tid blev givet tilladelse til og i betragtning af, at hele havnens etablering er betalt af bådejerne, finder vi det uacceptabelt. Vi kan i øvrigt i det hele tilslutte os de synspunkter, havneselskabets advokat har gjort gældende mht. ulovligheden af en sådan ”hjemtagelse” , og som vi ved kommunen er bekendt med.
Eftersom kommunen har fået udsættelse fra tilsynsmyndighederne med gennemførelsen af den allerede vedtagne fondsløsning, indtil en afklaring forelå i Juhl-Jørgensen-sagen, hvilken afklaring nu for længst er en realitet, kan vi ikke se hvorfor kommunen ikke allerede har taget skridt til at føre fondsløsningen ud i livet.
Vi skal venligst anmode kommunen om at få at vide, hvad sagen beror på. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at et forsøg på at ”hjemtage” havnen vil blive fulgt op af en ansøgning til Civilstyrelsen om fri proces mod kommunen.
Med venlig hilsen
På vegne Rungsted Bådelaug
Peter Hviid Josephsen
Formand
Kystdirektoratet
Højbovej 1,
Postboks 100,
7620 Lemvig
Humlebæk den 22. september 2010
Vedr. Rungsted Havn.
Som det måske vil være Dem bekendt, verserer sagen omkring Rungsted Havn stadig.
Status er i øjeblikket den, at Hørsholm kommune ser en mulighed for at ”hjemtage” havnen via den aktiemajoritet, kommunen har tiltaget sig i denne.
Det er ikke ganske klart for os, hvilken retlig konstruktion der ligger bag en sådan eventuel ”hjemtagelse”, men vi kan dårligt forstå situationen anderledes, end at man overvejer at opløse aktieselskabet og selv overtage havnen som ejer.
Dette implicerer for os at se en overdragelse i den forstand, som er omtalt i statens (i sin tid Trafikministeriets) tilladelse til opførelse af havnen på søterritoriet. En sådan overdragelse kræver ifølge samme tilladelse direktoratets godkendelse.
I forbindelsen skal vi tillade os at gøre opmærksom på, at direktoratet efter vor opfattelse næppe har kompetence til at godkende en hjemtagelse. Denne vil nemlig i realiteten indebære, at staten giver Hørsholm kommune en gave (havnen/arealet på søterritoriet), som sejlerne har finansieret, hvilket ikke kan gøres uden hjemmel i lov, hvilken hjemmel ikke foreligger.
Bådelauget frygter, at Hørsholm Kommune efter en hjemtagelse af havnen vil opsplitte havnens hidtidige drift i en erhvervsmæssig del adskilt fra havnens øvrige drift, og evt. sælge arealerne og bådpladserne. Kystdirektoratets tilladelse til arealernes etablering på søterritoriet i sin tid forudsatte efter vor opfattelse en samhørighed af de oppumpede arealer i havnens drift.
Hørsholm Kommune har endnu ikke gennemført den ommatrikulering, som Kystdirektoratet tidligere har påbudt, og hvis dette ikke sker i forbindelse med hjemtagelsen vil dette kunne indebære en utilbørlig fordel for hovedaktionæren på minoritetsaktionærernes bekostning.
Det er i øvrigt Bådelaugets opfattelse, at en hjemtagelse er et selskabsretligt overgreb imod vore medlemmer, som siden midten af 1970 erne har indskudt gratis kapital i havnen i forbindelse med netop den havneudvidelse i 1970erne, som Kystdirektoratet den gang gav tilladelse til. Dette selskabsretlige overgreb, som Hørsholm Kommunes eventuelle hjemtagelse vil indebære, er naturligvis ikke Kystdirektoratets ansvar, men det kan desuagtet være rigtigt, at Bådelauget beskriver for Kystdirektoratet, hvori overgrebet består, så Kystdirektoratet kan forstå, at vi ikke bruger tomme trusler, selvom beskrivelsen af vor tankegang næppe vil forekomme Kystdirektoratet helt enkel:
I september 1975 ændrede Hørsholm Kommune Rungsted Havn fra et A/S til et såkaldt garantiselskab, G/S, og Kommunen begrundede dette i sin orientering til sejlerne herom, at
” selskabets karakter af almennyttig virksomhed bringer dette uden for aktieselskabslovens område”
Kommunen ønskede på denne baggrund ikke selv at investere egenkapital i havnens udvidelse, men overlod dette til sejlerne, således at Kommunen alene medfinansierede udvidelsen med almindelig forrentet fremmedkapital, (som havnen nu har tilbagebetalt fuldt ud til Kommunen)
Sejlerne indskød i 1970erne en - ikke-forrentet kapital – kaldet pladslejedepositum -, som i dag er vokset til ca. 11,6 mio. kr., som havnen nu i over 30 år har haft glæde af, uden at betale en kr. i renter herfor. Ligningsdirektoratet godkendte denne usædvanlige finansieringsordning. Dette indskud i havnen var juridisk ubetænkeligt for sejlerne, netop fordi havnen efter sine tilkendegivelser og vedtægter var et almennyttigt selskab, som garanten (Kommunen) ikke kunne overtage i forbindelse med en likvidation af selskabet, da likvidationsoverskuddet efter garantiselskabets – havnens - vedtægter ikke kunne gå til garanten (Kommunen), men kun kunne bruges på en fortsættelse af en havn i Rungsted.
Hvis Rungsted Havn derimod havde været et almindeligt aktieselskab, ville sejlernes gratis finansiering af havnen have en anden karakter, og været juridisk betænkelig, da havnens hovedaktionær så bare kunne lave vedtægterne om, eller likvidere havnen, og derved tiltage sig provenuet af sejlernes tidligere finansiering i sin egenskab af almindelig hovedaktionær.
Udover Kommunens aktiekapital på kr. 600.000 er det alene sejlernes kapital og løbende betalinger, der i dag har finansieret havnen, hvis bogførte værdi i dag andrager ca. 30 mio. kr.
Det er heller ikke Kystdirektoratets ansvar, at Erhvervs - & Selskabsstyrelsen, og senere Erhvervsankenævnet, - mod havnens vilje - tvang Havnen tilbage som et almindeligt aktieselskab. Det har sejlerne ikke haft anledning til at gøre noget ved, så længe Kommunen ikke lavede havnens vedtægter om, eller likviderede aktieselskabet. Men med selskabets tilbagevending til aktieselskabsform har – efter Bådelaugets opfattelse falsk legitimeret – hovedaktionærerens overtagelse af aktieselskabets (havnens) aktiver og drift..
Kommunen fik havnen vurderet i 2007 til 123 mio.kr., og nu er der politikere, der fristes til at hjælpe på Kommunens skrantende økonomi ved at hjemtage havnen for at bedre vilkårene for skolebørnene, ishockey-klubben og Kommunens dårlige kloakforhold, etc.
Sejlerne vil naturligvis få deres ikke-forrentede depositum tilbage, men efter mere end 30 år uden renter og uden inflationsregulering. Men sejlerne vil muligvis herefter i fremtiden forvente at blive bedt om at betale forfra på niveau med andre havne, da Rungsted Havn netop på grund af sin gamle finansieringsordning fortsat i dag er en af landets billigste – og måske samtidig bedste - havne at have sin båd liggende i.
Af disse grunde frygter Bådelauget Kommunens kommende beslutninger om havnens fremtid. Bådelauget ville betragte det som en ”kovending” i forhold til Kommunens tidligere holdninger til havnen, - at denne var almennyttig, - hvis Kommunen nu vil ”hjemtage” havnen. Dette skridt ville Bådelauget af de ovenanførte grunde betragte som et juridisk overgreb, bl. a. i relation til den finansieringsordning, som sejlerne gennem flere end 30 år har ydet til Rungsted Havn i tillid til Kommunens tilkendegivelse i 1975, at havnen var en almennyttig virksomhed..
Efter Bådelaugets opfattelse vil også almindelige kommunalretlige regler være til hinder for Kommunens ”kommercialisering” af havnen, hvis at det hidtidige ”hvile i sig selv”- princip for havnen ikke fortsætter.
Af disse grunde har vi fundet anledning til herved over for Kystdirektoratet at udtrykke vore bekymringer, som Kommunen ikke har villet lytte til.
Alt dette indebærer, at såfremt kommunen skrider til hjemtagelse på grundlag af en godkendelse fra direktoratet, vil bådelauget være henvist til via søgsmål ved domstolene at få fastslået,
Såfremt der allerede nu foreligger en kommunikation mellem kommunen og direktoratet om anliggendet, anmoder vi efter reglerne om aktindsigt om at blive underrettet om dennes indhold.
Med venlig hilsen,
På vegne Rungsted Bådelaug
Peter Hviid Josephsen
Formand
Kære bådejere vi håber I har haft en god sejlsæson og benytter lejligheden til, nu da ferien er overstået, at orientere lidt om havnens situation lige nu.
I juni måned tilkendegav retten, at den af Axel Juhl-Jørgensen anlagte sag mod Hørsholm Kommune omkring kommunens aktierettigheder ville falde ud til kommunens fordel. Axel Juhl-Jørgensen valgte at tage dette til efterretning og det er således nu en kendsgerning, at kommunen kan betragtes som aktionær i havnen med en kapital på kr. 600.000.
Sagen gav som forventet vore modstandere i kommunen blod på tanden og der er igen rejst krav fra radikal side om, at kommunen skal hjemtage havnen, hvilket betyder at Rungsted Havn A/S likvideres og selskabets aktiver udloddes til Hørsholm Kommune.
Det må herefter forventes, at administrationen af havnen overføres til kommunen og at aktiverne deles op, så jorden og lejeindtægterne heraf bogføres et sted i kommunens regnskab, at havnen påføres en administrationsandel, som ikke svarer til den udgift havnen nu har til administration og at det i det hele taget grundet det ugennemskuelige regnskabssystem kommunen har, ikke fremover vil være muligt at vurdere driften af havnen. Havnelejen vil, som det er vore modstanderes ønske blive sat væsentligt op. Det er tidligere anført, at man ønsker havnelejen sat op 2,5 gange på niveau med lejen i Skovshoved og Tuborg Havn. Som situationen er nu, med mangel på havnepladser vil Rungsted Havn kunne blive en væsentlig indtægtskilde for kommunen og det er os bådejere, der skal betale. En sådan udnyttelse af bådejerne vil være ulovlig, men det har indtil nu ikke været nogen hindring for visse politikere.
Vi tror ikke, der kan skabes politisk flertal for en hjemtagelse, men bestyrelsen for Rungsted Bådelaug er om nødvendigt indstillet på at tage ethvert skridt, der skal til, for at forhindre en hjemtagelse af havnen i stedet for den tidligere vedtagne fondsløsning.
Bestyrelsen har bedt Advokatfirmaet Lett om en udtalelse omkring kommunens muligheder for at gennemføre en sådan hjemtagelse. Det er advokaternes opfattelse, at kommunen ikke vil kunne komme igennem med en sådan hjemtagelse af havnen. Der er flere årsager til dette, men den væsentligste er nok, at kommunen ikke må udøve den bestemmende indflydelse hverken i havnens bestyrelse eller på havnens generalforsamling og at en likvidation derfor ikke kan vedtages. Det er også svært at forestille sig, at havnens bestyrelse, selv de der er valgt af kommunen, vil kunne gå ind for en hjemtagelse eller et salg af havnen til kommunen.
Kommunen sidder stadig på flertallet i havnebestyrelsen, selvom Indenrigsministeriet for længst har meddelt, at dette er ulovligt. Det kommunale tilsyn har valgt ikke at gøre noget ved dette forhold, så længe fondsløsningen er under implementering. Dette betyder imidlertid ikke, at det ulovlige flertal på havnens generalforsamling kan misbruges til at udlodde havnen til kommunen.
Vi i bestyrelsen tager derfor situationen med ro og vi håber fondsløsningen nu endelig kan effektueres. Skulle politikerne ønske en aktieløsning, er vi altid til at tale med idet en udvidelse af kapitalen i havneselskabet med aktier til bådejerne, så disse får flertallet, også er en brugbar løsning.
Bestyrelsen
1. Valg af dirigent
Peter Hviid Josephsen, PHJ, bød velkommen til RBL’s ordinære generalforsaming og foreslog som 1. punkt på dagsordenen Hans Hornemann valgt som dirigent – HH. Valgt med applaus.
2. Bestyrelsens beretning
PHJ berettede følgende:
Denne beretning starter efter vor medlemsorientering af 7. maj 2009, som også indeholdt referatet fra sidste års generalforsamling.Fondsløsningen blev godkendt af Statsforvaltningen (29/4), men løsningen var ikke helt den vi ønskede. Så vi udarbejdede en lang klage til forvaltningen (29/5). Vi klagede blandt andet over:
Forkert tinglysning af jordarealerne
Overførsel af en strandgrund til 4,5 mil.
Fortrinsret for borgere i Hørsholm kommune
Uddeling af kontante midler til andre søsportsklubber
Kommunens reelt bestemmende indflydelse i fondsbestyrelsen
Kommunens ret til at fastsætte valgregulativer for bådejernes valg af bestyrelsesmedlemmer.
Uheldige tegningsregler.Den 3. juli 2009 tilbageviste Statsforvaltningen vor klage med en meddelelse om at bådejerne ikke havde partsstatus i sagen. Man skrev kort, at ejerskabet til Rungsted Havn ingen betydning havde for bådejerne. Det var jo en nem måde, at komme udenom de mange indsigelser vi havde.
Den 14. august reagerede vi med en ny skrivelse denne gang til Indenrigs- og socialministeriet. I denne forklarede vore advokater, hvorfor vi havde partsstatus og henstillede til ministeriet at:
Man tilkendegav overfor Statsforvaltningen, at vi havde partsstatus og at der skulle have været partshøring, inden forhåndsudtalelsen blev afgivet.
Forvaltningen havde pligt til at tage stilling til det forhold, at kommunen kunne opnå bestemmende indflydelse på fonden på andre måder end ved flertal i bestyrelsen.
Forvaltningens forhåndsudtalelse var ulovlig.
Det er ikke lykkedes os, at få Indenrigs- og sundhedsministeriet til at reagere på denne henvendelse og vi har derfor udarbejdet en klage til ombudsmanden. Den blev afsendt 15. marts 2010.
Klagen indeholdt en lang opremsning af de genvordigheder vi har haft som følge af den kommunale magt i havneselskabet og vi bad specielt ombudsmanden tage stilling til 4 punkter:Bådejernes partsstatus
Statsforvaltningens og indenrigsministeriets lange behandlingstid.
Statsforvaltningens manglende effektive tilsyn med kommunen
Kommunens bestemmende indflydelse
Sidstnævnte punkt er det væsentligste, men desværre er vi ikke blevet stillet i udsigt, at ombudsmanden har mulighed for at ændre på dette.
Omkring kommunens bestemmende indflydelse kan jeg sige følgende:
Kommunen er blevet pålagt, at opgive den bestemmende indflydelse, men har fået udsættelse indtil fondsløsningen er gennemført. Da fondsløsningen blev udsat som følge af sagen om kommunens aktionærrettigheder fik kommunen igen udsættelse på ubestemt tid (23/11 09). Den 29/1 10 skrev Ove Petersen til Statsforvaltningen og forespurgte, hvilken hjemmel forvaltningen havde til at udsætte lovliggørelsen af havnebestyrelsen.
Forvaltningen svarede let og elegant, at der ikke var fastsat frister for en sådan lovliggørelse og at der var praksis for, at forvaltningen kunne fastsætte fristen efter en konkret vurdering af omstændighederne vedrørende det ulovlige forhold. Dette argument er interessant fordi man her vurderer, at fondsdannelsen har betydning for driften af selskabet. Det var ikke vurderingen, da forvaltningen afgjorde om bådejerne havde partsstatus. Ved dette spørgsmål afgjorde forvaltningen, at fondsstiftelsen ingen betydning havde for driften af selskabet og dermed bådejerne. Statsforvaltningen manipulerer herved med kendsgerningerne. Med manipulerer mener jeg, at man bruger ufine kneb. Det er rystende.
Vi har brugt lidt tid på at diskutere hvordan den bestemmende indflydelse skal opfattes.
Vi ved nu, at Statsforvaltningen fortolker den bestemmende indflydelse i selskabets bestyrelse således, at kommunen ikke formelt må have flertal i bestyrelsen, men at det er uden betydning, at den afgørende stemme bliver lagt på et medlem, der ingen interesse har i havnen, men til gengæld er helt afhængig af tilskud fra kommunen, således at det vil være utænkeligt, at det pågældende medlem stemte imod kommunen.
Med hensyn til den bestemmende indflydelse på selskabets generalforsamling er det lidt mere kompliceret. Er det 50 % af de udstedte aktier eller er det 50 % af de tilstedeværende på generalforsamlingen. Eller er det 50 % af de aktionærer der efter forventning kunne møde op på generalforsamlingen. Der er over 50.000 aktier, der ikke er aktive. Vi kan ikke slå op i bøgerne og se svaret, fordi der intet fortilfælde er. De kloge mener, at det må være 50 % af de kendte aktionærer, altså kommunens 600.000 og de nu kendte 1.100 rigtige aktier.
Dette fører til den opfattelse, at hvis de 1.100 står sammen vil de have majoriteten, men hvis en af disse 1.100 stemmer med kommunen, så har kommunen flertallet. Det har fået os til at interessere os for, om vi kunne samle aktionærerne om en fælles holdning. En sådan fælles holdning vil få betydning, hvis Aksel Juhl-Jørgensen vinder retssagen. Men også hvis fondsløsningen af en eller anden grund bliver taget af bordet. En fond har ingen aktionærer. Den øverste myndighed er bestyrelsen og derved er den bestemmende indflydelse afgjort af Statsforvaltningen.
Vi tog initiativ til at få dette spørgsmål afklaret i november. Kort tid efter fik kommunen bevilget yderligere henstand og spørgsmålet var derfor ikke aktuelt mere, men Axel Juul Jørgensen, AJJ, tog spørgsmålet op i marts og vi måtte der konstatere, at der ikke var enighed om en fælles holdning blandt aktionærerne. Den fælles holdning, som et flertal af aktionærerne uden om kommunen skulle enes om er en aktieløsning, hvor bådejerne konverterer en del af deres depositum til aktier. Det er desværre ikke nok med et flertal, det skal være dem alle.
Spørgsmålet om enighed blandt aktionærerne kan også få en betydning for AJJ´s sag. Det ville måske kunne være af betydning for dommeren, at der lå et spiseligt alternativ til kommunens ejerskab, i form af en fast bindende aftale om at i tilfælde af, at kommunen slettes af aktiebogen vil kapitalen blive rejst i form af aktier til bådejerne og at havnen derefter skal drives af brugerne. De lærde er lidt i tvivl, om det kunne få betydning og vi har ikke opgivet at skabe fælles fodslag, men der skal nok arbejdes lidt med det. Hvis AJJ vinder sagen behøver kun 2/3 af de 1.100 at stemme for en aktieudvidelse til bådejerne og det skulle kunne opnås.
Sagen kommer for først i juni 2010. Jeg har læst de indlæg parterne er kommet med og jeg ser intet nyt deri. Min egen personlige holdning er den, at dommeren næsten kan vælge frit hvilke argumenter han vil lægge vægt på og der tæller kommunen nok mere end de 1.100 små aktionærer.
Der er sket andre ting i årets løb. Der var et borgermøde den 3. juni i Trommen, hvor bådejerne var mødt talrigt op. Det flyttede desværre ikke noget. Der har været stygge ting fra vor tidligere og nuværende borgmestre og Henrik Klitgaard, det har vi talt nok om.
Så vil jeg henlede jeres opmærksomhed på vor hjemmeside, hvor vi sætter det væsentligste ind. Statusnotatet er opdateret og Ole Hasselbalch har skrevet et indlæg, Juraen i Havnesagen af 21/9 09.
Fremtiden, hvad sker der nu. Bortset fra Ombudsmanden, der nu uden tvivl sidder og overvejer med hvilken begrundelse også han skal afvise vor sag, så afventer alle retssagen om kommunens aktionærrettigheder. Hvis kommunen vinder sagen, så skulle fondsløsningen implementeres. Bliver den så det? Vi ved ikke andet, men vi har ikke nogen føling med, hvad der tænkes på i kommunalbestyrelsen, bortset fra at det vel stadig er meningen, at Peter Antonsen skal være kommunens befuldmægtiget i havnebestyrelsen.Den pludselige interesse for at få sluttet Hørsholm sammen med Rudersdal kommune resulterer forhåbentlig ikke i en yderligere udsættelse af havnesagen. Der er ikke tvivl om, at da Rudersdal kommune tabte sagen om Vedbæk Havn Fond, blev Fabrin vaccineret mod fonde. Når og hvis fondsløsningen bliver en realitet, kan vi tage stilling, om vi vil føre en retssag for at få vore ønsker til fonden gennemført.
Som en slutning på bestyrelsens beretning plejer Finn Henriksen at sige lidt om forholdene på havnen, men inden da synes jeg vi skal tage eventuelle bemærkninger og spørgsmål til min del af beretningen.
Ex auditorio:
Spørgsmål om der kunne malkes penge udaf fonden til andet formål ?
Spørgsmål om Hø. Komm. Hjemtagning af A/S Rungsted Havn ?
Ole Hasselbalch mente ikke at dette ville være muligt p.g.a. Kystdirektoratet og pumpetilladelsesklausulen.
Axel Juul Jøgensen fortalte om sin retssag mod Hørsholm Kommune om kommunens omtvistede aktiepost i A/S Rungsted Havn.
AJJ. Refererede at et samarbejde med RBL kun langsomt blev etableret. Specielt bemærkede han en begyndende forståelse mellem ham og PHJ.
AJJ. Bebrejdede RBL’s juridiske konlent prof. Ole Hasselbalch’s vurdering af muligheden for, at han taber sagen.AJJ. Bebrejdede RBL’s bestyrelse for ”at stå med et ben i hver lejr” (d.v.s. ikke at have lagt sig endegyldigt ud med Hø. Komm.).
PHJ tilbageviste dette, RBL har ingen ben i nogen lejr og det er stadig bestyrelsens opfattelse, at vi ville have været bedre tjent uden denne retssag.AJJ. Opfordrede til at lægge pessimismen bort og i fælleskab fremlægge et nyt oplæg til ejerskab/styring af A/S Rungsted Havn (baseret på 1000,- kr. aktie pr. bådplads).
Ole Hasselbalch forklarede sine kommentarer og sine juridiske synspunkter udfra et ønske om at få skabt en så god aura om sagen og en så troværdig, fremtidig styrings - & løsningsmodel for Rungsted Havn som muligt. (Oles forslag går ud på, at eksisterende private aktier, 11 stk. af 100,- skal deponeres hos en advokat, og at denne skal udfærdige en løsningsmodel baseret udelukkende på bådplads aktier.
Blandt de eksisterende private aktier, ialt 1100, er 800 aktier for og 300 aktier imod denne løsning
-o-
Finn Henrikse (kasserer i RBL & KDY repræsentatnt i A/S Rungsted Havns bestyrelse)
Fortalte kort om havnens økonomi.
Omsætning ca 9 mill +
50% fra pladsleje
20% fra grundleje
20% fra gæstepladsen
10% fra de nye stativer
I alt 100%
Erhvervslivet på havnen har det skidt i øjeblikket
Nye tider m.h.t. bundmaling. Uautoriseret bundmaling tolereres ikke på havnen !!
-o-
3-4-5. Forelæggelse af revid. Regnskab, budget & kontingent
Finn Henriksen fortsatte med at gennemgå regnskab og budget og foreslå kontingent uændret DKK 250,-
Det blev godkendt.
6. Behandling af indkomne forslag
Ingen Indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelse
Bestyrelsen genvalgt med akklamation.
8. Valg af revisor
Jette Ankerstierne valgt til revisor (og suppleant).
9. Eventuelt
Ingen emner til drøftelse under eventuelt
PVJ takkede dirigenten og forsamlingen.
31/3/20010 /TV
Dirigent Hans Hornemann
Lett Advokatfirma
Rådhuspladsen 4
1550 København V
Tlf. 33 34 00 00
Fax 33 34 00 01
lett@lett.dk
www.lett.dk
Folketingets Ombudsmand
Gammel Torv 22
1457 København K
15. marts 2010
J.nr.: 521361-ARA
Klage over Statsforvaltningen Hovedstaden og Indenrigs- og Sundhedsministeriets sagsbehandling i relation til Rungsted Havn A/S og Rungsted Bådelaug
På vegne af min klient, Rungsted Bådelaug - Interesseforeningen for bådejere i Rungsted Havn, skal jeg hermed anmode Folketingets Ombudsmand om at bedømme statsforvaltningens og ministeriets adfærd i en verserende sag vedrørende en selskabsretlig omstrukturering af Rungsted Havn A/S, i hvilken Hørsholm Kommune i øjeblikket opretholder en ulovlig, bestemmende indflydelse.
Grundet sagens lange forløb og det ganske omfattende materiale, der indgår i den, vil jeg indskrænke klagen til at omhandle: 1) En afgørelse fra Statsforvaltningen, hvorefter min klient ikke er part i sagen, 2) Indenrigs- og Sundhedsministeriets sagsbehandlingstid i en klagesag til ministeriet i anledning af nævnte afgørelse, 3) Statsforvaltningens manglende effektive tilsyn med Hørsholm Kommune og 4) Hørsholm Kommunes ulovlige bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S.
Hørsholm Kommune er i dag registreret i selskabets aktiebog med over 90 % af selskabets aktiekapital. Af de øvrige aktier kendes kun ejerne til 9.
Hørsholm Kommune v/ daværende borgmester Uffe Thorndahl tilkendegav for flere år siden over for havnens sejlere, at kommunen ville sælge havnen til markedspris, hvilket måtte forventes at ville medføre øget brugerbetaling for bådejerne. Disse havde i forvejen betalt for anlægget, og den kommercialisering af havnen, kommunen lagde op til, stred i øvrigt imod de vilkår, Trafikministeriet havde opstillet i forbindelse med tilladelsen til havneselskabet til at opføre havnen på søterritoriet. Ifølge disse vilkår skal havnen drives efter hvile-i-sig-selv-princippet, og anlægget må i øvrigt slet ikke uden Ministeriets tilladelse overdrages af Rungsted Havn A/S til anden side.
Rungsted Bådelaug gjorde derfor indsigelse overfor kommunen mod salgsplanerne. Endvidere gjorde Bådelauget indsigelse i anledning af en række andre forhold, herunder imod, at kommunen havde bestemmende indflydelse i havneselskabet i kraft af den ovenfor omtalte aktiemajoritet.
Da det ikke var muligt at opnå nogen forståelse hos kommunen, klagede Rungsted Bådelaug i oktober 2003 til tilsynsrådet med. Der startede herved et langvarigt klageforløb, hvis hovedindhold fremgår af et notat af februar d.å. udarbejdet af Bådelauget, som vedlægges for god ordens skyld.
Partsstatus
Statsforvaltningen har sidste år pludselig nægtet at anerkende, at min klient, Rungsted Bådelaug, overhovedet er part i sagen.
Min klient har direkte økonomisk interesse i sagen, hvilket betyder, at min klient må have partsstatus. Der henvises herved også til pkt. 1-3 i adv. Artur Bugsgangs brev af 20. august 2009 (vedlagt) til ministeriet.
I øvrigt har min klient gennem flere år direkte og gennem advokat haft løbende – skriftlige og mundtlige - drøftelser med såvel kommunen som tilsynet, hvilket har givet min klient en berettiget forventning om at blive betragtet som havende partsstatus i sagen. Både kommunen og tilsynet har herunder behandlet min klient som havende partsstatus i sagen. Korrespondancen strakte sig over adskillige år, da statsforvaltningen ved brev af 3. juli 2009 pludselig meddelte, at Bådelauget ikke (mere) er part i sagen. Kopi af brevet er vedlagt.
Ministeriets sagsbehandlingstid
Statsforvaltningen Hovedstadens afgørelse af 3. juli 2009 om, at mine klienter ikke har partsstatus i sagen om Rungsted Havn A/S, blev ved brev af 20. august 2009 indbragt for ministeriet.
Den 20. oktober 2009 kontaktede jeg ministeriet telefonisk. Jeg fik oplyst, at ministeriet forventede at træffe afgørelse i sagen inden for ca. 3 uger.
Den 19. november 2009 kontaktede jeg igen ministeriet telefonisk for at få oplyst, hvornår ministeriet forventede at kunne træffe afgørelse i sagen. Ministeriet oplyste, at der kunne forventes at foreligge en afgørelse ”lige på den anden side af nytår”.
Den 25. januar 2010 kontaktede jeg atter ministeriet for at høre, hvorpå sagen beroede. Ministeriet oplyste, at vi fortsat kunne forvente at der blev truffet afgørelse ”inden udgangen af januar, som lovet”. Senere samme dag kontaktede ministeriet mig telefonisk, og oplyste, at sagen nu ”lå på kontorchefens bord”, og at kontorchefen forventede at svare ”inden for en måneds tid”.
Ved brev af 23. februar 2010 anmodede vi ministeriet om at træffe afgørelse i sagen snarest muligt. Samme dag svarede ministeriet, at ministeriet forventede at afgive svar inden for en måned.
Der har i forvejen været tale om en overordentlig langsommelig sagsbehandling fra tilsynsmyndighederne, som derved har tilsidesat den grundlæggende forpligtelse til at føre effektivt tilsyn med Hørsholm Kommune. Ministeriet er nu med sit manglende svar på vor klage af 20. august sidste år i færd med at tilsidesætte sine forpligtelser som sektormyndighed.
Det er således kritisabelt, at ministeriet gang på gang udsætter svarfristen – oven i købet uden at orientere om, hvorpå fristudsættelsen beror. Så vidt vi er orienteret, har ministeriet ikke foretaget nogen form for oplysning af sagen i den periode, den har verseret hos ministeriet. Ministeriets langsommelighed skal endvidere ses i lyset af, at kommunen løbende har misbrugt sin (ulovlige) bestemmende indflydelse i havnen (jf. nedenfor). Der er derfor et påtrykkende behov for, at Tilsynet medinddrager min klient i sagsbehandlingen.
Statsforvaltningens manglende effektive tilsyn med kommunen
Kommunen har gennem årene misbrugt sin bestemmende indflydelse i havnen. Således har kommunen f.eks. via denne indflydelse sikret kommunes borgere fortrinsret til pladser i havnen, uagtet kommunen ikke længere har penge i denne, og uagtet havnen i alt væsentligt er finansieret af sejlerne selv samt (betydelige) tilskud fra det tidligere Frederiksborg Amt og Staten. Kommunen har endvidere forøget sin (ulovlige) bestemmende indflydelse i havnen ved at lade havneselskabet (altså reelt sejlerne) betale for opkøb af havneaktier, der var i privat besiddelse, til overpris. Man har også for nylig via sin (ulovlige) bestemmende indflydelse fået havnen til at betale kommunen en retligt omstridt gældspost til kommunen på 5 millioner kr. Herudover undlader kommunen fortsat i strid med gældende ret at korrigere en urigtig tinglysning, som den i sin tid fik gennemført i eget navn af det areal, på hvilket havnen er placeret.
Den 11. februar 2005 traf Statsforvaltningen – på baggrund af en udtalelse fra ministeriet, hvis indhold senere er bekræftet af Østre Landsret i U 2010.8 Ø – afgørelse om, at kommunen skulle afvikle sin bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Den 7. marts 2008 meddelte Statsforvaltningen kommunen, at den bestemmende indflydelse skulle være afviklet inden udgangen af den valgperiode, som udløb ved udgangen af 2009.
Statsforvaltningen har efterfølgende uden nogen saglig begrundelse udskudt denne frist for lovliggørelse på ubestemt tid og uden nogen tilkendegivelse af, at kommunen i al fald kun må udøve den bestemmende indflydelse til at opretholde den løbende drift og til at sikre lovlige forhold omkring havnen. Dette på trods af, at den nuværende situation altså ifølge både det relevante ressortministerium og Østre Landsret er ulovlig, og på trods af, at kommunen misbruger sin indflydelse i selskabet til at pleje egne interesser.
Ved udskydelsen af fristen medvirker Statsforvaltningen til opretholdelsen af den ulovlige situation. Statsforvaltningen sidder således sin pligt til at føre et effektivt tilsyn med kommunerne overhørig.
Hørsholm Kommunes ulovlige bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S
Ministeriet samt Østre Landsret har fastslået, at en kommune ikke må have den bestemmende indflydelse i privatretlige juridiske enheder som f.eks. et aktieselskab.
Statsforvaltningen har fortolket begrebet ”bestemmende indflydelse” som besiddelse af mere end 50 % af selskabskapitalen eller bestyrelsesposterne. Man anvender med andre ord en rent formel målestok. Statsforvaltningen anerkender således ikke, at en bestemmende indflydelse også kan være indirekte, uagtet indirekte bestemmende indflydelse vil stride mod de samme forvaltningsretlige hensyn, som gør en direkte bestemmende indflydelse ulovlig. Statsforvaltningens fortolkning af, hvad der skal anses for en bestemmende indflydelse, følger i øvrigt ikke den selskabsretlige ordning (jf. den nye selskabslov), hvorefter det afgørende for, om der anses at være bestemmende indflydelse i et selskab, er, hvorvidt der i realiteten er bestemmende indflydelse.
Da kommunen som sagt løbende misbruger sin bestemmende indflydelse, uden at det er muligt at få tilsynet eller ministeriet til at reagere i sagen, anmoder jeg om, at Ombudsmanden går ind i sagen overfor de pågældende myndigheder.
Vedlagte dokumenter:
Under hensyntagen til sagens omfang skal jeg venligst anmode Folketingets Ombudsmand om at opdele sagen, således at dette brevs pkt. 1-3 behandles først, og sagens materielle aspekter (som angivet i pkt. 4) dernæst behandles.
Såfremt yderligere dokumenter ønskes fremsendt, står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Artur Bugsgang
v/Dennis Højslet, adv.fm.
Se hele havnesagen opsummeret under status og historik.
Fondsløsningen blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i september, men sat på venteliste indtil sagen om kommunens aktierettigheder er afgjort. Det lykkedes os ikke at formå § 17 stk. 4 udvalget til at ændre bestemmelsen om bestyrelsens sammensætning, kommunens fortrinsstilling til havnepladserne eller til at få igangsat overdragelsen af havnens arealer til havnen.
Når sagen om kommunens aktierettigheder en gang er afgjort, skal havnesagen således op igen i en kommunalbestyrelse, som har en anden sammensætning, end den har i dag og hvad der så sker, vil vi ikke spå om. Vi vil imidlertid over for den nye kommunalbestyrelse rejse krav om, at havnen skal være brugerstyret.
I bådelaugets bestyrelse overvejer vi nu, om vi skal forholde os afventende, eller vi skal tage initiativer til at få havnens arealer tinglyst i havneselskabets navn, kommunens fortrinsstilling til havnepladserne underkendt og få kommunen til at opgive den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S nu. Det er ikke nødvendigt for kommunen, at have den bestemmende indflydelse i havneselskabet for at gennemføre en overdragelse af kommunens aktier til en fond.
Vi kan kun håbe på, at kommunevalget i november medfører en for havnen gunstig sammensætning. Desværre har flere af de ledende politikere fra De Konservative med vor borgmester og den nuværende borgmesterkandidat i spidsen haft grumme planer med vor dejlige havn.
Efter sidste kommunevalg trådte Ove Petersen (V) ind som formand for havnens bestyrelse, hvilket for Bådelauget betød en mærkbar ændring i positiv retning. I modsætning til tidligere, hvor det var så godt som umuligt at komme på talefod med ledelsen for bestyrelsen, har Ove Petersen opbygget en fornuftig kommunikation med sejlerne. Selv om der har været naturlige meningsuoverensstemmelser på nogle punkter, er det også lykkedes, at nå til enighed i langt de fleste henseender. Bådelauget håber derfor på, at dette samarbejde vil kunne fortsætte også efter kommunevalget.
Der har den 21. oktober været valg af KDY´s medlemmer til havnebestyrelsen. Finn Henriksen og Eskild Trolle blev valgt, medens Svend Humble og Finn Rolf Jacobsen blev suppleanter. Vi tror, Eskild Trolle med sin baggrund som mangeårig juridisk rådgiver for havnen kan bibringe bestyrelsesarbejdet noget positivt. Finn Rolf Jacobsen forlader nu havnens bestyrelse, men vi håber, at Finn med sit store engagement fortsat vil virke for bådejernes sag.
Vi håber alle har haft en god sejlsæson.
Hilsen
Bestyrelsen
Så langt er vi …
En af kommunen foreslået fondsløsning skulle have været endeligt vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet i september. I forhold til bådejerne tilbagestod kun uoverensstemmelser på to punkter, hvor vi i givet fald ville søge at få underkendt kommunen via en retssag.
Sagen er på kommunalbestyrelsens dagsorden i september, men selve implementeringen af fondsløsningen er nu blevet udskudt på ubestemt tid grundet en af den tidligere storentreprenør Axel Juhl–Jørgensen fremsendt stævning. Juhl-Jørgensen søger med denne at få underkendt kommunens aktiepost.
Det er svært at forudse, hvorledes den politiske situation vil være efter det kommende kommunevalg, og hvilken betydning det vil få, hvis Juhl–Jørgensen taber sin sag. Hvis havnen i så fald drives videre som aktieselskab uden en moderfond, melder der sig spørgsmålet om, hvorledes Tilsynets bestemmelse om, at kommunen ikke må have den ”bestemmende indflydelse” i selskabet skal forstås. Hvis Juhl–Jørgensen derimod vinder sagen bliver det meget interessant at se, hvorledes de nuværende mindretalsaktionærer vil forholde sig. Bådelauget må derfor se i øjnene, at vinder han sagen, kan der forestå endnu et årelangt slagsmål om værdierne i havnen.
Professor Ole Hasselbalch har udarbejdet nedenstående vurdering af den juridiske situation.
Bestyrelsen
Stillingen er i skrivende stund den, at der fra kommunens side foreligger et stort set færdigbearbejdet oplæg til en fondsordning. I forhold til Bådelauget er der kun uoverensstemmelser på to punkter, nemlig:
1) Derved at lauget ikke kan acceptere en fortrinsstilling for kommunens borgere ved tildeling af havnepladser og dermed diskrimination af udenbys sejlere, samt
2) derved at lauget ikke kan acceptere, at kommunen reelt bevarer en bestemmende indflydelse i havnens ledelse i kraft af, at den udslagsgivende stemme i denne tillægges en forening eller person, der reelt styres af kommunen.
Bådelauget vil, såfremt kommunen vedtager en ordning, der ikke imødekommer lauget på de to nævnte punkter, have mulighed for at indlede en retssag for at få underkendt kommunens fondsoplæg på de nævnte to punkter.
Diskriminationsklausulen
Diskriminationsklausulen kan således kræves underkendt med henvisning til, at den udgør en tilsidesættelse af det almindelige offentligretlige princip om borgernes ret til ligestilling i institutioner af offentlig karakter.
Det almindelige udgangspunkt er, at borgerne skal ligestilles i relation til offentlige institutioner og myndigheder.
Formelt private institutioner falder dog uden for forvaltningsloven og uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger, herunder pligten til ligebehandling af borgerne. En kommune kan naturligvis også ved at finansiere et aktiv – f.eks. et plejehjem eller idrætsanlæg - forbeholde det for egne borgere. Det har eksempelvis været fremme i relation til f.eks. et trafikselskab med kommunalt tilskud, som praktiserede billigere billetpriser for egne borgere.
Hvis Staten eller amter/regioner imidlertid har involveret sig, herunder økonomisk i et privat foretagende, der tillige har en kommunal relation, er det næppe lovligt, at pågældende kommune uden accept fra de respektive bevilgende myndigheder skaffer egne borgere fortrinsrettigheder til foretagendets ydelser.
I relation til Rungsted Havn bemærkes, at såvel det tidligere Frederiksborg Amt som – tidligere – Staten har ydet væsentlige økonomiske bidrag til havneanlæggets opførelse. Endvidere bemærkes, at havnen er opført i henhold til en tilladelse fra Staten på og altså under udnyttelse af dennes søterritorium, i forbindelse med hvilken der ikke var noget fremme om, at specielt Hørsholm kommunes borgere skulle have fortrinsrettigheder i havnen, og hvor grundlaget for havnes drift derfor må være det ovenfor omtalte almindelige ligebehandlingsprincip.
Endelig kan kommunen ikke lovligt udnytte en bestemmende indflydelse, som den ikke må have, til at etablere en uforanderlig ordning (udkastet til fondslovene § 2,1), som forpligter den fremtidige havn til at praktisere en usaglig forskelsbehandling til fordel for kommunens borgere.
Den udslagsgivende stemme i havnen
Hvad angår ordningen af den bestemmende indflydelse, vil mindretalsaktionærerne på den generalforsamling, der skal tage stilling til nyordningen, kunne vedtage et alternativ, der f.eks. tillægger sejlerne den udslagsgivende stemme i bestyrelsen. En retssag kunne herefter gå på at opnå anerkendelse af, at denne vedtagelse udgør den lovlige vedtagelse i selskabet, eftersom kommunen ikke retsgyldigt kan anvende en bestemmende indflydelse, den ikke må have, til fortsat at sikre sig bestemmende indflydelse ad ”bagvejen”, oven i købet på grundlag af en ”aktiepost”, der selv i bedste fald må anses for odiøs.
En sådan sag ville formentlig have gode udsigter, eftersom sejlerne oven på den massivt uregelrette forvaltning af havnen, kommunen har stået for i årenes løb - og som naturligvis skal opridses for retten – givetvis vil have dommernes ”øre”.
Såfremt man går ud fra en forudsætning om, at kommunens aktiebesiddelse er retsgyldig, vil denne besiddelse i parentes bemærket ifølge Vedbæk-dommen højst kunne gøres gældende op til en indflydelsesgrad på lige under 50 %. Dette indebærer - under den nævnte forudsætning - rent praktisk, at mindretalsaktionærerne på den omtalte generalforsamling skal være enige om at tillægge sejlerne den bestemmende indflydelse. Opnås ikke sådan enighed, forestår yderligere problemer med den ganske vanskelige retlige afklaring af, hvor stor en indflydelse kommunen da lovligt kan have.
Axel Juhl-Jørgensens sag
De fremgår af pressen, at den tidligere entreprenør Axel Juhl-Jørgensen har fået fri proces til at føre en retssag på lovligheden af kommunens ”aktier” i havnen. Den omstændighed, at der er bevilget fri proces, siger i parentes bemærket ikke noget om prognosen for denne sag. Det kan altså ikke sluttes, at myndighederne vurderer, at han vil vinde den.
Udsigten til at vinde en sag med denne vinkling i stedet for den ovenfor skitserede, som Bådelauget med fordel kunne udnytte til at få underkendt kommunens fortsatte bestemmende indflydelse, er efter min mening tvivlsom.
Juhl-Jørgensens sag vil således for retten fremstå med den ”aura”, at han ikke har villet fortælle, hvilken ordning han forstiller sig skal være gældende for havnens fremtidige drift, såfremt denne kommer i hænderne på de nuværende mindretalsaktionærer alene. Netop fordi han ikke fremlægger en sådan plan, vil den uundgåelige mistanke være, at han vil forsøge at få penge ud af sin aktiepost ved at lade sejlerne betale rigeligt for de aktier, han påstår at ville tildele dem.
Med dette udgangspunkt er det ikke svært at forudse den juridiske kerne i argumentationen fra kommunens advokat i retssagen med Juhl-Jørgensen.
Jeg forestiller mig følgende:
Uanset at det vel er tvivlsomt, om aktieselskabsloven i 1923 muliggjorde en indflydelse på generalforsamlingen, som var uafhængig af aktiebesiddelse, og uanset at det gamle ”indflydelsesbrev” i 1970-erne konverteredes til en aktie via underskrifter fra personer, det ikke gyldigt tegnede selskabet i sammenhængen, så reageredes der dog ikke over for det skete. De øvrige aktionærer reagerede således ikke, bestyrelsen reagerede ikke, sejlernes repræsentanter i bestyrelsen (KDY-folkene) reagerede ikke og bådejerne reagerede i øvrigt heller ikke. Der er derved opstået en tilstand, hvor kommunen de facto er blevet anerkendt af alle berørte som aktionær i selskabet, selv om der ikke formelt er udstedt aktiebreve svarende hertil.
Efter dansk ret kan fuldmagt i øvrigt også opnås på stiltiende grundlag. En person, der i praksis accepterer, at en anden har tegnet ham og fortsat tegner ham uden tilstrækkelig formel fuldmagt, kan således godt blive bundet af den ”tolerancefuldmagt”, der ligger i passiviteten.
Passiviteten over for kommunens erhvervelse af en aktiepost på et tvivlsomt grundlag må med dette udgangspunkt antages at kunne blive fatal, fordi passiviteten med stor sandsynlighed vil forhindre, at man nu kommer løbende og trækker de gamle indsigelser op af skuffen.
Sandsynligheden for, at retten vil statuere, at den faktiske tilstand, der er opstået gennem kommunens indsigelsesfrie og gennem mange år praktiserede ”aktie”besiddelse er således overvældende. Og taber Juhl-Jørgensen sagen, undermineres Bådelaugets position i en sag af den ovenfor skitserede art om den bestemmende indflydelse. Vinder Juhl-Jørgensen omvendt sagen, kommer sejlerne endvidere – jf. det allerede ovenfor sagte om hans manglende oplysninger om hensigterne vedr. havnens fremtidige forvaltning og finansiering - givetvis ud i en langvarig kamp for bevarelse af havnen på de vilkår, Trafikministeriets tilladelse til dens opførelse fastsætter, og som jo ikke udmærker sig ved nogen større detaljeringsgrad.
Det ville derfor efter min mening være uhensigtsmæssigt at bruge Bådelaugets begrænsede ressourcer på at understøtte Juhl-Jørgensens sagsanlæg.
Tilsynsmyndighederne
Juhl-Jørgensen-sagen har ifølge pressen givet anledning til, at kommunen nu vil søge ny udsættelse hos Tilsynet med hensyn til afvikling af den bestemmende indflydelse i Havnen.
For mig at se er der ingen nødvendig sammenhæng mellem problemet om denne bestemmende indflydelse på den ene side og spørgsmålet om lovligheden af kommunens aktiebesiddelse på den anden. Kommunen kan således udmærket afvikle sin bestemmende indflydelse uden, at det herved er afgørende, om denne bygger på en lovlig aktiebesiddelse eller ej. Såfremt fondssagen køres til ende af kommunen på den måde, at der findes en ordning med det flertal af mindretalsaktionærerne, som vil være tilstrækkeligt til retsgyldigt at vedtage ordningen mellem disse alene, ville denne ordning således komme til at stå fast ganske uden hensyn til, om Juhl-Jørgensen måtte vinde sin sag.
Pålægges kommunen at afvikle sin bestemmende indflydelse inden udløbet af den nugældende frist, vil det i al fald indebære, at kommunen bliver nødt til at reducere sin aktiebesiddelse til under 50 %. Dette kan f.eks. ske via den allerede på bedding værende fondsordning eller ved overdragelse af den nødvendige aktieandel til sejlerne.
Tilsynsmyndighedernes håndtering af sagen har imidlertid hidtil været overordentlig svag og præget af manglende lyst til at sætte kommunen på plads. Det må derfor forudses, at man vil bevilge kommunen ny udsættelse. Sker dette, er situationen fastlåst, indtil en afklaring foreligger i Juhl-Jørgensen-sagen. Dette vil indebære, at der hengår et yderligere åremål, inden en endelig ordning opnås. Undervejs vil den af havnebestyrelsen vedtagne efter sejlernes opfattelse ulovlige diskriminationsklausul fortsat blive praktiseret. Dette vil ikke blot komplicere en tilbageførelse af ventelisterne til de af sejlerne krævede lovlige tilstande, det vil også kunne påvirke udfaldet af en retssag om klausulens lovlighed, så vidt som at passivitet fra sejlernes side over for klausulen – der allerede nu med sejlernes viden har eksisteret i årevis – vil belaste deres retlige stilling.
Med relation til betydningen af en sådan sag for sejlerne må det endvidere ses i øjnene, at man ikke kan regne med, at politikerne i Hørsholm – hvoraf fremtrædende kredse i praksis har vist sig mindre redelige – vil fastholde givne tilsagn om ikke at røre ved de udenbys sejlere, der allerede har plads i havnen.
I konsekvens heraf må det overvejes at indlede en sag til afskaffelse af diskriminationsklausulen uafhængigt af, om den øvrige del af havnesagen sættes i bero af Tilsynet.
Ole Hasselbalch
Læserbrev 3. juni 2009
Henrik Klitgaard og Morten Slotved med flere mener, det er historiens største tyveri, at kommunen lægger sine kr. 600.000 i Rungsted Havn A/S i en fond. De mener havnen er 123 mil. værd og at kommunens borgere snydes for dette beløb. Henrik Klitgaard kræver folkeafstemning om havnen.
De 123 mil. som det hævdes, borgerne snydes for stammer fra en vurdering, hvor havneselskabet vurderes som en virksomhed, der drives efter forretningsmæssige principper. Vurderingsrapporten tager således udgangspunkt i at havnelejen forøges 2,6 gange og grundlejen forøges med 33 %. Herved ville havnen opnå et driftsresultat, der kunne forrente en kapital på 123 mill.
Disse forudsætninger er imidlertid ikke tilstede. Allerede i 1972 blev det i byggetilladelsen fra staten stillet som en betingelse for at man fik lov til at bygge på statens søterritorium, at havnen skulle drives efter hvile i sig selv princippet. Det er heller ikke tilladt en kommune at drive virksomhed efter andet end hvile i sig selv princippet og kommunen vil derfor aldrig kunne generere overskud på havnen. Kommunens aktier har derfor kun en værdi på højest de 600.000 som er aktiernes pålydende.
Kommunen vil kunne forlange en normal forrentning af det indskudte beløb, lad os sige det ville give et udbytte på omkring 30.000 om året.
Det er derfor at stikke blår i øjnene på kommunens borgere at give dem det indtryk, at der er en værdi på 123 mil.
I et forsøg på at forhindre fondsdannelsen har en kreds af politikere sendt en skrivelse dateret 27. april 2009 til Indenrigs- og socialministeriet og bedt ministeren tage stilling til om det er god forvaltningsskik at forære 123 mil til en fond. Politikerne har givet urigtige oplysninger til Indenrigsministeriet, idet det anføres at Rungsted Havn er vurderet til 123 mil. efter hvile i sig selv princippet, hvilket er direkte imod sandheden.
Skrivelsen er underskrevet af Henrik Klitgaard (B), Hanne Lommer (A), Morten Slotved (C) Jens Frederiksen (C) Isabella Meyer (C) alle med angivelse af at de er økonomi-udvalgsmedlemmer. Herudover har Borgmester Uffe Thorndahl (UP) underskrevet.
Det er min opfattelse, at der trods alt må være en nedre grænse for, hvad folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer kan tillade sig og jeg har bedt om en kommentar fra kommunalbestyrelsen.
Peter Hviid Josephsen
Strandgårdsvej 16
3050 Humlebæk
Formand for Rungsted Bådelaug
Statsforvaltningen Hovedstaden |
Lett Advokatfirma Tlf. 33 34 00 00 |
Deres j.nr. 2007-613/3 Rungsted Havn Forhåndsudtalelse til Hørsholm Kommunes forslag til endelig løsning
Ved brev af 29. april 2009 har Statsforvaltningen Hovedstaden afgivet en fornyet og ændret forhåndsudtalelse vedrørende den påtænkte fondsløsning for Rungsted Havn.
Overordnet set kan min klient, Rungsted Bådelaug, tiltræde indholdet af statsforvaltningens forhåndsudtalelse. Der er dog visse specifikke materielle og væsentlige punkter, som efter vores opfattelse bør justeres, inden fondsløsningen kan gennemføres. Herudover har vi også visse indsigelser vedrørende processen forud for afgivelsen af forhåndsudtalelsen.
Såfremt statsforvaltningen ikke kan give os medhold i nedenstående punkter, bedes dette brev betragtes som en klage til Indenrigsministeriet.
1. Processuelle indsigelser
1.1. Kontradiktion
Ved brev af 9. september 2008 til statsforvaltningen fremsendte adv. Artur Bugsgang på vegne af Rungsted Bådehavn sine bemærkninger til Hørsholm Kommunes brev af 30. juni 2008.
Hovedindholdet i brevet af 9. september 2008 var følgende:
- Lovligheden/rigtigheden af Hørsholm Kommunes aktiebesiddelse i Rungsted Havn A/S er tvivlsom.
- Det oppumpede strandareal tilhører rettelig Rungsted Havn A/S, og selskabet bør derfor rettelig noteres som adkomsthaver i tingbogen
- En overdragelse af strimlen af sandstrand til Rungsted Havn A/S til en pris på DKK 4,5 mio. giver Hørsholm Kommune en uberettiget berigelse, idet arealets handelsværdi ikke kan antages at overstige DKK 0.
- En fortrinsret for borgere bosiddende i Hørsholm Kommune til havnens bådpladser må anses for at være ulovlig.
- Uddelinger af kontante midler fra fonden til visse amatørforeninger er reelt en kommunal opgave, som ikke bør belaste fondens økonomi. En sådan opgave bør rettelig afholdes over de kommunale budgetter.
- Selvom kommunen ikke har en direkte bestemmende indflydelse i fondsbestyrelsen, betyder interessesammenfaldet (både ideelle samt økonomiske interesser) mellem kommunen og visse foreninger, at kommunen reelt vil have indflydelse på 5 bestyrelsesmedlemmer, og derved opnå en indirekte bestemmende indflydelse.
- Det bør ikke være et krav, at de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.
- Kommunen bør ikke kunne fastsætte valgregulativ for bådpladslejernes valg af bestyrelsesmedlemmer.
- Kun søsportsklubber beliggende inden for havnens område bør have mulighed for at udpege et bestyrelsesmedlem, idet bestyrelsesmedlemmerne bør have så stor tilknytning til havnen og dens drift som muligt. Herudover bør kommunen ikke kunne afgøre, hvilke søsportsklubber der kan repræsenteres i bestyrelsen, idet dette yderligere medvirker til at give kommunen en indirekte bestemmende indflydelse i bestyrelsen.
- Tegningsreglen bør ændres, så at de tegnende bestyrelsesmedlemmer ikke begge kan være blandt de af kommunen udpegede.
Disse indsigelser gøres fortsat gældende, og henviser til brevet af 9. september 2008. Jeg skal i det følgende knytte yderligere kommentarer til visse af indsigelserne.
Den 13. oktober 2008 afgav statsforvaltningen sin første forhåndsudtalelse i sagen. Statsforvaltningen nævner i en enkelt sætning enkelte af de fremsatte indsigelser, men kommenterer ikke yderligere herpå.
Efter afholdelse af møde med advokatfirmaet Bruun & Hjejle den 28. november 2008, afgiver statsforvaltningen den 29. april 2009 en fornyet forhåndsudtalelse i sagen. Den fornyede forhåndsudtalelse tager ikke stilling til de fremsatte indsigelser.
Det forekommer uhensigtsmæssigt, at statsforvaltningen afholder et møde med kommunens juridiske rådgivere, og derefter afgiver en fornyet forhåndsudtalelse i sagen uden forinden at give sagens øvrige parter mulighed for at fremkomme med deres bemærkninger til de nye oplysninger i sagen, som ligger til grund for den fornyede forhåndsudtalelse.
Uanset om dette måtte være i strid med partshøringsreglerne i forvaltningsloven, forekommer det ikke at være i overensstemmelse med principperne om kontradiktion og god forvaltningsskik.
Statsforvaltningen anmodes derfor om at afgive yderligere en forhåndsudtalelse, hvori statsforvaltningen forholder sig til de fremsatte indsigelser.
2. Materielle indsigelser
Udover brevet af 9. september 2008 skal jeg bemærke følgende om enkelte af de materielle indsigelser.
2.1. Kommunens borgere tildeles fortrinsret til bådpladser
Af de foreslåede vedtægters § 2.1 fremgår følgende:
”Personer med bopæl i Hørsholm Kommune skal have fortrinsret til at leje bådpladser i havnen.”
En sådan bestemmelse medfører i værste fald, at nuværende bådpladslejere, som ikke er bosiddende i kommunen og fraflyttende bådspladslejere, bliver tvunget til at afgive deres bådplads i strid med indgåede lejeaftaler. Dette kan næppe tænkes at have været hensigten med bestemmelsen – der i øvrigt ingen retsvirkning kan have overfor disse aftaler.
Oprindeligt blev tilladelsen til havnedriften givet til havneselskabet. Selskabet havde regional og ikke kommunal forankring, idet finansieringen skete bl.a. gennem amtsligt tilskud, og tilladelsen var ikke betinget af en fortrinsstilling for Hørsholm kommunes borgere. Efterfølgende har kommunen – på juridisk tvivlsomt grundlag – opnået en bestemmende indflydelse i selskabet, og nu forsøger kommunen at skabe en fortrinsstilling for dens egne borgere.
En sådan indskrænkning af adgangen til havnen er en ubegrundet fravigelse af ligebehandlingsgrundsætningen, da der ikke foreligger nogen saglig begrundelse for, hvorfor lige netop Hørsholm kommunes borgere bør stilles bedre end andre kommuners borgere i dette henseende. Det bemærkes herved, at Hørsholm Kommune har fået sine lån til havnen tilbagebetalt og således ikke har (lovlige) økonomiske midler i havnen. De potentielle virkninger af en sådan fortrinsret står endvidere i misforhold til behovet for at sikre kommunens borgere adgang til havnens bådpladser.
Alternativt – hvis statsforvaltningen fortsat er af den opfattelse, at kommunens egne borgere bør have en fortrinsret – forekommer det mere hensigtsmæssigt om kommunens borgere alene får en fortrinsret til ledige bådpladser. På denne måde risikerer nuværende lejere af bådpladser ikke at blive kastet ud i en retssag om deres krav på bevarelse af pladserne i henhold til de indgåede kontrakter, f.eks. ved fraflytning fra kommunen. Samtidig vil havnen, gennem naturlig og frivillig udskiftning, over tiden kunne blive en mere kommunalt præget havn.
2.2. Fejlagtig prisfastsættelse for strandarealet langs StrandvejenI forhåndsudtalelsen af 29. april 2009 lægger statsforvaltningen til grund, at det oprindelige strandareal – dvs. en strimmel sandstrand langs Strandvejen – kan overdrages til Rungsted Havn uden offentligt udbud.
Statsforvaltningen lægger herved bl.a. vægt på det forhold, at overdragelsen sker til en angivet markedspris på DKK 4,5 mio. Denne pris baserer statsforvaltningen angiveligt på vurderinger foretaget af to uafhængige ejendomsmæglere.
Hertil skal jeg bemærke, at det vel er korrekt, at de to vurderingsrapporter nævner priser på henholdsvis DKK 4 mio og DKK 5,0 mio. Disse anslåede priser udgør dog ikke markedsprisen for grunden, idet priserne udtrykkelig er beregninger foretaget uden hensyntagen til de på grunden hvilende privatretlige forpligtelser, herunder den vederlagsfri brugsret, Rungsted Havn har frem til 2045.
Når værdien af de privatretlige forpligtelser indregnes, kommer rapporterne frem til en markedspris på henholdsvis DKK 1 og DKK 0.
Dette forhold blev også fremført af adv. Artur Bugsgang ved brev af 9. september 2008. Det kan derfor undre, at statsforvaltningen ikke udtrykkeligt har forholdt sig til værdiansættelsen af arealet.
Såfremt Hørsholm Kommune – i kraft af sin aktiebesiddelse i Rungsted Havn A/S, hvis lovlighed i øvrigt fortsat er højst tvivlsom – beslutter sig for at overdrage grunden til en overpris på DKK 4,5 mio er det nærliggende at betragte overdragelsen som en form for magtfordrejning. Kommunen gør i denne situation brug af sin ulovlige bestemmende indflydelse i selskabet, hvorved selskabet og de øvrige aktionærer påføres et tab i form af overprisen. En sådan prisfastsættelse ville herudover være i strid med vilkårene i den statslige tilladelse til havnens etablering på søterritoriet, idet statens tilladelse forudsætter, at der ikke føres midler ud af havnen ved anvendelse af overpris. Overdragelsen af grunden kan derfor kun ske enten vederlagsfrit eller til DKK 1.
Kopi af vurderingsrapporterne vedlægges.
2.3 Overdragelse af strandareal beliggende havnens sydsideKommunen har anført, at det oppumpede strandareal på matrikel 29 H, beliggende på havnens sydside, tilhører kommunen. Dette standpunkt blev der gjort indsigelse imod ved brev af 9. september 2008, hvorfor der henvises dertil.
Dette areal er tinglyst med Hørsholm Kommune som adkomsthaver, men tilhører rettelig Rungsted Havn A/S. Såfremt kommunen ønsker fortsat at være tinglyst som adkomsthaver til arealet, indebærer dette reelt en overdragelse af arealet til kommunen. En sådan overdragelse skal i givet fald finde sted mod betaling af markedsværdien for arealet.
Det ville i øvrigt være hensigtsmæssigt, om arealet aftaleretligt blev overdraget til kommunen, idet en badestrand ingen naturlig sammenhæng har med driften af havnen eller søsport generelt. En badestrand har karakter af et rekreativt område, som er en kommunal opgave.
Eftersom denne naturlige tilknytning til havnedriften ikke er til stede, kan det undre, at statsforvaltningen mener, at havnen skal varetage en sådan kommunal rekreativ interesse.
Arealet vil ikke bidrage til driften af havnen, men vil derimod påføre fonden en væsentlig merudgift til løbende vedligeholdelse/rensning af arealet – En opgave, som naturligt hører under kommunen.
Strandarealet bør af disse grunde overdrages til kommunen til markedspris.
2.4. Sammensætningen af bestyrelsen i en eventuel fondEfter statsforvaltningens egen opfattelse, og i overensstemmelse med Landsrettens dom vedrørende Vedbæk Havn, må Hørsholm Kommune ikke på nogen måde have bestemmende indflydelse på havneselskabet eller i en eventuel fond.
Statsforvaltningen forholder sig imidlertid alene til, om kommunen må have en direkte bestemmende indflydelse i fondsbestyrelsen. Statsforvaltningen overser eller ignorerer risikoen for kommunens indirekte bestemmende indflydelse. Statsforvaltningen tager således ikke stilling til de af adv. Artur Bugsgang fremførte synspunkter, hvorefter det må anses for nærliggende, at kommunen de facto vil opnå en bestemmende indflydelse gennem dens muligheder for at påvirke valget af visse andre interessegruppers medlemmer i fondsbestyrelsen. Der henvises i øvrigt til adv. Artur Bugsgangs brev af 9. september 2008, som fortsat ses at være ubesvaret.
Udformningen af de foreslåede vedtægters § 5.1, litra d, hvorefter visse foreninger med tilknytning til havnen i fællesskab kan udpege et bestyrelsesmedlem, er usaglig og tydeligvis alene foreslået for at styrke kommunens muligheder for indirekte at opnå bestemmende indflydelse i fondens bestyrelse. Det bemærkes herved i øvrigt, at vedtægtsudkastets § 2.2 lægger op til, at fonden kan bevilge økonomisk støtte til sådanne foreninger. Der er herved en risiko for, at kommunen med sine bevillinger vil kunne påvirke foreningernes stilling, således at kommunen kan opnå den indflydelse, som den ifølge statsforvaltningen ikke må have.
Den foreslåede bestemmelse betyder i praksis, at også roklubben, kajakklubben, morgenbaderne og vandskiklubben (sidstnævnte er efter det oplyste p.t. under konkurs) i fællesskab vil kunne udpege et bestyrelsesmedlem. Dette selv om hverken roklubben, kajakklubben eller morgenbaderne benytter selve havneområdet, og derfor ikke har nogen naturlig tilknytning dertil. Det er i princippet tilfældigt, at disse tre klubber/foreninger ligger ved siden af havnen, idet de ikke benytter selve havnens faciliteter, og derfor kunne være beliggende hvor som helst på kyststrækningen.
Kriteriet ”med tilknytning til havnen” synes derfor ikke at være sagligt begrundet i hensynet til at inddrage alle væsentlige interessegrupper på havnen. Kriteriet bruges snarere til at inddrage grupper, som ingen direkte interesse har i havnen.
Eftersom der ikke på nuværende tidspunkt er nogen klubber og/eller foreninger, som er beliggende på havneområdet, bør vedtægternes § 5, stk. 1, litra d, udgå.
Det foreslås derfor, at eksempelvis Friluftsrådet eller evt. Dansk Sejlunion gives adgang til at udpege det syvende bestyrelsesmedlem.
Af ovenstående grunde foreslås bestyrelsen bestående af 7 medlemmer udpeget af følgende:
- Hørsholm Kommune udpeger 3 medlemmer
- KDY udpeger 1 medlem
- Lejerne af havnens bådpladser udpeger 2 medlemmer, og
- Friluftsrådet eller Dansk Sejlunion, udpeger 1 medlem.
For at sikre, at Hørsholm Kommune hverken direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse i bestyrelsen, bør kommunen ikke have adgang til at påvirke måden, hvorpå de enkelte interessegrupper udpeger deres bestyrelsesmedlemmer.
Af samme årsag kan det overvejes, hvorvidt søsportsklubber, hvis økonomiske eksistensgrundlag i overvejende grad hidrører fra kommunale tilskud, kan betragtes som værende tilstrækkeligt uafhængige af kommunen i denne sammenhæng.
Herudover synes der ikke at være noget behov for, at kommunen skal godkende eventuelle vedtægtsændringer i fonden. Ifølge udkastet til vedtægterne udpeger kommunen jo tilstrækkelig mange bestyrelsesmedlemmer til, at en vedtægtsændring ikke vil kunne vedtages, medmindre minimum ét af de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer tiltræder forslaget. Der synes således ikke at være noget sagligt behov for, at vedtægterne giver kommunen en sådan dobbelt blokeringsmulighed.
2.5. Kommunens stemmevægt i havneselskabetEfter landsretsdommen i sagen vedrørende Vedbæk Havn (Østre Landsrets dom af 14/4-2009 – sag B531-08) ligger det fast, at kommunen efter gældende ret ikke må have den bestemmende indflydelse i havnen. Dette er i overensstemmelse med statsforvaltningens hidtidige udtalelser.
Den omstændighed, at kommunen ikke må have eller udøve den bestemmende indflydelse fører ligeledes til, at kommunen ikke på egen hånd kan beslutte og gennemføre fondsløsningen.
Statsforvaltningen synes således ikke at have hjemmel til at tillade, at kommunen udøver en sådan bestemmende indflydelse i bestræbelserne på lovliggørelsen af havnen.
Det nuværende havneselskab må søge accept af en omstrukturering via en generalforsamlingsbeslutning ved inddragelsen af de eksisterende mindretalsaktionærer, således at der igennem disse opnås den fornødne majoritet for gennemførelsen af ændringerne. Kommunen skal i denne sammenhæng stilles, som om den besad en mindre aktiepost end de øvrige kendte aktionærer tilsammen.
Statsforvaltningen anmodes om ligeledes at tage stilling til dette principielle spørgsmål om kommunens stemmevægt.
Med venlig hilsen
Artur Bugsgang
v/Dennis Højslet, adv.fm.
Kære medlem
Vedlagt følger referat af den ordinære generalforsamling 25. marts 2009.
Samtidig kan vi oplyse om seneste nyt i havnesagen.
Sagen om Vedbæk Havn
Som nævnt på vor hjemmeside tabte Rudersdal Kommune sagen mod ministeriet. Dette betyder, at Rudersdal Kommune skal opgive sin bestemmende indflydelse i Vedbæk Havns Fond. Kommunen overvejer om sagen skal ankes. Med det udfald sagen fik, får den ingen betydning for Rungsted Havn.
Svar fra Statsforvaltningen
Statsforvaltningen har revurderet sagen og er nu kommet til det modsatte resultat. Forvaltningen har godkendt § 17,4 udvalgets forslag. Forvaltningen har ikke fundet det nødvendigt, at kommentere vore indsigelser.
Godkendelsen indebærer, at havnen i fremtiden er sikret mod kommunale overgreb og at den ikke kan sælges. Det må vi være tilfredse med. Løsningen indebærer desværre også, at Hørsholms borgere får fortrinsret til bådpladserne og kommunen vil i kraft af roklubbens stemme stadig have den bestemmende indflydelse i havnen. Herudover har Statsforvaltningen godkendt, at landstrimlen sælges til havnen for 4.5 millioner og Statsforvaltningen har heller ikke gjort indsigelse mod bestemmelsen om, at fonden kan yde tilskud til diverse søsportsklubber.
Vi i bestyrelsen vil søge juridisk bistand, før vi tager stilling til vore fortsatte indsigelser.
Det politiske liv
Partierne bag fondsløsningen, Venstre, Borgerlisten og Socialdemokraterne synes at være indstillet på at gennemføre løsningen nu. Visse konservative med den konservative borgmesterkandidat Morten Slotved i spidsen og den Radikale Henrik Klitgaard forsøger at få havnesagen udsat til efter kommunevalget. Denne grubbe håber, at der vil være et andet flertal efter valget, således at kommunen kan sælge havnen for højeste bud. Morten Slotved og Henrik Klitgaard mener havnen kan indbringe 123 millioner, når havnelejen øges til markedsprisen.
Det forlyder, at kommunen vil afholde borgermøde i Trommen den 3. juni. Vi skal opfordre alle til at møde op og gøre deres synspunkter gældende.
Rungsted den 11. maj 2009
Bestyrelsen
Så er havnesagen på ret køl skriver forfatterne. Vi har fået en løsning som skaber ro og glæde for såvel sejlere, byens borgere som andre brugere. Løsningen indebærer at Rungsted Havn ikke kan gøres til genstand for salg. Hurra.
Som formand for Rungsted Bådelaug vil jeg på sejlernes vegne desværre ikke tage armene op i hurra-stilling.
Løsningen indebærer ganske rigtigt at Rungsted Havn formentligt ikke kan gøres til genstand for salg og det er fastslået, at havnen ikke skal kreere overskud til kommunen, hvilket jo er i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Så langt så godt.
For omkring halvdelen af bådpladslejerne, menlig de udenbys, som i sin tid blev bedt om at søge havneplads i Rungsted for at få pladserne besat og som har været med til at finansiere havnen, vil nemlig blive opsagt. En bestemmelse i vedtægterne fastslår nemlig kort og kontant, at bådpladserne skal forbeholdes borgere i Hørsholm.
Havnens brugere havde nok håbet på at få indflydelse på havnens drift, nu da kommunen ikke må have den bestemmende indflydelse. Desværre har Statsforvaltningen godkendt en bestyrelse, hvor kommunen sammen med roklubben har den bestemmende indflydelse. Roklubben har i en årrække haft sæde i havnens bestyrelse og har i denne årrække aldrig stemt mod kommunen. Det gør roklubben ikke, fordi den er afhængig af det årlige tilskud fra kommunen og i øvrigt ingen interesse har i havnen, da den ikke betaler til havnen og ikke ligger i havnen. Med hensyn til den bestemmende indflydelse er alt således ved det gamle. Havnens brugere får ingen indflydelse på havnens drift og brugernes repræsentation er en ren formalitet.
Udover disse meget væsentlige kritikpunkter generer det os, at kommunen har fået tilladelse til at hæve 4.5 million i havnen for overdragelse af den gamle strand. Kommunen har over for Statsforvaltningen oplyst en fejlagtig vurdering og kommunen har helt glemt, at den har fået en ny og bedre strand betalt af havnen.
Endelig er der kommet en raptus ind i fondens vedtægter. Det fastslås, at fonden kan give tilskud til foreninger, der på amatørbasis driver søsport, vandsport eller friluftsaktiviteter fra havnen. Hvorfor i alverden skulle en søsportsgren, nemlig sejlsporten give tilskud til en anden søsport f. eks. rosport. Jeg tror, det må være den radikale Henrik Klitgaard, der her har sat sit fingeraftryk på vedtægterne. Henrik Klitgaard stemmer alligevel imod fondsløsningen, så mon ikke denne nonsensparagraf kan slettes.
Som det kan forstås af ovenstående, mener jeg ikke vi i Rungsted Bådelaug kan lægge arbejdshandskerne på hylden endnu.
Peter Hviid Josephsen
Strandgårdsvej 16
3450 Humlebæk
Formand for Rungsted Bådelaug
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Forelæggelse af reviderede regnskab og godkendelse heraf
4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf
5. Fastlæggelse af kontingent
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor og suppleant
9. Eventuelt
Formanden (PH) bød velkommen til den 8. ordinære generalforsamling og
Ad 1
Foreslog som dirigent prof. Ole Hasselbalch – OH valgt med applaus.
Ad 2 Bestyrelsens beretning blev aflagt dels af formanden og dels af Finn Henriksen.
PH sagde følgende:
Vor sag ligger lidt i dvale, så jeg har brugt lidt tid på, at se tilbage på de 7 år der nu er gået siden vi den 16. juni 2002 stiftede vor forening.For mig startede havnesagen, da jeg i et læserbrev læste at havnen skulle sælges til havnen. Samme sted kunne jeg læse, at Rungsted Havn var et garantiselsekab, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke ville anerkende.
Efterfølgende indkaldte borgmester Uffe Thorndahl bådejerne til møde hos KDY. På mødet bekendtgjorde UT at han og KDY´s formand H. C. Hansen var blevet enige om, at havneselskabet skulle udrede 60 millioner til kommunen. H. C. Hansen havde forlangt, at pengene skulle gå til sporten, så man havde valgt, at bygge en ny skøjtehal for pengene.
De som var til stede husker nok den overvældende tilslutning vi fik til vor forening den aften.
Vi havde stort set alle imod os i starten og vi blev meget upopulære, da vil tillod os at gøre indsigelse mod kommunens forehavende.
Klage til Erhvervsankenævnet. Rungsted Havn havde klaget til Erhvervsankenævnet over, at selskabet ikke mere kunne være et garantiselskab, men måtte betragtes som et aktieselskab. Vi tillod os, at komme med kommentarer til denne klage, men kendelsen gik os og havnen imod. Dette var ganske forfærdeligt, fordi Hørsholm Kommune ved i 1974 at medvirke til omdannelsen til garantiselskab også havde accepteret at Rungsted Havn var en selvejende institution. Derved havde kommunen fraskrevet sig retten til at sælge havnen eller udbytte den økonomisk. Når havnen nu igen var et aktieselskab, kunne kommunen efter UT´s opfattelse både sælge havnen og udnytte den økonomisk. En retssag om emnet blev opgivet, da vore advokater ikke mente en sådan sag kunne vindes.
Der blev nedsat et § 17,4 udvalg. Udvalget kom med et oplæg, som var helt uantageligt. Havnen skulle drives erhvervsmæssigt og den skulle kreere udbytte til en lang række kommunale formål. Vi havde meget travlt op til kommunalbestyrelsesmødet den 18. december 2006. På det tidspunkt var mange kommunalbestyrelsesmedlemmer begyndt at indse det forkerte i kommunens plan og udvalgets indstilling blev forkastet den 18. december 2006.
Herefter har der blæst en mildere vind og der blev først nedsat en arbejdsgruppe og derefter et nyt § 17,4 udvalg med Thorkild Gruelund som formand. Udvalget er kommet med et forslag, som vi vel nok må betragte som tilfredsstillende, men som har nogle detaljer, vi ikke kan godkende.
Et tegn på de mildere vinde kom også da den konservative vælgerforenings formand offentlig foreslog at aktieselskabet skulle bevares og sejlerne tilbydes aktiemajoriteten og majoriteten i bestyrelsen. Vi har forholdt os forsigtigt til dette forslag, idet det kunne være et led i noget partipolitisk. Vi skrev et pænt læserbrev, men blev senere kritiseret fra en venstrepolitiker. De konservative havde været vores hovedmodstander og vi burde fortsat betragte dem som sådan. Efterfølgende har det da også vist sig, at forslaget ikke havde opbakning hos De Konservative.
Alt i alt kan vi sige, at vi næsten er ved målet, men, men, men. Det kan stadig gå galt.
Fondsløsningen er foreløbig forkastet af Statsforvaltningen, der siger, at der er for meget erhvervsliv på havnen og for mange restauranter. Der arbejdes på det, men Det kommunale Tilsyn trænger sagen i langdrag.
Vedbæk sagen, der handler om kommuners bestemmende indflydelse i havnefonde. Dommen skulle komme den 17. april. Hvis Vedbæk Kommune vinder, foreligger der en helt ny situation, som nogle af Hørsholms kommunalpolitikere vil gribe.
Der er søgt om fri proces til en sag om kommunens aktionærrettigheder. Aktionærer, der besidder kr. 300 ud af de kr. 900 aktier der er kendte, vil rejse sag. De har bedt Bådelauget være med, hvilket vi har afslået. Aktionærers interesser går imod vores. De ønsker mere erhvervsliv på havnen og er ligeglad med skattefriheden.
En retssag om kommunens aktionærrettigheder vil i bedste fald udskyde forndsløsningen på ubestemt tid. Vi vil kraftigt fraråde, at en sådan sag rejses nu.
Fondsløsningen er som nævnt ikke perfekt, Kommunen har i forslaget stadig reelt den bestemmende indflydelse og kommunen forlanger et helt urimeligt beløb for landstrimlen.
Havnen er skattepligtig. Efter pres fra kommunen og imod vor anbefaling rettede havnen henvendelse til Skat. Dette medførte, at havnen nu er skattepligtig. Jeg har med baggrund i min erfaring med skattemyndigheder prøvet at forudse, hvad det vil koste bådejerne. Hvis Skat er omhyggelige, vil de notere sig, at Rungsted Havn A/S ikke formelt ejer havnen, der vil derfor ikke være afskrivningsret på de fleste af anlægsaktiverne. Der vil heller ikke være afskrivningsret på brugsretten fordi denne er vederlagsfri. Et slag på tasken vil være, at det kommer til at koste hver bådejer ca. kr. 500 om året. Lad os håbe, det ikke går så galt.
Havnearealet er endnu ikke tilskødet havneselskabet. Der foreligger en hensigtserklæring om, at arealet skal tilskødes havnen, når en havneløsning er fundet, men hvad nu hvis det ikke bliver til en løsning i denne omgang. Kommunen truede med en inkassosag for at få de sidste 5 millioner, som kommunen lånte havneselskabet til at bygge havnen for. Vi mente, at det så måtte være naturligt, at tinglysningen samtidig blev bragt i orden. Det mente kommunen imidlertid ikke og truede med, at gøre sig fyldestgjort ved et skadesløsbrev havnen underskrev i 1974. Vi synes havnen skulle have taget inkassosagen, fordi sagen ville have afdækket, at der var sket en uretmæssig tinglysning i 1974. Desværre fik de gele i knæene i havnebestyrelsen, så den mulighed blev forpasset.
Jeg vil slutte med en kraftig opfordring. Som nævnt har vi fungeret i 7 år. De 3 af os, som har ofret mest tid i denne sag, har ikke båd her mere. Vi skal have nyt blod nu og hvis fondsløsningen bliver til noget, skal vi stille med bestyrelses kandidater.
Vi skal derfor opfordre medlemmer der har lyst og som mener, de har kvalifikationer, der kan være til gavn for denne forening om at kontakte os efterfølgende med henblik på en bestyrelsespost til næste år.I debatten efter formandens indlæg oplyste Aksel Juul Jørgensen, at han stod bag ideen med en retssag mod kommunen. Han ønskede det nuværende erhvervsliv på havnen bevaret og han mente ikke, det kom til at koste bådejerne skat. Herudover var det hans opfattelse, at en sådan sag ville kunne gennemføres hurtigt.
Svend Humble mente ikke en sag mod kommunen kunne vindes og opfordrede Aksel Juul Jørgensen til at opgive den.
Finn Rolf Jacobsen oplyste at havnen havde skriftligt fra Skat, at havnen igen kunne blive skattefri, hvis 5 navngivne virksomheder forlod havnen.
Ad 2 - Bestyrelsens beretning – Finn Henriksen
De større investeringer i det forløbne år var udover de sædvanlige udskiftninger af pæle, fundamenter på de faste moler også nye stativer, som ved deres ankomst var ret så iøjnefaldende og gav da også anledning til såvel anerkendelse som en vis skepsis; imidlertid viste de sig at blive en succes, idet alle stativer blev afsat og yderligere indkøb i 2009 vil blive foretaget.
Havnens skattefrihed arbejdes der på og sagen er for så vidt afklaret med skattevæsenet. For et par af de i alt 6 lejemål, som er opsagt, er der lidt komplikationer.
Opmærksomheden henledtes på den af havnen udsendte ”forårs-folder”, som indskærper, at kun brug af godkendte bundmalinger er tilladt og denne formaning skal tages meget alvorligt, idet man formentlig vil blive bortvist fra havnen ved overtrædelse. Havnen har netop fået klaptilladelse fra miljø myndighederne og kan derfor i Øresund dumpe materiale fra nødvendig uddybning i sydbassinet og til dels også fra selve indsejlingen.
Som noget nyt er der i folderen opgivet et budget for 2009, hvilket i øvrigt også afspejler driftsregnskabet for 2008, som ganske vist ikke er endeligt færdigt p.g.a. de skattemæssige konsekvenser.
I økonomisk samarbejde (50% - 50%) med KDY bliver jolle slæbestedet moderniseret, således at selv store kapsejladsstævner vil have optimale forhold. I august skal det nye slæbested stå sin prøve, idet der vil blive afholdt VM for 470-Joller.
Ad 3
Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf.
Det fremsendte regnskab for 2008 blev godkendt.
Ad 4
Fastlæggelse af budget og godkendelse heraf.
Det fremsendte budget for 2009 blev godkendt.
Ad 5
Fastlæggelse af kontingent
Kontingent for 2009 blev fastlagt til uændret kr. 250,00.
Ad 6
Ingen indkomne forslag
Ad 7
Bestyrelsen genvalgt
Ad 8
Jette Ankerstjerne blev genvalgt som revisor Sven Humble som suppleant
Ad 9
Axel Juul Jørgensen gjorde rede for, at han med sin aktie @ DKK 900 søger fri proces i en sag mod Hørsholm Kommune om kommunens adkomst til aktier i Rungsted Havn A/S.
Han vil rejse spørgsmål på Rungsted Havn A/S’s generalforsamling, 27/5 desangående.Sven Humble gjorde opmærksom på 2 dokumenter fra 1921 – 1923 der tilkendegiver at kommunens ”tilskud” er at betragte som aktier.
Dette blev ivrigt diskuteret, men man enedes om, at det det var svært at forudse hvordan en dom ville falde ud.
Generalforsamlingen afsluttet.
Referent Tom Vendelbo, dirigent Ole Hasselbalch
Det er blevet os meddelt, at Rudersdal kommune har tabt sagen om den bestemmende indflydelse i Vedbæk Havns Fond. Dette betyder, at Statsforvaltningens krav om at Hørsholm Kommune skal opgive den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S står ved magt.
Mere følger.
Bestyrelsen
Kommentar til den konservative vælgerforenings forslag til ny konstruktion for Rungsted Havn.
Af Peter Hviid Josephsen
Formand for Rungsted Bådelaug
I ugeavisen lørdag den 24. januar foreslog Marianne Preis Balser på vegne den konservative vælgerforening, at havnens problemer skulle løses ved, at hver af de ca. 800 bådejere skulle indskyde kr.1.000 som ny kapital. Herved ville bådejerne opnå majoriteten i havnen. Samtidig skulle havnens vedtægter ændres således, at kommunen ikke mere ville have flertal i havnens bestyrelse.
Bestyrelsen i Rungsted Bådelaug har den opfattelse, at den fondsløsning, som nu søges gennemført, vil være en god løsning både for bådejerne og for kommunens borgere. Løsningen vil formentligt kunne gennemføres med en minimal ændring af den erhvervsmæssige aktivitet på havnen. På et enkelt punkt er vi dog betænkelige ved § 17,4 udvalgets forslag. Hørsholm Kommune har efter vor opfattelse indirekte den bestemmende indflydelse i fondens bestyrelse, hvilket den ikke må have.
Når dette er sagt, må vi medgive den konservative vælgerforening, at dens løsning er dejlig enkel og vi slipper for i fremtiden, at skulle styre både en fond og et havneselskab.
Jeg tror at, hvis der viser sig et politisk flertal for en sådan aktieløsning, så vil den kunne gennemføres med sejlernes accept.
Med venlig hilsen
Peter Hviid Josephsen
Strandgårdsvej 16
3050 Humlebæk
45 76 13 14
Borgmester Uffe Thorndahl manipulerer
Uffe Thorndahl bruger den 29. januar Amtsavisen til at skyde med skarpt mod Venstres kommunalpolitikere, samtidig med at han roser Slotved, Klitgaard og Frederiksen for veludført stikirenddrengs arbejde. Senere i indlægget slår Uffe Thorndahl til lyd for, at Hørsholms fattige borgere kunne have god gavn af de mange havnemillioner og at Venstre vil forære disse til de rige bådejere.
Nu er det imidlertid sådan, at de ”rige” bådejere har betalt havnen, idet de ca. 30 millioner som havneanlægget har kostet er finansieret af bådejerne, bortset fra 1.4 million som de ”fattige” skatteydere i Hørsholm Kommune har ydet i tilskud siden 1918. Jeg mener Hørsholms borgere har fået fuld valuta for dette tilskud, som svarer til ca. 65 ører pr. borger om året. Det er således stærkt manipulerende, når Uffe Thorndahl vil give borgerne det indtryk, at der nu er ved at ske en stor uretfærdighed.
Hertil kommer, at det trecifrede millionbeløb, som Uffe Thorndahl stiller Hørsholms skatteydere i udsigt, jo ikke findes. Hørsholm Kommune må ikke drive havnevirksomhed med gevinst for øje. Al kommunal virksomhed skal drives efter hvile i sig selv princippet. Selvom havnen blev drevet ulovligt med gevinstmaksimering for øje, ville der gå adskillige generationer før der kunne komme et overskud på et trecifret millionbeløb.
Alle andre end Uffe Thorndal og hans hjælpere, Slotved, Klitgaard og Frederiksen har for længst forstået det.
Peter Hviid Josephsen
Strandgårdsvej 16
3050 Humlebæk
Formand Rungsted Bådelaug
Af flere årsager er det besluttet at skifte webhotel. Dette er nu gennemført!
Kære medlem
Hermed en orientering om den nuværende situation. Orienteringen har følgende overskrifter:
1. § 17 stk. 4 udvalgets arbejde i foråret 2008.
2. Hørsholm Kommunes forespørgsel til Statsforvaltningen og Kystdirektoratet.
3. Mulige løsningsforslag efter afslaget.
4. Rungsted Havn A/S er nu skattepligtig.
5. Bestyrelsen har bedt Finn Rolf Jacobsen forlade bestyrelsen i Rungsted Bådelaug.
6. 2 aktionærer i Rungsted Havn A/S ønsker en retssag om kommunens aktie.
7. Havnen opsiger havnepladser for bådejere, der flytter til andre kommuner.
8. Retssagen om Rudersdal Kommunes bestemmende indflydelse i Fonden Vedbæk Havn.
1. § 17 stk. 4 udvalgets arbejde i foråret 2008
Udvalget har arbejdet videre med fondsløsningen og Rungsted Bådelaug har været indkaldt til 2 dialogmøder, hvor vi har redegjort for vore synspunkter. Udvalget ændrede lidt på løsningen i overensstemmelse med vore synspunkter, men vi fik ikke alt hvad vi ønskede. Vor indsigelse kan læses på hjemmesiden under aktuelt (skrivelse fra Lett Advokater til Statsforvaltningen af 9/9 08).
Vi i bestyrelsen finder løsningen tilfredsstillende. Løsningen forhindrer økonomisk udbytning af havnen, hvilket har været vort hovedformål. Vi ønsker imidlertid en anden fordeling af bestyrelsesposterne i fonden, så kommunen også reelt afgiver den bestemmende indflydelse og vi ønsker heller ikke, at Hørsholm Kommunes borgere skal have fortrinsret til havnepladserne.
2. Hørsholm Kommunes forespørgsel til Statsforvaltningen og Kystdirektoratet.
§ 17 stk. 4 udvalgets arbejde mundede ud i en forespørgsel til Statsforvaltningen og Kystdirektoratet dateret 30. juni 2008. Disse skrivelser kan ses på Hørsholm Kommunes hjemmeside. Kommunen bad om en forhåndsudtalelse omkring fondsløsningen.
Den 13. oktober 2008 forelå Statsforvaltningens svar. Svaret var negativt. Det er Stats-forvaltningens opfattelse, at der i Rungsted Havn A/S foregår en udlejningsvirksomhed, som falder udenfor, hvad der er tilladt, at en kommune beskæftiger sig med. Derfor kan Hørsholm Kommune ikke indskyde aktierne i Rungsted Havn A/S i fonden som fondskapital.
Statsforvaltningen har ikke fundet anledning til at kommentere den 10 sider lange skrivelse fra vore advokater. Ej heller har Statsforvaltningen fundet det nødvendigt at svare på professor Ole Hasselbalchs skrivelse omkring kommunens fortrinsret til havnepladserne.
Det er vor opfattelse, at god takt og tone også for en offentlig institution er at svare på de henvendelser man får. Statsforvaltningens tavshed må skyldes enten, at forvaltningen ikke er gearet til at tage stilling til komplicerede juridiske problemstillinger eller, at forvaltningen er af den opfattelse, at når der er givet afslag på den foreslåede løsning, så er det ikke nødvendigt at kommentere indsigelserne.
Kystdirektoratet har svaret Hørsholm Kommune, at kommunen ikke kan frigøres for en garanti-forpligtelse. Forpligtelsen går ud på at kommunen skal fjerne havnen, hvis der ikke måtte være brug for den mere. En forpligtelse som nok ikke vil blive aktuel lige med det samme.
Kystdirektoratet har på Ole Hasselbalchs henvendelse om kommunens fortrinsret til havne-pladserne svaret, at det ikke er direktoratets bord og henviser til et civilt søgsmål.
3. Mulige løsningsforslag efter afslaget.
Efter afslaget kom modstanderne af fondsløsningen straks på banen og foreslog hjemtagelse eller salg af havnen og for at § 17 stk. 4 udvalget ikke skulle stå rådvilde, bragte vi straks vores tidligere model til torvs. Modellen er tidligere foreslået af os og den går ud på at Rungsted Havn A/S stifter fonden og indskyder hele den fri egenkapital i fonden og tilbagebetaler aktionærerne deres aktiekapital til kurs 100. Denne løsning er i overensstemmelse med selskabets vedtægter og den kræver ikke tilladelse fra Statsforvaltningen. Desværre har udvalget fravalgt denne løsning, som er den eneste rigtige, fordi udvalget vurderer, at den vil kræve en ny vedtagelse i kommunalbestyrelsen.
Udvalget har i stedet valgt, at gå en anden vej og har bedt dets advokater om at indlede forhandlinger med Statsforvaltningen for at få afklaret, hvilke lejere der skal ud af havnen for at gøre havnen ”lovlig” i kommunal forstand. Denne løsning kan blive langvarig, fordi det muligvis ikke bliver let at få lejerne ud. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at omfanget af restaura-tionsvirksomhederne er for stort og man kunne godt forestille sig, at disse ikke kontraktmæssigt kan opsiges.
Havneløsningen er derfor igen udsat på ubestemt tid.
4. Rungsted Havn A/S er nu skattepligtig.
Velmenende, naive eller ikke velmenende kræfter i Hørsholm Kommune har ønsket, at forespørge Skat om hvorvidt Rungsted Havn A/S var omfattet af fritagelsesbestemmelsen for havne, idet der var udlejningsvirksomhed til firmaer, som ikke umiddelbart kunne betragtes en naturlig del af en normal havnevirksomhed. Vi i Bådelauget har kraftigt frarådet en sådan henvendelse og i stedet anbefalet, at man skilte sig af med de pågældende virksomheder.
Kommunen har imidlertid skrevet et brev til Skat og bedt formand og næstformand i havnebestyrelsen om at underskrive det, hvilket skete 15. april 2008. Det forventede svar udeblev ikke. Skat har med sikker hånd og uden tøven meddelt Rungsted Havn A/S, at havnen er skattepligtig fra kalenderåret 2008.
Havnebestyrelsen er begyndt at undersøge mulighederne for opsigelse af disse lejere, men havnen er nu skattepligtig og det giver en masse besvær med at blive frigjort igen, hvis det kan lade sig gøre og der skal fastsættes afskrivningsgrundlag mv. Forhåbentligt påvirker det ikke havnelejen.
5. Bestyrelsen har bedt Finn Rolf Jacobsen forlade bestyrelsen i Rungsted Bådelaug.
Det blev i løbet af foråret 2008 klart for os at Finn Rolf Jacobsen ikke arbejdede sammen med den øvrige bestyrelse i Rungsted Bådelaug og vi bad ham derfor om at udtræde af bestyrelsen.
Det var 3 væsentlige forhold der lå bag denne beslutning.
Da Hørsholm kommune ønskede sit sidste afdragsfrie lån på 5 millioner tilbagebetalt, opfordrede vi havnens bestyrelse til at sige nej og stille den betingelse, at den jord som lånet i sin tid var givet til, så blev overført til Rungsted Havn A/S. Denne opfordring fulgte havnens bestyrelse ikke og Finn Rolf Jacobsen stemte for tilbagebetalingen. Havnen fik en hensigtserklæring, som ingen værdi har.
Skrivelsen til Skat blev underskrevet af Finn Rolf Jacobsen, på trods af vore indsigelser.
I foråret 2008 blev der gjort forsøg på at stifte en alternativ bådejerforening. Der blev udarbejdet vedtægter for Rungsted Havn Sejlerlaug, som foreningen skulle hedde og der blev udvalgt en foreløbig bestyrelse med Finn Rolf Jacobsen som formand. Det var meningen, at den nye forening med Finn Rolf Jacobsen i spidsen skulle overtage kommunikationen med Hørsholm Kommune. Initiativet blev mødt med kraftig modstand fra den øvrige bestyrelse og foreningen blev ikke stiftet.
6. 2 aktionærer i Rungsted Havn A/S ønsker en retssag om kommunens aktie.
Som det vil være Jer bekendt fik Hørsholm Kommune ingen aktie i 1918, da Rungsted Havn A/S blev stiftet. Kommunens indflydelse i havnen er baseret på en tilskudskvittering, som giver kommunen stemmeret, som svarer til tilskuddet på kr. 200.000. Det er kun en dommer, som kan afgøre om kommunen på denne baggrund har opnået aktionærrettigheder og vi i bestyrelsen ser sådan på det, at hvis kommunen skyder disse aktier ind i en fond, så kan det jo være lige meget om kommunen er aktionær eller ej.
Bådelauget ønsker ikke en sag om kommunens aktierettigheder, så længe der er udsigt til en fornuftig løsning. Herudover kommer så, at hvis kommunen mister sine aktionærrettigheder, så vil det være de nuværende kr. 900 fordelt på 5 aktionærer sammen med ca. 57.000 ubekendte aktionærer der styrer selskabet. Denne situation, med alle de muligheder det ville kunne give, vil være langt værre, end det vi har nu. Kommunen er trods alt omfattet af hvile i sig selv princippet.
Ud af de 5 kendte aktionærer er der nu 2, som ønsker en sag om kommunens aktionær-rettigheder. Rungsted Bådelaug er blevet bedt om at være behjælpelig med denne sag, hvilket vi har afslået. Vi kan kun gætte om motiverne til en sådan sag. Vi er blevet stillet i udsigt, at hvis kommunen frakendes dens aktionærrettigheder, så vil de pågældende stemme for en kon-vertering af bådejernes depositum til aktier. Vi synes det ville være dejligt med denne konvertering, men vi vil ikke gamble med havnens fremtid.
7. Havnen opsiger havnepladser for bådejere der flytter til andre kommuner.
Vi er for nylig blevet bekendt med at havnen opsiger pladslejere, som fraflytter Hørsholm Kommune. Hvis nogen påtænker at fraflytte kommunen så undersøg venligst først, om det kan få betydning for havnepladsen.
Som tidligere beskrevet er vi imod fortrinsstilling til Hørsholms borgere og specielt når nuværende pladslejere opsiges. Der er ingen hjælp at henter hos Statsforvaltningen eller Kystdirektoratet, så vi overvejer, om vi skulle føre en prøvesag om emnet.
8. Retssagen om Rudersdal Kommunes bestemmende indflydelse i Fonden Vedbæk Havn.
Sagen handler om kommuners ret til at have bestemmende indflydelse i Fonde og selskaber og har betydning for vores havn.
Rudersdal Kommune stævnede den 21. december 2007 Velfærdsministeriet og advokatfirmaet Bech-Bruun og kammeradvokaten er nu gennem de indledende skrivelser. Vores advokat vurderer sagen således, at det ser ud, som om kammeradvokaten har sagen under kontrol, selvom synspunktet om at kommunen ikke må have den bestemmende indflydelse nok hviler på et spinkelt grundlag.
Vi vender tilbage når der kommer væsentligt nyt.
Bestyrelsen
Rungsted Bådelaugs bestyrelse opfordrer de af vore medlemmer der også er medlem af KDY at møde op til møde i KDY`s klubhus onsdag den 22. oktober 2008 kl. 19.30 for valg af to medlemmer til Havnebestyrelsen.
Vi anbefaler, at man stemmer på de opstillede kandidater blandt KDY medlemmerne, der bedst varetager bådpladslejernes interesser, som vi finder er følgende:
begge uden kommunalpolitiske interesser og med stor interesse for Rungsted Havn.
Som suppleanter:
Bestyrelsen
Lett Advokatfirma Tlf. 33 77 00 00 9. septemper 2008 Adv. Artur Bugsgang Sekr. Anne Rambusch |
| Statsforvaltningen Hovedstaden Borups Allé 177, blok D-E 2400 København NV |
Rungsted Havn – Forhåndsudtalelse til Hørsholm Kommunes forslag til endelig løsning
I forlængelse af brev af 11. juli 2008 fra Rungsted Bådelaug skal jeg hermed vende tilbage med bemærkninger til Hørsholms Kommunes brev af 30. juni 2008.
Bemærkningerne vil vedrøre såvel indstillingen fra kommunens § 17, stk. 4-udvalg som det fremsendte udarbejdede udkast til fundats for en havnefond.
Om Hørsholms Kommunes indstilling – brevets side 2-4 – skal jeg bemærke følgende:
1. Kommunen lægger i sin indstilling til grund, at Hørsholm Kommune ejer aktier i Rungsted Havn for nominelt kr. 600.000. Som anført i tidligere korrespondance kan rigtigheden heraf betvivles. Jeg skal i det hele henvise til tidligere korrespondance om dette spørgsmål.
2. Under overskriften ”Overdragelse af areal uden udbud” omtaler Hørsholm Kommune i brevet to forskellige arealer.
Det ene areal er det areal, som Rungsted Havn A/S fik Trafikministeriets tilladelse til at oppumpe i begyndelsen af 1970’erne til etablering af den nuværende havn. Det oppumpede areal tilhører Rungsted Havn A/S, men er fejlagtigt noteret med Hørsholm Kommune som adkomsthaver i tingbogen. Hørsholm Kommune indstiller, at adkomsten berigtiges, og at dette finder sted uden vederlag. Dette er i overensstemmelse med de tingsretlige og faktiske forhold, og forslaget kan tiltrædes.
Hørsholm Kommune foreslår videre, at en oprindelig strandstrimmel langs Strandvejen, som kommunen ejer, og som de oppumpede arealer fejlagtigt blev arealsammenført med, overdrages fra kommunen til Rungsted Havn A/S. Denne strandstrimmel tilhører ubestridt Hørsholm Kommune. I indstillingen gør kommunen gældende, at strandstrimlen skal overdrages til Rungsted Havn A/S mod vederlag. Hørsholm Kommune indstiller, at Rungsted Havn A/S betaler kommunen kr. 4,5 mio. for denne strandstrimmel. Kommunen gør gældende, at strandstrimlen er blevet vurderet af to uafhængige ejendomsmæglerfirmaer – ét udpeget af havnebestyrelsen og ét udpeget af Hørsholm Kommune.
Tilsynet bør forlange de nævnte vurderingsrapporter fremlagt.
På det pågældende areal hviler nemlig en vederlagsfri brugsret frem til 2045. Den vurdering, som Hørsholm Kommune henviser til, kan derfor næppe tages som udtryk for en pris, der kan opnås for strandstrimlen i fri handel. Det må formentlig lægges til grund, at handelsværdien af strandstrimlen i almindelighed – og i særdeleshed som følge af aftalen om brugsret – er negativ og derfor ikke kan sættes til andet end kr. 0.
Det må i øvrigt lægges til grund, at Hørsholm Kommune ved en aftale om at overdrage strandstrimlen til en pris på kr. 4,5 mio. opnår en uberettiget berigelse, som betales af Rungsted Havn A/S. Det kan se ud, som om kommunen forsøger at trække penge ud af Rungsted Havn A/S i form af salg af et aktiv til overpris til Rungsted Havn A/S.
Det må lægges til grund, at medlemmerne af havnebestyrelsen – hvis havnebestyrelsen måtte acceptere en sådan prisfastsættelse – muligvis vil kunne ifalde erstatningsansvar over for Rungsted Havn A/S.
3. Endelig omtaler kommunen i sin indstilling en mindre del af det oppumpede areal, som er udskilt i en selvstændig matrikel med matr.nr. 29 H. Dette areal tilhører Rungsted Havn A/S, men er ligesom resten af det oppumpede areal tinglyst med Hørsholm Kommune som adkomsthaver. Arealet benyttes som offentlig badestrand i Hørsholm Kommune, og kommunen foreslår, at arealet holdes ude af overdragelsen til Rungsted Havn A/S, således at arealet forbliver tinglyst med Hørsholm Kommune som adkomsthaver.
En sådan opretholdelse af Hørsholm Kommune som tinglyst adkomsthaver medfører i realiteten en aftaleretlig overdragelse af matr.nr. 29 H fra Rungsted Havn A/S til Hørsholm Kommune. Denne overdragelse forestiller Hørsholm Kommune sig tilsyneladende skal finde sted uden vederlag, samtidig med at overdragelsen af strandstrimlen fra Hørsholm Kommune til Rungsted Havn A/S skulle koste kr. 4,5 mio. kr.
Disse overdragelsesværdier forekommer at være uden konsistens og begrundelse. En løsning kunne være, at de to arealer mageskiftes på grundlag af en salgsværdi for hvert af arealerne på kr. 0. Efter et mageskifte vil strandstrimlen tilhøre Rungsted Havn A/S, og matrikel nr. 29 H Hørsholm Kommune.
Om udkastet til fondsvedtægter skal jeg bemærke følgende:
Ad § 2 – Formål
Fondens formål er beskrevet nærmere i fem punkter i § 2.1. Rungsted Bådelaug kan tilslutte sig de anførte fem punkter.
I formålsbestemmelsen er det endvidere anført, at personer med bopæl i Hørsholm Kommune skal have fortrinsret til at leje bådpladser i havnen.
En sådan bestemmelse må anses for at være ulovlig.
Der har ikke siden havnens etablering i begyndelsen af 1900-tallet været begrænsninger i, hvem der havde adgang til at leje bådplads i havnen. Rungsted Havn er ikke en lokal havn, men en regional havn. De daværende amtslige myndigheder gav da også tilskud til havnens etablering. Den foreslåede bestemmelse indeholder derfor en begrænsning, der er uden hjemmel og uden sammenhæng med havnens historie og funktion.
Rungsted Havn A/S er etableret med tilladelse fra staten, og som følge af dens offentligretlige karakter forpligtet til at behandle borgerne ens.
Selv om havnen ikke drives for offentlige midler, og selv om ejerskabet overgår til en fond, gælder disse regler fortsat.
Hertil kommer, at havnen er drevet og udviklet for midler, der er betalt af havnens brugere. Hørsholm Kommune stiller ikke en havn til rådighed og kan derfor ikke bestemme, hvem der har adgang eller fortrinsret til havnen. Konsekvensen ville være, at borgere i kommuner uden adgang til kyststrækninger usagligt vil få forringet adgangen til friluftsliv og opfyldelse af interesse for sejlads.
Ved en accept af bestemmelsen i fondsvedtægterne vil Hørsholm Kommune kunne fastlåse adgangen til havnen, idet en fonds formålsbestemmelse i praksis ikke lader sig ændre.
Bestemmelsen skal udgå af fondsvedtægterne.
Ifald tilsynet er af den opfattelse, at der i fondsvedtægterne kan stilles krav om bopæl i Hørsholm Kommune, må kravet i hvert fald begrænses, således at det alene kan være gældende for fremtiden. Det betyder, at personer, der i dag står på ventelisten til Rungsted Havn fra andre kommuner, som det mindste skal bevare deres rettigheder efter ventelisten.
I § 2.2 bestemmes det, at fonden kan yde støtte til foreninger, der på amatørbasis driver søsport, vandsport eller friluftsaktiviteter fra Rungsted Havn.
Selve Rungsted Havn A/S skal – bl.a. for at opretholde skattefritagelse – drives efter ”hvile i sig selv”-princippet. Det betyder, at der ikke opbygges overskud. Følgelig vil der heller ikke kunne opnås overskud i fonden ud over en sædvanlig forrentning af den investerede kapital samt en sædvanlig og nødvendig konsolidering. Der er derfor ikke grundlag for at foretage uddelinger med henblik på at yde støtte til de nævnte foreninger.
Uddelinger af den nævnte art må i øvrigt anses for at være et forsøg på at få fonden til at varetage kommunale opgaver. Det ser således ud, som om Hørsholm Kommune ved den pågældende uddelingsbestemmelse forsøger at få fonden til at uddele midler, som ellers skulle være bevilget over de kommunale budgetter. Det må helt klart ligge uden for kommunalfuldmagten, at Hørsholm Kommune ved etablering af fonden forsøger at få fonden til at tilvejebringe og uddele midler, som ellers skulle opkræves som skatter og bevilges af kommunen.
Det bemærkes i øvrigt, at foreningerne, der er nævnt som begunstigede i § 2.2, er afgrænset på samme måde som de foreninger, der efter fondsvedtægternes § 5.1, litra c og d, er berettiget til at udpege to medlemmer af fondens bestyrelse. Disse foreninger har i givet fald en særlig interesse i, at fonden opsparer overskud og uddeler dette til foreningerne. Foreningernes to medlemmer af bestyrelsen vil sammen med de af kommunen udpegede tre medlemmer have flertal i bestyrelsen, og der vil derfor være risiko for, at de ulovlige formål altid kan finde flertal i bestyrelsen. Se nærmere herom nedenfor under ad § 5.
Interessen for at stemme sammen med de af kommunen udpegede tre bestyrelsesmedlemmer medfører herudover, at kommunen må anses for i praksis at have indflydelse på fem bestyrelsesmedlemmer og dermed at have bestemmende indflydelse i fonden. Tilsynet har i brev af 22. september 2007 til Søllerød Kommunalbestyrelse entydigt fastslået, at det er ulovligt, hvis kommunen har bestemmende indflydelse over havnen. Brev med samme indhold er siden tilgået Hørsholm Kommune fra tilsynet efter udtalelse fra indenrigsministeriet.
Den sekundære formålsbestemmelse i § 2.2 må anses for at være ulovlig og skal følgelig udgå.
Ad § 3 – Grundkapital
§ 3.1 har følgende ordlyd:
”Fondens grundkapital udgør kr. [ ] og er indbetalt samtidig med stiftelsen af fonden ved, at Hørsholm Kommune har overtaget nominelt kr. 600.000,- aktier i Rungsted Havn A/S (CVR-nr. 88 84 44 16) til fonden.”
Fondens grundkapital skal fremgå af fundatsen, før fundatsen vil kunne godkendes. Da aktierne ikke kan gøres til genstand for salg, bør grundkapitalen svare til aktiernes pålydende værdi.
Ad § 5 – Bestyrelsens sammensætning
§ 5.1, litra a
Det fremgår af § 5.1, litra a, at tre ud af bestyrelsens syv medlemmer skal udpeges af og blandt Hørsholms Kommunes kommunalbestyrelse.
At medlemmerne skal vælges blandt Hørsholms Kommunes kommunalbestyrelse er grundlæggende uhensigtsmæssigt, idet kriteriet ikke bør være medlemskab af et bestemt organ, men derimod besiddelse af de nødvendige kvalifikationer.
Bestemmelsen bør ændres, således at det er de personer, som kommunen finder bedst egnet, der udpeges som bestyrelsesmedlemmer af kommunen.
Væsentligere er det imidlertid, at Hørsholm Kommune ikke ser ud til at have saglig interesse i at kunne udpege så mange medlemmer af bestyrelsen som foreslået, jf. nedenfor under punktet om litra c.
§ 5.1, litra b
Af § 5.1, litra b, fremgår, at to medlemmer af bestyrelsen udpeges blandt lejerne af bådpladser i Rungsted Havn A/S. Hørsholm Kommune udarbejder desuden et valgregulativ indeholdende de nærmere regler om valgets afholdelse.
Hvad der præcist ligger i udtrykket ”de nærmere regler for valgets afholdelse”,kan der kun gisnes om. Det ændrer imidlertid ikke ved, at kommunen herved kan opnå et værktøj, der i påkommende tilfælde kan anvendes til at påvirke, hvem der vælges blandt bådejerne som bestyrelsesmedlemmer.
Kommunens mulighed for potentielt at kunne påvirke bestyrelsesvalget er endnu et udtryk for, at kommunen de facto ikke har opgivet den ifølge tilsynet (nu statsforvaltningen) ulovlige bestemmende indflydelse.
Sidste del af fondsvedtægternes § 5.1, litra b, om kommunens fastsættelse af valgregulativ skal udgå.
§ 5.1, litra d
Det fremgår af § 5.1, litra d, at et ud af bestyrelsens syv medlemmer skal udpeges af formændene for de klubber, der forestår sports- og friluftsaktiviteter med tilknytning til havnen. Endvidere fremgår det, at kommunen i tvivlstilfælde træffer beslutning om, hvilke klubber der gives ret til at udpege et medlem.
Det bør præciseres, at medlemmerne bør udvælges alene fra søsportsklubber, der ligger inden for havnens matrikel. Bestyrelsesmedlemmerne bør have en så stor tilknytning til havnen og dens drift som muligt. Der er risiko for, at denne tilknytning ikke opnås, hvis udpegningen ikke sker fra søsportsklubber inden for havnens matrikel.
Får kommunen adgang til i tvivlsspørgsmål at afgøre, hvilke klubber der skal repræsenteres i bestyrelsen, opnår kommunen indirekte en bestemmende indflydelse over fonden.
En sådan bestemmende indflydelse er som tidligere anført ulovlig. Fondskonstruktionen er nødvendig, men kommunen skal afholdes fra bestemmende indflydelse.
Kommunen har således samlet set mulighed for at påvirke valget af samlet de tre bestyrelsesmedlemmer hos bådejerne og søsportsforeningerne.
Endvidere udpeger kommunen selv tre medlemmer fra kommunalbestyrelsen. Kommunen kan således potentielt påvirke valget af op til seks af bestyrelsens syv medlemmer, hvilket i praksis kan give kommunen bestemmende indflydelse i bestyrelsen.
Kommunen sikres derved en ultimativ indflydelse over beslutningsprocesserne, herunder mulige vedtægtsændringer som nævnt i § 12.1, hvilket som anført er i strid med tilsynets (nu statsforvaltningens) og indenrigsministeriets udtalelse.
Som anført ovenfor er der ikke noget sagligt grundlag for Hørsholm Kommunes adgang til at udpege tre medlemmer af fondens bestyrelse. Med tre medlemmer udpeget af Hørsholm Kommune er det nærliggende, at Hørsholm Kommune vil opretholde bestemmende indflydelse over Rungsted Havn A/S.
Hvis ønsket er, at Hørsholm Kommune vil have indsigt med aktiviteterne i fonden og Rungsted Havn A/S, vil ét medlem udpeget af Hørsholm Kommune være tilstrækkeligt.
Flertallet af medlemmerne i fonden bør udpeges af de betalende brugere af Rungsted Havn. Det vil give den største sikkerhed for, at Rungsted Havns økonomi sikres og, at der opkræves og anvendes de fornødne midler til vedligeholdelse og udvikling af Rungsted Havn.
Vedtægterne bør ændres, således at kommunen højst kan udnævne et medlem til bestyrelsen, og kommunen bør ikke have indflydelse på valget af andre bestyrelsesmedlemmer.
Ad § 8 – Tegning
Ifølge forslaget til fundats kan fonden forpligtes af bestyrelsesformanden og et bestyrelsesmedlem. Efter fundatsen udpeges tre bestyrelsesmedlemmer blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Fundatsens tegningsregel bør begrænses således, at de tegnende bestyrelsesmedlemmer ikke begge kan være blandt de tre, som er udpeget blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne.
Bemærkningerne i dette afsnit kan der ses bort fra, hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer udpeget af Hørsholm Kommune reduceres til et.
Ad § 9 – Anvendelse af overskud
Det anføres, at fondens eventuelle overskud i henhold til den godkendte årsrapport med enkelte reguleringer skal anvendes til at sikre udviklingen af Rungsted Havn.
I den godkendte årsrapport vil indgå fradragsberettigede almennyttige uddelinger efter § 2.2. Det betyder, at uddelingerne efter § 2.2, der som ovenfor anført må anses for at være i strid med kommunalfuldmagten, kommer til at gå forud for overskudsdannelse og dermed forud for en rimelig konsolidering af fondens formue og sikring af udviklingen af Rungsted Havn.
Bestemmelsen i § 9 om anvendelse af overskud skal fremhæves og bør fremgå af fondens hovedformålsbestemmelse i § 2.1, således at drift og udvikling af havnen går forud for eventuelle og lovlige sekundære formål.
Ad § 10 – Anbringelse af fondens aktiver
Følgende fremgår af § 10.2:
”Uanset § 10.1 kan fondens bestyrelse dog beslutte, at fonden i forbindelse med en fusion eller anden selskabsretlig omstrukturering af Rungsted Havn A/S ombytter aktierne heri med aktier i den fortsættende virksomhed, forudsat at den fortsættende virksomhed kommer til at eje Rungsted Havn, og at den fortsættende virksomheds aktiviteter omfatter de i § 2 nævnte aktiviteter.”
Bestemmelsen i § 10.2 giver mulighed for, at Rungsted Havn A/S kan fusioneres med et andet aktieselskab. Hvorfor en selvstændigt fungerende og geografisk afgrænset aktivitet i form af en havn skulle fusioneres med andre selskaber, ses der ikke at være nogen rationel begrundelse for. Det er muligt, at der tænkes på, at Rungsted Havn A/S kunne fusioneres med havnen i Vedbæk, hvis Hørsholm Kommune og Rudersdal Kommune skulle blive slået sammen. De to selvstændige og geografisk helt adskilte havne er imidlertid organiseret på forskellige måder, og der synes ikke at være nogen rationel årsag til, at havnene skulle slås sammen til én enhed.
Selv om et sådant fortsættende selskab måtte optage formålsbestemmelsen i § 2.1, vil selskabet også skulle varetage formål i relation til de sammenfusionerede aktiviteter, f.eks. Vedbæk Havn. Varetagelsen af Vedbæk Havns interesser vil imidlertid være i strid med fundatsen for Fonden Rungsted Havn.
Ad § 12 – Vedtægtsændringer, sammenlægning og opløsning
Af bestemmelsen i § 12.1 fremgår:
”Beslutning om ændring af vedtægterne, beslutning om sammenlægning eller opløsning af fonden samt beslutning i overensstemmelse med § 10.2 er kun gyldig, hvis den vedtages af mindst 5 bestyrelsesmedlemmer samt godkendes af Hørsholm Kommunalbestyrelse og, i det omfang det følger af lovgivningen, tillige af fondsmyndigheden og Civilstyrelsen.”
Majoritetskravet i bestemmelsen på fem ud af syv medlemmer betyder, at kommunalbestyrelsens tre medlemmer af havnefonden sammen med to medlemmer fra de uddelingsbegunstigede klubber vil kunne godkende vedtægtsændringer, herunder at Rungsted Havn A/S fusioneres med et andet selskab i strid med bådejernes mulige interesser.
_______
En havn må antages at have til hovedformål at varetage de sejlendes interesser. Rungsted Havn er en fritidssejlerhavn, der må antages at skulle varetage det mål at sikre fritidssejlere og andre sejl- og vandorienterede aktiviteter gode muligheder for at udøve deres fritidsaktiviteter. Havnen skal drives således, at fritidssejlerne og andre brugere af havnen betaler for drift, vedligeholdelse og udvikling af havnen. Der er ikke ønske om, at havnen skal modtage kommunale tilskud.
På den anden side har sejlerne heller ikke ønske om at skulle varetage og finansiere formål, som er kommunale.
Med forslaget om etablering af en fond til ejerskab af Rungsted Havn A/S ser det umiddelbart ud til, at Hørsholm Kommunalbestyrelse er indstillet på at følge det tidligere Indenrigsministeriums og tilsynets udtalelse om, at en kommune ikke må have bestemmende indflydelse i havneselskabet. Ved en gennemgang af den foreslåede fundats ser det imidlertid ud til, at Hørsholm Kommune forsøger at fastholde indflydelsen på havnen.
Fundatsen reducerer godt nok kommunalbestyrelsens ret til at udpege tre medlemmer af fondsbestyrelsen, mens fire medlemmer skal vælges af andre. Imidlertid forbeholder kommunen sig retten til at påvirke valget af op til tre af de fire øvrige bestyrelsesmedlemmer, og fundatsen indeholder begunstigelsesregler af en række af havnens brugere, som er berettiget til at vælge bestyrelsesmedlemmer, med den virkning, at der er risiko for, at disse bestyrelsesmedlemmer kan påvirkes til at stemme med Hørsholm Kommunalbestyrelse for at opnå begunstigelser som beskrevet i fundatsen.
Fundatsen sikrer således ikke mod, at Hørsholm Kommune fortsat kan have bestemmende indflydelse over Rungsted Havn A/S. Væsentligst vil det være, om Hørsholm Kommune alene tillægges adgang til at udpege et medlem af bestyrelsen, mens flertallet af bestyrelsesmedlemmerne udpeges af Rungsted Havns betalende brugere.
Med venlig hilsen
Artur Bugsgang
7. august 2008 skete der et servernedbrud hos vores webhoteludbyder. Dette har medført at websiderne interesseforeningen-rungsted-havn.dk og rungsted-baadelaug.dk til idag d. 11. august har været utilgængelige. Vi er blevet oprettet på nye maskiner hos vores udbyder, og normal drift forventes.
Webmaster.
Rungsted den 16. maj 2008
Kære medlemmer
Bestyrelsen har været til orienteringsmøde med § 17 stk. 4 udvalget. Samtidig har kommunen offentliggjort udvalgets forslag og notat fra Advokatfirmaet Jonas Bruun.
Dokumenterne kan ses på: http://www.horsholm.dk/DetPolitiskeLiv/Fakta_Rungsted_Havn.htm
Under mødet blev der åbnet for en ændring af forholdet til stranden, således at kommunen alligevel overtager udgifterne til vedligeholdelse af strandarealet.
Vi i bestyrelsen mener at udvalgets forslag er positivt, selvom vi har nogle bemærkninger. Disse bemærkninger kan ses af vor skrivelse af 16. maj 2008, som er lagt på denne hjemmeside.
Vi håber sejlsæsonen er startet godt for alle og vender tilbage, når der er nyt.
Hilsen
Bestyrelsen
Politisk Administrativt
Sekretariat
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Att. Thorkild Gruelund
Rungsted den 16. maj 2008
Vedr. Rungsted Havn, § 17. 4 udvalget
Vi takker for mødet den 15. maj 2008 og skal som aftalt vende tilbage med nogle skriftlige bemærkninger.
Stranden
Vi er glade for udvalgets bemærkninger om, at man nu ønsker, at stranden skal være en kommunal opgave og at man ønsker en adskillelse mellem den egentlige havn og udenoms- arealerne herunder stranden. Denne adskillelse giver et naturligt udgangspunkt for havnens økonomi.
Udvalgets udmelding vil gøre det muligt at slette det sidste punkt i § 2 stk. 1 i fondens vedtægter og det sidste punkt i § 1 stk. 3 i de foreslåede vedtægter for Rungsted Havn A/S.
Vi forstod også, at der blev lagt op til, at de gamle strandarealer og den af havnen opførte strand kunne indgå i en form for bytteforhold. Dette synes vi er en god ide og det vil lette gennemførelsen af forslaget, således at der ikke skal ofres energi på at fastsætte priser på de 2 arealer.
Bestyrelsen
Bådejerne havde håbet på, at Rungsted Havn kunne blive selvstyrende med en form for tilsyn fra kommunen, således som det praktiseres i mange andre havne. Vi kan forstå, at der næppe kan blive politisk flertal for denne løsning. Vi er også af den opfattelse, at den af § 17 udvalget fremlagte løsning giver kommunen for store beføjelser og vi mener ikke, den lever op til Velfærdsministeriets pålæg om, at kommunen skal afgive den bestemmende indflydelse. Når der henses til, at søsportsklubberne ikke er betalende til Rungsted Havn og at de nyder tilskud fra kommunen, er det svært at forestille sig, at deres repræsentant skulle stemme imod kommunen.
Vi har tidligere foreslået en løsning med 3 medlemmer fra kommunen og 3 fra bådejerne med en uvildig person udpeget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Vi kan forstå, at udvalget heller ikke synes om denne løsning. En tredje mulighed var at lade den største sejlklub få den 7. plads i bestyrelsen. Det er ikke det optimale for os, fordi KDY tidligere har optrådt uheldigt i havnesagen. Imidlertid er der fordele ved at give KDY den 7. stemme. Klubben er i en position, hvor den ikke kan lægge sig ud med hverken kommunen eller sejlerne, den har en naturlig interesse i havnens drift og udvikling og den har resurserne til at stille en kvalificeret person til rådighed. Det er vor opfattelse, at en sådan sammensætning af bestyrelsen vil være et godt udgangspunkt for arbejdet både i fonden og i havneselskabet.
Som nævnt synes vi, at kommunen har fået for store beføjelser og vi ønsker selv at fastsætte proceduren for, hvorledes bådejernes repræsentanter skal vælges..
I øvrigt synes vi udvalget skal overveje om 4 år er det rigtige tidsrum, samt spørgsmålet om kontinuitet. Vi ønsker, at i hvert fald sejlernes repræsentanter vælges for 1 år af gangen.
Samarbejdsudvalg
Som vi tidligere har talt om, bør der nedsættes et samarbejdsudvalg. Vi vil foreslå, at der i dette udvalg sidder 2 medlemmer af havnens bestyrelse, et valgt af kommunen og et valgt af bådejerne. Herudover bør der sidde et medlem fra hver af de søsportsforeninger, der måtte ønske at deltage, hvad enten de betaler til havnens drift eller ej.
Fondens vedtægter i øvrigt
§ 2.2
Dette punkt bør udgå. Sådan som udvalget har skruet løsningen sammen, har man jo fravalgt, at fonden skal udlodde til almennyttige formål og der vil ikke blive økonomisk mulighed for at foretage sådanne udlodninger.
Støtte til disse aktiviteter bør ske ved, at havneselskabet stiller muligheder til rådighed og at kommunen støtter økonomisk.
§ 10.2
Vi forstår, at bestemmelsen er møntet på den situation, at Hørsholm Kommune skulle blive sammenlagt med en anden kommune og at der ville være en fordel ved at slå flere havne sammen. Vi ser ingen fordel ved nogen sammenlægning med de omkringliggende havne. Havnene er forskellige. De er bygget forskelligt, de er finansieret forskelligt, de er klart fysisk adskilt og endelig er de forskellige i skattemæssig øjemed. Bestemmelsen bør udgå. Skulle man alligevel ønske at indgå i en sammenlægning kan § 12.1 anvendes.
§12.1
Som det fremgik af vort møde, er vi ikke trygge ved denne bestemmelse. En opløsning eller sammenlægning bør ikke kunne ske uden tilslutning fra havnens brugere. En opløsning bør endvidere ikke kunne ske, så længe der er behov for en havn i Rungsted.
§ 12.2
Denne bestemmelse bør udgå. Fonden bør ikke kunne opløses, så længe der er behov for en havn i Rungsted.
Vedtægterne i Rungsted Havn A/S
Den foreslåede ændring af § 17 foreslås annulleret. Den eksisterende bestemmelse er dækkende.
Pumpe / byggetilladelsen
Vi gør opmærksom på, at vedtægterne for både fond og selskab bør udformes således, at pumpetilladelsens vilkår respekteres – eventuelt ved en henvisning til denne.
Havnens tilgængelighed
Vi gør endvidere opmærksom på, at de foreslåede formelle regler om havnens vederlagsfrie tilgængelighed vil hindre, at bestyrelsen gennemfører sædvanlige ordensforanstaltninger med hensyn til parkering, forhindring af tyverier m.v.
Havnens skattepligt
Kommunen har mod vores anbefaling gjort sin bestemmende indflydelse i havnebestyrelsen gældende og skrevet en henvendelse til Skat. Nu er skaden sket og vi kan kun håbe på, at havnen klarer frisag. Vi vil imidlertid foreslå kommunen, at man igen gør sin bestemmende indflydelse gældende og får iværksat foranstaltninger således, at de udlejninger, som skønnes at ligger uden for havnens formål, bringes til ophør. Datterselskabsløsningen vil vi ikke anbefale. Den vil medføre beskatning af en del lejeindtægt og der skal bruges administrativ tid på at finde ud af, hvordan datterselskabet kan påføres andele af havnens udgifter.
Implementering
Vi vil foreslå, at der offentliggøres en tidsplan for gennemførelsen af nyordningen, hvoraf også fremgår, hvornår de oppumpede arealer bliver tilskødet havneselskabet.
Rungsted Bådelaug ønsker udvalget fortsat god arbejdslyst og håber udvalget vil tage hensyn til vore bemærkninger. Vi er naturligvis til rådighed for spørgsmål og ser frem til yderligere dialog.
Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Peter Hviid Josephsen
Formand
Til Bådelaugets bestyrelse ved Peter Hvid Josephsen.
Efter flere samtaler med en række personer og efter en nærmere vurdering af den aktuelle situation omkring Rungsted Havn finder jeg det hensigtsmæssigt fremover at koncentrere min indsats for sejlerne gennem arbejdet som repræsentant for KDY og som næstformand i havnebestyrelsen.
Derfor har jeg besluttet at udtræde af Bådelaugets bestyrelse fra 7.maj.
Finn Rolf Jacobsen
Ad. 1:
Formanden Peter Hviid Josephsen (PHJ) bød velkommen til den ordinære generalforsamling 2008 og forslog foreningens kasserer, Finn Henriksen (FH) som dirigent.
FH valgt.
Ad.2:
FH overlader ordet til PHJ for aflæggelse af bestyrelsens beretning, som indeholdt følgende punkter:
16.05. 07 På havnebestyrelsens generalforsamling udtræder Hanne Lommer og erstattes af Peter Nørløng. Hanne Lommer ønskede ikke at være inhabil i kommunalbestyrelsen, når der skulle stemmes i havnespørgsmål.
På kommunalbestyrelsesmødet 21.05.07 melder Isabella Meyer og Anders Borgen deres udtræden af havnebestyrelsen. De erstattes senere af deres suppleanter Jesper Christensen og Marianne Preis.
Havnebestyrelsen får herefter en sammensætning, der er os mere venligt stemt. Grunden til deres udtræden var, at der skulle stemmes om havneløsningen og de Konservative var imod fondsløsningen. Fondsløsningen blev imidlertid vedtaget og de pågældendes udtræden var således uden effekt.
21.05.07 Kommunalbestyrelsen vedtager som principbeslutning dannelse af en
fond, i henhold til forslag fra Thorkild Gruelund m. gruppe.
Borgmester Erik Fabrin, Rudersdal kommune truer med at stævne Indenrigsministeriet for deres afgørelse omkring tilsvarende sag i Vedbæk Havn.
Uffe Thorndahl ønsker at afvente udfaldet af en sådan sag, men bliver nedstemt på kommunalbestyrelsesmødet 27.08.07.
27.08.07 Kommunalbestyrelsen nedsætter endnu et § 17 udvalg og der udarbejdes arbejdsprogram.
Ved udvalgets konstituering bliver Ove Petersen erklæret inhabil. Sagen sendes til Statsamtet.
Hørsholm K. truer med at stævne Rungsted Havn A/S for tilbagebetaling af det sidste lån til havnen på ca. 5 mill. kr. til trods for tidligere tilsagn om tilbagebetaling i løbet af 10 år fra forår 2007. Situationen er grotesk. Kommunen har lånt havnen penge til at opføre havnen med. Da havnen er bygget lader kommunen havnen tinglyse i sit eget navn men opkræver alligevel havnen for lånet. Efter betalingen har havnen således betalt for kommunens ejendom.
26.11.07 § 17 udvalget holder sit første møde. Nu afholdt 4 af i alt 7 møder.
PHJ skriver til Gruelund ( formand for § 17 stk.4 udvalget) med ønske om et møde med udvalget. Mødet blev afholdt d.d. kl. 16.oo. Herom efterfølgende:
-o-
Rb’s præsentation til § 17 stk. 4 udvalget, torsdag den 27. marts 2008 kl. 16.00
RB har d.d. 557 medlemmer - med fradrag af de faste gæstepladser er det næsten alle faste pladslejere i Rungsted Havn.
RB ønsker at komme i en konstruktiv dialog/forhandling med Hørsholm Kommune for af finde en gensidigt acceptabel løsning på den standende konflikt.
Oversigt - Stiftelse af fonden - Sejlernes indskud – Kommunens indskud.
Havnen har altid været folkeeje, men aktionærerne er med tiden bortkommet.
Der er fremsat krav om, at kommunen ikke må have den bestemmende indflydelse.
Sejlerne tilbyder at indskyde aktiekapital igen.
Vi mener, at en havn skal være for sejlere; så vi ønsker at ånden i havnen bevares, og vi vil gerne være medstiftere og med - finansierende af fonden. Derfor opstår den foreslåede løsningsmodel, at sejlernes forening indskyder 800.000 i fonden, at kommunen indskyder 600.000 i fonden og at fonden tegner A/S kapital i Rungsted Havn A/S, stor 800.000 (fonden har ikke brug for likvider).
Dette er på linje med orienteringsskrivelse fra Rungsted Havn A/S (c\sejlerlaug\infobrev marts 2008).
Bestyrelsens sammensætning
Bestemmende indflydelse skal vurderes reelt. Kommunen kan opnå en bestemmende indflydelse, ved at der vælges bestyrelsesmedlemmer fra organisationer, som er økonomisk afhængige af kommunen og som ingen reel interesse har i havnens drift (f.eks. Kajakklubben). Kajakklubben har lige fået en mill. Kr. til et klubhus. Er der nogen der tror, at de vil lægge sig ud med kommunen.
Vi foreslår et samarbejdsudvalg af søsportsklubberne i havnen. De kan så vælge en repræsentant med taleret i bestyrelsen for Rungsted Havn A/S.
Bestyrelsen kan bestå af 3-7 medlemmer. Ved 7 medlemmer kommer 4 fra bådpladslejerne og 3 fra kommunen. Blandt de 4 fra bådpladslejerne kan f.eks. 1 udpeges fra største sejlklub og fra de 3 fra kommunen kan 1 udpeges fra en af søsportsklubberne.
Fondsbestyrelsen bør bestå af 3 medlemmer. 1 repræsentant for Hørsholm Kommune, 1 repræsentant for sejlerne og en opmand, med indsigt i bestyrelsesarbejde gerne jurist eller lignende.
Havneselskabets køb af jord
Der er kommet en vurdering fra DTZ (Vurderingsforretning Rungsted Havn 2960 Rungsted, Ref.: V.3112 af 13.3.2008), som redegør for, at de 2 grundstykker mod Strandvejen under de givne omstændigheder er værdiløse (1 kr./stk).
På side 13 af rapporten redegøres imidlertid for konsekvenserne af Rungsted Havn A/S’s 31 års fri benyttelsesret, vedligeholdelses omkostninger i forbindelse med grundstykkerne, samt normal forrentning .
Resultatet er, at hvert grundstykke har en minus værdi på 7.8 mill kr.
Vi ønsker ikke at havnen skal købe matr. 4bz, roklubben, og vi accepterer ikke den tilhørende forpligtelse.
Vi accepterer heller ikke at bådpladslejerne skal betale for drift af badestranden og de offentlige toiletter.
Kommunen har kvit og frit fået betalt en fin ny offentlig strand i forbindelse med havnens bygning. Det er en kommunal opgave at vedligeholde en offentlig strand. Den vil koste Havneselskabet 714,- kr. pr. bådpladslejer pr. år i vedligeholdelse.
Roklub, kajakklub
Roklubben/grunden har inget interessesammenfald med havnen, og et passende stykke jord til brug for kajakklubben burde frastykkes til kommunen.
Skattepligt
Havneselskabets skattepligt vedrører ikke den ovenfor skitserede konstruktion, og det er op til Havneselskabets bestyrelse at vurdere om, det på nuværende tidspunkt er påtrængende med en henvendelse til skattemyndighederne.
En kendelse fra Landsskatteretten af 13. juni 2007 ang. ”Opgørelse af skattepligtig indkomst for en havn”, der er meget lig Rungsted Havn giver havnen fritagelse for beskatning i henhold til selskabsskattelovens §3, stk. 1, nr. 4.
-o-
Bl. a. p.g.a. Rudersdal Kommunes indstævning af Velfærdsministeriet, tidl. Indenrigsministeriet etablerer Rungsted Bådelaug samarbejde med Vedbæk Bådelaug.
Ult. December stævner Rudersdal K. Velfærdsministeriet.
25.02.08 Sender RBL et brev til Statsamtet med kopi til Velfærdsministeriet
om Hørsholm Kommunes langsommelighed og magtmisbrug i forbindelse med havnesagen.
7.03.08 Svar fra Statsamtet der strammer grebet om HK, som får frist til 31/12/2009 (indeværende valgperiode) til at lovliggøre kommunens forhold til Rungsted Havn.
31. 03.08 Kommunalbestyrelsen skal vedtage svar/ redegørelse til Statsamtet.
Formandens beretning blev med akklamation taget til efterretning og synspunkterne m.h.t. fondsdannelse baseret bl. a. på et indskud af DKK. 1000,- pr. pladslejer samt etablering af en tvungen grundejerforening, som nævnt i havneselskabets orienteringsskrivelse, blev vel modtaget.
Sidst nævnte formanden den skrivelse havnen havde udsendt dateret marts 2008 vedr. sejlernes indskud i fonden. Efter mødet med § 17. 4 udvalget var PHJ blevet ringet op at Thorkild Gruelund der meddelte at oplysningerne i havnens informationsskrivelse måtte stå for havnens egen regning og de ikke havde opbakning af § 17 udvalget.
Spørgsmål fra salen ang.: Indskud/lån, opkrævning af pladsleje gennem betalingsservice, ansvar for vej & kloak. Blev drøftet.
Ad. 3:
FH gennemgik foreningens regnskab med muntre kommentarer om bestyrelsens julefrokost, samt til foreningens formue, som holdes i beredskab til juridiske udgifter.
Regnskabet blev godkendt.
Ad. 4:
FH gennemgik budget 2008 – budgettet blev godkendt.
Ad. 5:
FH foreslog kontingent for 2008 til DKK 250,- .Kontingent godkendt
Ad. 6:
Ingen indkomne forslag.
Ad. 7:
Bestyrelsen blev genvalgt.
Ad. 8:
Jette Ankerstierne blev valgt til ny revisor, Svend Humble som suppleant – Tak til Carl Michael Ilving for hidtidig revision.
Ad. 9:
Finn-Rolf Jacobsen redegjorde for årets aktiviteter i Rungsted Havn A/S:
Materialegård, Mødelokale, Hot Spots, Landtrapper ved Bryggen, Analyse af pontonbroer (levetidsforlænget), Fiske-pieren repareret, Opsætning af redningsstationer, Asfaltering af masteplads, Bom på Nordmole.
Forventede projekter:
Nye vinterstativer, som på sigt vil give bedre pladsudnyttelse & bådhåndtering, Uddybning sf havnebassiner.
Budgetteret overskud DKK. 50.000,-
Budgetteret omsætning DKK 9 mill.
FH takkede for ro & orden, PHJ sagde farvel.
Referat v. /TV
Slut på aktuelt se arkiv for ældre dokumenter.