Arkivet

Siden orienteringen i form af referatet af 23.10.07 fra mødet i KDY, hvor vore to bestyrelsesmedlemmer Finn Henriksen og Finn Rolf Jacobsen blev genvalgt som KDY's to medlemmer af havnebestyrelsen, virker det som om vor havnesag har ligget stille.

Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Der er nedsat endnu et kommunalt § 17 stk. 4 udvalg, som det fremgår af ovennævnte referat.

Udvalget har konstitueret sig med det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Thorkild Gruelund som formand. Det har ikke rigtigt givet sig til kende, så der kan stadigvæk ske en uheldig udvikling.

Imidlertid forsøgte Borgmester Uffe Thorndahl at udsætte hele sagen under henvisning til, at Borgmester Erik Fabrin vil indbringe Indenrigsministeriets afgørelse om, at Rudersdal kommunalbestyrelse ikke må have flertallet i Vedbæk Havnebestyrelse, for retten.

Uffe Thorndahl ønskede således at afvente rettens afgørelse, der kan tage år, førend Hørsholm Kommunes § 17 udvalg kunne arbejde videre med løsningen af sagen omkring Rungsted Havn.

På kommunalbestyrelsesmødet den 26.11.07 blev Uffe Thorndahls ønske imidlertid ikke efterkommet, og Kommunalbestyrelsen vedtog at arbejdet i § 17 udvalget kunne fortsætte, men at man skulle følge retssagen i Rudersdal Kommune.

Det forlyder, at Rudersdal Kommunes advokat udarbejder en stævning af Indenrigsministeriet til aflevering i løbet af januar 2008. Bådelauget følger naturligvis nøje med i, hvad der sker, men mener, at Borgmester Erik Fabrin nok har en interesse i at forhale sagen.

Havnebestyrelsens formand, kommunalbestyrelsesmedlem for venstre, Ove Petersen, der ikke kan deltage i §17 udvalgets arbejde på grund af inhabilitet, arbejder ihærdigt på at varetage Rungsted Havn A/S's interesser. Når han ikke deltager i det kommunale udvalgsarbejde, har han da også de bedste forudsætninger for fuldt og helt at varetage det ansvar, han har som bestyrelsesformand for Rungsted Havn A/S, herunder for overholdelse af selskabslovgivningen. Bådelaugets bestyrelse har tillid til, at han varetager havneselskabets interesser på bedste måde.

Bestyrelsen har forberedt nye vedtægter for den fremtidige forening for havnens bådejere, der skal besætte en bestyrelsespost i Fonden Rungsted Havn. Endvidere er der udarbejdet forslag til fondsvedtægter og arealopgørelser, således at vi er forberedt på drøftelserne med § 17 udvalget vedrørende den endelige løsning af havnesagen, der skal sikre Rungsted Havn A/S's fremtid som driftsselskab under en (almennyttig ) erhvervsdrivende fond, der sikrer havnen mod udbytning i overensstemmelse med Statsforvaltningen og Indenrigsministeriets afgørelser.

Vi ønsker vore medlemmer et godt nytår med håb om en endelig løsning af havnesagen og takker for den uforbeholdne støtte i det forgangne år.

Bestyrelsen

Referat af møde 23. oktober 2007 i forbindelse med valg af KDY's repræsentanter til Rungsted Havns bestyrelse

KDY's repræsentanter orienterede om den politiske situation:

I efteråret 2006 afleverede et §17stk4 udvalg et notat til kommunalbestyrelsen, som bl.a. anbefalede, at havnen skulle være et kommercielt selskab. Der var ikke enighed om at godkende notatet. Det blev sendt til Indenrigsministeriet for kommentar.

Havnen anmodede kommunen om dokumentation for kommunens aktiepost. Dette brev er ikke besvaret

Havnen anmodede kommunen om dokumentation for overdragelsen af havnens areal til kommunen i 1974-75. Heller ikke denne henvendelse gav resultat.

22.januar 2007 modtog kommunen svar fra Indenrigsministeriet, der endegyldigt fastlagde, at Hørsholm Kommune ikke kunne eje aktiemajoriteten og beholde den afgørende indflydelse i havnebestyrelsen i Rungsted Havn A/S. (Ifølge kommunens juridiske konsulent Susanne Esbjørn kan denne afgørelse ikke ankes til nogen anden instans). Tilsvarende svar er sendt til Rudersdal Kommune om deres sag. ( Mødets dirigent advokat Rechnitzer kunne supplere med at borgmester Fabrin i Rudersdal ville sagsøge Indenrigsministeriet i denne sag ).

Bestyrelsesmedlemmer i Havnen indtil generalforsamlingen den 16. maj 2007 bestod af:

Ove Petersen	Venstre	Formand
Finn Rolf Jacobsen	KDY	Næstformand
Finn Henriksen	KDY
Hanne Lommer	Socialdem.
Isabella Meyer	Konservativ
Anders Borgen	Konservativ
Niels Ryhding	Søsportsklubberne
Karsten Eckert	Venstre
Hans Grønberg	Borgerlisten

På generalforsamlingen træder Hanne Lommer ud og erstattes af Peter Nørlyng (Socialdemokratiet).

I foråret udarbejder en række medlemmer af kommunalbestyrelsen, initieret af Thorkild Gruelund et nyt forslag til havnens fremtidige struktur. Det går i korthed ud på, at der dannes en (almennyttig) fond, hvortil alle kommunens aktier (ca.600.000) overføres. Desuden dannes en ”forening” med tvunget medlemskab af bådpladslejerne. Hver plads indskyder et beløb til foreningen, og denne indskyder et samlet beløb på 7-800.000 kr. i fonden.

Umiddelbart før kommunalbestyrelsesmødet den 21. maj 2007, hvor der skulle tages stilling til ovennævnte skitse udtrådte Anders Borgen og Isabella Meyer af Havnens bestyrelse for ikke at blive erklæret inhabile i forbindelse med behandling/vedtagelse af at omdanne Havnen til fondseje.

Anders Borgen og Isabella Meyer blev i Havnens bestyrelse erstattet af Marianne Preis og Jesper Christensen (begge fra C).

Hovedlinierne i ovennævnte skitse blev vedtaget som principbeslutning i kommunalbestyrelsen den 21.maj 2007.

Den 27.august nedsatte kommunalbestyrelsen så en ny §17stk.4-udvalg til at udarbejde detaljer i en havneløsning på denne basis. Udvalget har afventet en afgørelse fra tilsynet om Ove Petersen s evt. inhabilitet. Tilsynet har den 16/10-07 meddelt, at Ove Petersen betragtes som inhabil.

Udvalget vil herefter starte sit arbejde. Udvalget består af:

Thorkil Gruelund	Konservativ
Morten Slotved	Konservativ
Kjeld Holm	Venstre	(erstatter Ove Petersen)
Anne Ehrenreich	Venstre
Birger Bøgeblad	Venstre
Henrik Klitgård	Radikale
Peter Antonsen	Borgerlisten
Susanne Rohde	Socialdemokratiet
Jens Frederiksen	Konservativ	(tidl. Dansk Folkeparti)

8.august modtog kommunen en redegørelse omkring evt. tvivlsspørgsmål fra advokatfirma Jonas Bruun.

Denne redegørelse vil indgå i udvalgets arbejde.

Den 8.august 2007 modtog havnen et brev fra borgmesteren med krav om, at kommunens lån til havnen på ca. 5 mio. kr. blev tilbagebetalt inden 30 september 2007. Lånet er forrentet men afdragsfrit og givet i 1974 uden aftaler om opsigelse.

Havnen har svaret, at en tilbagebetaling over en tiårig periode kan aftales i forbindelse med den kommende ”helhedsløsning” for havnens fremtidige organisation.

Rungsted Bådelaug har spillet en væsentlig rolle i den politiske udvikling vedr. havnen. På medlemsmøde i november 2006 meldte en sponsor sig til en dobbeltsidet annonce i Ugebladet, som på glimrende vis forklarer den historiske udvikling vedr. ejendomsforholdet vedr. havnen. Det forventes, at Rungsted Bådelaug såvel som KDY kommer til at spille en væsentlig rolle i den proces, der er i gang vedr. omdannelse til fondseje.

Havnen i øvrigt:

1. november 2006 satte ind med kraftig storm, som forårsagede en del skader på sydmolen og den høje vandstand oversvømmede vore kabelkasser, hvilket var en uforudset udgift på i alt kr.180.000 . Vi har fået tegnet en stormskade forsikring af molerne etc.

Klargøringspladsen bag mastehuset er blevet asfalteret.

Fiskerikajen er renoveret. Nyt fiskehus projekteret. (Høringsfase p.t.)

Vandtrapper på bryggen mod sydbasinet er etableret.

Bom ved nordmolen er etableret.

Problemet med diesel priser på havnen er behandlet (8,5% over dagspris er tilladt). Kortautomat er opsat.

Gæstebroen's betonfundamenter er renoveret og en del af sydmolen's

Forretninger/restauranter på havnen: Emnet blev berørt lige fra trafik- og parkeringsproblemer til åbningstider og vi vil i havnebestyrelsen være meget opmærksomme på problemerne.

Ved budgetlægningen tilstræber vi et moderat overskud. (Som tidligere nævnt blev overskudet i år spist af stormskade)

Valget:

Finn Rolf Jacobsen og Finn Henriksen blev genvalgt for endnu en periode og som suppleanter blev valgt

Kim Andersen (kommende KDY formand) og

Svend Humble som også tidligere har været suppleant

Møde i Kommunalbestyrelsen 21. maj 2007

Fondsløsningen kom igennem anden omgang i kommunalbestyrelsen

Mandag den 21. maj 2007 var fondsløsningen igen til afstemning i kommunalbestyrelsen. Som bekendt er fondsløsningen tidligere blevet vedtaget i kommunalbestyrelsen, men det udkast der i november 2006 blev forelagt af det nedsatte § 17 stk. 4 udvalg blev forkastet. Man nedsatte derefter et tværpolitisk udvalg, som havde svært ved at nå til enighed og først efter at 3 medlemmer trådte ud, lykkedes det at nå frem til en skitse for en løsning.

Følgende blev lagt frem til behandling:

Dagsordenspunkt fra en gruppe af kommunalpolitikere om Rungsted Havn

Resumé

En gruppe af kommunalpolitikere ønsker følgende sag optaget til behandling på den åbne dagsorden for det ordinære kommunalbestyrelsesmøde mandag den 21. maj 2007.

Forslag

En gruppe af kommunalpolitikere bestående af Thorkild Gruelund, C, Ove Petersen, V, Anne Ehrenreich, V, Peter Antonsen, T, Anne-Grethe Nissen, T og Susanne Rohde, A foreslår, at der træffes principbeslutning om - for at imødekomme Indenrigs- og Sundhedsministeriets pålæg om at Hørsholm Kommune opgiver sin aktiemajoritet og den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S - at indskyde kommunens aktier i Rungsted Havn A/S som fondskapital i en overordnet almennyttig fond, som skal drives efter hvile i sig selv princippet, idet der foretages følgende:

at det oppumpede areal overdrages til Rungsted Havn A/S.
at det oprindelige landareal langs Strandvejen, som støder op til det oppumpede areal, sælges til Rungsted Havn A/S. Prisen fastsættes ved en vurdering foretaget af to uvildige professionelle vurderingsmænd, én udpeget og betalt af Hørsholm Kommune og én udpeget og betalt af Rungsted Havn A/S.
at alle aktier i Rungsted Havn A/S indskrevet i aktieprotokollen under navnet Hørsholm Kommune indskydes som fondskapital i en almennyttig fond. Disse aktier er uomsættelige.
at småaktionærerne forbliver i Rungsted Havn A/S.
at der etableres et Sejlerlaug, Rungsted Kyst Sejlerlaug med obligatorisk medlemskab for alle bådpladslejere i Rungsted Havn med betaling af et indskud på kr. 1000,- pr. bådplads, hvilket for de nuværende bådpladslejeres vedkommende udredes af det indbetalte depositum.
at Rungsted Kyst Sejlerlaug indskyder ca. kr. 800.000 som fondskapital i den almennyttige fond svarende til bådpladslejernes indskud.
at Rungsted Havn A/S fortsat skal stå for drift og udvikling af Rungsted Havn.
at den nye bestyrelse for Rungsted Havn A/S sammensættes i henhold til fondens fundats således at den består af 7 personer, 3 vælges blandt medlemmerne af Hørsholm Kommunalbestyrelse, 2 vælges blandt Sejlerlauget, 1 fra havnens største sejlklub under Dansk Sejlunion, 1 vælges blandt diverse vandsports- og friluftsaktiviteter, der har hjemsted i havnen.
at bestyrelsen for Fonden for Rungsted Havn sammensættes med 3 personer, 1 udpeget blandt medlemmerne af Hørsholm Kommunalbestyrelse, 1udpeget af Sejlerlauget, 1 udpeget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
at der søges godkendelse af den endelige beslutning i det statslige tilsyn med kommunerne (nu Statsforvaltningen for Hovedstaden) og i Transportministeriet.

Videre foreslår vi:

at der fastlægges en tidsplan for det afsluttende arbejde, således at beslutningen kan effektueres senest den 1. oktober 2007.

Inden denne dato skal følgende spørgsmål søges afklaret og færdiggjort i samarbejde med den politiske arbejdsgruppe:

afgrænsning af det areal, der skal overføres til Rungsted Havn A/S, herunder vilkårene for at overdrage grunden som Rungsted Roklubs klubhus er beliggende på til Rungsted Havn A/S.
De økonomiske forhold i forbindelse med omdannelsen.
Fundatsen for den almennyttige fond.
de nødvendige ændringer i vedtægterne for Rungsted Havn A/S.
samarbejdsvilkår mellem Hørsholm Kommune og Rungsted Havn A/S, som skal indgå i fundatsen for fonden.
til at deltage i og yde rådgivning under dette arbejde engageres en uvildig advokat, som honoreres af Hørsholm Kommune. Advokaten vælges i samråd med den politiske arbejdsgruppe.

Bilag

Forslag til formålsparagraf for fonden for Rungsted Havn.

Sagsfremstilling

Det fremlagte forslag er resultatet af en uformelt politisk arbejdsgruppe, som begyndte sit arbejde umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens seneste drøftelse af sagen den 18. december 2006, hvor der som bekendt ikke kunne opnås tilslutning til indstillingerne i rapporten fra det § 17, stk. 4 udvalg, som Kommunalbestyrelsen besluttede at nedsætte den 19. juni 2006.

Om den videre proces udtalte kommunalbestyrelsen på mødet den 18. december 2006, at der nu forestår en række politiske drøftelser for at nå frem til en konstruktion, der kan samle et flertal. Kommunalbestyrelsen forventede, at disse drøftelser vil føre til et resultat inden udgangen af februar 2007, hvorefter det konkrete arbejde med at realisere aftalen kan påbegyndes.

Den politiske arbejdsgruppe bestod til at begynde med af 2 repræsentanter fra henholdsvis C og V og en repræsentant fra hvert af de øvrige partier repræsenteret i Hørsholm Kommunalbestyrelse. I løbet af processen har flere partier og deltagere i arbejdet imidlertid valgt at trække sig ud af arbejdet. Arbejdsgruppen har til hensigt at fortsætte sit arbejde frem til, at beslutningen om havnens fremtidige organisering kan effektueres. Arbejdsgruppen vil også i denne periode forblive åben for deltagelse af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, som i en tidligere fase valgte at trække sig ud af arbejdet.

Udgangspunktet for gruppens arbejde har været kommunalbestyrelsens beslutning den 15. maj 2006 om, at Rungsted Havn i fremtiden skal organiseres som en fond, hvori kommunen ikke har bestemmende indflydelse. Målsætningen har været at nå frem til en model, som levede op til disse krav og samtidig kunne tilgodese ønsket om at havnen forbliver en attraktiv lystbådehavn samt et offentligt tilgængeligt rekreativt område for Hørsholm Kommunes borgere, såvel som gæster fra land og vandside.

Arbejdsgruppen har lagt stor vægt på at inddrage interessentgrupperne i overvejelserne og har afholdt flere møder med interesseorganisationerne på havnen. Således blev der den 3. april 2007 afholdt et møde med repræsentanter for Bådelauget, sejlsportsklubberne og de øvrige vandsportsklubber på havnen, herunder roklubben og kajakklubben. Den 23. april 2007 blev afholdt et møde med repræsentanter for Roklubben og Kajakklubben for nærmere at få belyst disse to klubbers tilhørsforhold til havnen. Og den 6. maj 2007 afholdtes et møde med Bådelauget om sagen.

Rungsted Havn, den 6. maj 2007

Thorkild Gruelund, C Peter Antonsen, T

Ove Petersen, V Anne-Grethe Nissen, T

Anne Ehrenreich, V Susanne Rohde, A

------------------

Det tog 3 timer, at komme frem til en afstemning. Alle 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer ville give deres besyv med og der blev afsløret stor uvidenhed med hensyn til havnens forhold. Det groveste eksempel stod det radikale medlem Henrik Klitgaard for, han forsøgte ved urigtige og vildledende oplysninger om havnens og fondens skattemæssige og momsmæssige forhold at skabe forvirring om løsningen.

Under debatten fremlagde Henrik Klitgaard et ændringsforslag, gående du på at kommunen skulle hjemtage havnen (hjemtagning er et af Uffe Thorndahl opfundet udtryk, der går du på, at havneselskabet bliver likvideret og indlemmet i kommunekassen, red.). Også Anders Borgen og Hanne Lommer kom med spontane og ugennemtænkte ændringsforslag.

Arbejdsgruppen holdt imidlertid hovedet koldt og gik ikke ind i ligegyldige detaljer. Skitsen blev godkendt med 11 stemmer mod 8. Ændringsforslagene kom herefter ikke til afstemning.

Anders Borgen ude af havnebestyrelsen

I et forsøg på at vælte fondsløsningen trak Anders Borgen, Isabella Meyer og Hanne Lommer sig fra havnens bestyrelse. Hermed kunne der ikke drages tvivl om deres habilitet og de stemte imod, men det hjalp som beskrevet ikke.

Anders Borgen begrundede sin udtræden med tvivl om habilitetsspørgsmålet og han oplyste, at han altid havde set det som sin opgave at varetage kommunens interesser frem for havneselskabets.

Der blev bevilget 250.000 til brug for sagkyndig bistand med færdiggørelsen af løsningen.

Bestyrelsen for Rungsted Bådelaug mener

Vedtagelsen er et godt skridt på vejen. Der er elementer i skitsen, som vi ikke er glade for og der påtænkes lagt for mange af kommunens udgifter i havnen. Vi har imidlertid ikke ønsket at protestere aktivt, før vi ser skitsen udformet mere konkret.

Ændringen i havnens bestyrelse, hvor Anders Borgen, Isabella Meyer og Hanne Lommer bliver udskiftet med deres respektive suppleanter hilser vi velkommen. Vi tror det giver en mere gnidningsfri implementering af fondsløsningen..

Referent

Peter Hviid Josephsen

Formand

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING i RUNGSTED BÅDELAUG d. 28.03.07

1. Valg af dirigent

Peter Hviid Josephsen (PHJ) bød velkommen til de fremmødte medlemmer (ca. 130) og foreslog som dirigent prof. Ole Hasselbalch (OH). OH blev valgt med akklamation.

OH konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, idet indkaldelsen var modtaget pr. post d. 6/3.

OH gav ordet til PHJ for:

2. Bestyrelsens beretning

Siden medlemsmødet 19/11.06 har RB fået en mange nye medlemmer. Vi er nu ca. 550 ud af havnens ca. 700 bådpladser.

Hørsholm kommunalbestyrelses §17, stk. 4, udvalgs oplæg nr. 2. blev forkastet af kommunalbestyrelsen. Desværre fik den ikke formuleret, hvad man så skulle gøre.

De konservative fik vedtaget, at man skulle rette henvendelse til Tilsynet for at få en udtalelse om lovligheden af oplægget man havde fået forkastet. Vi (RB) sendte vores løsningsmodel til Tilsynet. Borgerlisten protesterede. Tilsynet nægtede at behandle sagen.

De konservative fik også vedtaget, at der skulle skrives til Trafikministeriet om havnens jord. Svaret kendes ikke.

Den 27/107 tilkendegav Indenrigsministeriet, at kommunen ikke må have den bestemmende indflydelse i havnen.

Den af Ebbe Elmer sponsorerede annonce kom i Ugebladet og blev godt modtaget. En efterfølgende rundspørge blandt Ugebladets læsere viste, at ca. 90 % af de forespurgte mente, at sejlerne havde ret i havnesagen. Den har virkelig givet folk forståelse for havnen. Tak til Ebbe Elmer.

Der blev af kommunalbestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, tværpolitisk sammensat, der skulle komme med et nyt forslag. For en uges tid siden (19/3) kom udvalget så med en skitse. Man forslog et driftsselskab med indtjening og en fond, der skulle uddele pengene til (havnen) uvedkommende formål. Først meldte de Radikale sig dernæst ud, så Konservative og til sidst Dansk Folkeparti. Alle ville de have havnen indlemmet i kommunen.

Gruppen (de tilbageblevne medlemmer) fik derved bedre arbejdsvilkår Vi har haft en god dialog med dem og et nyt forslag ligger nu. Vi har gjort klart at vores positive holdning afhænger af, at 3 punkter er opfyldt: 1) Løsningen skal lovliggøre konstruktionen nu, 2) havnen skal fortsat drives efter hvile i sig selv princippet, og 3) bestyrelsen i havneselskabet og eller fonden må ikke have en majoritet af kommunen og diverse institutioner, der skal nyde godt af tilskud fra havnen. Disse punkter har vi desværre ikke fået opfyldt - endnu.

Gruppens skitse til en aftale om fremtiden omkring Rungsted ser nu sådan ud:

"Organisation

1. Sigtet er, at Rungsted Havn fremover drives som en almennyttig fond efter hvile i sig selv princippet

2. Løsningen og processen, som fører frem til dette skal være lovlig i henhold til gældende lovgivning og respektere de udtalelser som henholdsvis Statsamtet og Indenrigsministeriet er kommet med.

3. [Løsning og proces afklares, flere modeller foreligger. Det skal sikres, at selskabet i givet fald afvikles på en lovlig måde.].

4. Området fra på vandsiden langs Strandvejen fra nordmolen i nord til syd for Roklubben betragtes som fondens arbejdsområde.

5. Det oprindelige landareal sælges til Rungsted Havn A/S. Prisen fastsættes i lyset af en vurdering foretaget af to uvildige vurderingsmænd.

6. Det oppumpede areal burde oprindeligt være tilskødet Rungsted Havn A/S. Den fejl rettes nu, arealet overdrages vederlagsfrit aktieselskabet

7. Den grund hvor på Rungsted Roklubs klubhus ligger, overdrages vederlagsfrit til Rungsted Havn A/S med pligter og rettigheder.

8. Fondsbestyrelsen sammensættes som følger for perioder af 4 år:

a. 3 udpeget af kommunalbestyrelsen

b. 2 udpeget af havnepladslejerforeningen (etableres) [Skal beskrive hvad havnepladslejerforeningen er.]

c. 1 udpeget af havnens sejlklubber under Dansk Sejlunion

d. 1 udpeget af diverse vandsport og friluftsaktiviteter der har området som hjemsted

Økonomi

1. Fonden skal genere (generere, red.) den økonomi, som er nødvendig for at opfylde sine vedtægter

2. Fonden for Rungsted Havn overtager forpligtelserne for driften af havn, strand og arealerne ved roklubben. Denne opgave omfatter bl.a. vedligeholdelse og udvikling af havn, strand, herunder tangoprensning, sejlrende til roklub, vedligeholdelse af vej og parkeringspladser på havnen, som ændres til privat fællesvej, vedligeholdelse af offentlige toiletter, infrastruktur for restauranter samt udvikling af vandsportsaktiviteter.

Vision for havnen og for fondsfundats

1. Fondens overordnede formål er at fremme friluftslivet ved gennem havnens drift at stille havnens anlæg og arealer til rådighed for aktiviteter.

2. Rungsted Havn skal være en attraktiv lystbådehavn for bådejere og samtidig være et offentligt tilgængeligt rekreativt område for Hørsholm Kommunes borgere, såvel som gæster fra land- og vandside.

3. Sikre havnen er åben for almen trafik søværts inden for rammerne af en lystbådehavns kapacitet.

4. Sikre havnen som uddannelsessted for fremtidige sejlere.

5. Sikre havnen som hjemsted for eventuelle erhvervsfiskere og lignende maritime erhvervsvirksomheder, der naturligt hører hjemme inden for rammerne af en havn med status som lystbådehavn som accessorium til den primære lystbådehavn.

6. Stranden er en naturlig del af havneområdet. Fonden skal udarbejde en vision for udvikling af stranden. Tidsperspektivet er op til 5-6 år.

7. Rungsted Havn skal være et samlingssted for mennesker lokalt, nationalt og også gerne internationalt.

8. Rungsted Havn status som aktivt turist- og erhvervsområde skal fastholdes - og om muligt udvikles.

9. Sikre at administrationen af havnen sker i overensstemmelse med de af myndighederne stillede krav."

Formanden gennemgik skitsen. Denne er på mange punkter diffus og de økonomiske konsekvenser uoverskuelige. Vi er kun 700 sejlere, politikerne har overvurderet vores økonomiske formåen.

Formanden sagde endvidere tak for et godt samarbejde ikke mindst til "Finn"erne, der også arbejder i havnens bestyrelse, og til KDY for fortsat opbakning. Også tak til Havnens formand Ove Petersen for en god løbende dialog.

PHJ gav dernæst ordet videre til Finn Rolf Jacobsen (FRJ), der dernæst redegjorde for aktiviteter og økonomi i Rungsted Havn A/S.

Der kom spørgsmål fra Bent Pedersen, Christiansen, T. Christensen og Bent Hasbo m.h.t. kommunens mulighed for at "hjemtage" havnen, fondsbestyrelsens sammensætning og fremtidig driftøkonomi i havnen. De blev besvaret af OH, PHJ og FRJ.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf

Finn Henriksen gennemgik den med indkaldelsen udsendte regnskab, som blev godkendt.

4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf

Finn Henriksen gennemgik budgetet for 2007, som blev godkendt til trods for stor usikkerhed p.g.a. evt. retssag.

5. Fastsættelse af kontingent

Finn Henriksen foreslog uændret kontingent kr. 350,- . Dette blev vedtaget

6. Behandling af indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag

7. Valg af bestyrelse

Bestyrelsen genvalgtes og består af Peter Hviid Jospehsen (formand), Jan Britze (næstformand), Finn Henriksen (kasserer) samt Finn Rolf Jacobsen, Louis Schnakenburg og Tom Vendelbo.

PHJ inviterede friske kræfter ind i bestyrelsen.

8. Valg af revisor og suppleant

Revisor blev genvalgt: Carl Michael Ilving

Revisorsuppleanten blev genvalgt: Jette Ankerstjerne

9. Eventuelt

Ingen emner.

OH takkede dernæst for god ro og orden og kommenterede, at det var en fornøjelse, at lede en generalforsamling, hvor alle tiltag og forslag blev "klappet hjem".

Som dirigent: Ole Hasselbalch

Annonce i "ugebladet"

Onsdag d. 10. januar 2007 indrykkedes i "ugebladet" følgende annonce (PDF 1,5 MB).

Formålet med annoncen var at oplyse borgere og politikere i Hørsholm kommune om sandheden vedrørende Rungsted Havnesag

Bådelaugets forslag til en lovlig løsning af havnesagen

"Efter nedennævnte brev af 19. december 2006 til kommunalbestyrelsen følger et fuldstændigt forslag til rekonstruktion af Rungsted Havn A/S . Forslaget er udarbejdet af Lett; Vilstrup og Partnere, nu Lett Advokatfirma, der anses for at have den største juridiske ekspertise indenfor området."

Brev til kommunalbestyrelsen, 19.december 2006

Kære kommunalbestyrelsesmedlem

Vedr. Rungsted havn

Rungsted Bådelaug var repræsenteret blandt tilhørerne, da kommunalbestyrelsen holdt møde mandag den 18. december. Vor iagttagelse på mødet var, at der ikke er politisk opbakning til $ 17 stk. 4 udvalgets forslag, men at der ikke foreligger noget alternativ

Den radikale Henrik Klitgård slog til lyd fir, at kommunalbestyrelsen først skulle få afklaret, om Hørsholm Kommunes borgere skulle have kompensation i forbindelse med havnens rekonstruktion ellers ville havnesagen ikke kunne finde sin løsning. Vi er meget enige med Henrik Klitgård i dette synspunkt. Det synes som om, kommunalbestyrelsen går uden om, som katten om den varme grød. Spøgsmålet er til gengæld uhyre nemt både at stille og besvare.

Når der henses til, at byens borgere aldrig har fået noget økonomisk udbytte af havnen og heller aldrig efter gældende lovgivning vil kunne få det, er det så rimeligt, at der indarbejdes et økonomisk udbytte til kommunekassen blot fordi konstruktionen af Rungsted havn skal lovliggøres?

Vi har tiltro til, at et solidt flertal i kommunalbestyrelsen vil svare nej til dette spøgsmål og det vil herefter være betydeligt nemmere, at finde en tilfredsstillende løsning.

Til brug for den videre drøftelse af en løsning har vor advokat, Ulf Andersen udarbejdet en model, som vedlægges. Ulf Andersen er kommunalretsekspert og modellen er udarbejdet efter lang tids overvejelse.
Målet for den har været at:

Den er baseret på den af kommunalbestyrelsen vedtagne fondsløsning.
Den er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Den får afklaret alle spørgsmål om ejerskabet af havnens arealer og havneselskabet.
Den skal være rationel.

Vi håber kommunalbestyrelsen vil tage godt imod vor løsningsmodel og vi vil opfordre til at kommunalbestyrelsen tager initiativtil en drøftelse om den med os og med bestyrelsen for Rungsted havn A/S.

med venlig hilsen og god jul

Rungsted den 19. december 2006

Rungsted Bådelaug

Peter Hviid Josephsen
Formand

Se rekonstruktionsforslaget

Læserbrev Frederiksborg Amts Avis 05.03.06

Når noget ramler for de konservative i Hørsholm - hvilket det for tiden ser ud til at gøre med en vis regelmæssighed - plejer borgmester Uffe Thorndahl at sige, at der intet nyt er i det skete, eller at det ingen betydning har, eller at en eller anden inkompetent person står bag hans fortrædeligheder.

Ved Birger Bøgeblads udtræden af den konservative gruppe er det den sidste forklaring, borgmesteren tyr til i Amtsavisen den 2/3. Bøgeblads store bestyrelseserfaring modsvares således ifølge borgmesteren ikke i tilstrækkelig grad af en politisk elevuddannelse, hvorfor Bøgeblad ikke kunne få stjerner på skuldrene og har bragt sig i modsætningsforhold til gruppen.

Man undrer sig over, hvad borgmester Thornfdahls elevuddannelse mon går ud på?

Undertegnede har personligt oplevet folk med konservative stjerner på skuldrene optræde i bestyrelsessammenhæng, nemlig på Rungsted Havn. Det viste sig her, at de savnede kendskab til centrale spilleregler for, hvorledes en bestyrelse skal arbejde. Havde de haft det, var der ikke blevet den ballade med Havnen, som nu har skaffet borgmesteren det kommunale tilsyn på halsen.

Man kunne således godt få den tanke, at bestyrelseserfaring måske ikke er den kvalifikation, som lettest kan undværes i Hørsholms konservative gruppe.

Havde sådan erfaring indgået i Uffe Thorndahls politiske elevuddannelse, ville han i hvert fald ikke nu have stået i den situation at skulle erkende over for vælgerne, at den eneste fremgang for kommunen, hans parti har udvirket i sagen, har været den enorme vækst i kommunens advokatudgifter.

Ole Hasselbalch,
Professor, jur. dr.

22. November 2006: Brev til Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen

Læs brevet her

Havnen skal ejes af en fond:

Rungsted den 17. november 2006

Kære pladslejere i Rungsted Havn

Som I sikkert ved, er der nu forhandlinger i gang om den fremtidige organisationsform for Rungsted Havn A/S. Udfaldet kan være afgørende for såvel pladslejens størrelse som en række andre forhold.

Den 15. maj 2006 vedtog kommunalbestyrelsen en principbeslutning om, at kommunen overdrager alle eller ca. halvdelen af kommunens aktier i Rungsted Havn A/S til en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål.

Fonden skulle så tilgodese både havnens brugere, herunder bådpladslejerne, den aktive sejlsport og anden søsport samt almenvellets udnyttelse af området til rekreative formål.

Det var meningen, at Rungsted Havn A/S skulle fortsætte som operatør, dvs. varetage havnens drift og vedligeholdelse.

Den 16. juni 2006 vedtog kommunalbestyrelsen at nedsætte et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg under kommunalbestyrelsen med det formål at udarbejde vedtægter for en almennyttig fond samt forslag til, hvor stor en del af kommunens aktier der skulle overdrages til fonden.

Udvalgets tidsfrist var fastsat til 1.november og rapporten foreligger nu.

§ 17 stk. 4 udvalget foreslår at Rungsted Havn skal drives kommercielt.

Udvalget foreslår, at det nuværende havneselskab, som i over 80 år har været drevet som en almennyttig virksomhed, hvorfra der ikke må udbetales udbytte, ændres således at selskabet fremover drives med gevinstmaksimering for øje. Det overskud der fremover fremkommer, skal så udloddes til en fond, hvis formål er at uddele overskuddet til kulturelle og andre formål i Hørsholm Kommune. Bådpladslejen skal fastsættes efter driftsøkonomiske principper og der nævnes en fordobling eller tredobling af det nuværende niveau.

Bådpladslejerne skal forrente og afdrage 123.000.000.

§ 17 stk. 4 udvalget har fået vurderet, at det overskud der fremover kan kreeres i havnen vil have en nutidsværdi på 123 millioner. Det er således dette beløb, der er bådejernes tab, hvis udvalget får forslaget igennem kommunalbestyrelsen.

Den nuværende havnebestyrelse afsættes.

For at lette implementeringen af den foreslåede løsning vil § 17 stk. 4 udvalget afsætte den nuværende havnebestyrelse (denne er for sejlervenlig) og erstatte den af folk med det rette sindelag. Samtidig tvangsindløses de resterende oprindelige aktionærer. Efter disse transaktioner har Rungsted Havn A/S ingen selvstændig identitet og det vil kun være Rungsted Bådelaug, der kan forsvare havnens fortsatte drift som almennyttigt selskab.

Det er derfor vigtigt, at de bådejere, som ikke på nuværende tidspunkt er medlem af Rungsted Bådelaug, melder sig ind nu.

Vi har forberedt os grundigt på denne situation, men Hørsholm Kommune er en voldsom modstander og vi skal bruge flere penge. Samtidig har det stor betydning, at bådejerne står sammen. Det forhold, at nogle ikke vil være med, tages af vore modstandere som et udtryk for, at de accepterer kommunens fremgangsmåde.

Indmeldelse kan ske ved at anvende det vedlagte girokort eller via vores hjemmeside.

Informationsmøde

I anledning af den alvorlige situation indkalder Rungsted Bådelaug til informationsmøde onsdag den 29. november 2006 på Rungsted Skole, kl. 19:30. Alle er velkomne.

Følg udviklingen på vor hjemmeside.

Med venlig hilsen

Rungsted Bådelaug

Bestyrelsen

Frygter tivoli i havnens:

Rungsted Både-laugs formand kalder beslutningen om at drive Rungsted Havn kommercielt for ulovlig. Han frygter, at havnen bliver lavet om til et tivoli.

Rungsted Både-laugs formand kalder beslutningen om at drive Rungsted Havn kommercielt for ulovlig. Han frygter, at havnen bliver lavet om til et tivoli.

Rungsted: Kampen om Rungsted Havn er ikke forbi, hvis man skal tro formanden for Rungsted Bådelaug, Peter Hviid Josephsen. Paragraf 17 stk. 4-udvalget, der var udpeget af kommunalbestyrelsen for at se på en løsning for havnen, fremlagde i forgårs deres anbefalinger. Udvalget pegede blandt andet på en fondsløsning, hvor havnen bliver drevet på kommercielle vilkår, og det falder formanden for brystet.

- Man vil hæve havnelejen og udlodde overskuddet til det, der hedder kulturelle aktiviteter. Det kan vi ikke acceptere som bådejere. Det er ikke vores opgave at betale det, der burde være en fællesudgift for kommunen, og vi betragter det som en særbeskatning på bådejerne, siger Peter Hviid Josephsen, der anser den anbefalede konstruktion for at være ulovlig.

Erstatningssag

- Det er ikke foreneligt med kommunal adfærd at drive erhvervsvirksomhed for at supplere skatteindtægten, siger han.

Hvad har I tænkt jer at gøre ved det?

- Vi har tænkt os at indbringe sagen for Statsamtet, og hvis de ikke vil tage den op, kan det godt komme på tale at stille et erstatningskrav over for kommunen.

Hvad siger du til forslaget om at sætte lejen op på bådpladserne?

- Man vil lave en markedsundersøgelse og hvis man føler, at der er mulighed for det, vil man sætte lejen op. Det er det, der ligger i drift med gevinstmaksimering. Og efter min mening er det uforeneligt med kommunal virksomhed.

Man kunne jo indvende, at bådejerne har siddet forholdsvist billigt, hvis man kigger rundt på andre nordsjællandske havne. Er det ikke rimeligt, at I giver det samme som i andre havne?

- Nej, bådejerne har selv betalt for havnen. Man vil så gerne sammenligne med Vedbæk Havn, men her har bådejerne ikke betalt haven. Den er finansieret med kreditforeningslån, og det betyder, at de skal betale renter og afdrag. Derfor sidder de dyrere. Vi har ikke noget imod at betale det, det koster at drive havnen, men vi har noget imod at betale for driften af en skøjtehal.

Ballongynger

Din funktion som formand er selvfølgelig at varetage bådejernes interesser. Men overordnet set vil det så ikke være i borgernes interesse, at kommunen ejer havnen?

- Nej, det vil det ikke. I de senere år har havnen udviklet sig væk fra at være en lystbådehavn. Derfor har vi ikke tillid til, at politikere og administrationen i Hørsholm vil bevare den som lystbådehavn. De vil lave den om til en erhvervsvirksomhed, og så bliver det til en tivolivirksomhed, hvor folk spiser frokost og tager en tur i ballongyngen.

Men kan det ikke tænkes, at borgerne gerne vil have, at havnen er et sted, hvor man kan spise sin frokost og prøve en forlystelse?

- Det skal de ikke gøre i Rungsted Havn. Den er bygget som havn og skal bevares som havn. Den vil ikke være hyggelig, hvis den skal drives som forlystelseshavn, siger Peter Hviid.

lafa

Leje af bådplads tredobles:

Hørsholm Kommunes paragraf 17-udvalg stk-4-udvalg vil kommercialisere Rungsted Havn og anbefaler en tredobling af lejen for bådplads. Aktieudbytte fra havnen skal gå til idrætslivet.

Lagt på nettet: 15. November 2006 06:00

Hørsholm: 11.000 kroner for leje af bådplads og aktieudbytte til idrætsforeninger i Hørsholm.
Det var to af hovedpunkterne, da Paragraf 17 stk. 4-udvalget, der er nedsat af kommunen til at kigge på en fondsløsning for Rungsted Havn, i går aftes fremlagde deres anbefalinger for havnens fremtid.
- Vi foreslår, at 75 procent af aktierne bliver lagt over i en erhvervsdrivende fond, da det vil sikre fortsat skattefrihed for Rungsted Havn, siger Morten Slotved (K), formand for udvalget.
- Desuden ændrer vi på vedtægterne, så havnen bliver ejet af fonden. Rungsted Havn A/S skal fremover drives på kommercielle vilkår, hvilket blandt andet vil sige, at prisen på bådpladser skal findes ved at kigge på de omkringliggende havne. Det er selvfølgelig op til bestyrelsen, men følge vedtægterne har vi pligt til at drive den på markedsvilkår, siger han.
Rådgivningsfirmaet Sadolin & Albæk A/S vurderede forleden i en rapport, at der var grundlag for at hæve lejen af en bådplads med 11.000 kroner, og med den nuværende leje for en bådplads på cirka 4000 kroner er der altså tale om næsten en tredobling.

Læs resten af historien i Frederiksborg Amts Avis.

Havnefond skal støtte kultur- og fritidslivet i Hørsholm:

Havnen Et enigt §17, stk. 4-udvalg for Rungsted Havn anbefaler, at havnen i en fondsløsning skal drives på kommercielle vilkår, hvor overskuddet fordeles mellem fonden og Hørsholm Kommune. Fondens formål bliver alene at uddele penge til det lokale forenings- og

Af Morten Timm

RUNGSTED: Nok overdrager Hørsholm Kommune den attraktive Rungsted Havn til en almennyttig fond, men de forærer ikke noget bort.
Det kan lyde paradoksalt, men det er essensen i den løsningsmodel som det politisk nedsatte §17, stk. 4-udvalg i enighed er nået frem til, og som udvalget i aftes præsenterede for den øvrige kommunalbestyrelse.
Der er stadig kun tale om en løsningsmodel, som ikke er politisk behandlet, endsige vedtaget, men ifølge §17, stk. 4-udvalgets formand, Morten Slotved (K), er det en løsning som én gang for alle vil sikre havnens drift og ejerskab.
"Jeg vil mene, at vi med denne her løsning har sikret Rungsted Havns fremtid. Med en fond vil det ligge fast, at havnen ikke pludselig bliver solgt til et development-firma eller en rigmand", fastslår Morten Slotved.
Samtidig betyder den fremlagte fondsløsning, at Hørsholm Kommune sikres en fast indtægt, ligesom havnefondens almennyttige formål alene bliver at skulle tilgodese kultur-, fritids- og idrætslivet i Hørsholm Kommune.
"Det har været vigtigt at finde en model, hvor Hørsholm Kommune ikke forærede noget bort. Det er lykkedes. Tilmed skabes der et sted, hvor det lokale kultur- og idrætsliv kan søge midler til at forbedre deres vilkår," forklarer Morten Slotved og er stolt over, at han som formand for det særlige havneudvalg, kan fremlægge en samlet indstilling fra udvalget, hvor alle seks partier har bidraget positivt til en løsning.
I udvalgets konklusion står der, at Rungsted Havn A/S skal drives kommercielt, og den skal genere indtægter, der kan vedligeholde og udvikle havnen, så den altid kan ligge på et højt kvalitetsniveau.
Desuden skal havnen være attraktiv for sine brugere, ligesom havneområdet altid skal udgøre et rekreativt og frit tilgængeligt for borgerne.

Stridspunkterne
En kommerciel drift betyder, at Rungsted Havn A/S skal tjene penge. Og det helt store indtægtsområde er bådpladslejen. I dag udlejes bådpladserne til under markedspris.
Derfor venter der bådejerne en betragtelig forhøjelse af pladslejen. Måske tæt på en fordobling, afslører en markedssammenligning med f.eks. Vedbæk Havn.
Netop bådpladslejen har været et kardinalpunkt for bådejerne gennem hele den årelange Rungsted Havn-sag.
"I vores anbefaling ligger det fast, at det er den nye havnebestyrelsen, der skal fastlægge bådpladslejen ud fra nogle markedsvilkår. For de skal de jo sikre en attraktiv havn, der giver et vist afkast," siger Morten Slotved.
Et andet punkt som vil give modstand er en tvangsindløsning af mindretalsaktionærernes aktier over en periode på fem år.
Som Ugebladet Weekend skrev fredag, er havnens aktier værdisat til 123 millioner kroner af konsulentfirmaet Sadolin og Albæk A/S. Mindretalsaktionærerne udgør 8,74 procent af havnens samlede aktiebeholdning, hvilket betyder, at Hørsholm Kommune skal deponere omkring 10 millioner kroner for at gennemføre tvangsindløsningen.
Et kompliceret regnestykke, men som ifølge §17, stk. 4-udvalget ender i en nulløsning for Hørsholm Kommune. Og når hele øvelsen er fuldført, bliver småaktionærerne atter tilbudt at købe deres aktierne tilbage til markedspris.

Uacceptabelt
Hele forudsætningen for udvalgets arbejde med en fond har været, at Hørsholm Kommune stod som hovedaktionær og dermed som ejer af Rungsted Havn.
Det har lige fra sagens begyndelse været forsøgt tilbagevist af bådejernes interesseorganisation, Rungsted Bådelaug.
Formand for bådelauget, Peter Hviid Josephsen, strækker da heller ikke våben. Han mener, at udvalgets fondsløsning indeholder en lang række overtrædelser. Derfor forsikrer han kommunen om, at det ikke bliver uden sværdslag.
"Det er jo borgmester Uffe Thorndahls gamle kongstanke om, at havnen skulle finansiere andre kommunale udgifter. Det kan vi på ingen måde godtage. Vi vil kun betale det, det koster at drive havnen," understreger Peter Hviid Josephsen.
En stigning i bådpladslejen under de omstændigheder betragter han som en særskat.
"Det er ikke i overenstemmelse med kommunalfuldmagten, at en kommune driver erhvervsvirksomhed for at supplere sine skatteindtægter," fastslår Bådelaugets formand.
I modsætning til Vedbæk Havn, så er Rungsted Havn betalt, og det har bådejerne sørget for.
"Havnens egenkapital er på 13 millioner, og det viser, at vi bådejere jo har generet den egenkapital ved at have betalt en overpris i pladsleje," tilføjer Peter Hviid Josephsen.
Selv om han ikke har læst §17, stk.4-udvalgets rapport, er han ikke i tvivl om, at Rungsted Bådelaug vil indbringe sagen for Statsamtet.
Hørsholm Kommunalbestyrelse har den første politiske behandling mandag den 27. november. Derefter skal §17, stk.4-udvalgets løsningsmodel i høring, inden kommunalbestyrelsen behandler sagen igen umiddelbart inden jul.

Publiceret: 15. November 2006 05:00

Bådelaug vil kræve erstatning:

Peter Hviid Josephsen
formand for Rungsted Bådelaug, Strandgårdsvej 16, Humlebæk
Det fremgår af Ugebladet fredag den 10. november, at § 17 stk. 4-udvalget foreslår, at der ved en forhøjelse af havnelejen kreeres en værdi på 123 millioner kroner som placeres i en fond.
Vi genkender Hørsholm Kommunes gamle ide om at sætte havnelejen op og så bruge pengene på andre kommunale opgaver end havnens drift.
Vi har endnu ikke set udvalgets rapport, men vi kan allerede nu oplyse, at hvis der udloddes så meget som en 25-øre af havnens indtægter eller formue til ikke havnerelaterede formål, vil det blive mødt med et erstatningskrav for vor side.
En ændring af havnens status fra et almennyttigt selskab til et selskab der skal drives kommercielt og hvor overskuddet kanaliseres over i kommunens kasse, betragter vi som en udlodning. Denne udlodning har udvalget åbenbart selv kapitaliseret til en nutidsværdi på 123 millioner. Dette bliver så vores erstatningskrav.
Tabet for hver bådejer skal så fordeles efter bådpladsens størrelse, mon ikke det bliver omkring 100.000 kroner for små både og op til 450.000 kroner for de store både.
Udvalgets formand, den konservative Morten Slotved, ser ingen juridiske problemer i transaktionen. Det gør vi, og det vender vi tilbage til, når vi har læst rapporten.

Publiceret: 14. November 2006 05:00

Ugebladets debatredaktion.:

Ifølge Ugebladet 10/11 har Hørsholm Kommunes § 17-udvalg vurderet Rungsted Havn til 123 millioner. Man vil derfor bruge kommunens ifølge tilsynsmyndighederne ulovlige, dominerende indflydelse i havnen til at kommercialisere denne, således at der kan udvindes midler til drift af andre idrætsanlæg. Udvalgsformand Morten Slotved ser ingen juridiske forhindringer herfor.
Staten har bestemt, at havneanlægget hverken må overdrages eller kommercialiseres.
Hørsholm kommune har med andre ord aldrig lovligt kunnet eje det.
Da en havn endvidere kun lader sig værdiansætte til 123 millioner, hvis den kan sælges eller kommercialiseres, svæver også dette beløb frit i den blå luft.
Slotveds manglende observation af juridiske forhindringer for projektet har med andre ord til forudsætning, at han ser bort fra ministeriet. Derfor må hans § 17-indstilling nødvendigvis udelade dette for at få det juridiske regnskab til at hænge sammen.
Hvis man simpelt hen ser uden om eksisterende juridiske forhindringer for sine projekter, er det i sagens natur umuligt at se sådanne forhindringer.
Ebberød Bank har således fundet en værdig arvtager i Hørsholm Kommune.

Ole Hasselbalch

Havnesagens forløb fra august til 1. november 2006

Bådelaugets bestyrelse har i perioden fulgt havnebestyrelsens arbejde med at skabe klarhed om ejerskabet af havnen. Endvidere har vi forsøgt at følge, hvad der foregår i Hørsholm Kommunes politiske bagland og især i § 17 stk.4 udvalget. Udvalget har ikke udtrykt ønske om at få inspiration fra Bådelauget til løsning af havnesagen og udvalget har heller ikke samarbejdet med havnebestyrelsen.
Selskabsretsligt er det ellers havnebestyrelsen, der har ansvaret for at bringe selskabet Rungsted Havn A/S i overensstemmelse med lovgivningen. "Tilsynet med Kommuner" har kun tilladt den midlertidige havnebestyrelse, med et fortsat kommunalt flertal, at fungere i en begrænset periode, netop for at kommunen kan få gennemført den nødvendige ændring i overensstemmelse med Tilsynets vejledende udtalelse.
Bådelaugets juridiske bagland har derfor udarbejdet en teknisk beskrivelse af, hvordan havneselskabet kan bringes i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser.
Tilsynets afgørelse og kommunalbestyrelsens vedtagelse om etablering af en almennyttig erhvervsdrivende fond er indarbejdet heri.
Beskrivelsen vil blive offentliggjort, så snart bestyrelsen finder det aktuelt.

Vi afventer nu § 17 stk. 4 udvalgets rapport, som er blevet færdig her primo november, men vil først blive offentliggjort i forbindelse med økonomiudvalgsmødet 16.11.06. Dagsorden med bilag udsendes 10.11.06.

Nærmere orientering vil følge med opfordring til medlemmerne og alle havnens brugere om yderligere opbakning, da det er ønskeligt, at alle havnens brugere er medlem af Bådelauget. Samlet har vi størst indflydelse på havnens fremtid.

Bestyrelsen

Kort orientering om havnesagen perioden maj til juli 2006

Den 5.5.2006 udtaler Statsamtet følgende:

"Efter Statsamtets opfattelse er det ikke lovligt, at Hørsholm Kommune besidder aktiemajoriteten i Rungsted Havn A/S, og at flertallet i aktieselskabets bestyrelse i kraft heraf er udpeget af Hørsholm kommunalbestyrelse, jf. vedtægternes § 6.1".

På Hørsholm Kommunalbestyrelses ekstraordinære møde den 15. maj, der var indkaldt på grund af

Havnesagen, blev det efter langvarig debat vedtaget en principbeslutning om at Rungsted Havn skal være en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål.

Bådelauget er positiv overfor denne beslutning.

På generalforsamlingen i Rungsted Havn A/S den 22. maj blev valgt en ny bestyrelse, hvor kommunalbestyrelsen dog stadig har flertallet, men for en begrænset periode på dispensation fra Statsamtet.

Denne nye bestyrelse er dog bådejerne mere venligt stemt end den gamle. Den har konstitueret sig med Ove Petersen som ny formand. Ove Petersen har haft sin gang på havnen i mange år og er tidligere bådejer og kendt af mange af os. Han er nu i gang med det store arbejde at rydde op og lovliggøre havneselskabet og få dannet den nye selskabsstruktur.

På forslag fra Borgmester Uffe Thorndahl har kommunalbestyrelsen på sit møde den 19.06.06 nedsat et § 17 stk. 4 udvalg, der skal udarbejde vedtægter for fonden, anbefale hvor mange af kommunens aktier der skal overdrages fonden, og hvilke økonomiske konsekvenser dette skal have.

Her menes hvad havnen skal betale herfor.

Spørgsmålet om ejerskabet af havnens arealer er også stadig uafklaret.

Som det fremgår, er havnesagen langtfra afklaret. Derfor er bestyrelsen glade for den betydelige ekstra økonomiske opbakning vi har fået fra vore medlemmer i forbindelse med kontingentindbetalingen.

Bestyrelsen takker herfor og ønsker alle vore medlemmer en rigtig god sommer

Læserbrev bragt i Frederiksborg Amts Avis 22. april 2006

Finn Rolf Jacobsen

Spættevej 8

2970 Hørsholm.

Stop kommunal selskabstømning af Rungsted Havn A/S,

Som en af havnens ældste brugere er det med stor undren og ubehag at jeg ser, hvorledes kommunen tømmer havnens kapital over i kommunekassen ved hjælp af lyssky (ulovlige) transaktioner.

Lad mig prøve at skære igennem alle detaljerne og ridse et par hovedtræk op:

Rungsted Havn har siden ca.1920 været drevet som et selvstændigt selskab.

Kommunen har gennem et tilskud på 200.000 kr. i 1923 "købt sig" indflydelse på selskabet.

Da havnen blev udvidet i 1974 kostede det ca. 21,5 mio.kr. Heraf betalte amtet og kommunen hver 1,25 mio.kr. og sejlerne udlånte 10 000,00 kr. pr. bådplads, ca.7,5 mio.kr. Resten af byggeomkostningerne tilvejebragtes ved normalt forrentede lån, 1/3 fra kommunen og 1/3 fra private. Via havnens drift, d.v.s. pladslejer fra sejlerne og de erhvervs-drivende, er disse lån nedbragt, så der i dag kun resterer et kommunalt lån på 5,8 mio.kr. og havnen har en formel egenkapital på 14 mio. kr.

Da Rungsted Havn blev omdannet til et garantiselskab i 1975 blev det gamle indskud fra kommunen ændret til en garantikapital på 200.000 kr. Kommunen fik flertal i selskabets bestyrelse "for at sikre havnen mod kommerciel udnyttelse og for at sejlerne fik så gunstige vilkår som muligt, så alle havde råd til at sejle, og området blev sikret som offentligt rekreativt område.

Sejlernes lån blev konverteret til et uforrentet depositum, som nu er 11 mio.kr. Det indgår ikke i havnens egenkapital. Kommunen deltager ikke i havnens drift (kommunen har endog stoppet et mindre tilskud til de offentlige toiletter på havnen).

Det kan konkluderes, at havnen gennem tiderne ikke har kostet kommunen noget udover ca. 1,3 mio.kr. i 1974.

Da havnen drives under erhvervsministeriets havneordning, dvs. uden udbytte til nogen instanser uden for havnen, er havnen skattefri, hvilket er med til at sikre rimelige havneafgifter.

I 1975 blev havnens areal ulovligt tilskødet kommunen uden tilladelse fra Trafikministeriet og uden betaling til havnen. Senere er alle havnens bygninger opført i kommunens ejendomsvurdering og ejendomsliste, dvs. at kommunen reelt har beslaglagt havnens værdier, som er opstået gennem brugernes betalinger gennem over 30 år!

Det er nemt nok at skabe en flot havn, når man i realiteten har fri adgang til sejlernes penge, men det er ikke fair, når man så bagefter kalder det, at havnens værdier er "alle borgernes penge"!

Det er hverken rimeligt, korrekt eller en værdig optræden for en kommune, der ønsker at idræt og tilsvarende aktiviteter skal være baseret på private initiativer og økonomisk selvbærende enheder.

Derfor opstår ønsket om etablering af en fond, hvor Rungsted Havn A/S bevares som fondens udførende selskab. Derved kan havnens daglige drift stort set fortsætte som nu.

Der foretages følgende:

- det opfyldte areal, der er tilskødet Hørsholm kommune, overdrages til Rungsted Havn A/S,

- aktierne i Rungsted Havn A/S overdrages til en almennyttig fond.

Fundatsen i fonden kan så sikre formålet, dels at være en havn, dels at havnens areal er et offentligt rekreativt område. Herved sikres værdierne til havnens egentlige formål.

Det skal til sidst bemærkes, at en fond kan være en meget levende organisation. Tænk f.eks. på Velux, Danfoss og A.P.Møller. (Vedbæk havn er også en (erhvervsdrivende) fond.)

Finn Rolf Jacobsen

Rungsted Bådelaug har 20/4 holdt møde med repræsentanter for kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune om sagen angående Rungsted Havn.

Der fandt på mødet en god meningsudveksling sted såvel om sagens baggrund som om de foreliggende muligheder for at løse den.

Baggrunden for invitationen var usikkerhed om, hvorvidt kommunalbestyrelsen som helhed er informeret om alle centrale papirer og synspunkter i sagen. Denne tvivl viste sig at være berettiget.

Resume af Bådelaugets indlæg på mødet er indføjet nedenfor.

Med venlig hilsen,

Rungsted Bådelaug

Redegørelse vedr. Rungsted Havn:

på møde med repræsentanter for Hørsholm kommunalbestyrelse 20. april 2006

Jeg er i egenskab af forfatter til statusnotatet om Rungsted Havn blevet bedt om at give en sammenfattende redegørelse for sagen.

Denne startede i foråret 2002, da Hørsholms borgmester offentliggjorde, at han satsede på at "kapitalisere" havnen. På et møde med sejlerne tilkendegav han således, at kommunen ejede denne, og at man var indstillet på evt. at sælge den til højestbydende. Det førte til dannelsen af Rungsted Bådelaug, som siden har forsvaret havnens status som regionalt, almennyttigt non-profit selskab, som i det aller væsentligste er skabt ved betalinger fra sejlerne.

Rets problemer

Sagen rummer primært 2 elementer, nemlig hhv. 1) spørgsmålet om arealernes tilhørsforhold og 2) spørgsmålet om ejendomsretten til og indflydelsen i selskabet.

Ejerskabet til havnearealerne

Havnen er placeret på et areal, der omfatter dels en smal landstribe langs Strandvejen (der ubestridt tilhører kommunen), dels et støre areal oppumpet på Statens søterritorium.

Sidstnævnte er tilvejebragt i henhold til en tilladelse fra Staten (Trafikministeriet) givet til havneselskabet ved et brev af 12/8 1971. Ifølge tilladelsen må anlæggene ikke uden forud indhentet godkendelse fra ministeriet overdrages til andre, de må heller ikke væsentligt udvides eller ændres, og ministeriet forbeholder sig ret til at kræve havnetaksterne indsendt til godkendelse. På baggrund af diskussionen om en "kapitalisering" af havnen, evt. salg eller "tilbagetagelse" af den som kommunal institution, indskærpedes vilkårene over for såvel havneselskabet som Hørsholm Kommune i et brev fra ministeriet af juli 2003. Da diskussionen ikke desto mindre fortsatte, indskærpede ministeriet i et yderligere brev af 4/3 2005, at havnen ikke kan overdrages. I disse breve klarificerer ministeriet en tilkendegivelse af 23/7 2003, som kommunens advokat har henvist til som del af grundlaget for sin vurdering af, at kommunen ejer arealerne.

Det ser ikke ud til, at de seneste breve fra Ministeriet har været inddraget i advokatens overvejelser, lige så lidt som de har været fremme på temadrøftelsen i kommunalbestyrelsen 3. april 2006 om Havnens fremtid. Det adkomstdokument til de nye arealer, Ministeriets tilladelse af 1971 udgør, var heller ikke fremme i det (fortrolige) advokatnotat af 13. november 2001 om ejerforholdene, som synes at have udløst borgmesterens initiativ til at "kapitalisere" havnen i 2002

Ministeriet har i parentes bemærket ingen mulighed for at give tilladelse til, at Hørsholm Kommune får ejendomsretten til arealerne eller forhøjer havnetaksterne ud over, hvad havnes egne udgifter tilsiger, idet dette vil være en gave til kommunen, hhv. en beskatning, som kræver hjemmel i lov.

Ministeriets tilladelse med de heri indeholdte betingelser burde have været tinglyst på grundlag af en særskilt udmatrikulering af det nye areal. Dette blev imidlertid aldrig bragt i orden. Hørsholm kommune, som forestod transaktionerne omkring havnebyggeriet, bemyndigede i stedet en landinspektør til at ansøge landbrugsministeriet om godkendelse af "omdeling" og udstykning af de eksisterende matrikelnumre (landstriben). Til formålet udfærdigede landinspektøren en redegørelse, hvoraf fremgår, at disse matrikler sammenlægges med "et i Øresund opfyldt havneområde" (nemlig det nye areal). De matrikulære forandringer godkendtes af Landbrugsministeriet, som ikke kendte nærmere til sagen, og på dette grundlag fandt tinglysning så (fejlagtigt) sted i kommunens navn.

Det med Trafikministeriets tilladelse tilvejebragte areal tilhører imidlertid stadig havneselskabet. Tinglysningen er således blot er en sikringsakt. En sådan har ifølge tinglysningslovens § 1 kun betydning i forhold til en senere godtroende erhververe. Det er kommunen ikke - man kan ikke skaffe sig nogen ejendomsret gennem en tinglysning, man selv med urette har hidført. Hvis kommunen virkelig havde overtaget ejendomsretten til arealet, kunne det i øvrigt kun være sket ved misbrug af adgangen til at varetage havnens anliggender. Har arealet den værdi, kommunen nu hævder, ville der derved være påført havneselskabet et massivt tab, hvilket ville give transaktionen karakter af mandatsvig.

At de involverede var udmærket klar over, hvem der havde ejendomsretten, fremgår i øvrigt af, at man løste problemet med det dobbelte ejerskab (vedrørende hhv. landstriben og det nye areal, som havnen er placeret på) på den måde, at kommunen gav A/S Rungsted Havn brugsretten til de berørte dele af kommunens matrikler.

Ejendomsretten til og indflydelsen i selskabet

Havnen opførtes i 1923 for et beløb på 560.000 kr. med et tilskud fra kommunen på 200.000 kr. Dette beløb blev ikke medtaget i aktiekapitalen i det daværende havneaktieselskab, det blev ikke indskrevet i den lovbefalede aktiebog, og det blev ikke anmeldt som aktiekapital til Aktieselskabsregistret. Den 25. januar 1923 meddelte selskabet imidlertid Hørsholm Sogneråd adgang til at møde og afgive stemme på generalforsamlingen, idet "sognerådet ikke har ønsket at modtage stemplede aktiebreve". Brevet herom blev underskrevet af formanden og et andet medlem af havnens bestyrelse, der ikke havde kompetence til at tildele ikke-aktionærer stemmeret på havnens generalforsamling. I øvrigt kan kommunens påståede aktieandel slet ikke rummes inden for den registrerede selskabskapital. Ifølge oplysninger fundet i landsarkivet tillod Amtsrådet i 1918 da også kun, at Hørsholm Sogneråd gav et tilskud til Rungsted Havn A/S på 200.000.

Sagt med andre ord: Kommunens tilskud eksisterede ikke som aktiekapital. I praksis indebar transaktionerne imidlertid, at kommunen kom til rent administrativt at forestå forvaltningen af havnen.

Også amtet gav et tilskud, nemlig på 20.000 kr., og amtet modtog en tilsvarende skrivelse som kommunen, uden at denne har givet anledning til nogen påstand om medejerskab. Endvidere gav Staten 246.000 kr., hvilket ikke foranledigede tilskudsgiver til at kræve en indflydelseserklæring endsige til en påstand om medejendomsret til selskabet.

Den 22. februar 1977 blev der på tilsagnet fra den oprindelige havnebestyrelse til Hørsholm Sogneråd påstemplet en bemærkning om, at "nærværende aktiebrev konverteres herved til garantibevis i medfør af vedtægt af 6. maj 1976." Stemplet er underskrevet af havnens daværende bestyrelsesformand, Vagn Schlütter, der tillige var viceborgmester i kommunen, i forening med havnemesteren, Ib Wessel-Tolvig. Disse havde ingen kompetence til at udstede aktier. Anliggendet var så vidt ses heller ikke oppe i havnebestyrelsen, der end ikke blev orienteret om de dispositioner, kommunen i dag tager til indtægt for sin aktionærstatus. Kommunen opfattede da heller ikke bagefter papiret som en aktie, så vidt som at den ikke opførte beløbet i sine regnskaber blandt de kommunalt ejede aktier, andelsbeviser m.v.

Kommunens status som aktionær i havnen har med andre ord et overordentligt svagt grundlag.

Bortset fra det er det slet ikke lovligt, at kommunen har en dominerende indflydelse i et selskab af denne karakter. Den 11/2 2005 skrev Statsamtet derfor til Hørsholm kommunalbestyrelse, at Indenrigsministeriet ikke mener, at Hørsholm lovligt kan drive Rungsted Havn i aktieselskabsform. Der henvises videre i skrivelsen til, at Ministeriet i den tilsvarende sag vedrørende Vedbæk Havn har vurderet havnevedtægterne som ulovlige, fordi de gav Søllerød kommune rådighed over 5 ud af 9 pladser i havnebestyrelsen. Statsamtet anmodede på den baggrund om Hørsholm Kommunes bemærkninger.

Der foreligger altså en afgørelse om, hvad kommunen principielt kan. Kommunen er forpligtet til at overholde denne, d.v.s. til at afvikle sin ulovlige dominans.

Den økonomiske basis for Havnen

Da den gamle havn p.g.a. alder skulle fornys, ønskede ingen et kommercielt anlæg. Hørsholm Kommune var på den anden side ikke indstillet på at involvere sig finansielt i projektet, der nemlig for at være økonomisk forsvarligt måtte blive meget omfattende p.g.a. havnens beliggenhed i Sundet. Økonomien bag havneselskabets opførelse af den nye havn blev herefter tilvejebragt gennem 1) lån fra interesserede sejlere, kommunen og anden side samt gennem 2) tilskud fra Hørsholm Kommune og Frederiksborg Amt.

Ved en indbydelse af 17. januar 1972 udsendt til publikum i hele landsdelen søgtes det nødvendige antal sejlere rekrutteret, herunder med angivelse af, at (næsten) alle liggepladser skulle være tegnet og indskudsbeløbet betalt inden 1/3 1972, idet havnebyggeriet ellers ville blive udsat. Det lykkedes - vistnok med nød og næppe (KDY måtte garantere for et antal pladser) - at få den nye havn fyldt op. Det beløb, hver sejler skulle udrede, var da også meget betydeligt i forhold til de sædvanlige havnelejer på tidspunktet. Det var bl.a. i kraft af tilkendegivelserne dengang til sejlerne om, at den høje udgift var en investering, der ville blive opvejet af billig havneleje, når sejlerne engang kom på pension, at der opstod misforståelser hos sejlerne om, at de var aktionærer eller andelshavere. I dag kommer i parentes bemærket stadig ca. to tredjedele af sejlerne fra andre kommuner.

De samlede udgifter til den nye havn blev ifølge revisionsprotokollat af 1. september 1975 på 21.250.000 kr. I et brev af 18. april 1990 til Gentofte Kommune har Hørsholm Kommune oplyst, at tilskuddene fra hhv. Hørsholm Kommune og Frederiksborg Amt var på 1,25 millioner kr. fra hver, medens resten blev dækket af lån. Af disse fremkom ifølge brevet (ca.) 1/3 fra sejlerne, 1/3 fra kommunen og 1/3 fra private långivere. Ifølge foreliggende regnskabsoplysninger blev det endelige tilskud fra kommunen dog på 1.617.812,50 kr. og fra amtet 1.257.812,50 kr. Det fremgår endvidere af regnskabet af 31. marts 1975, at havnen er finansieret med 39 % fra sejlerne, 33 % fra bank og andre kreditorer, medens kommunen har finansieret 26 %. Egenkapitalen udgjorde 2 %.

Værdierne i havnen bestod ultimo 2001, da uroen begyndte, af 1) de oppumpede arealer - som i princippet ingen værdi har, idet de ikke kan overdrages eller udnyttes kommercielt - og resterne af den gamle havn, som befinder sig under en mindre del af den nuværende - i alt opført til 21.250.000 kr., 2) selskabets egne bygninger på havnen, hvis værdi opførtes til 3.637.494 kr., og endelig 3) selskabets kontante og i papirer placerede kapital, som udgjorde 6.145.000 kr.

Det er meget vanskeligt at aflæse selskabets kapitalforhold, idet dets regnskaber ikke er ført på en ordentlig måde. Selskabets egenkapital ultimo 2002 var imidlertid bogført til 13.688.928 kr. Af dette beløb hidrørte 13.431.828 kr. fra opsparet havneleje betalt af bådejerne og andre brugere siden den nye havns færdiggørelse. Den resterende del af egenkapitalen på dengang 257.100 kr. blev i regnskabet benævnt som garantikapital.

Havnens indtægter stammer således i alt væsentligt fra sejlerne, der altså har skabt de nuværende værdier. I øvrigt er det naturligt, at kommunen løbende har betalt noget, så vidt som at havnen udgør kommunens største rekreative areal og intensivt udnyttes til dette formål af mange borgere uden for sejlernes kreds.

Sejlerne opfatter derfor sagen på den måde, at landets mest velhavende kommune (målt efter husstandsindkomst) forsøger at omgå skattestoppet ved med uregulære midler at trænge ind i værdier, der er tilvejebragt af andre.

Detaljer og dokumentation

Om detaljerne og dokumentationen for ovennævnte, se statusnotatet på Bådelauget hjemmeside: http://www.interesseforeningen-rungsted-havn.dk/ under "historik".

Prognose

Situationen er i dag fastlåst:

- Kommunen har ikke reageret i henhold til Tilsynets tilkendegivelse om, at den ikke må dominere havneselskabet, og ser tilsyneladende bort fra de af Trafikministeriet opstillede betingelser og indskærpelser vedrørende arealets brug.

- Havnens sejlere finder det meget mærkeligt, at en offentlig myndighed negligerer tilkendegivelser fra overordnede myndigheder. De anser endvidere kommunens forsøg på at tiltage sig værdierne for et misbrug af den tillid, der blev vist kommunen, da den fik adgang til at forvalte det regionale almenvel.

- Bådelauget har offentligt taget afstand fra de kommunalt udpegede medlemmer af havnebestyrelsen (bl.a. fordi disse har tilkendegivet at være under "instruktionsbeføjelse" fra kommunen, hvilket er selskabsretligt ulovligt).

- Den juridiske rådgivning, kommunen modtager, dels fra sin advokat, dels fra egne embedsmænd, hviler tilsyneladende i afgørende dele på et andet grundlag end det, Bådelauget disponerer ud fra.

Medmindre kommunen afgørende ændrer signaler, kan en oprydning derfor kun foregå via retten og tilsynsmyndighederne:

- Sejlerne kan antagelig via en retssag få kommunen dømt til at få arealerne matrikuleret og tinglyst korrekt. En sådan dom vil være grundlag for andre sager som led i en efterfølgende tvangsmæssig oprydning. Herunder kan den evt. danne grundlag for erstatningssager mod de personer, der har lagt navn til den ulovlige administration af havnen, samt muligt straffesager. Såfremt retten mod forventning skulle anse ejendomsretten for overgået til kommunen, er der omvendt basis for at indgive anmeldelse mod de ansvarlige for overtrædelse af straffelovens § 299 om mandatsvig samt for civile erstatningssager mod samme ansvarlige for det formuetab, der så er realiseret.

- En retssag til eliminering af kommunens status som aktionær er også mulig. En af sejlerne vunden sag af denne art vil imidlertid kaste havneselskabet ud i kaos, eftersom ganske få aktionærer så skal administrere havnen under overholdelse af Trafikministeriets vilkår uden at kunne opnå noget udbytte herfor (jf. ministeriets vilkår). Hvad enden vil blive i en sådan situation, kan være vanskeligt at forudsige. Muligt vil havnen blive sat under administration af Staten.

- Såfremt kommunen fastholder sin dominans i havneselskabet, må det forventes, at Tilsynet giver et lodret påbud om at bringe denne til ophør.

Kommunen spiller med andre ord hasard med sin eksistens i havnen, så vidt som at kommunens nuværende kurs risikerer at bringe kommunen helt ud af denne.

Såfremt kommunen fastholder en dominerende del af bestyrelsen efter førstkommende nyvalg til denne, er der en overhængende risiko for, at den langmodighed, de kommunale tilsynsmyndigheder har vist for at give mulighed for rolig reorganisering af Havnen, slipper op. Resultatet kan blive et pålæg om fjernelse af den kommunale dominans straks.

Ansvarsproblematikken

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne har på temadrøftelsen 3. april 2006 om Havnens fremtid fra kommunens advokat fået oplysninger om ansvarsproblematikken, som ikke er fuldstændige i relation til de aktuelt mulige ansvarsspørgsmål. Advokatens udsagn om kommunalbestyrelsesmedlemmers manglende personlige erstatningsansvar bortleder endvidere opmærksomheden fra hans meget væsentlige forbehold, der netop vil kunne være aktuelle i den situation, som nu er under opsejling.

F.eks. er det ikke realistisk at forestille sig, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der i egenskab af bestyrelsesmedlemmer i havneselskabet overtræder deres klare pligter efter aktieselskabsloven, og som gentagne gange er blevet retledet herom, skulle kunne unddrage sig ansvar. Ej heller er det realistisk at forestille sig, at det skulle være muligt for disse bestyrelsesmedlemmer ansvarsfrit at negligere gentagne indskærpelser fra Trafikministeriet af deres pligt til at forsvare havnens værdier.

Såfremt sagen køres til ende efter visse af de løsningsmodeller, der blev lagt frem på temadrøftelsen, kan senere ansvarssager således meget vel komme på tale

- Der foreligger teknisk set overtrædelse af aktieselskabslovens efter lovens § 161 strafsanktionerede regler om selskabsbestyrelsens pligt til at administrere selskabet ud fra dettes formålsbestemmelse uden at lade sig styre af udefra kommende interesser.

- Der foreligger, såfremt ejerskabet til havnen er overgået til kommunen, teknisk set overtrædelse af straffelovens § 280 (om straffen for den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vindig misbruger en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for disse eller ved i et formueanliggende, det påhviler ham at varetage for en anden, at handle mod dennes tarv), alternativt § 299 (om straffen for den, der i et formueanliggende, det påhviler ham at varetage for en anden, ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab).

- Ved strafbar adfærd vil der kunne blive tale om personlige erstatningssøgsmål fra skadelidte mod de ansvarlige uden hensyn til den normalt gældende forældelsesfrist.

- Folkevalgte kan ikke uden videre i denne egenskab med henvisning til indhentet rådgivning fraskrive sig erstatningsansvaret for tab, de påfører andre ved klart retsstridige dispositioner. Det noteres herved særligt, at kommunalbestyrelsen i al fald nu er underrettet om, at Trafikministeriet har fastholdt vilkårene for anvendelsen af søterritoriet.

Løsningsmodeller

En løsning kan i dag kun hidføres via en aftale med sejlernes repræsentanter, som garanterer mod søgsmål, og som godkendes af det kommunale tilsyn og Trafikministeriet.

Bådelauget repræsenterer stort set alle aktive blandt havnens primære brugere. Bådelaugets status i så henseende er uomtvistet (idet KDY i havnesagen står bag lauget). I en tidsalder, hvor demokratiet står i fokus, er det overordentlig usædvanligt, at en offentlig myndighed nægter at forhandle med lovligt valgte brugerrepræsentanter, og endnu mere mærkeligt, at man søger at holde centrale oplysninger uden for sejlernes indsyn (f.eks. ved - ulovligt - at pålægge sejlerrepræsentanterne i havnebestyrelsen tavshedspligt).

På baggrund af kommunens dubiøse handlemåde i sagen kan Rungsted Bådelaug i dag ikke acceptere en endelig ordning, der sikrer kommunen den afgørende bestemmelsesret i havnens anliggender, eller der ser bort fra havnearealets rette tilhørsforhold, eller der tilsidesætter det regionale almenvel til fordel for snævre kommunale økonomiske og partiinteresser.

Eftersom havnen er kommunens største grønne område, er det til gengæld vanskeligt at forestille sig havnens fremtid uden en garanti for, at denne værdi for kommunens borgere opretholdes.

Følgende løsningsmodeller har været fremme:

- Aktieselskabets uændrede fortsættelse på uændret grundlag (status-quo-løsning). Denne løsning er ifølge tilsynsmyndighedernes seneste tilkendegivelse ikke lovlig, ligesom den vil udløse en retssag om arealernes tilhør.

- Aktieselskabets fortsættelse suppleret med korrekt matrikulering og tinglysning samt neddrosling af kommunens indflydelse, så denne ikke mere er dominerende. Denne løsning strander på, at den ikke giver nogen garanti for havnens fortsatte status som kommunalt grønt område. Kommunen vil jo efter Tilsynets krav om at uddrosle sin dominans reelt miste styringen med forvaltningen af havnen, uden at denne forvaltning lægges i rammer, der tager højde for de kommunale interesser.

- Kommunal "tilbagetagelse" af havnen og etablering af den som kommunal institution i en eller anden form. Denne løsning vil ikke være lovlig i henhold til Trafikministeriets vilkår.

- Salg af havnen til sejlerne. Denne løsning vil ikke være lovlig i henhold til Trafikministeriets vilkår.

- Fondsordning. En fond "ejer" sig selv og skal administreres efter fondens formålsbestemmelse. Under en fond kan der altså - hvis fondens formålsbestemmelse skrives på en fornuftig måde - skabes en samlet ramme for havnens udnyttelse i fremtiden, som tilgodeser alle involveredes interesser. Skal aktieselskabet opløses, risikerer det imidlertid at udløse retssager fra mindretalsaktionærer, hvis identitet i dag ikke kendes, hvilke sager derfor heller ikke kan foregribes.

- Holdingfond hvis aktiviteter drives via havneaktieselskabet. Mindretalsaktionærerne kan herved henvises til, at deres hidtidige rettigheder ikke beskæres, samtidig med at fonden reelt kommer til at bestemme over havnen. Fondsledelsen kan sammensættes med en passende repræsentation for både kommunen og sejlerne (hvis repræsentanter kan vælges via en til formålet oprettet forening med obligatorisk medlemskab for havnens brugere). Fondens aktiver kan bestå i bl.a. aktier i selskabet, af hvilke en del kan tilvejebringes via sejlernes indskudskapital.

20. april 2006

Ole Hasselbalch

U D K A S T

11. april 2006

Lett Advokatfirma

Rådhuspladsen 4

1550 København V

Tlf. 33 77 00 00

Fax 33 77 00 01

Adv. Artur Bugsgang

J.nr. 521361-ARA-BIM

Stævning

Som advokat for
Rungsted Bådelaug
c/o formand Peter Hviid Josephsen
Strandgårdsvej 16
3050 Humlebæk

indstævner jeg herved

Hørsholm Kommune
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm

og

Rungsted Havn A/S
Rungsted Havn 10
2960 Rungsted Kyst

til som sagsøgte at møde i Retten i Hørsholm, Folehavevej 1, 2970 Hørsholm, på den af retten ved påtegning på nærværende stævning berammede dag, tid og sted, hvor de sagsøgte skal svare i sagen samt medtage de dokumenter, som de sagsøgte agter at påberåbe sig, og hvor jeg vil nedlægge følgende

PÅSTAND:

Hørsholm Kommune og Rungsted Havn A/S tilpligtes at anerkende, at Rungsted Havn A/S er rette ejer af de arealer, hvorpå Rungsted Havn befinder sig, og som Rungsted Havn A/S i 1971 fik tilladelse til at opfylde, og Hørsholm Kommune og Rungsted Havn A/S tilpligtes at sikre, at arealerne behørigt udmatrikuleres, og at den for Hørsholm Kommune tinglyste adkomst berigtiges og overføres til Rungsted Havn A/S i overensstemmelse med de faktiske forhold, således at Rungsted Havn A/S tinglyses som rette adkomsthaver til Rungsted Havns arealer.

SAGSFREMSTILLING

Rungsted Havn blev etableret i 1921. Havnen var anlagt som en ø-havn i Øresund med en enkelt adgangsvej mellem land og havnen. Ved brev af 17. januar 1970 ansøgte Rungsted Havn A/S Trafikministeriet om tilladelse til at foretage opfyldning af et større areal ud for kysten med henblik på en udvidelse af havnen. Trafikministeriet gav tilladelse i brev af 12. august 1971, bilag 1. Tilladelsen blev givet til Rungsted Havn A/S som ansøger. Tilladelsen var blandt andet betinget af,

at det blev dokumenteret, at ejerne af strandgrundene, ud for hvilke havnen skulle anlægges, gav tilladelse dertil,

at tilladelsen eller anlæggene ikke uden forud indhentet godkendelse fra Trafikministeriet kunne overdrages til andre,

at havnens ejer var forpligtet til at vedligeholde anlæggene og til at fjerne dem, hvis anlæggene ikke længere skulle anvendes som havneanlæg,

at Hørsholm Kommune ville påtage sig garanti for anlæggenes vedligeholdelse og eventuelle fjernelse, og

at det blev dokumenteret, at kommunen havde påtaget sig en sådan garanti.

Hørsholm Kommune ejer og ejede de strandgrunde, ud for hvilke havnen blev anlagt på de opfyldte arealer. Hørsholm Kommunalbestyrelse besluttede på sit møde den 22. november 1971, at Rungsted Havn A/S skulle have brugsret til de nævnte strandarealer beliggende øst for Strandvejen, som de nye opfyldte arealer ville støde op til, jf. bilag 2, som er brev af 30. november 1971 fra Hørsholm Kommune til tilsynsrådet, 1. afsnit, sidste linie. Det bemærkes, at der er tale om brugsret til strandarealet.

Brugsretten, som er vederlagsfri, kan af Hørsholm Kommune opsiges med fem års varsel til en 1. april, dog tidligst den 1. april 2025.

Brugsretten til strandarealet blev formaliseret i et dokument af 29. marts 1974, bilag 3. Brugsretten vedrører matr.nr. 3 g, 3 ii, 3 oæ, 29 og 30, alle Rungsted by og sogn, dvs. de kommunen tilhørende strandarealer inden opfyldelsen. Det fremgår, at Rungsted Havn i brugsretsperioden har en "ejers rettigheder og pligter, idet særligt bemærkes, at Rungsted Havn A/S kan fremleje arealer til bebyggelse eller anden anvendelse i overensstemmelse med byplanen". Brugsretten blev tinglyst på de nævnte eksisterende matrikelnumre.

Efter Trafikministeriets tilladelse foretog Rungsted Havn A/S herefter opfyldning af søterritoriet ud for og stødende op til Hørsholm Kommunes strandarealer. Omkostningerne til opfyldningen blev afholdt af Rungsted Havn A/S.

Efter opfyldning og etablering af den nye havn blev det opfyldte areal ved Hørsholm Kommunes og kommunens landinspektørs mellemkomst tillagt det ene af de matrikelnumre på strandgrundene, som Hørsholm Kommune ejede. Hørsholm Kommune blev herefter lyst som adkomsthaver til hele det opfyldte areal.

Som bilag 4 fremlægges ansøgning dateret 6. januar 1975 med landsinspektørens ansøgning på vegne af Hørsholm Kommune om godkendelse til udstykning m.m. af matr.nr. 3 g, 3 ii, 3 oæ, 29 og 30, alle Rungsted by og sogn. Med ansøgningen fulgte en skematisk redegørelse, hvoraf det fremgik, hvor store hvert af de nævnte matrikelnumre var, og med anmodning om, at alle matrikelnumre blev sammenlagt til matr.nr. 29, Rungsted by og sogn, med størrelsen 17.605 m².

Desuden skulle der overføres fra matr.nr. 3 g1.365 m², således at matr.nr. 29 herefter ville udgøre 18.970 m².

I den skematiske redegørelse oplyses herefter, at der fra matr.nr. 29 afgives 3.420 m² til havnebassin på den sydlige lod, og at 15 m² er afgivet som bortskyllet fra den nordlige lod.

Af den skematiske redegørelse fremgår, at det opfyldte havneområde på 56.825 m² ønskes matrikuleret og inddraget under matr.nr. 29, hvorefter matr.nr. 29 vil udgøre 72.350 m².

Dernæst oplyses det, at der fra matr.nr. 29 skal afstås 8.501 m² til en offentlig bivej, hvorefter matr.nr. 29 udgør 63.859 m².

Herefter ansøges der om udstykning af matr.nr. 29 i 29 a, 29 b, 29 c, 29 d, 29 e, 29 f, 29 g og 29 h. Det oplyses om matrikelnumrene, at Hørsholm Kommune beholder matrikelnumrene til en række nærmere angivne formål, herunder til privatvej og parkeringsareal, til havnekontor m.m. samt fremtidig bebyggelse, til bebyggelse (skibsproviantering), til restaurant og klubvirksomhed m.m., til klubområde m.m., til bådeværksteder m.m., til servicestation m.m., og til badestrand m.m.

Det fremgår, at ansøgningen til Kort- og Matrikelstyrelsen er foretaget på vegne af Hørsholm Kommune for så vidt angår de Hørsholm Kommune ejede matrikelnumre, og at Hørsholm Kommune uden at oplyse om adkomstforholdene søger om at få det opfyldte havneareal inddraget under Kommunens matr.nr. 29. Dette sker, selv om det opfyldte havneareal utvivlsomt ejes af Rungsted Havn A/S.

Ansøgningen er udarbejdet af en af Hørsholm Kommune antaget landinspektør, og Kort- og Matrikelstyrelsen har ikke haft grundlag for at betvivle, at det af landinspektøren oplyste skulle være rigtigt.

Ved brev af 2. september 1975 meddelte Kort- og Matrikelstyrmlsen, at Ministeriet samme dag havde godkendt de ansøgte matrikulære ændringer, herunder inddragelse af opfyldt areal fra Øresund under matr.nr. 29. Det oplyses endvidere, at det sammenlagte matr.nr. 29 med en størrelse på 63.859 m² udstykkes i matr.nr. 29 a, 29 b, 29 c, 29 d, 29 e, 29 f, 29 g og 29 h, alle med Hørsholm Kommune som ejer.

Det må uden videre kunne lægges til grund, at tilladelsen til opfyldning og udbygning af Rungsted Havn var betinget af, at Rungsted Havn A/S som ansøger blev ejer af det opfyldte areal, og at Rungsted Havn A/S ikke uden tilladelse fra Trafikministeriet kunne overdrage arealet. Rungsted Havn A/S må derfor anses for at være rette ejer af det opfyldte areal, og adkomstnoteringen i tingbogen er således ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Det kan bebrejdes Hørsholm Kommune, at kommunen i forbindelse med lysning af adkomsten ikke selv undersøgte, om kommunen var rette ejer. Selv om en manglende, ordentlig undersøgelse af dette spørgsmål måtte kunne henføres til landinspektøren, må det lægges til grund, at rådgivers fejl anses for at være opdragsgivers fejl. Det bebrejdelsesværdige understreges af, at Hørsholm Kommune aldrig selv har ansøgt om tilladelse til udbygning og opfyldning af havnen, og dermed heller aldrig selv har fået tilladelse hertil. Kommunen har derimod behandlet Rungsted Havn A/S ansøgning om opfyldning, og kommunen har været bekendt med indholdet af tilladelsen, herunder at tilladelsen var givet til Rungsted Havn A/S, og at Rungsted Havn A/S ikke kunne overdrage arealerne uden tilladelse.

Kommunens instruks til landinspektøren om at lade kommunen lyse som adkomsthaver må anses for at være udtryk for ond tro.

Hørsholm Kommune har hævdet, at Hørsholm Kommune kan anses for at have vundet hævd på de pågældende opfyldte arealer. At vinde hævd kræver, at man har udøvet den faktiske råden over arealet, og at Hørsholm Kommune har været i god tro om, at Hørsholm Kommune kunne udøve den faktiske råden over arealet.

Det må lægges til grund, at Hørsholm Kommune ikke på noget tidspunkt har udøvet den faktiske råden over arealet. Hørsholm Kommune har givet udtryk for, at den af Hørsholm Kommune udstedte brugsret til matr.nr. 29 m.fl. til Rungsted Havn A/S omfatter de opfyldte arealer, fordi disse arealer er indføjet under matr.nr. 29. Selv om man for tankeeksperimentets skyld måtte antage, at det opfyldte areal med rette var blevet inddraget under matr.nr. 29, og at Hørsholm Kommune derfor med rette havde afgivet brugsretten til Rungsted Havn A/S, må det samtidig lægges grund, at udstedelsen af en brugsret ikke opfylder hævdskravet om den faktiske råden over arealet.

Hertil kommer, at god tros kravet om ejendomsretten til det opfyldte område ikke er opfyldt.

At Hørsholm Kommune heller ikke på anden måde, f.eks. ved køb, har erhvervet ejendomsret til det opfyldte areal, ses af bilag 5, der er brev af 20. februar 1974 til Rungsted Havn A/S. Af brevet fremgår det, at Hørsholm Kommune yder tilskud til havnens opførelse, og at tilskuddet skal tilbagebetales. Der er således tale om et lån.

Rungsted Havn A/S har ikke overdraget ejendomsretten til Hørsholm Kommune.

Rungsted Havn A/S har ikke fortabt ejendomsretten til de opfyldte arealer ved passivitet. Ejendomsretten til et areal kan ikke fortabes ved passivitet. Ejendomsretten kan fortrænges af tredjemand ved hævd eller ved omsætning til godtroende købere. Da Hørsholm Kommune ikke har vundet hævd på arealerne, og da ingen godtroende tredjemand har erhvervet arealerne, tilhører arealerne fortsat Rungsted Havn A/S.

Sagsøgerne har ved gentagne henvendelser til Hørsholm Kommune og Rungsted Havn A/S forsøgt at formå de sagsøgte til at berigtige adkomsten til Rungsted Havn A/S arealer. Hørsholm Kommune har afslået at anerkende, at arealerne tilhører Rungsted Havn A/S, og bestyrelsen for Rungsted Havn A/S har afvist at være forpligtet til at søge adkomsten berigtiget.

Det er sagsøgernes opfattelse, at bestyrelsen for Rungsted Havn A/S handler retsstridigt og ansvarspådragende over for selskabet og over for selskabets aktionærer ved ikke at sikre, at den Rungsted Havn A/S tilkommende ejendomsret over havnens arealer lyses med Rungsted Havn A/S som adkomsthaver i overensstemmelse med trafikministeriets godkendelse og i overensstemmelse med, at det er Rungsted Havn A/S, der har afholdt udgifterne til opfyldningen.

ANBRINGENDER

Det gøres gældende,

at Rungsted Havn A/S er rette ejer af de opfyldte havnearealer i overensstemmelse med trafikministeriets godkendelse,

at Hørsholm Kommune ikke er ejer de arealer, som Rungsted Havn A/S af Trafikministeriet har fået tilladelse til at opfylde og erhverve på søterritoriet,

at Hørsholm Kommunes tinglyste adkomst ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, og at Hørsholm Kommune er forpligtet til at lade den tinglyste adkomst aflyse til fordel for Rungsted Havn A/S i overensstemmelse med de faktiske forhold,

at Rungsted Havn A/S som selskab, dvs. i praksis bestyrelsen som selskabsorgan, er forpligtet til at lade den tinglyste adkomst overføre og lyse til fordel for Rungsted Havn A/S i overensstemmelse med de faktiske forhold,

at Rungsted Havn A/S handler ansvarspådragende overfor selskabet og dets aktionærer ved ikke at lade adkomsten tinglyse for selskabet,

at Rungsted Havn A/S ejerskab til arealet ikke forældes, da der er tale om ejendomsret, men ikke en fordringsret,

at Hørsholm Kommune ikke har fortrængt Rungsted Havn A/S ejendomsret ved hævd,

at Rungsted Havn A/S ikke har fortabt sin ejendomsret til arealet ved passivitet, og

at den af Hørsholm Kommune instruerede landinspektør har begået fejl, og at landinspektørens fejl bliver Hørsholm Kommunes fejl.

BILAG

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Processuelle meddelelser kan gives til advokat Artur Bugsgang, Lett Advokatfirma, Rådhuspladsen 4, 1550 København V.

Sagsøger er ikke momsregistreret.

København, den 10. april 2006

Artur Bugsgang

Følgebrev til generalforsamlingsreferat

Den 17. april 2006

Kære Medlem

Efter veloverstået generalforsamling i Rungsted Bådelaug den 28.03.06 følger vedlagt referatet.

Vi tillader os at vedlægge giroindbetalingskort for kontingent 2006, kr. 350,- som vedtaget på

Generalforsamlingen.

På girokortet er der gjort plads til at anføre en frivillig indbetaling, som ifølge generalforsamlingen kaldes "Kampagnetilskud".

Vi opfordrer alle til at støtte havnesagen ved at give et bidrag, småt som stort, hvilket der var udbredt stemning på generalforsamlingen til at gøre.

Udkastet til stævning af 10. april 2006 udarbejdet af Lett Advokatfirma, advokat Artur Bugsgang er grundet dets længde, 7 sider, indlagt på vor hjemmeside www.rungsted-baadelaug.dk, hvorfor det ikke er medsendt referatet.

Vi kan dog fortsat håbe på, at Borgerlistens, ved Peter Antonsen, forslag til en almennyttig fond, se generalforsamlingsreferatet side 2 nederst, vil blive vedtaget på kommunalbestyrelsens ordinære åbne møde mandag den 24.april 2006 kl.17.30 på det gamle rådhus, Rungstedvej nr. 1, 1. sal.

Der vil formentlig også ske valg af kommunalbestyrelsesrepræsentanter til havnebestyrelsen på dette møde.

Mødet bliver interessant at overvære.

Vi minder om, at generalforsamlingen gav bestyrelsen bemyndigelse til at udtage stævningen ved retten, hvis det skulle vise sig nødvendigt, og der ikke fremkommer ønske fra medlemmerne om en ekstraordinær generalforsamling til drøftelse af anliggendet, jf. vedtægterne

Venlig Hilsen

Bestyrelsen

Referat af ordinær generalforsamling

Rungsted Bådelaug
Afholdt tirsdag den 28. marts 2006 kl. 19.30-21.20 på Rungsted Skole

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning for det det forløbne år

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf

4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf

5. Fastlæggelse af kontingent

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg af bestyrelse

8. Valg af revisor og suppleant

9. Eventuelt

Til 1. Valg af dirigent

Formanden Peter Hviid Josephsen bød velkommen og foreslog professor jur. dr. Ole Hasselbalch som dirigent, hvilket blev vedtaget.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet

Til 2. Bestyrelsens beretning

Dirigenten gav ordet til bestyrelsens formand for aflæggelse af beretning.

Formanden indledte med at udtale, at ved forsamlingens fortsatte opbakning, så skal det nok lykkes at få en fornuftig løsning af havnesagen.

Første del af beretningen fremgår af Medlemsorienteringen af 30. oktober 2005, se www.rungsted-baadelaug.dk, men formanden repeterede kort aktieløsningen og fondsløsningen.

Formanden fortsatte med at orientere om en række møder afholdt i det tidlige efterår med Uffe Thorndahl, Thorkild Gruelund, Peter Antonsen og Ib Lunde Rasmussen, alle fra den daværende kommunalbestyrelse. Alle var enige om en fondsløsning undtagen Ib Lunde Rasmussen, der dog ikke kunne begrunde hvorfor. Ved fondsløsningen skulle kommunens aktier samt ejendommene indskydes i en almennyttig fond og havneaktieselskabet fortsætte som driftsselskab.

Peter Antonsen fra Borgerlisten ville på daværende tidspunkt dog ikke stille et beslutningsforslag i kommunalbestyrelsen om en fondsløsning, men mente, at borgmesteren i stedet skulle gå hjem og få enighed herom i den konservative kommunalbestyrelsesgruppe. Grundet Ib Lunde og de konservative kom vi ikke videre, men vi valgte at forholde os passivt.

Før valget fremkom Havnebestyrelsesformanden Anders Borgen i lokalaviserne med en række urigtige påstande om fondsløsningen og Bådelauget i både Frederiksborg Amts Avis og Ugebladet. Vi fik ikke mulighed for at kommentere dette, hvilket kun kunne opfattes som en begrænsning af vor ytringsfrihed i lokalpressen.

Vi måtte derfor vælge at fremsende et åbent brev til kommunalbestyrelsen med vore synspunkter og desuden offentliggøre det i lokalpressen i annonceform. Men her blev vi af pressen underkastet censur. Stærkt hjulpet af pressen afviste Uffe Thorndal og Anders Borgen vore synspunkter og krævede dokumentation. Anders Borgen gik så vidt som at true Bådelauget og bestyrelsesmedlemmer heraf med stævning for injurier. Ved nyt åbent brev fremsendt privat til hver enkelt kommunalbestyrelsesmedlem kommenterede vi Uffe Thorndahls og Anders Borgens udtalelser og dokumenterede rigtigheden af vore. Se begge de åbne breve på hjemmesiden. Herefter har vi ikke hørt mere om den sag.

www.rungsted-baadelaug.dk .

Formanden orienterede om situationen i havnesagen efter valget.

Venstre gik i valgforbund med C, Borgerlisten blev sendt ud i kulden. I havnesagen blev nedsat et 4-mandsudvalg bestående af Birger Bøgeblad C, Kjeld Holm Venstre, Ove Petersen nyvalgt fra Venstre og Bent Hasbo uden for kommunalbestyrelsen. Begge de to sidste arbejder klart og ihærdigt for bådejerinteresser. Dette udvalg skulle sammen med administrationen udarbejde et oplæg. Der fremkom nye tanker om aktieindskud også fra bådejere og fælleseje havn/ kommune af jord og bygninger, men seneste endelige oplæg er blevet noget kødløst. Den kommunale administration og dennes juridiske rådgiver har efter vor opfattelse ikke informeret kommunalbestyrelsen korrekt i havnesagen.

Den 27.03.06, fremsatte Borgerlisten på kommunalbestyrelsesmødet et velgennemarbejdet forslag til en fondsløsning. Se kommunalbestyrelsens dagsorden med beslutninger på kommunens hjemmeside www.horsholm.dk . Forslaget lyder kort:

Borgerlisten i Hørsholm foreslår, at der træffes en principbeslutning om, at Rungsted Havn omdannes til en almennyttig fond, idet der foretages følgende:

det opfyldte areal, der er tilskødet Hørsholm Kommune, overdrages til Rungsted Havn A/S, hvorefter aktierne i Rungsted Havn A/S overdrages til en almennyttig fond.

Videre foreslår vi, at der fastlægges en tidsplan for det nødvendige forarbejde, således at beslutningen kan effektueres senest d. 1. oktober 2006.

Behandlingen blev udsat til mødet den 24.04.06 med en stemme, således at kommunalbestyrelsen kunne holde en konference om havnen forinden.

Formanden gennemgik Lett Advokaternes, tidl. Navn Lett, Vilstrup og Partnere, seneste breve af 23.03.06 til Hørsholm Kommune, Statsamtet København og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor ingen har svaret.

Forholdene i Vedbæk Havn med fejlagtigt årsregnskab, ulovligt kommunalt flertal i bestyrelsen og sag mod havnens revisor blev nævnt. Inspireret heraf, og for at støtte KDY`s to repræsentanter i Rungsted Havns bestyrelse, har formanden i sin egenskab af statsautoriseret revisor klaget til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over Rungsted Havns regnskab, som efter formandens opfattelse er mangelfuldt udformet.

Aktivet "Rungsted Havn" hævdes af kommunen at tilhøre Hørsholm Kommune og kommunen har opført havnen i sit regnskab til en værdi af 37.500.000. Det kommunale flertal i havnens bestyrelse har erklæret sig enig i, at kommunen ejer havnen, men samtidig opfører samme kommunale flertal aktivet "havnen" i Rungsted Havn A/S´ årsrapport til en værdi af ca. 25.000.000. Hvis Rungsted Havn A/S ikke ejer havnen, så er selskabet betydeligt insolvent. Det er formandens opfattelse at denne totalforvirring burde fremgå af havneselskabets årsrapport.

Mulige tiltag

- Stævning af kommunen og havneselskabet med krav om at bringe orden i tinglysningen. Den nuværende kommunalt dominerede havnebestyrelse har nægtet at tage sagen op. Med en anden havnebestyrelse kan sagen muligvis rejses uden stævning.

- Stævning af hele eller dele af havnebestyrelsen for vedtægtsstridig udlodning (mandatsvig).

- Indsigelse mod kommunens dominerende indflydelse i bestyrelsen, der ifølge indenrigsministeriet er ulovlig.

- Indsigelse mod kommunens aktionærstatus.

Bestyrelsen anbefaler, at dersom Borgerlistens forslag falder den 24. april, sendes der Kommunen og havnen en stævning for at få dem tilpligtet at bringe tinglysningen i overensstemmelse med de reelle ejerforhold.

Men det koster. Formanden opfordrede til frivillig indbetaling. Fra salen blev foreslået at kalde det kampagnetilskud.

Følgende punkter blev yderligere berørt:

Artikel i Berlingske om Vedbæk Havn. borgmester Fabrin prøver at få indenrigsministeren til at ændre Statsamtets afgørelse om, at Søllerød kommune ikke må have dominerende indflydelse i Vedbæk Havns bestyrelse.

Havnetaksterne i Rungsted er nu steget til det dobbelte, der var truet med stigning på to og en halv gang. Der foreligger en vedligeholdelsesplan der er nødvendig. Men afskrivningerne gør, at vi er i gang med at betale havnen for 2. gang. 3. gang kan så komme i 2045 hvor brugsretten ophører.

Ventelisten er af havnebestyrelsen ændret, således at kun borgere i Hørsholm Kommune fremover kan optages. Amtet har givet et lige så stort tilskud til opførsel af havnen som Hørsholm Kommune. Vi protesterer.

Opbakning fra medlemmerne til en stævning også økonomisk. Hver bådejer har sparet adskillige tusinde kroner på havnelejen grundet Bådelaugets aktivitet. Desværre har de, som ikke er medlemmer, også sparet det samme. Så tag fat i jeres nabo og alle i møder på havnen, der ikke er medlem og få dem meldt ind.

Formanden sluttede sin beretning med at udbringe en tak til bestyrelsen, medlemmerne og KDY`s formand for at tale vor sag.

En særlig tak til de to Finnèr, medlemmer af havnens bestyrelse, hvor de har udført et meget stort arbejde under vanskelige forhold.

Dirigenten stillede derefter beretningen til debat.

Carl Michael Ilving indledte med at forespørge om forventningen til pengeforbrug ved en retssag?

Svar: Retsafgiften alene kan i værste fald beløbe sig til 72.000 kr. men forskellige forhold kan medføre at den kan beregnes betydeligt lavere.

Jørgen Hansen udtalte, at han, hvis vi indgav stævning, var bange for solidarisk hæftelse.

Dirigenten redegjorde for reglerne om solidarisk hæftelse og afviste at dette ville komme på tale.

Poul Erik Thomsen forespurgte om, hvad vi ville opnå ved en stævning?

Svar. At Hørsholm Kommune og Rungsted Havnebestyrelse tilpligtes at bringe tinglysningen i overensstemmelse med de reelle ejerforhold. Formanden oplyste, at det efter hans opfattelse er nødvendigt, at få klarhed over havnens tilhørsforhold. Så længe der er tvivl om dette, bliver det svært at få en fornuftig løsning for havnen.

Jørgen Dahl fremførte fra sin deltagelse i gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde, at han havde fået den opfattelse, at Peter Antonsens forslag skulle udbygges med en konference og at det ikke egentlig var udsat.

Finn Rolf Jacobsen, der også overhørte kommunalbestyrelsesmødet, udtalte, at det ikke blev vedtaget, men udsat til behandling på kommunalbestyrelsesmødet den 24.04.06,

Bent Hasbo der har deltaget i ovenfor nævnte firmandsudvalg, udtalte, at han støtter formanden i at denne stævning kommer hurtigt. Kommunens administration havde under udvalgsarbejdet fremført, at de var klar over, at der kunne stilles spørgsmål ved kommunens ejerskab af havnen og tinglysningen af jorden.

Dirigenten anmodede om forsamlingens tilladelse til at udtale sig. Dette blev givet, hvorefter Ole Hasselbalch fremførte, at forvaltningen og visse personer ikke tåler modsigelser om lovligheden af kommunens dispositioner omkring havnen, hvilket ikke efterlader anden mulighed end at gå rettens vej.

Bådejeren der har plads 1141(navn kunne ikke høres) forespurgte om de 10.000 kr. der i sin tid blev indbetalt pr. plads var en ejerandel ( aktie).

Svar: Det blev senere ændret til et indskud og er ikke en ejerandel.

Jørgen Hansen udtrykte ønske om at blive bekendt med den endelige ordlyd af stævningen.

Formanden svarede at den ville blive udsendt med referatet.

Efter nogen debat og på foranledning af blandt andre Ejnar Godtfredsen gav forsamlingen opbakning til, at der udarbejdes udkast til en stævning. Det fremsendes sammen med referatet, og hvis derefter mindst 20% af medlemmerne tilkendegiver ønske om en ekstraordinær generalforsamling, indkalder bestyrelsen til en sådan. Ellers kan stævning udtages ved retten.

Formandens beretning blev godkendt

Til 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf

Regnskabet, der var vedlagt indkaldelsen til generalforsamlingen, blev gennemgået af kassereren

Finn Henriksen, der bl.a. oplyste, at der var 373 medlemmer, men at der var et efterslæb med betalingen for enkelte.

Til 4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf.

Kassereren forelagde budgettet, der var udsendt med regnskabet. Der var budgetteret med uændret kontingent, men frivillige bidrag af hensyn til stævningen var velkomne.

Til 5. Fastlæggelse af kontingent.

Fra salen foreslog Flemming Koch, plads 275, et kontingent på 250 kr. og frivilligt bidrag på 250 kr.

Jørgen Rømer, plads 1120, foreslog et kontingent på 350 kr. og derudover frivilligt bidrag, hvilket blev vedtaget.

Til 6. Behandling af indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag.

Til 7. Valg af bestyrelse

Bestyrelsen blev genvalgt. Bestyrelsen havde i årets løb suppleret sig med Tom Vendelbo, hvilket generalforsamlingen godkendte.

Formanden efterlyste interesserede medlemmer til at hjælpe bestyrelsen og blive sat ind i arbejdet med henblik på efterfølgelse. Når man ser hen over den nuværende bestyrelse fremgår det, at den jo ikke bliver yngre. Efterfølgende har tre meldt sig, og de vil snarest blive kontaktet af formanden eller et bestyrelsesmedlem.

Til 8. Valg af revisor og suppleant

Revisor Carl Michael Ilving og revisorsuppleant Jette Ankerstjerne genvalgtes.

Til 9. Eventuelt

Der blev fra salen efterlyst en kampagne for at få naboerne i havnen med i Bådelauget.

Tom Vendelbo vil organisere en sådan. I den forbindelse anmodede Tom om, at man meddelte ham, via Bådelaugets hjemmeside, sin e-mail adresse og plads nummer. Endvidere bør vi have en afmærkning på bådene, der viser medlemskab af Bådelauget.

Jørgen Mik Meyer foreslog en stander, men fra salen blev udtalt, at det er kostbart. Tom undersøger.

Jørgen Dahl syntes, at brændstofpriserne i havnen var meget høje. Finn svarede at havnemesteren havde udtalt, at de ikke skulle være unormalt høje. De to Finn`er undersøger via havnebestyrelsen.

Finn Rolf orienterede om kommunens forbrug af advokatomkostninger i havnesagen, der nu andrager nær 3 mill. Kr. Hertil kommer havnebestyrelsens forbrug på 1 mill. Kr.

Endvidere udtalte Finn Rolf, at han og Finn H. har været ude for en uhørt utilstedelig behandling af de øvrige havnebestyrelsesmedlemmer.

Finn Rolf gennemgik, som baggrund for forståelsen af havnetaksternes størrelse, års - og langtidsbudgettet for havnens nødvendige vedligeholdelse. Vedlægges referatet til orientering.

Bemærkninger til havnetakster 2006-03-23: (efter aftale med Havnemester Henrik Kristensen)

Der er udarbejdet et langtidsbudget som indeholder penge til vedligehold:

Dels det årlige beløb til aktuelle vedligeholdsarbejder (for 2006 er engangsudgifter på 1,8 mio. kr)

Dels de langsigtede vedligeholdelsesarbejder, beskrevet i en rapport fra COWI i 2005 .(16 mio.kr.)

Budgettet er baseret på, at driften skal give et lille overskud (ca.50.000 kr. per år)

De store reparationer, 2 nye molehoveder i 2013 (6.5 mio.kr.) og nye pontoner i 2016 (7 mio.kr.) er ikke med i den løbende finansiering.

Budgettet er baseret på en stigning i havneafgifterne på 5% årlig, incl. Prisindeks-regulering.

Havnens omsætning i 2006 er ca. 7.9 mio.kr., hvoraf pladslejer, gæster o.l. udgør 5.8 mio.kr.

Engangsudgifterne for 2006 er budgetteret til 1.8 mio.kr.

Blandt de store poster er:

Asfalt på nord- og sydmole

50 nye pæle (løbende udskiftning)

Bryggens stensætning repareres, så stenkast undgås.

Uddybning ved traveliftbroen

Automatiske pullerter ved bomsystemet. (det nuværende system har på tre år kostet 142.000 kr. i reparation på grund af påkørsler og hærværk!)

Ny Øst-Vest bro yderst på sydmolen (bliver 1.4 m.bred i stedet for 0.7 m.)

Bygherreleverancer til ombygninger ved bad, kiosk og havnekontor

Fornyelser af betonfundamenter under træmolerne, bro 1 og 2

Desuden:

Map-Marine IT system, specielt udviklet til styring og dokumentation af pladsfordeling, samt database over alle havnens brugere.

KDY gamle slæbested nedlægges, og der bygges i stedet kajplads til gummibåde.

_________________________

Vibeke Joensen fortalte fra salen om den oplevelse, det er at falde i vandet mellem bådene. Ud fra sin egen erfaring blev fremført, at det er meget vanskeligt nedefra at se, hvor der er en sikkerhedsstige, og de derfor bør afmærkes meget bedre, ligesom de skal være i forsvarlig stand.

Et andet medlem udtalte, at det er en god sikkerhedsforanstaltning, at alle både med en badestige agter sørger for, at den kan klappes/trækkes ned ved hjælp et stykke tovværk med en ring eller lignende i enden, der hænger ned i vandoverfladen.

Bent Hasbo fremførte, at den kommunale administration har erkendt, at der er problemer om kommunens aktiebesiddelse og udtalte med stor vægt, at det er nødvendigt, at der bliver udsendt en chokbølge nu ved en stævning. Bad endvidere forsamlingen takke den samlede bestyrelse for dens store arbejde, hvilket medførte langvarig stående applaus.

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen kl. 21.20 og formanden takkede dirigenten for sin ledelse af generalforsamlingen på udmærket måde.

Der deltog 120 medlemmer.

Referent: Jan Britze

Dirigent: Ole Hasselbalch

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kampmannsgade 1

1780 København V

Humlebæk den 14 marts 2006

Vedr. Rungsted Havn A/S CVR-nr. 88 84 44 16

På vegne af Rungsted Bådelaug, som repræsenterer havnepladslejere i Rungsted Havn,

retter jeg henvendelse til Dem angående Rungsted Havn A/S´ årsrapport for 2004.

Rungsted havn er drevet som aktieselskab siden 1921. I årene 1972-74 blev havnen udvidet med et samlet byggeregnskab på kr. 21.250.000. (vedlagt). Nogen tid efter færdiggørelsen af havnen udtog Hørsholm Kommune havnens arealer og dens bygninger ved at lade ejendommen tinglyse i kommunens navn. (tingbogsattest og ejendomsvurdering vedlagt). Overdragelsen af havnen skete uden udfærdigelse af noget overdragelsesdokument og uden nogen form for regnskabsmæssig registrering. Hele byggesummen blev betalt af Rungsted Havn A/S. I forbindelse med byggeriet blev der givet Rungsted Havn A/S brugsret til et smalt strandareal, som Hørsholm Kommune ejede. Ved senere tinglysninger blev denne brugsret anvendt som tinglysningsdokument, således at brugsretten i dag omfatter alle havnens arealer. (kopi af brugsret vedlagt). Det fremgår af vurderingsmeddelelsen og af kommunens ejendomsliste at kommunen er tinglyst som ejer af både havnens jord og alle bygningerne. (kommunens ejendomsliste vedlægges)

På denne baggrund er det min opfattelse, at havnens årsrapport for 2004 er fejlagtig på 2 væsentlige punkter.

Årsregnskabslovens § 60 er ikke overholdt.

Der er medtaget aktiver i årsrapporten, som ikke ejes af selskabet og årsregnskabslovens § 60 er ikke opfyldt, idet hverken ejerskabet eller værdien på de ikke ejede aktiver er oplyst i en note. Note 13 i regnskabet indeholder en vildledende oplysning, idet det nævnes, at kommunen har stillet havnens arealer vederlagsfrit til rådighed for havnen. Tinglysningen omfatter imidlertid mere end blot arealerne. Tinglysningen omfatter både arealer og bygninger, hvilket ses af både tinglysningsdokument og vurderingsmeddelelse. Iht. brugsretsdokumentet er det kun arealerne der er givet brugsret til. Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at også det i årsrapporten benævnte mastehus er tinglyst i kommunens navn og opført på kommunens ejendomsliste

Årsrapporten giver ikke et retvisende billede af selskabets aktiver.

I betragtning af at stort set alle havnens aktiver tilhører Hørsholm Kommune og at havnens økonomiske liv derfor er underlagt kommunens forgodtbefindende, er det et spørgsmål om ikke Rungsted Havn A/S er betydelig insolvent. Dette forhold bør fremgå at selskabets årsrapport.

Herudover skal jeg anmode Dem om at være behjælpelig med fortolkning af selskabets vedtægter

I henhold til vedtægternes § 16, kan den del af selskabets overskud, der ikke medgår til normal forretning af selskabskapitalen, udelukkende anvendes til havnens formål. Vedtægternes § 17 indeholder bestemmelse om, at der i tilfælde af likvidation kun må udbetales aktiekapitalens pålydende til aktionærerne og at resten skal gå til drift af en havn i Rungsted.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bedes tilkendegive om tilbagekøbet af aktierne til kurs 1177 med efterfølgende postering af kursreguleringen på den fri egenkapital er i overensstemmelse med vedtægterne. Det er min opfattelse, at selskabet herved har udbetalt et vedtægtsstridigt udbytte. Selskabet er nået frem til kurs 1177 ved at beregne rente og rentes rente fra 1974, men der er ikke vedtaget udbytte i nogen af årene frem til i dag og der er ikke afsat skyldigt udbytte i Årsrapporten.

Jeg ser frem til at modtage Deres snarlige svar.

De bedes venligst bekræfte modtagelsen.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen

Statsautoriseret revisor

(Bilag:

Årsrapport 2004

Tingbogsattest

Vurderingsmeddelelse

Byggeregnskab 1974

Brugsret

Kommunens ejendomsliste

Vedtægter for Rungsted Havn A/S)

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Rungsted Bådelaug

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling tirsdag den 28. marts 2006 kl. 19:30. Generalforsamlingen afholdes i gymnastiksalen på Rungsted Skole, Øst. Stationsvej 1 A, 2960 Rungsted Kyst.

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf

4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf

5. Fastlæggelse af kontingent

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg af bestyrelse

8. Valg af revisor og suppleant

9. Eventuelt

De kommende måneder vil sandsynligvis blive afgørende for Rungsted Havns fremtidige organisationsform. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt møder op til generalforsamlingen og er med til at bestemme vores holdning i sagen.

Vel mødt

Humlebæk den 6. marts 2006

Bestyrelsen

Statsamtet København

Tilsynet

Hejrevej 43

2400 København NV

24. februar 2006

J.nr. 2003-613/221 - Rungsted Havn

Ovennævnte sag skal jeg hermed tillade mig på ny at henlede Tilsynets opmærksomhed på.

Jeg har dags dato tilskrevet kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune, som det fremgår af vedlagte kopi af mit brev til kommunalbestyrelsen.

Jeg har henledt kommunalbestyrelsens medlemmer på, at Hørsholm Kommune ikke lovligt kan udøve en bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S i strid med Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelser om gældende ret og Tilsynets udtalelser til Hørsholm Kommune, jf. Tilsynets brev af 11. februar 2005 til Hørsholm Kommunalbestyrelse, Tilsynets af udtalelse af 11. februar 2005 til Hørsholm Kommune og endelig Tilsynets udtalelse af 22. september 2005 til Søllerød Kommunalbestyrelse.

Da Hørsholm Kommunalbestyrelse ikke har foretaget noget med henblik på at bringe de ulovlige forhold til ende, skal jeg hermed anmode Tilsynet om at gribe ind overfor kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune og pålægge kommunalbestyrelsen at nedbringe kommunens repræsentation i Rungsted Havn A/S bestyrelse til under halvdelen i overensstemmelse med gældende ret og pålægge kommunalbestyrelsen ikke at udøve bestemmende indflydelse på Rungsted Havn A/S forhold i øvrigt.

Med venlig hilsen

Artur Bugsgang

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kampmannsgade 1

1780 København V

24. februar 2006

Rungsted Havn A/S - CVR 88 84 44 16 - Hørsholm Kommunes ulovlige repræsentation i bestyrelsen for Rungsted Havn A/S

På baggrund af en række udtalelser og pålæg fra Tilsynet med kommunerne i Københavns og Frederiksborg Amter og udtalelser fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal jeg hermed anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om over for Rungsted Havn A/S at foranledige, at Rungsted Havn A/S' bestyrelse udpeges/vælges i overensstemmelse med den af ovennævnte tilsyn fastslåede gældende ret.

Den af Tilsynet fastslåede gældende ret går ud på, at Hørsholm Kommune ikke lovligt kan drive Rungsted Havn A/S i selskabsform. Betydningen heraf er, at Hørsholm Kommune ikke må have bestemmende indflydelse på Rungsted Havn A/S. Det betyder, at Hørsholm Kommune hverken må udpege, vælge eller besætte flertallet af pladserne i bestyrelsen for Rungsted Havn A/S, og at Hørsholm Kommune heller ikke må udøve noget stemmeflertal på Rungsted havn A/S' generalforsamlinger.

Jeg vedlægger kopi af brev af 11. februar 2005 fra Statsamtet København, Tilsynet, til Hørsholm Kommunalbestyrelse, kopi af udtalelse af 11. februar 2005 til Hørsholm Kommune fra Tilsynet og endelig kopi af udtalelse af 22. september 2005 til Søllerød Kommunalbestyrelse fra Tilsynet. Jeg vedlægger endvidere til orientering kopi af mit brev af dags dato til kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune.

Jeg skal på ovenstående baggrund anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at foranledige, at anmeldelse og registrering af bestyrelsesmedlemmer i Rungsted Havn A/S bringes i overensstemmelse med den af Tilsynet fastslåede gældende ret, således at Hørsholm Kommunalbestyrelses repræsentation i bestyrelsen for Rungsted Havn A/S reduceres til under halvdelen af det samlede antal medlemmer.

Rungsted Havn A/S bør i påkommende tilfælde pålægges at ændre sine vedtægter i overensstemmelse med gældende ret, således at Hørsholm Kommunalbestyrelse heller ikke efter vedtægterne vil være i stand til at udpege eller vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i Rungsted Havn A/S.

Med venlig hilsen

Artur Bugsgang

Hørsholm Kommune

Att.: Kommunalbestyrelsen

Ådalsparkvej 2

2970 Hørsholm

24. februar 2006

Hørsholm Kommunes bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S

Ved brev af 11. februar 2005 fra Statsamtet København, Tilsynet, meddelte Tilsynet Hørsholm Kommunalbestyrelse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde givet udtryk for, at Hørsholm Kommune ikke lovligt kunne drive Rungsted Havn i aktieselskabsform.

Tilsynet oplyste i samme brev, at ministeriet over for Tilsynet havde givet udtryk for, at det var ministeriets opfattelse, at Søllerød Kommune ikke måtte udpege fem ud af ni pladser i bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond Vedbæk Havn. Begrundelsen var, at Søllerød Kommune herved havde bestemmende indflydelse på den erhvervsdrivende fond Vedbæk Havn, og at vedtægterne for den erhvervsdrivende fond Vedbæk Havn derfor var ulovlige.

I en udtalelse af 11. februar 2005 til Hørsholm Kommune fastslog Tilsynet endvidere, at Hørsholm Kommune ved at eje mere end 50% af aktierne i Aktieselskabet Kulturhuset Trommen bringer sin virksomhed uden for reglerne i den kommunale styrelseslov og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunalforvaltning. Tilsynet bad derfor Hørsholm Kommunalbestyrelse om at træffe beslutning om at bringe Trommens organisationsform i overensstemmelse med den kommunale lovgivning.

Endelig har Tilsynet i en udtalelse af 22. september 2005 til Søllerød Kommunalbestyrelse meddelt, at det er Tilsynets opfattelse, at det ikke er lovligt, at flertallet i bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond Vedbæk Havn er udpeget af Søllerød Kommunalbestyrelse. Tilsynet har derfor bedt Søllerød Kommunalbestyrelse om at sikre, at fondens statutter ændres, således at kommunalbestyrelsen ikke mere får adgang til at udpege et flertal.

Det må herefter uden videre lægges til grund, at Hørsholm Kommunalbestyrelse ikke lovligt kan have bestemmende indflydelse på Rungsted Havn A/S. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke lovligt udpege eller stemme for flertallet af medlemmerne af bestyrelsen i Rungsted Havn A/S. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke lovligt anvende flertallet af stemmer ved afstemninger på generalforsamlinger i Rungsted Havn A/S.

Som følge heraf skal jeg på vegne af Rungsted Bådelaug opfordre medlemmerne af kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune til straks og fremover at afstå fra at udøve den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Jeg skal således opfordre medlemmerne af kommunalbestyrelsen til på et kommunalbestyrelsesmøde at afstå fra at udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmer i Rungsted Havn A/S og tilsvarende afstå fra ved stemmeafgivning på selskabets generalforsamling at besætte flertallet af selskabsbestyrelsens pladser. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes afstå fra at anvende flertallet af stemmer ved andre afstemninger på generalforsamlinger i Rungsted Havn A/S.

Kommunalbestyrelsens medlemmer skal sikre, at kommunens nuværende, ulovlige repræsentation i havnens bestyrelse trækkes ud, og at kommunen ikke fremover ulovligt udøver bestemmende indflydelse på selskabets bestyrelse eller selskabet i øvrigt.

Kommunalbestyrelsen har i nu over et år fået udsættelse med en løsning af sagen fra Tilsynet under henvisning til, at kommunen arbejdede på at løse spørgsmålet. Det forhold, at det kan tage tid at opnå en politisk enighed om Rungsted Havn A/S fremtidige forhold, giver imidlertid ikke grundlag for at opretholde den ulovlige repræsentation i Rungsted Havn A/S bestyrelse og den ulovlige, dominerende indflydelse på Rungsted Havn A/S.

Jeg skal derfor anmode medlemmerne af kommunalbestyrelsen om at bringe de ulovlige forhold til ophør og indgå i seriøse forhandlinger om Rungsted Havn A/S fremtid i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Kopi af mit brev af dags dato til Københavns Statsamt, Tilsynet, og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedlægges.

Med venlig hilsen

Artur Bugsgang

Åbent brev til kommunalbestyrelsen 13.11.2005

Rungsted Bådelaug skrev 3. november 2005 et åbent brev til kommunalbestyrelsen om Rungsted Havn. Anders Borgen og Uffe Thorndahl har i "Ugebladet" imødegået brevet med noget, der kaldes "fakta". I svarene snakkes imidlertid uden om, og der gives urigtige oplysninger:

Vi skrev : "Det kan dokumenteres ved sagsakter, regnskaber og aktindsigt hos Hørsholm Kommune, at pladslejerne i Rungsted Havn har betalt opførelsen af havnen og betaler udgiften til driften af denne."
Anders Borgen skriver: Det er faktuelt forkert, at bådpladslejerne har betalt havnen, det er Rungsted Havn a/s der har betalt. Pladslejerne i Rungsted Havn betaler pladsleje for deres både på samme vis som en lejer betaler leje for sin lejlighed i en udlejningsejendom. Fordi man betaler sin leje korrekt kommer man ikke til at eje udlejningsejendommen.
Vort svar: Anders Borgen svarer ikke på det, Bådelauget siger, nemlig at uden betalingerne fra havnenes sejlere havde der overhovedet ikke været nogen havn, og uden de løbende betalinger fra sejlerne kunne en havn ikke opretholdes. I øvrigt har havnebestyrelsen i Anders Borgens formandstid, nemlig den 19/4 2001 via sin advokat i en skrivelse til Trafikministeriet givet udtryk for, at "det er havnen og dermed væsentligst brugerne, der endeligt har bekostet opfyldningen og dermed havneudvidelsen" (skrivelsens s. 2).

Vi skrev: "Indenrigsministeriet har via Det kommunale Tilsyn klart givet udtryk for, at Hørsholm kommune ikke må have den bestemmende indflydelse i havnen, hverken via aktie - eller bestyrelsesposter."
Anders Borgen skriver: Det er faktuelt forkert, at Indenrigsministeriet via Det kommunale Tilsyn har henvendt sig til havneselskabet, om at Hørsholm Kommune ikke må have den bestemmende indflydelse i havnen. Bådelauget kan derfor kun have en mening, uden at der dog er hold i den. Det er faktuelt forkert at der er modtaget skrivelser fra Statsamtet der anfægter sammensætningen af havnebestyrelsen.
Uffe Thorndahl skriver: Bådelauget argumenterer ud fra, at der faktisk foreligger en afgørelse fra Tilsynet eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt det er lovligt, at Hørsholm Kommune har den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Det er imidlertid ikke rigtigt. Tilsynet er blevet bedt om at genoptage sagen, og har i den anledning bedt kommunalbestyrelsen om en udtalelse, men der er ikke truffet nogen endelig afgørelse. I øvrigt vil kommunen altid kunne gøre Rungsted Havn til en kommunal institution i lighed med Trommen. Uffe Thorndahl skriver: Afslutningsvis gentager Bådelauget fejlagtigt, at Statsamtet har udtalt, at de bestyrelsesmedlemmer, som dels er udpeget dels valgt på generalforsamlingen, sidder ulovligt i bestyrelsen. Der foreligger netop ikke nogen afgørelse herom.
Vort svar: Vi har ikke skrevet, at Indenrigsministeriet via det kommunale tilsyn har henvendt sig til havneselskabet. Det kommunale Tilsyn fører ikke tilsyn med selskaber, men med kommuner. Men Anders Borgen kan ikke være uvidende om, hvad tilsynet har skrevet til kommunen angående havnen:
Statsamtet København, der er tilsynsmyndighed, har 9/11 2004 tilskrevet Hørsholm Kommunalbestyrelse (i Tromme-sagen) i anledning af en principiel afgørelse i ministeriet gående ud på, at en kommunalbestyrelse normalt ikke uden lovhjemmel kan udskille en opgave og dertil knyttede midler i et selvstændigt selskab, og at kommunen skal betragtes som havende bevaret rådigheden over opgaven, hvis den ejer mere end 50 % af aktierne eller på anden vis har bestemmende indflydelse i selskabet. Den 11/2 2005 tilskrev Statsamtet i forlængelse heraf specifikt til Hørsholm kommunalbestyrelse, at man på baggrund af nævnte nye afgørelse har genoptaget sagen om lovligheden af Hørsholm kommunes involvering i Rungsted Havn. Statsamtet gør i brevet opmærksom på, at ministeriet ikke mener, at Hørsholm lovligt kan drive Rungsted Havn i aktieselskabsform. Der henvises videre i skrivelsen til, at Ministeriet i den tilsvarende sag vedrørende Vedbæk Havn har vurderet havnevedtægterne som ulovlige, fordi de gav Søllerød kommune rådighed over 5 ud af 9 pladser i havnebestyrelsen. Statsamtet anmoder på den baggrund om Hørsholm Kommunes bemærkninger.
Når et ministerium træffer en principafgørelse, er det, fordi den skal følges. Når tilsynsmyndigheden gør Hørsholm kommune specielt opmærksom på principafgørelsen og udbeder sig bemærkninger, er det naturligvis fordi, man vil have at vide, hvorledes kommunen tænker sig at leve op til de nu givne retningslinjer. Det er derimod ikke meningen, at kommunen skal sylte sagen og lade som om, der ikke er truffet nogen afgørelse af interesse.
Bådelauget finder det foruroligende, at Anders Borgen og Uffe Thorndahl giver offentligheden forkerte oplysninger om betydningen af umisforståelige tilkendegivelser fra overordnede myndigheder.

Vi skrev: "En lang række af havnens årsregnskaber og er bortkommet".
Anders Borgen skriver: Det er faktuelt forkert, at regnskaber fra havnen er bortkommet. Havneselskabet har fremvist selskabets regnskaber gældende de sidste 25 år. Tidligere regnskaber end disse findes i den tidligere revisors fjernarkiver. Det vurderes at de 25 års regnskaber er tilstrækkeligt at fremvise.
Uffe Thorndahl skriver: Jeg er ikke bekendt med, at havnens regnskaber er bortkommet.
Vort svar: Det er på forespørgsel oplyst over for Bådelaugets formand - der er revisor - at havnens regnskaber for perioden 1976-83 er bortkommet. Det vil glæde Bådelauget, om regnskaberne skulle være dukket op igen, således at Bådelauget som aktionær i havnen nu omsider kan få indsyn i dem. Det er i øvrigt selskabet, der er ansvarlig for opbevaring af regnskaberne, og denne forpligtelse kan selskabet ikke frigøre sig fra ved at anbringe dem i andres uspecificerede fjernarkiver.

Vi skrev: "Bestyrelsen har opkøbt aktier til fordel for Hørsholm Kommune og til priser, som ikke er i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Derved er havneselskabet påført et tab. Aktierne er opkøbt i stilhed ved personlig henvendelse til aktionærerne på bestyrelsens initiativ, uden at der foreligger generalforsamlingsbeslutning. Efter aktierne er hjemkøbt for havneselskabets penge opføres de efterfølgende som kommunens beholdning og anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen."
Anders Borgen skriver: Havneselskabet har ikke opkøbt aktier til fordel for kommunen, dette er faktuelt forkert. Selskabet har for 5 - 8 år siden opkøbt aktier af personer der har ønsket at sælge, og disse aktier er ikke udleveret til kommunen.
Uffe Thorndahl skriver: Det opkøb af aktier, som havnen foretog for flere år tilbage, var ikke til fordel for Hørsholm Kommune. Havnens aktiekapital blev ved en fejl (indrømmet!) ikke nedskrevet, men dette er bragt på plads i forbindelse med den gennemførte vedtægtsændring.

Vort svar: Havneselskabet v/ formanden har altså opkøbt aktier. Borgen bestrider ikke, at dette er sket til overpris. Dette har påført havneselskabet tab. Den eneste, der har fordel af opkøbet, er kommunen, som nemlig derved har kunnet konsolidere sin (ulovlige) dominans i havnen. Bådelauget er i besiddelse af kopi af henvendelserne fra havnen til ejere af havneaktier. Henvendelserne er - så langt det kan ses af generalforsamlingsreferaterne - ikke besluttet af generalforsamlingen.

Vi skrev: "Det korrekte antal kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af havnebestyrelsen indberettes ikke til myndighederne."
Uffe Thorndahl skriver: det korrekte antal for Hørsholm Kommunes repræsentanter i havnens bestyrelse er indberettet.

Vort svar: Ja, men det blev de ikke , førend Bådelauget gjorde Selskabsstyrelsen opmærksom på forholdet. Ved kontrol af kommunens indberetning til Selskabsstyrelsen om dens deltagelse i havnen konstaterede Bådelaug således, at kommunen havde indberettet urigtigt, idet den oplyste kun at have 1 repræsentant i bestyrelsen i stedet for det korrekte antal på 5. De overordnede myndigheder er derved blevet bragt i en vildfarelse med hensyn til kommunens indflydelse i selskabet.

Vi skrev: "Der foretages en kapitaludvidelse til fordel for kommunen uden om lovgivningens bestemmelser, idet kommunen ikke har nogen aktier, hvilket er en forudsætning for at ny aktiekapital kan tegnes."
Uffe Thorndal skriver: Hørsholm Kommune er uenig med Bådelauget i hvorvidt kommunen er aktionær i selskabet. Kommunen har lige fra starten ejet for 200.000 kroner aktier. Der blev ikke udstedt aktiebreve, men det er der ikke noget usædvanligt i.
Vort svar: Vi har adskillige gange redegjort for, at det papir, kommunen henviser til, ikke er et aktiebrev. Se f.eks. Bådelaugets statusnotat. Det var i sin tid kun kommunen der ikke fik et aktiebrev i den oprindelige havn, det var kun kommunen, der ikke blev indskrevet i den lovbefalede aktiebog, og det var kun kommunen, hvis aktie ikke blev anmeldt som aktiekapital til Aktieselskabsregistret. Ifølge oplysninger, vi nu har fundet i landsarkivet, tillod Amtsrådet i 1918, at Hørsholm Sogneråd måtte give et tilskud til Rungsted Havn A/S på 200.000. Der står derimod ikke noget om, at kommunen måtte tegne aktier. Hørsholm Kommunes aktionærstatus, på hvilken man har bygget sin dominans i havnen, bygger med andre ord på en fiktion.

Vi skrev: "Der udarbejdes forkerte årsregnskaber."
Anders Borgen skriver: Det er faktuelt forkert, at havnens regnskaber er forkert udarbejdet. Havnens regnskaber er udarbejdet af havnens statsautoriserede revisor, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
Vort svar: Der er mange eksempler. Havnearealerne er f.eks. opført med kostprisen i selskabets regnskaber - samtidig med, at havnens bestyrelse accepterer, at kommunen ejer samme arealer. Kommunen har også opført havnearealerne under kommunens ejendomsfortegnelse. Et sådant forhold kræver en nærmere forklaring i årsrapporten, men det er der ikke. Der har i øvrigt også i årenes løb været en betydelig lemfældighed i administrationen af havnens værdier. F.eks. fremgår det af regnskabet for året 1997, at garantikapitalen var blevet nedsat med kr. 6.900 (sammenlignings tallet for år 1996 var kr. 267.000. kr. og tallet 31.12.1997 kr. 260.300). Årsregnskabslovens bestemmelser om, at bevægelser på egenkapitalen skal vises, blev så vidt ses ikke overholdt i forbindelsen. Havnen havde endvidere tilbagekøbt en række opdukkede aktier/garantibeviser til kurs 1137 (uagtet tilbagekøb efter vedtægterne kun måtte ske til kurs 100). Dette beløber sig til kr. 78.453. De 6.900 blev fratrukket garantikapitalen og resten (kr. 71.559) blev fratrukket dispositionsfonden. Det ser ud til, at de for havnens regning tilbagekøbte garantibeviser blev lagt til kommunens (påståede) garantibeløb, idet kommunen nemlig i så henseende for år 2002 indberettede en ejerdel på kr. 206.900 til Erhvervs- og selskabsstyrelsen, uden at forhøjelsen kan forklares på anden vis.

Vi skrev: "Udgifterne i havnen er i de seneste år steget markant, med den virkning at havnelejen er sat drastisk op. Bestyrelsen har på selskabets generalforsamling nægtet at gøre rede for stigningerne, hvilket er i strid med aktieselskabslovens bestemmelser. Vi frygter også at disse stigninger skyldes en bombastisk advokatbistand. Som et eksempel ses det af seneste årsrapport, at det har kostet 100.000 kr. alene for at udvide aktiekapitalen med 400.000 kr."
Anders Borgen skriver: Bådelaugets oplysninger om stigninger af havnelejen er faktuelle forkerte. Stigningerne i havnelejen de seneste år, afspejler de udgifter til fornyelse, drift og vedligehold, der er for en 30 år gammel havn, for at bibeholde den høje standard havnen ønsker at tilbyde kunderne. Havnens udgifter til advokat er ikke mindst forårsaget af forespørgsler fra bådelauget, der kræver juridisk bistand. Udgifter til kapitaludvidelse er sket takstmæssigt korrekt Kapitaludvidelsen er forestået af havnens advokatfirma Lind Cadovius, som formodes at have handlet i overensstemmelse med lovgivningen. Rungsted Havns samlede bestyrelse arbejder efter selskabets vedtægter og forretningsorden, hvilket kan bekræftes af selskabets revisor og advokat. Alle beslutninger træffes i enighed, og det inkluderer også Rungsted Bådelaugs to egne bestyrelsesmedlemmer i havnebestyrelsen.
Uffe Thorndahl skriver: Havnens udgifter er steget i de senere år, men det skyldes først og fremmest anskaffelsen af det nødvendige nye lysanlæg og desuden et opsamlet renoveringsbehov. Der vil derfor i de kommende år skulle afholdes øgede udgifter til den nødvendige renovering. De gennemførte forhøjelser af bådpladslejen blev af Bådelauget indbragt for Kystdirektoratet, som ikke havde bemærkninger til stigningen. Havnens advokatudgifter forekommer mig ikke usædvanlige i forbindelse med den påbudte etablering af havnen i et aktieselskab.

Vort svar: Vi taler om den seneste generalforsamling i havneselskabet, forud for hvilken Bådelauget ved brev af 17/5 2005 anmodede om at få udleveret det (kun) til bestyrelsen udarbejdede udleverede specifikationshæfte. Det nægtedes os, hvorfor minoritetsaktionærerne nægtede at godkende regnskabet. Endvidere modsatte flertallet sig en formel granskning efter aktieselskabsloven. Bådelauget kan vanskeligt forstå, hvorfor der skal anvendes 100.000 kr. af sejlernes penge på advokathonorar for en aktieudvidelse til fordel for kommunen, som slet ikke må have majoritet i havnen (jf. ovenfor). Bådelauget er også stærkt foruroliget over, at bestyrelsesformanden/bestyrelsesflertallet forbruger penge af havnens midler til at forsvare egne og kommunens interesser, som ikke er sammenfaldende med havnens (således til annoncering og advokatbistand i den løbende diskussion om havnens rette tilhørighed).

Det er dybt utilfredsstillende for borgere i et demokratisk samfund at opleve, at en fremtrædende konservativ kommunalpolitiker, Anders Borgen, i egenskab af formand for havnebestyrelsen er ude af stand til at indse, at den massive repræsentation for havnens sejlere, som Bådelauget udgør, ikke bare kan negligeres, og at Bådelaugets lovligt valgte repræsentanter ikke er kværulanter, blot fordi de sætter fingeren på bløde punkter i havnens administration.

Det er lige så utilfredsstillende, at Anders Borgen ved at benægte kendsgerninger under påskud af, at han fremlægger "facts", mener at have opfyldt sin forpligtelse til at svare på kritik.

Bådelauget - og dermed sejlerne, som vel trods alt stadig er centrum i havnen - har mistet enhver tillid til, at Anders Borgen og det af kommunalbestyrelsen udpegede - ifølge Indenrigsministeriets ovennævnte tilkendegivelse ulovlige - flertal i havnebestyrelsen er i stand til at varetage havnens interesser.

13. november 2005

For Rungsteds Bådelaugs bestyrelse

Jan Britze

Hvorfor annoncerer Bådelauget?

Den 3/10 og den 2/11 kom Anders Borgen med en række udtalelser om havnesagen dels i Frederiksborg Amts Avis, dels i Ugebladet. Udtalelserne var af en sådan karakter, at de påkaldte sig modsigelse, men Bådelauget blev ikke desto mindre nægtet svarplads. Laugets bestyrelse var derfor nødt til at tilkendegive sig i annonceform.
Såvel Anders Borgen som Uffe Thorndahl fik i øvrigt bagefter (omfattende) spalteplads til at fremføre deres synspunkter vedrørende Bådelaugets annonce, hvorimod Bådelauget ikke fik lejlighed til at gøre vælgerne opmærksom på, at disse svar var vildledende.
Denne form for pressedækning inden kommunevalget har undret Bådelaugets bestyrelse en del, så vidt som at den efterlader vælgerne med et andet billede af de faktiske forhold, end der er belæg for.

Åbent brev til kommunalbestyrelsen i Hørsholm 03.11.2005.

Kære kommunalbestyrelsesmedlem

Vedr. Kommunens repræsentation i Rungsted Havn A/S

Hørsholm Kommune bør trække sin repræsentation i Rungsted Havns bestyrelse tilbage.

Vi vil ved dette åbne brev nedenfor henlede kommunalbestyrelsens opmærksomhed på en række forhold i forbindelse med havnen:

Det kan dokumenteres ved sagsakter, regnskaber og aktindsigt hos Hørsholm Kommune, at pladslejerne i Rungsted Havn har betalt opførelsen af havnen og betaler udgiften til driften af denne.

Indenrigsministeriet har via Det kommunale Tilsyn klart givet udtryk for, at Hørsholm kommune ikke må have den bestemmende indflydelse i havnen, hverken via aktie - eller bestyrelsesposter. Havnebestyrelsens formand Anders Borgen modsætter sig dette påbud fra Indenrigsministeriet. Det er imidlertid ikke alene dette forhold, der får os til at rette denne henvendelse.

En lang række af havnens årsregnskaber er bortkommet.

Bestyrelsen har opkøbt aktier til fordel for Hørsholm Kommune og til priser, som ikke er i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Derved er havneselskabet påført et tab. Aktierne er opkøbt i stilhed ved personlig henvendelse til aktionærerne på bestyrelsens initiativ, uden at der foreligger generalforsamlingsbeslutning.

Efter at aktierne er hjemkøbt for havneselskabets penge opføres de efterfølgende som kommunens beholdning og anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det korrekte antal kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af havnebestyrelsen indberettes ikke til myndighederne.

Der foretages en kapitaludvidelse til fordel for kommunen uden om lovgivningens bestemmelser, idet kommunen ikke har nogen aktier, hvilket er en forudsætning for at ny aktiekapital kan tegnes.

Der udarbejdes forkerte årsregnskaber.

Udgifterne i havnen er i de seneste år steget markant, med den virkning at havnelejen er sat drastisk op. Bestyrelsen har på selskabets generalforsamling nægtet at gøre rede for stigningerne, hvilket er i strid med aktieselskabslovens bestemmelser.

Vi frygter også at disse stigninger skyldes en bombastisk advokatbistand. Som et eksempel ses det af seneste årsrapport, at det har kostet 100.000 kr. alene for at udvide aktiekapitalen med 400.000 kr.

Vi har ikke nævnt de fejl, som er begået af tidligere tiders bestyrelser, men det er ganske klart for os, at de nuværende medlemmer, som er udpeget af Hørsholm Kommune, ikke varetager selskabets interesser, således som det er deres pligt i henhold til aktieselskabsloven.

Vi betragter det som en skærpende omstændighed, at flere af de pågældende bestyrelsesmedlemmer tillige sidder i kommunalbestyrelsen og at de iflg. Statsamtet sidder ulovligt i havnens bestyrelse.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Rungsted Bådelaug

Rungsted Kyst den 3. november 2005

I "ugebladet" 9. november 2005 side 28 og 29 udtaler Formanden for Rungsted Havns bestyrelse Anders Borgen og Borgmester Uffe Thorndahl, at vore påstande i det åbne brev til kommunalbestyrelsen i Hørsholm af 3. november 2005 er forkerte. Vi har naturligvis dokumentation for rigtigheden af vore påstande.

Bestyrelsen den 9.11.2005

Læserbrev til Frederiksborg Amts Avis - af Peter Hviid Josephsen 02.11.2005:

Frederiksborg Amts Avis
Hovedgaden 37B
2970 Hørsholm
Att. Kris

Hørsholm den 2. november 2005

Rungsted Bådelaug ikke lun på havneformanden

Svar på indlæg fra Anders Borgen - Havneformanden ikke lun på en fond.

Formanden for bestyrelsen for Rungsted Havn A/S Anders Borgen har nu vendt på en tallerken i havnesagen, men kan vi stole på det? I 2003 foreslog Anders Borgen, at kommunen skulle trække 40 mil ud af Rungsted havn A/S. Nu mener han ikke, der skal trækkes penge ud af havnen. Andre af de af kommunen udpegede medlemmer af bestyrelsen for Rungsted Havn A/S havde som deres hovedformål med havnen, at den skulle sælges for op til 400 mil kr. Disse tanker er nu også forstummet.

Anders Borgen oplyser i sit indlæg, at en omdannelse af havnen til en fond er besværlig. Anders Borgen har desværre ikke sat sig ind i, hvilken løsning den lille arbejdsgruppe omkring havneproblematikken er kommet frem til. Planen var, at Hørsholm Kommune skulle overdrage de aktiver, som bådejerne bestrider kommunen har, til en fond og at fonden så i stedet for kommunen skulle have majoriteten i Rungsted Havn A/S. Denne løsning er ganske enkel og den er neutral i forhold til havnens værdier. Havnen forbliver folkeeje og vi undgår, at skiftende lokalpolitikere spekulerer i havnen som en pengemaskine.

Anders Borgen er selv af den opfattelse, at Rungsted Havn er en af Danmarks bedst drevne havne, men kan vi stole på det? Så vidt vi kan udregne, så har Anders Borgen i år 2004 brugt op imod 25 % (over 400.000) af den af bådejerne indbetalte havneleje til advokatomkostninger. Disse advokatomkostninger er ikke anvendt for at gavne havneselskabets formål, men alene disponeret for at forsvare kommunens ejendomsret til havnen. Rungsted Bådelaug har som aktionær i Rungsted Havn A/S forsøgt at få oplyst hvorledes udgifterne i havnen bliver disponeret, men Anders Borgen har i strid med aktieselskabslovens bestemmelser nægtet at give oplysninger om havnens udgifter. Dette tager vi som et tegn på, at der er noget galt.

Havneformanden oplyser, at såvel havnens som kommunens advokater er overbeviste om at kommunen er havnens rette ejer. Dette er ukorrekt. Advokaterne er for borgernes - og bådejernes penge blevet bedt om at argumentere for kommunens ejerskab og denne advokataktivitet har foreløbig kostet flere millioner.

Anders Borgen respekterer ikke bådejerne og kalder dem for "særinteresser". Imidlertid er det kun bådpladslejen der sættes i forhold til havnens udgifter, havnens andre indtægter er faste og ikke afhængige af driften. Derfor er bådejerne de eneste, der har en reel interesse i, hvorledes havnens udgifter bliver disponeret og vi er utilfredse med, at så stor en del af havnelejen går til unødvendige advokatomkostninger.

Anders Borgen slår i sit indlæg til lyd for, at Hørsholm Kommune bare skal overhøre Statsamtets tilkendegivelse af, at Hørsholm Kommune ikke må have den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Vi mener ikke, at det er acceptabelt, at et medlem af kommunalbestyrelsen opfordrer til at landets love ikke overholdes.

Rungsted Bådelaug ønsker, at Hørsholm Kommune efterlever Statsamtets tilkendegivelse og trækker nogle af sine mange bestyrelsesmedlemmer ud af havnen. Alternativt vil vi opfordre til, at kommunen indsætter en anden bestyrelse, som respekterer sejlernes interesser.

Peter Hviid Josephsen

Formand for Rungsted Bådelaug

Læserbrev til ugebladet - af Finn Rolf Jacobsen

Finn Rolf Jacobsen
Spættevej 8
2970 Hørsholm
finnrolf@post5.tele.dk
30.okt. 2005

Til Ugebladet, att. Morten Timm

Læserbrev

Overskrift: Uenighed i den konservative gruppe bremser havneløsning!

Efter lange tiders anstrengelser er der nedsat en politikergruppe på 4 personer med repræsentanter for de tre partier i kommunalbestyrelsen til at arbejde med havnesagen.
Gruppen har haft ret positive drøftelser med repræsentanter for KDY og Rungsted Bådelaug om en løsning af havnens fremtidige organisation.

Desværre er drøftelserne standset på grund af uenighed i den konservative gruppe, som det fremgår af flere artikler her i Ugebladet og i Amtsavisen.
Særlig uheldige er udtalelserne af havnens bestyrelsesformand i amtsavisen den 23. oktober.
Her foreslår Anders Borgen, at kommunen tilsidesætter indenrigsministeriets lovmæssige påbud om at kommunen ikke må have flertal i et A/S, hverken i aktiekapital eller i bestyrelse.
Det er ellers opfattelsen, at kommunalbestyrelsen er indstillet på at efterkomme tilsynets krav om en ændring, således at den pågældende lov efterleves.

På vegne af mange bådejere og sejlere sendes her en appel om, at de konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer seriøst medvirker til en realistisk og for havnens brugere acceptabel løsning nu, da der er en positiv stemning i flere partier for at få dette løst.

En erhvervsdrivende fond, som på betryggende vis kan varetage både brugernes og almenhedens interesser i havnen, er nævnt som en reel mulighed, med det eksisterende havneselskab som driftsselskab, ejet af fonden.

Tænk på Piet Hein, let omskrevet:

Lille havn, lille havn, lille havn ved vejen
Hvis er du? Hvis er du?
Jeg er s´gu min egen.

Medlemsorientering

30.10.05

Kære medlem

Status kort fortalt:

Som nævnt på vor generalforsamling i marts har statsamtet over for Hørsholm Kommune tilkendegivet, at kommunen ikke må have den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Denne indflydelse strider mod de kommunale love. Dette kombineret med at enhver tanke fra politisk side om, at havnen skal sælges for højeste bud, eller havnen skal give udbytte til kommunen er forstummet gør, at vi langt hen ad vejen har fået medhold i vore synspunkter.

Vi mangler dog stadig at opnå indflydelse på, hvorledes havnen skal drives. En indflydelse, som vi efter vor egen opfattelse er berettiget til, da det er os der betaler havnens udgifter. Vore modstandere i de politiske kredse samt i havnens bestyrelse kæmper videre for at bevare kommunens dominerende indflydelse, selvom kommunalbestyrelsen har udtalt, at den ikke vil gå imod Statsamtets afgørelse.

Vi i bestyrelsen er glade for, at bådejerne nu fra politisk side bliver betragtet som en faktor i havnesagen og at man lytter til vore synspunkter. Mange politikere har stadig en forkert eller ingen holdning til sagen, men dette skyldes sikkert i de fleste tilfælde manglende tid til at sætte sig ind i baggrunden.

Vi har fået kontakt til politikerne

Siden foreningens generalforsamling 31. marts 2005 har bestyrelsen udadtil holdt lav profil. Vi følte, at nu da Statsamtet havde meddelt Hørsholm kommune, at kommunen ikke måtte have den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S og vi samtidig følte, at interessen for at gøre havnen til kommunens pengemaskine var forstummet, var tiden inde til, at vi lod situationen modne uden vor indblanden.

Lige inden sommerferien fik Rungsted Bådelaug så en henvendelse fra borgmester Uffe Thorndahl, som meddelte, at han havde nedsat et mindre udvalg af nogle af økonomiudvalgets medlemmer for om muligt at finde frem til en varig løsning for havnen.

Uffe Thorndahl havde indkaldt viceborgmester Thorkild Gruelund fra C, Peter Antonsen fra Borgerlisten og Ib Lunde Rasmussen fra V. Rungsted Bådelaug mødte med formanden Peter Hviid Josephsen og næstformanden Jan Britze. Herudover blev KDY repræsenteret af formanden David Holm og Finn Rolf Jacobsen.

Politikerne er delt i sagen om Rungsted havn

Vi har haft 4 møder med lidt skiftende deltagelse. Alle møderne har været positive og vi har været meget tæt på at kunne fremlægge en skitse til en fondsløsning for havnen. Det lykkedes ikke, hvilket primært skyldtes at Ib Lunde Rasmussen ikke kunne gå ind for en fond. Ib Lunde Rasmussen kunne heller ikke oplyse hvilken lovlig konstruktion han så kunne gå ind for. Fra konservativ side blev det oplyst, at det var svært at få baglandet med. Derfor kunne der ikke opstilles et egentligt beslutningsforslag. Borgerlistens syn på havnesagen ligger tættest på vores og vi ville formentligt nemt kunne enes med borgerlisten om en varig løsning.

Under møderne har David Holm med stor energi og autoritet støttet bådejerne .

Venstres Ib Lunde Rasmussen er efterfølgende blevet ekskluderet af partiet og vi har derfor taget kontakt til Anne Ehrenreich og haft en drøftelse af havnens forhold. Anne Ehrenreich opstiller for Venstre, og vi har tiltro til, at hun efter eventuelt at have fået en plads i kommunalbestyrelsen vil stå for en fornuftig havnepolitik. Anderledes forholder det sig med Søren Carlsen, der ligeledes opstiller for Venstre. Søren Carlsen har for nylig i et læserbrev erklæret sin støtte til, at kommunen skal bevare sin dominerende indflydelse i havnen. Søren Carlsen kalder bådejerne for "den magtfulde sejlerlobby". I Bådelauget opfatter vi denne benævnelse absolut negativt og Søren Carlsen har, som de fleste af vore modstandere, ikke sat sig ind i havneproblematikken. Vi tror ikke på, at Søren Carlsen har dækning i partiet for sine udtalelser.

Se vor udgave af skitsen til en fondsløsning på vor hjemmeside .

Politikerne er således endnu ikke nået til en konklusion og Uffe Thorndahl har derfor indkaldt til en temaaften på rådhuset, hvor kommunalbestyrelsen, havnebestyrelsen, Rungsted Bådelaug og KDY er repræsenteret. Dette bliver nok det sidste, der foregår i havnesagen inden valget.

Modstanderne af en fondsløsning mener kommunen forærer havnen væk.

Mange politikere har stillet spørgsmålstegn ved fondsløsningen, fordi de er bange for at forære kommunens ejendom væk. Det er hævdet, at kommunen ikke får Statsamtets tilladelse til at indskyde aktiekapitalen som fondskapital uden at få noget til gengæld. For at foregribe den situation har Rungsted Bådelaug rettet henvendelse til Statsamtet og bedt om en udtalelse. Skrivelsen kan ses på vor hjemmeside.

Havnens bestyrelse modarbejder Rungsted Bådelaug

I havnens bestyrelse sidder stadig nogle af de skarpeste modstandere af bådejernes synspunkter. På havnens generalforsamling år 2005 nægtede bestyrelsens formand Anders Borgen igen at oplyse, hvorledes havnens udgifter bliver disponeret. Dette til trods for at han derved både tilsidesætter aktieselskabslovens bestemmelser om bestyrelsens oplysningspligt på generalforsamlingen og den kommunale styrelseslov og lov om offentlighed i forvaltningen. Vi betragter det som helt uacceptabelt, at Anders Borgen, på trods af at han har fået meddelt, at kommunen ikke må have den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S alligevel bruger denne bestemmende indflydelse til at overtræde lovgivningens bestemmelser.

Anders Borgen har som led i sin valgkamp fået offentliggjort et læserbrev, i hvilket han benævner bådejerne som særinteresser i havnen. Det oplyses i læserbrevet, at der er mange andre, som betaler til havnen, og der nævnes ejendomsbesiddere, erhvervsliv og gæstesejlere, så bådejerne er kun en mindre gruppe. Vi kan ikke acceptere sådanne betragtninger. Erhvervsliv og ejendomsbesiddere betaler en fast pris, som de har forhandlet sig til. Bådpladsejerne bliver opkrævet for forskellen mellem samtlige udgifter og de faste indtægter. Det er kun bådpladsejerne, der er afhængige af, hvordan driften foretages. Alle de dispositioner, der bliver foretaget, bliver således direkte opkrævet hos bådejerne.

Vi er ikke tilfreds med havnens formand.

Havneformanden meddeler endvidere i sit læserbrev, at Rungsted Havn er en af landets bedst drevne havne. Det vil vi sætte spørgsmål ved. Vi kender ikke nogen anden havn, hvor advokatomkostningerne udgør så stor en del af havnelejen som i Rungsted Havn. Vi kan læse i årsrapporten for 2005, at det alene har kostet kr. 100.000 i advokatomkostninger at udvide aktiekapitalen med kr. 400.000. På havnens generalforsamling mødte Anders Borgen op med hele 2 advokater. Rungsted Havn fortjener en formand, som kan gå til møde, uden at han skal flankeres af 2 advokater.

Rungsted Bådelaug har heller ikke glemt, at Anders borgen i tidligere år har misbrugt kommunens lovstridige indflydelse i havneselskabet til, for sejlernes penge, at opkøbe aktier. En transaktion som har kostet havneselskabet et tab og som alene havde det sigte, at gøre selskabet salgsklart til fordel for kommunen.

Undertegnede har fundet det nødvendigt, at udarbejde et svar på omtalte læserbrev. Det kan ses på hjemmesiden.

Det er vort håb at vore medlemmer hermed, og ved brug af vor hjemmeside, er blevet orienteret om den nuværende situation. Skulle der være nogle, som ikke kan gøre brug af hjemmesiden, men ønsker bilagene tilsendt, bedes de ringe undertegnede op eller sende en mail.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen

Formand

Skrivelse til Københavns Statsamt

Statsamtet i København Hejrevej 43 2400 København NV

Att.: Chefkonsulent Hanne Wittrup / fuldmægtig Jette Eikrem

Hørsholm den 25. oktober 2005

J. nr. 2003-613/221 - Rungsted Havn

De involverede parter arbejder for tiden på at finde en varig løsning for Rungsted Havn. Løsningen skal kunne skrinlægge striden om Hørsholm Kommunes ejerskab til aktiemajoriteten i Rungsted Havn A/S samt ejerskabet til de tilhørende jorder. Løsningen skal endvidere kunne opfylde kravet om at Hørsholm Kommune ikke må have den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S.

En del lokalpolitikere samt Rungsted Bådelaug er enige om, at en passende løsning kunne være, at Hørsholm Kommune uden beregning overdrog de omstridte aktier til en fond, som skulle ledes af en bestyrelse bestående af bådejere, sejlklubber og Hørsholm Kommune, fordelt således at kommunen ikke får majoriteten. Fondens formål skal alene være, gennem sit ejerskab af Rungsted Havn A/S at sørge for, at havnen fortsat drives som et non-profit foretagende og at havnen bevarer sin værdi som rekreativt område til glæde for brugerne og offentligheden.

I forbindelse med fondsløsningen er det meningen, at tinglysningsforholdene til havnens jorder bringes i overensstemmelse med adkomstdokumentet (pumpetilladelsen fra 1971), således at de oppumpede arealer tinglyses i navnet Rungsted Havn A/S.

En del kommunalpolitikere er betænkelige ved fondsløsningen idet de frygter, at Statsamtet ikke vil tillade, at kommunen overdrager aktierne til fonden uden beregning. Havnen er i forbindelse med § 17 stk. 4 rapporten blevet vurderet til omkring 80 mil og det frygtes at Statsamtet derfor vil forlange en betaling til Hørsholm Kommune i denne størrelsesorden i forbindelse med fondsdannelsen.

Vi skal i den anledning anmode Statsamtet om en udtalelse om følgende:

1. Vil Statsamtet gøre indsigelse, hvis kommunens aktier til nominelt kr. 600.000 indskydes som fondskapital?

2. Vil Statsamtet gøre indsigelse, hvis tinglysningen af de oppumpede arealer ændres således, at arealerne tinglyses i havneselskabets navn?

3. Har Statsamtet bemærkninger i øvrigt til den skitserede løsning?

Der henvises til den foreliggende korrespondance samt til de tidligere indsendte bilag og vi skal særligt bemærke følgende:

Ad 1. Værdiansættelse af aktierne.

Som det er Dem bekendt, er kommunens aktiebesiddelse bestridt af Rungsted Bådelaug. Hørsholm Kommune har derimod betragtet sit indskud fra 1918 på kr. 200.000 som en aktie og med baggrund i den, har det kommunale flertal trods protester fra alle mindretalsaktionærerne foretaget en kapitaludvidelse, således at kommunen fik udvidet sin nominelle aktiekapital fra 200.000 til 600.000. Udvidelsen foregik ved gældskonvertering, således at kommunen ikke betalte for de nye aktier.

Ved vurderingen skal der tages hensyn til, at Rungsted Havn A/S i henhold til sine vedtægter ikke må udbetale udbytte udover en normal forrentning af den nominelle aktiekapital. Renterne kan ikke akkumuleres. Selskabet har i øvrigt aldrig i tiden siden stiftelsen 1918 udbetalt udbytte. Af vedtægterne fremgår endvidere, at der i tilfælde af likvidation ikke må tilgå aktionærerne mere end den nominelle aktiekapital. Resten af selskabets egenkapital skal anvendes til Havnen i Rungsted.

Endelig skal vi påpege, at kommunen efter vor opfattelse ikke må drive erhvervsvirksomhed med gevinst for øje. Aktierne i Rungsted Havn A/S kan derfor ikke have nogen værdi for Hørsholm Kommune, men må betragtes som et tilskud til havnen, både det oprindelige tilskud, men også gældskonverteringen på 400.000.

Ad1. Værdiansættelsen af jorden.

Da Statsamtet tidligere har oplyst, at Statsamtet ikke kan tage stilling til ejerskabet, skal vi ikke kommentere dette forhold. De oppumpede arealer består hovedsagelig af den store parkeringsplads i midten af havnen samt offentlig vej. Herudover er der mindre grundstykker, som af Rungsted Havn A/S er udlejet til diverse restaurationsbyggeri m.v. Der er os bekendt ingen bygninger med i tinglysningen. Arealerne i molerne er ikke matrikuleret.

Der er på hele arealet tinglyst en gratis brugsret til fordel for Rungsted Havn A/S til år 2045.

Selvom havnens areal var ejet af Hørsholm Kommune, så kunne kommunen altså ikke forvente indkomst herfra før i år 2046 og selv da ville en forlangt leje være tvivlsom, da det jo er ubestridt, at Rungsted Havn A/S har betalt for tilblivelsen af arealerne.

§ 17 stk. 4 rapportens vurdering

Både rapporten og vurderingen er i Statsamtets besiddelse.

Vurderingen er foretaget efter "ejendomsmæglerprincippet". Man vurderer hvor meget smertegrænsen er for bådpladslejen, herfra fratrækker man vurderede driftsudgifter og det resterende overskud kapitaliseres i overensstemmelse med det eksisterende renteniveau.

Denne metode er god, hvis man skal vurdere salgsprisen på en udlejningsejendom, men den kan ikke bruges i forbindelse med Rungsted Havn.

Hverken Hørsholm Kommune eller nogen anden vil kunne forvente at få lov til at drive Rungsted Havn med gevinstmaksimering for øje. I den oprindelige byggetilladelse fra 1971 har Trafikministeriet betinget sig ret til at skulle godkende et eventuelt salg af havnen og Trafikministeriet har ligeledes betinget sig ret til at få havnetaksterne forelagt til godkendelse.

Rungsted Bådelaug står til disposition, hvis De måtte have spørgsmål til denne henvendelse eller ønske yderligere dokumentationer.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen

Formand

(Bilag: Havnens nye vedtægter).

Læserbrev i UGEBLADET 28.10.2005

Svar til Anne Ehrenreich og Karsten Eckert vedr. Rungsted Havn I spørger, hvor svært kan det være at få den i havn.

Svaret er, det er ganske let, men det kan ikke ske ved voldgift, som I foreslår.

Bådejerne, som betaler for havnen, kan ikke være part i en voldgiftsag. Rungsted Havn A/S kan heller ikke, da selskabet grundet kommunens dominerende indflydelse ikke kan forventes at have en anden mening end kommunen. En voldgift er en rasende dyr måde at få løst en konflikt på og der er allerede brugt nok af borgernes penge på jurister i havnesagen.

Juraen i havnesagen er i øvrigt ganske enkel. Hørsholm kommune har i 2004 brugt sin dominerende indflydelse i Rungsted Havn A/S til at konvertere et tilskud fra 1918 på kr. 200.000 til aktiekapital. Ejendomsretten til havnens arealer mener kommunen at have erhvervet, ved at lade de oppumpede arealer til den nye havn sammenlægge med kommunens strandgrund i stedet for at lade arealerne tinglyse i havneselskabets navn. Rungsted Havn A/S har adkomstdokument til arealerne i form af pumpetilladelsen og selskabet har betalt den fulde byggesum.

Hørsholm Kommunes aktiver i Rungsted Havn er således bragt til veje gennem misbrug af kommunens dominerende indflydelse i havneselskabet. En indflydelse, vi som i dag kan konstatere er lovstridig, da Statsamtet i foråret 2005 meddelte kommunen, at den ikke måtte have majoriteten i Rungsted Havn A/S

En fondsløsning er derfor den bedste løsning. Det er vel ganske rimeligt, når baggrunden tages i betragtning, at både aktier og arealer indskydes i en fond. Kommunen giver ikke noget til nogen, da kommunen ret beset aldrig har haft nogen værdier i havnen. De oprindelige ejere, fiskere og bådejere fra 1918 er døde og borte nu og med dem havnens aktiekapital. Lad havnen igen blive folkeeje i form af en fond. Almenhedens interesser i havnen som rekreativt område kan sagtens tilgodeses gennem fondens vedtægter.

Peter Hviid Josephsen

Formand for Rungsted Bådelaug

Referat af ordinær generalforsamling 31. marts 2005

Rungsted Bådelaug. Afholdt torsdag den 31. marts 2005 kl. 19.30-21.05 på Rungsted Skole

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf.

4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf.

5. Fastlæggelse af kontingent.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg af bestyrelse

8. Valg af revisor og suppleant

9. Eventuelt

Til 1. Valg af dirigent

Formanden Peter Hviid Josephsen bød velkommen og foreslog advokat Sven Olhoff som

dirigent, hvilket blev vedtaget.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.

Til 2. Bestyrelsens beretning

Dirigenten gav ordet til bestyrelsens formand for aflæggelse af beretning.

Formanden indledte med at udtale, at det udadtil ikke så ud, som om der var sket ret meget,

men det skrider mod en løsning, som der indadtil i bestyrelsen har været arbejdet hårdt på i det forløbne år.

KDY`s nyvalgte bestyrelsesmedlemmer til havnebestyrelsen Finn Rolf Jacobsen og

Finn Henriksen påbegyndte deres arbejde her ved generalforsamlingen den 5. maj 2004.

De er endvidere bestyrelsesmedlemmer i Bådelauget.

Formanden fremhævede det gode samarbejde med KDY, der helt støtter Bådelaugets arbejde

med havnesagen.

Formanden gennemgik herefter sagsforløb og hændelser siden sidste generalforsamling.

1. Havneselskabet er som forventet blevet ændret fra garantiselskab til aktieselskab.

2. På havneselskabets ekstraordinære generalforsamling protesterede bådelauget over kapitalforhøjelsen, der foretoges på grundlag af en ikke eksisterende aktie. Der var forinden indgivet klage til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

3. På havneselskabets ordinære generalforsamling den 5. maj 2004 måtte det konstateres, at regnskabet ikke var klar til tiden, fejlagtigt med manglende oplysning om kommunens påståede ejendomsret, anlægsnoten forkert og det blev nægtet at give oplysninger, hvilket er i strid med aktieselskabslovens § 76 m.m.. Skrivelse til havneselskabets revisor som endnu ikke er besvaret.

4. Korrespondance med havnen af 21. juni om bl.a. havnens arealer. Ser med spænding frem til det nye regnskab for 2004.

5. Havneselskabets bestyrelse er pålagt tavshedspligt jævnfør forretningsordenen.

6. På kommunalbestyrelsesmødet den 13. september var der fra administrationen forelagt tre løsningsforslag for havnens fremtidige organisation der i korthed gik ud på:

a) Havnen fortsætter som A/S og kommunen kan få indtægt af havnens overskud.

b) Som a), men havnen køber havnearealet af kommunen for 10 mill.kr.

c) Havnen overføres til en fond.

Borgmesteren foreslog løsning a. Efter borgmesterens moraltale overfor tilhørende, der overvejende bestod af bådelaugsmedlemmer, blev forslaget ved hjælp af to suppleanter hos de konservative, et konservativt kommunalbestyrelsesmedlem, Borgerlisten og Venstre ikke vedtaget, og punktet blev taget af dagsordenen.

7. Efter henvendelse fra Rungsted Bådelaug svarede Kort- og Matrikelstyrelsen den 14. oktober 2004, at de intet kunne gøre vedrørende den fejlagtige tinglysning af de indvundne havnearealer til Hørsholm Kommune, idet de i sin tid havde handlet efter ordre fra landinspektøren. De henviste til nu at foretage en korrekt udstykning.

8. Med Statsamtets afgørelse om Trommen den 14. februar 2005 blev der samtidigt sendt et varsel om Rungsted Havn. Indenrigsministeriet har pålagt Statsamtet at sørge for, at Hørsholm Kommune ikke har den bestemmende indflydelse på Rungsted Havn A/S.

9. Efter adskillige henvendelser til Trafikministeriet, nu Trafik- og Energiministeriet, svarer ministeriet den 4. marts 2005, at de igen har tilskrevet Hørsholm Kommune, at denne skal overholde bestemmelserne i tilladelsen til anlæg af ny havn i1971, altså at havnens aktiver ikke må afhændes til andre uden ministeriets tilladelse. Samtidig spørger ministeriet i et brev til Kort- og Matrikelstyrelsen, hvordan man kunne tillade det opfyldte areal inddraget under et areal tilhørende andenmand.

10. Notat fra kommunens advokat Klavs Graversen om mulige løsninger, efter at Indenrigsministeriet har grebet ind i sagen, var af uransagelige veje kommet i formandens besiddelse. De mulige løsninger: 1) Kommunen anlægger sag mod Indenrigsministeriet, idet kommunen fastholder, at havnen kan drives som et aktieselskab, hvori kommunen har aktiemajoriteten. 2) Havneselskabet opløses og bliver herefter en kommunal institution. 3) Havnen etableres som en fond. 4) Kommunen kan vælge at sælge sine aktier til private.

11. Havnetaksternes stigning blev begrundet med de store nuværende og forestående vedligeholdelsesarbejder.

12. Der blev redegjort for formandens deltagelse i dels den konservative vælgerforenings generalforsamling og dels venstres tilsvarende.

13. Der blev skitseret to løsningsforslag for havnens fremtidige status: 1) bevare aktieselskabet , bådejernes indskud bliver aktiekapital, hvorved bådejerne har 51 % af aktierne , kommunen 49 % . Herved overholdes indenrigsministeriets påbud om, at kommunen ikke må have en dominerende indflydelse på havneselskabet 2) havnens kapital indskydes i en Fond, der driver havnen uafhængig af kommunen.

Der var følgende kommentarer til beretningen:

1. Madsen - Mygdal udtalte, at sagen var en gang på stedet, bestyrelsen udviser for stor tålmodighed. Vi bliver tørret af fra den ene myndighed til den anden. Vi skal frempresse en afgørelse, evt. ved en stævning. Hvem er vor jurist og hvad vil han gøre?

Formanden oplyste, at vore advokater er Lett, Vilstrup og Partnere, advokat Ulf Andersen, der er en af vore førende kommunalretlige eksperter og Artur Bugsgang , der er selskabsretlig specialist. Vores responsum, udarbejdet af advokaterne juni 2004, se hjemmesiden www.rungsted-baadelaug.dk ., har nok medført, at vi i dag har den afgørelse, at kommunen ikke må have en bestemmende indflydelse i havneselskabet. Rådet fra advokaterne er ikke nu at starte en retssag.

Ole Hasselbalch redegjorde for, hvorfor man ikke nu kunne starte en sag og erklærede sig enig i vore advokaters anbefaling.

2. David Holm, KDY`s formand, fremhævede det gode arbejde KDY`s repræsentanter gjorde i havnebestyrelsen og fremhævede det gode samarbejde mellem KDY og Bådelauget, der fungerede forbilledligt. Fremhævede overfor Madsen – Mygdal, at Bådelauget gjorde rigtigt i ikke at fremprovokere en retssag, og roste bestyrelsens gode arbejde. Anmeldte Jette Ankerstjernes bog om Rungsted Havn meget positivt efter endelig at fået tid til at læse den færdig på sin netop afholdte ferie.

Til 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf.

Regnskabet der var vedlagt indkaldelsen til generalforsamlingen blev gennemgået af

Kassereren Finn Henriksen. Posten på 63.182 kr. var alene advokatomkostninger, ikke

sagsomkostninger. Regnskabet blev godkendt med akklamation.

Til 4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf.

Dirigenten gav ordet til kassereren for forelæggelse af det med regnskabet udsendte budget.

Kassereren gennemgik budgettet der viste, at det var nødvendigt at indregne en

kontingentstigning på 50 kr.. Budgettet blev godkendt.

Til 5. Fastlæggelse af kontingent.

Kontingentet med en stigning på 50 kr. til i alt 250 kr. blev godkendt med akklamation.

Til 6. Behandling af indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag.

Til 7. Valg af bestyrelse

Dirigenten opfordrede på bestyrelsens vegne til, at der meldte sig suppleanter. Formanden begrundede det med at da det var en vanskelig sag , var det nødvendigt, at suppleanter fik lejlighed til at arbejde sammen med den nuværende bestyrelse, inden de eventuelt tog over ved næste generalforsamling.

Pause. Dirigenten meddelte 5 min. pause til at forsamlingen kunne tænke over mulige emner.

Da der ikke umiddelbart meldte sig emner anmodede dirigenten accept af, at bestyrelsen i løbet af året indtil næste generalforsamling supplerede sig med emner. Dirigenten foreslog på opfordring fra salen at den siddende bestyrelse

Peter Hviid Josephsen formand

Jan Britze næstformand

Finn Henriksen kasserer og medlemskartotek

Finn Rolf Jacobsen

Louis Schnakenburg

Ole Hasselbalch, bestyrelsens dirigent og juridiske videnbagland præsenterede sig, hvilket herefter skete fra talerstolen.

Bestyrelsen genvalgtes.

Til 8. Valg af revisor og suppleant

Revisor Carl Michael Ilving og revisorsuppleant Jette Ankerstjerne genvalgtes.

Til 9. Eventuelt

Formanden fremførte, at vi havde et godt samarbejde med KDY`s repræsentanter i Havnebestyrelsen , men at det var hårdt arbejde for dem.

Formanden besvarede en forespørgsel fra salen om, hvad kommunesammenlægningen ville betyde med at sige: Ved en”Øresundskommune”, Fredensborg- Humlebæk, Karlebo, og Hørsholm kommuner, kom der 4 havne i en sådan kommune, som man vel nok måtte se på under et.

Formanden fremlagde på vegne af et medlem et forslag om at danne en forsikringsforening med gensidig hæftelse, tilsvarende en sådan i Århus, med det formål at undgå bådskatten. Fra salen blev udtalt, at der var erfaring for, at en udbetalt erstatning blev indkomstbeskattet. En deltagende erhvervssejler frarådede en sådan ordning med erfaring fra en gensidig forsikringsordning for erhvervsfartøjer. Kjeld Søderlund oplyste fra salen, at Dansk Sejlunion var nær ved at få overtalt regeringen til at opgive bådskatten.
Forslaget fandt ikke tilslutning.

For at forbedre arbejdsforholdende for KDY`s repræsentanter i havnebestyrelsen og muliggøre en bedre forståelse af havnebestyrelsens arbejde, anmodede næstformanden, med dirigentens tilladelse, om forsamlingens tilslutning til følgende udtalelse:

Havnebestyrelsen for Rungsted Havn A/S opfordres til at være åben om sit arbejde og informere havnens bådejere i fuldt omfang herom og ikke som nu, hvor den lukkede arbejdsform udadtil giver en meget negativ attitude.

hvilket blev givet med akklamation.

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen kl. 21.05, og formanden takkede dirigenten for en god indsats.

Der deltog 132 medlemmer.

Referent: Jan Britze Dirigent: Advokat Sven Olhoff

Medlemsorientering 6. oktober 2004

21.10.04

Kære medlemmer

Status på havnesagen er i dag følgende:

Det kunne være gået rigtigt galt, hvis sejlerne ikke havde trådt i karakter i 2002 og havde etableret Interesseforeningen (nu Bådelauget). Men det kunne også være gået bedre.

Vor målsætning har hele vejen igennem været, at havnen fortsat skal drives, som den har været drevet siden 1923, nemlig som almennyttig. Hidtil har Hørsholm kommune ikke været i stand til at ændre afgørende ved denne ordning. Men vi har endnu ingen garanti for, at det ikke vil ske.

Hørsholm kommune har således gennem længere tid proklameret, at havnesagen skulle løses efter sommerferien 2004. I overensstemmelse hermed var havnen på kommunalbestyrelsens dagsorden den 13. september i år.

Borgmester Uffe Thorndahl præsenterede her i samråd med kommunens administration 3 alternativer for kommunalbestyrelsen:

A. Havnen fortsætter som i dag, men bådpladslejen forhøjes og det herved fremkomne overskud anvendes enten til løsning af nye opgaver, som overføres til havnen, eller udbetales som udbytte til aktionærerne (læs Hørsholm Kommune).

B. Som A plus havnearealet sælges til Rungsted Havn A/S

C. Ejerforholdet til Rungsted Havn A/S overføres til en fond.

Bådelaugets holdning til alternativerne er følgende:

Alternativ C kommer fra Borgerlisten, men det er svært at tage stilling til, fordi Borgerlisten ikke konkret har oplyst, hvorledes denne fondsdannelse skulle foregå. Der foreligger heller ingen klar tilkendegivelse af, hvilke pengebeløb Hørsholm Kommune eventuelt skulle have ved denne fondsdannelse. Der kunne ikke skabes enighed om dette punkt.

Alternativ B forudsætter, at havnens arealer, som kommunen fejlagtigt har fået tinglyst i kommunens navn, sælges til Rungsted Havn A/S. Dette alternativ blev anbefalet af kommunens administration, formentligt under påvirkning af borgmesteren. Forslaget indebærer at havnen skulle tvinges til at tilbagekøbe sit eget areal, hvortil den i øvrigt har fri benyttelsesret indtil 2045. Vi har i vor medlemsorientering af 7. juli 2004 oplyst vor mening om en sådan transaktion, og den fik heldigvis heller ikke kommunalbestyrelsens tilslutning.

Alternativ A var nok, hvad Uffe Thorndahl havde forventet at få igennem. Forud for kommunalbestyrelsens møde havde økonomiudvalget valgt denne løsning. Et valg af alternativ A vil være en generalfuldmagt til kommunen, således at den kan få enhver kommunal opgave i området finansieret over havnelejen. Hverken Uffe Thorndahl eller kommunens administration havde fundet det nødvendigt at informere kommunalbestyrelsen om, at denne fremgangsmåde ville være i strid med havnens vedtægter, kommunalfuldmagten og de betingelser, som Trafikministeriet i sin tid stillede for at give tilladelse til opførelsen af havnen. Under debatten viste det sig, at Uffe Thorndahl ikke fik den fulde opbakning af sine egne konservative medlemmer og det endte med at ingen af de 3 alternativer kunne vedtages.

Kommunalbestyrelsens møde den 13. september viste, at der trods alt er en vis politisk vilje til at behandle bådejerne anstændigt. Lad os håbe denne vilje holder. Lad os også håbe, der bliver politisk flertal for at få havnens brugere ind i havnens bestyrelse. Som det er i dag, er kun de brugere, som er medlem af KDY repræsenteret. Det giver for mange gnidninger og det er ude af trit med dansk demokratisk tradition.

Foreningen arbejder videre med få havnens fremtid sikret. Først og fremmest afventer vi Statsamtets (det tidligere Tilsynsrådet) udtalelse i sagen. Vi har også flere ubesvarede henvendelser til Trafikministeriet. Vi har klaget til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over en beslutning på havnens sidste generalforsamling om gennemførelse af en kapitalforhøjelse, i hvilken forbindelse Hørsholm Kommune blev tildelt ret til at tegne for kr. 400.000 nye aktier. Da vi ikke har anerkendt kommunens aktiebesiddelse, kan vi således ikke anerkende, at kommunen får ret til på grundlag af en sådan påstået besiddelse at tegne nogen del af den nye kapital. Endelig arbejder vi videre på at få tinglysnings- og matrikelforholdene bragt i orden.

Nogle af bestyrelsesmedlemmerne i Rungsted Havn A/S har rejst kritik af vores ordvalg i medlemsorientering af 7. juli 2004. I den anledning har vi ændret ordene "kriminel handling" til "retsstridig handling".

Bestyrelsen

Medlemsorientering 7. juli 2004

12.08.04

Kære medlemmer

Desværre svigtede Anders Borgen de gode hensigter, som han bragte til torvs igennem Ugebladet, hvor han var talsmand for, at havnen ikke skulle sælges, men drives videre som den var blevet drevet, siden den blev bygget.

På havnens ekstraordinære generalforsamling den 16. juni stemte han for at kommunen på baggrund af sin tvivlsomme aktie skulle tegne for yderligere kr. 400.000 aktier. Herved vil kommunen få konverteret sit tvivlsomme ejerskab til gyldige aktier, hvorefter kommunen vil være i stand til at tvangsindløse de øvrige aktionærer og derved tilegne sig havnens værdier.

Hvad endnu værre er, at Anders Borgen efterfølgende har brugt sin indflydelse på at forhindre Rungsted Havn A/S i at få bragt tinglysningen af havnens arealer i orden. Dette uagtet, at han må være bekendt med, at kommunens repræsentanter i bestyrelsen i dette spørgsmål er inhabile og altså ikke har stemmeret.

Det er vor opfattelse at Anders Borgen via denne manøvre vil skabe mulighed for at Hørsholm Kommune kan sælge havnens arealer, som fejlagtigt er tinglyst sammen med kommunens strandarealer til havnen for vurderingen kr. 37.000.000. Hvis dette lykkes, så har Anders Borgen og Uffe Thorndahl fået held med den plan de oprindelig fremkom med i 2001.

Bestyrelsen for Rungsted Bådelaug vil betragte en sådan transaktion for en retsstridig handling og vil gå efter enhver person som sætter sin signatur på en sådan handel, både i kommunen og i havnens bestyrelse. I den anledning har vore advokater tilskrevet de enkelte medlemmer af havnens bestyrelse og meddelt dem, at vi vil gøre dem ansvarlige for ethvert tab havnen og den interessenter måtte lide i den anledning.

Vor sidste indstilling til Statsamtet, tidligere Tilsynsrådet, fra vore advokater er indlagt på nærværende hjemmeside. ( pdf.-fil under "Aktuelt" )

Vi afventer nu Statsamtets udtalelse.

Bestyrelsen

Artikel i UGEBLADET 15.06.04:

Bådelaug bakker op om Anders Borgen

RUNGSTED: Sidste uges nyhed fra kommunalbestyrelsesmedlem og havneformand Anders Borgen om at droppe salget af Rungsted Havn får den fulde opbakning fra Rungsted Bådelaug (tidligere Interesseforeningen).

Det er med en vis optimisme, at vi i Rungsted Bådelaug ser Anders Borgen slå til lyd for, at Rungsted Havn skal køre videre med den konstruktion vi kender i dag, hvor havnen kan hvile i sig selv, men stadig udvikle sig. Det er jo, hvad vi på sejlernes vegne har fremført, så Anders Borgen vil få vor fulde opbakning, siger Peter Hviid Josephsen, formand for Rungsted Bådelaug. Han forventer dog samtidig, at Anders Borgen medvirker til, at der bliver ryddet op i de kaotiske forhold, som har frembragt denne kedelige sag. Det gælder først og fremmest de uafklarede ejerforhold til havneselskabet og den fejlagtige tinglysning af de af havneselskabet byggede landarealer.

- Hvis der ikke bliver ryddet op i disse forhold nu, vil kommende tiders lokalpolitikere igen kunne få den tanke at sælge aktier eller havnearealer, som kommunen ikke ejer, vurderer bådelaugets formand. Peter Hviid Josephsen satser på, at Anders Borgen allerede i dag onsdag vil dokumentere sin gode vilje, når problemstillingerne skal behandles henholdsvis på et møde i havnens bestyrelse og på en ekstraordinær generalforsamling i Rungsted Havn.

(15.06.2004 17:47)

Artikel i UGEBLADET 09.06.04:

Bombe' fra Borgen: Drop salg af havnen

HØRSHOLM: - Lad os droppe havnesagen, indstille alle aktiviteter omkring et kommunalt salg af aktier og lade Rungsted Havn A/S køre videre med den konstruktion, vi kender i dag, og hvor havnen kan hvile i sig selv, siger Anders Borgen.
Af Morten Timm
morten.timm@ugebladet.dk

Helt for egen regningen - uden at have luftet sine tanker for borgmester Uffe Thorndahl, sit politiske bagland endsige havnebestyrelsen - kaster Anders Borgen sig ind i den ophedede havnesag med et forslag, han mener, kan skaffe fred og ro på havnefronten igen. Og det er med begge kasketter på, både som konservativt kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Rungsted Havns bestyrelse.

- Det har vi brug for efter mange års opslidende diskussion, som jeg ikke mener vil føre til nogen harmonisk løsning. Tager man hele forløbet har det fyget med urigtige oplysninger, og det er ikke længere konstruktiv. Det er skruen uden ende, og jeg vurderer, at tiden er inde nu til at sætte et punktum. Til gavn for havnen, sejlerne, byens borgere og kommunen. Jeg kan ikke se, at man nogensinde vil kunne tilvejebringe enighed om et salg, forklarer Anders Borgen om sin overraskende udmelding.

Han er klar over, at det er udtalelser, som kan være benzin på bålet, men omvendt håber han, at det kan være åbningen til en løsning på striden, hvor ingen af parterne (Hørsholm Kommune og Rungsted Bådelaug) står tilbage som taber. Spørgsmålet er blot om der er politisk vilje til det.

- Mit inderste ønske er da at have en havn, der er åben for alle og et stort aktivt for hele byen - modsat en udvikling til et 'Mini-Monaco', hvor det på private hænder bliver økonomien, som bliver styrende for havnens udvikling og ikke miljøet her, slutter Anders Borgen.

(09.06.2004 09:37)

Ekstraordinær generalforsamling

08.06.04

Kære medlem

Rungsted Havn har den 3. juni 2004 indrykket en helsides annonce i Ugebladet med indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling. På denne generalforsamling vil Hørsholm kommune have ændret vedtægterne i Rungsted Havn G/S, formelt med det formål at ændre selskabet til et aktieselskab, som det kræves af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Herunder fremskaffelse af en selskabskapital på kr. 500.000. Uformelt tillige med det formål, at kommunen kan få et legaliseret ejerskab til havnen. Dette legaliserede ejerskab kan kommunen opnå, når den som ønsket får konverteret en del af kommunens tilgodehavende til aktiekapital. Det er ikke kommunens ønske, at sejlerne på tilsvarende måde skal kunne konvertere deres tilgodehavende til aktiekapital.

Annoncen har skabt usikkerhed blandt vore medlemmer, hvilket er forståeligt. Et enkelt medlem har udtrykt tvivl om, hvorvidt bådejerne var aktionærer. Dette kan vi svare klart nej til. Aktionærkredsen bestod oprindeligt af borgere og fiskere, som fik aktier for kr. 88.500. Af disse kender vi nu kun 3 aktier af kr. 100, hvoraf Rungsted Bådelaug har fået den ene stillet til rådighed.

Hørsholm kommune påstår, at deres tilskud fra 1923 på kr. 200.000 er en aktie, hvilket vi bestrider. Kun en domstol kan afgøre om Hørsholm Kommune er aktionær eller ej. Vi har fundet det rigtigst at afvente Statsamtets afgørelse, før vi tager stilling til, om bådejerne skal rejse en sag omkring kommunens eventuelle aktierettigheder.

Rungsted Bådelaug har bedt såvel havnens bestyrelse som kommunen om at afvente Statsamtets behandling af vor klage vedr. kommunens engagement i havnen, inden man gennemfører en kapitalforhøjelse, men hverken kommunen eller havnens bestyrelse har nedværdiget sig til at besvare vor henvendelse. Vi har tillige bedt Statsamtet om at stoppe kommunens forehavende indtil Statsamtet har truffet afgørelse i sagen. Vi håber Statsamtet vil gøre dette.

Rungsted Bådelaug vil være repræsenteret på den ekstraordinære generalforsamling og få vore protester ført til protokols. Herefter vil vi afvente Statsamtets afgørelse.

Rungsted den 7. juni 2004

Bestyrelsen for Rungsted Bådelaug

P. S. Vedlagte blanket kan bruges til at minde de bådejere, som ikke er medlem af Rungsted Bådelaug, om vor eksistens. Lejeforhøjelsen har vi fra § 17 udvalgets rapport.

Præsentation af Finn Rolf Jacobsen der er valgt som den ene af KDY's to repræsentanter i Bestyrelsen for Rungsted Havn.

24.05.04

Jeg er født i 1931 og er civilingeniør. Indtil min pension for et par år siden arbejdede jeg som rådgivende ingeniør (hos Birch & Krogboe i Virum).

Jeg har haft tilknytning til Hørsholm hele mit liv, først som sommerbeboer og siden 1965 som fastboende. Jeg har sejlet i Rungsted lige siden 1946, med egen bådplads fra 1962.

I 60'erne og 70'erne var jeg med til at starte jollesejlads og optimister i RKS. Jeg var i en årrække medlem af RKS'bestyrelse. Desuden har jeg været medlem af KDY siden 1965.

Jeg er medlem af bestyrelsen i den konservative vælgerforening, men i relation til havnesagen optræder jeg som privatperson og repræsenterer ikke en officiel holdning i vælgerforeningen.

Allerede i efteråret 2000 advarede jeg politikerne mod A/S formen, og fra foråret 2002 har jeg konsekvent udtalt kritik af Borgmesterens forslag om at hente penge ud af havnen. Jeg har opfordret ham til at løse problemerne i et åbent samarbejde med havnebestyrelsen og sejlernes organisationer.

I 2003 og 04 har vi samlet en række sejlere og andre interessenter i havnen i en arbejdsgruppe, hvor vi har drøftet forskellige muligheder for løsninger. Referater og forslag er tilgået politikere og havnebestyrelsen, men desværre uden mærkbare resultater.

Siden januar i år har jeg været medlem af bestyrelsen i Rungsted Bådelaug, og jeg har søgt at få politikerne til også at inddrage Rungsted Bådelaug i forhandlingerne, men hidtil har den politiske holdning været helt afvisende. Den seneste udvikling tyder endda på, at kommunen søger at gennemtrumfe det, der kunne ligne en "fjendtlig overtagelse" af havnen.

Jeg mener at de fremførte påstande om, at sejlerne har en lav udgift på bekostning af kommunens øvrige beboere, hviler på et forkert og udokumenteret grundlag. Påstandene om at kommunen ejer havnens areal er ikke juridisk holdbar, og der er ingen lovlig baggrund for at trække anselige beløb ud af havnen til andre kommunale formål. Kommunens påståede million-investeringer i havnen i 60' og 70'erne er ikke dokumenterede.

Min holdning er, at Rungsted Havn fortsat skal fungere som et selvejende non-profit selskab, som den i realiteten har gjort i 80 år, med kommunen som støtte og ikke som modpart.

Havnelejerne skal kun forøges, hvis det er for at sikre og udvikle havnen i fremtiden.

Det vil jeg arbejde for i havnebestyrelsen.

Rungsted Havn A/S
Rungsted Havn 10
2960 Rungsted Kyst
Att. bestyrelsen

Hørsholm den 19. maj 2004

Vedr. tinglysning af havnens arealer

Idet vi henviser til vor tidligere henstilling til havnens bestyrelse om at tage sagen om den fejlagtige tinglysning op over for kommunen, skal vi igen bringe dette emne op.

Det er vor opfattelse, at den siddende bestyrelse har pligt til at varetage havnens tarv og at sikre at havnens værdier er sikret over for tredjemand gennem en korrekt tinglysning.

Vi skal derfor anmode bestyrelsen om at foranledige, at en uvildig advokat på havnens vegne får bragt denne sag i orden.

Skulle de medlemmer, som er udpeget af Hørsholm Kommune eller valgt ved hjælp af kommunens stemmer foranledige, at denne henvendelse igen bliver affærdiget, skal vi gøre opmærksom på, at de kommunerelaterede medlemmer af bestyrelsen i denne sag iht. Aktieselskabslovens § 58 er inhabile. Dette gælder også eventuelle suppleanter for disse medlemmer.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen
Formand

Orientering 6. maj 2004

18.05.04

Generalforsamling i Rungsted Havn A/S

Rungsted Havn A/S holdt generalforsamling onsdag den 5.maj. Rungsted Bådelaug var repræsenteret ved 4 medlemmer af bestyrelsen. Finn Rolf Jacobsen og Finn Henriksen var til stede, da de skulle vælges ind i bestyrelsen som repræsentanter for KDY. Undertegnede var inviteret med som rådgiver for Tom Ingemann og Jan Britze var med som repræsentant for Rungsted Bådelaug. Vi har fået stillet en aktie på kr. 100 til rådighed. Dette er vi meget glade for. Tak til giveren.

Generalforsamlingen var en deprimerende oplevelse. Inden generalforsamlingen var jeg mødt op på havnens kontor for at få regnskabet, som iflg. vedtægterne skal ligge til gennemsyn senest 8 dage før generalforsamlingen. Jeg fik lov at se et uunderskrevet udkast, som ikke kunne udleveres. Selvom havnemesteren oplyste mig om, at der ikke ville blive ændringer er dette utilfredsstillende.

Da regnskabet blev gennemgået nægtede Anders Borgen på bestyrtelsens vegne at gøre rede for havnens udgifter. Alle udgifter på nær renter personaleudgifter og afskrivninger var samlet på en konto med en saldo på 3.155.000. Uagtet at undertegnede oplyste bestyrelsen, at det iht. aktieselskabsloven er bestyrelsens pligt at gøre rede for regnskabet på generalforsamlingen nægtede Anders Borgen fortsat at udlevere en specifikation. Denne besynderlige og lovstridige adfærd øger ikke vor tillid til havnebestyrelsens formand.

Havnen har fået ny revisor og vi havde derfor sat næsen op efter et mere korrekt regnskab end det havnen tidligere har præsteret. Desværre blev vi skuffede. Vor kritik fremgår af vore skrivelser til henholdsvis revisoren og havnen. Begge er vist på hjemmesiden. Under afstemningen om godkendelse af regnskabet stemte de tre aktionærer, som var mødt op, nej, men regnskabet blev godkendt med kommunens stemmer.

Aktiekapitalen i Rungsted Havn.

Rungsted havn har indtil foråret 2003 været et garantiselskab. Grundet uorden i regnskaberne lige fra starten i 1923 kan det i dag kun siges med sikkerhed, at der er 3 aktier af kr. 100. Kun en dom kan fastslå om kommunens tilskud fra 1923 er udtryk for et ejerskab. Nu kræver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen imidlertid at havnen fremskaffer en aktiekapital på 500.000. Hørsholm kommune vil nu misbruge sin stemmeret til at tildele sig selv hovedparten af denne kapital. Hvis det lykkes, får kommunen et ejerskab til havnen. Vedtægterne foreslås ændret i overensstemmelse med kommunens ønsker på en ekstraordinær generalforsamling den 16. juni 2004.

Situationen indebærer at vi nu søger at få denne fremgangsmåde forhindret.

Det er undertegnedes personlige opfattelse, at hvis ikke kommunalbestyrelsen nu viser vilje til at drive havnen videre som den almennyttige virksomhed den er i dag, så bør vi gå efter en løsning hvor havneselskabet likvideres efter vedtægterne. Dette vil medføre, at garantistillere / aktionærer vil få udbetalt kr. 257.000, hvis de møder op og resten af havnens formue ca. 13 millioner skal anvendes til anskaffelse og drift af en havn i Rungsted. I praksis må det betyde at kapitalen indskydes i en selvejende institution f.eks. en fond.

Nye bestyrelsesmedlemmer i havnen

Som KDY´s bestyrelsesmedlemmer i Havnen blev Finn Henriksen og Finn Rolf Jacobsen indsat. Begge er medlem af bestyrelsen i Rungsted Bådelaug og vi forventer derfor en bedre kommunikation med havnens bestyrelse fremover. Vi har vedlagt en præsentation af Finn Henriksen og Finn Rolf Jacobsen på hjemmesiden.

På bestyrelsens vegne

Peter Hviid Josephsen
Formand

Præsentation af Finn Henriksen der er valgt som den ene af KDY's to repræsentanter i Bestyrelsen for Rungsted Havn.

18.05.04

På KDY's valgaften d. 26 April 2004 blev Finn Rolf Jacobsen og undertegnede valgt som KDY's repræsentanter i Bestyrelsen for Rungsted Havn. Tak til jer som mødte op og stemte på os.

Kandidaterne var opstillet alfabetisk så jeg havde fornøjelsen af at lægge ud og præsenterede mig som følger:

Finn Henriksen, skibskonstruktør, 63 år, bopæl i Rungsted, plads i havnen siden 1975, medlem af KDY i ca 12 år

Da jeg også er medlem af bestyrelsen af Rungsted Bådelaug vil jeg repræsentere såvel KDY som de øvrige bådejere. Jeg er meget indstillet på et godt samarbejde med alle på havnen da de fleste af os jo er der for vor fornøjelse i vor fritid og et godt klima på havnen er derfor meget vigtigt. Min holdning til Hørsholm kommune og dens planer med havnen er i høj grad kritisk. Man forsøgte på byrådsmødet den 29.marts at få bevilget kr. 400.000 som man ville anvende til en fjendtlig overtagelse af havneselskabet idet man betragter en af Hørsholm sogneråd udstedt kvittering i 1923 på et tilskud på kr. 200.000 fra kommunen som en aktie. Vi betvivler denne kvitterings gyldighed som andet end netop en kvittering for et tilskud. Staten gav ligeledes et tilskud på kr. 200.000 og Amtet gav også et tilskud på kr. 20.000. Vi har på forespørgsel hos Amtet blevet informeret at Amtet ikke betragter deres kvittering som nogen form for ejerskab.

Vi vil i bådelauget arbejde videre på flere felter for at opnå en tilstrækkelig stærk position til at hindre at Hørsholm kommune overtager Rungsted Havn og Rungsted Bådelaug har opnået at stoppe / forsinke i foreløbig 2år kommunens forsøg på at hive penge ud af havnen. Vi mener at vi har sparet hver bådejer for en udgift på 4-5.000 kr pr år det vil sige indtil nu 8-10.000 kr måske ovenikøbet mere hvilket svarer til kontingentet til såvel KDY som til Rungsted Bådelaug i 8-10 år. Bak op omkring os. Tak

PS. Mens dette foregik havde Hørsholm kommunalbestyrelse møde hvor man vedtog at bevilge de kr. 400.000 til overtagelse af havneselskabet

Rungsted Havn A/S
Rungsted Havn 10
2960 Rungsted Kyst
Att. bestyrelsen

Hørsholm den 5. maj 2004

Vedr. selskabets generalforsamling

Undertegnede beklager, at min tilstedeværelse på havnens generalforsamling igen i år måske har lagt en dæmper på den hyggelige tone, som burde være til stede. Mit forsvar er imidlertid, at det er beskæmmende for mig som Statsautoriseret revisor, at se havnens regnskab udarbejdet så sjusket, at det ikke engang opfylder årsregnskabslovens bestemmelser.

Vedlagt er der en kopi af vor skrivelse til Statsautoriseret revisor Hans Duschek. Skrivelsen taler for sig selv og jeg skal opfordre bestyrelsen til i samarbejde med revisoren at få regnskabet bragt i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, inden det sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Vi skal igen anmode om at få tilsendt specifikationerne til regnskabet. Det er bestyrelsens pligt, at gøre rede for regnskabets poster (a/s loven § 76). Det er ganske urimeligt at bestyrelsen lægger op til generalforsamlingen, at tage stilling til regnskabet, når der ikke gøres rede for en udgiftspost på over 3.000.000. Samtidig er det ganske unødvendigt, at bestyrelsen, ved at nægte at gøre rede for dette beløb, lægger sig ud med bådejerne. Det er trods alt bådejerne, som betaler for udgifterne.

Og så til sidst. Selskabets vedtægter bestemmer at årsrapporten skal ligge til gennemsyn underskrevet af bestyrelsen 8 dage før generalforsamlingen. Hermed menes et færdigt regnskab, som er underskrevet af bestyrelsen. Det er ikke godt nok, at havnemesteren udtaler til aktionærerne, at der ligger et udkast, som der ingen ændringer er til.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen
Formand

Statsautoriseret revisor Hans Duschek
Hovedgaden 28
2970 Hørsholm

Hørsholm den 5. maj 2004

Vedr. regnskabet for Rungsted Havn A/S 2003

Som det fremgik på selskabets generalforsamling var vi ikke helt tilfredse med regnskabet. Vi havde håbet, at når der nu kom en ny revisor, så blev der set med friske øjne på tallene og principperne. Det blev der imidlertid ikke. De væsentlige fejl, vi har gjort opmærksom på tidligere, er også til stede i det nye regnskab.

Følgende punkter er efter vor opfattelse behandlet forkert i Årsrapporten.

Egne aktier

Fremgangsmåden ved behandling af egne aktier bør beskrives i en note eller under regnskabsprincipper. Der er ingen som forstår, hvad der foretages i regnskabet med de 9.900 og en nedskrivning af tilbagekøbsbeløbet bør foretages over den fri egenkapital og ikke over den bundne.

Anlægsaktiverne

Note 4 er forkert. Som det fremgår af det byggeregnskab, jeg gav dig, kan det, du kalder kostprisen for havneanlægget kr. 21.250.000 specificeres således:

Det gamle havneanlæg 318.500

Moler, faste broer, udgravning, opfyldning, el- og kabelrør, belægning vandledning m.v. 14.368.309

Pontonbroer 1.950.022

Elektriske installationer 661.949

Gartnerarbejde 163.128

Kontorbygning og toilet 820.252

Projekteringsomkostninger 1.043.146

Inventar og driftsmidler 329.115

Afgifter, administration og øvrige omkostninger 874.212

Finansieringsudgifter 721.367

I alt 21.250.000

Disse byggeomkostninger bør opdeles og indgå i anlægsnoten, der hvor de hører hjemme. Bygninger under bygninger og inventar under inventar osv. Samtidig bør der vælges en seriøs afskrivningspolitik. Jord skal ikke afskrives, bygninger på en måde, inventar på en anden osv. Den med at afskrive det hele over 45 år duer ikke. Selv den mest fanatiske kommunetilhænger bør i dag kunne indse, at Hørsholm Kommune aldrig får ejendomsretten til havneanlægget uden et adkomstdokument. Det fremgår af byggeregnskabet, at havnen har betalt for oppumpningen af de 66.000 kvm jord, som opstod ved havnens tilblivelse. Derfor burde du også have nævnt tinglysningsforholdet i din påtegning. Du burde også have konstateret på tinglysningskontoret at Hørsholm Kommune ikke har noget adkomstdokument til havneanlægget og du har underskrevet på havneanlæggets tilstedeværelse inkl. jorden uagtet, at du mener at Hørsholm Kommune ejer jordarealet. Du har således tilsidesat god revisionsskik.

Bemærk at den gamle havn er fuldstændig væk og uden værdi.

Hvis du savner oplysninger omkring tinglysningssagen, kan du få dem hos Rungsted Bådelaug.

Egenkapitalen

Også egenkapitalen trænger til en opstrammer. Som nævnt på generalforsamlingen er der forsvundet ca. 50.000 af kapitalen i årene mellem 1975 og 1983, hvor både kommune og havneselskab hævder at regnskaberne er bortkommet. Jeg er imidlertid sikker på, at tidligere revisor har dem, så jeg skal opfordre dig til at rekvirere dem og få klarlagt, hvad der blev ar de 50.000.

Der er i regnskabet opført en konto for " øvrig bunden egenkapital " kr. 6.967.997. Hvad er dette? Betegnelsen findes ikke i årsregnskabsloven. Der er ingen bestemmelser om binding af egenkapital i vedtægterne. Er det ikke den gamle dispositionsfond der er blevet omdøbt? Da der ikke er hjemmel til en sådan konto hverken i årsregnskabsloven, aktieselskabsloven eller selskabets vedtægter, skal jeg opfordre til, at den ophæves og overføres til den fri egenkapital (konto for overført resultat).

Med baggrund i ovenstående skal vi opfordre dig til at tilbagekalde regnskabet og i samråd med den nye bestyrelse få det korrigeret inden det sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I modsat fald vil vi meddele styrelsen, at vi på aktionærernes vegne ikke kan godkende regnskabet, da det er behæftet med væsentlige fejl.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen
Formand

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade 1
1780 København V

Hørsholm den 23. april 2004

Vedr. Rungsted Havn A/S, CVR nr. 88 84 44 16

Foreningens juridiske rådgiver advokat Artur Bugsgang har bedt om kopi af den forespørgsel, som advokat Klavs Graversen den 14. april har sendt på vegne af Hørsholm Kommune. Foreningen har nu fra anden side fået skrivelsen og den giver os anledning til efterfølgende bemærkninger.

Vi skal gøre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opmærksom på, at den i skrivelsen på side 1 og 2 oplyste baggrund ikke er korrekt beskrevet.

Vi har ved undersøgelse af arkiverne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt andet materiale noteret følgende om kapitalens tilblivelse:

I årene 1918 til 1923 samlede man penge sammen. Staten gav et tilskud på 200.000, Hørsholm Kommune gav et tilskud på 200.000, Amtet gav et tilskud på 20.000 og havnen har oplyst, at der blev ført aktier ind i aktiebogen for 87.600. Af havnens regnskab dateret 13. marts 1925 fremgår at der er ført en aktiekonto under passiverne på 565.095. Der er således kommet yderligere tilskud på 50.700.

Det er blevet os oplyst, at der foreligger en skrivelse, som oplyser, at alle tilskud og aktier i første omgang blev betragtet som aktiekapital, hvilket noget kunne tyde på, da selskabet har ført en aktiekonto, som beløber sig til 565.095.

Over for dette står så, hvad der blev anmeldt som aktiekapital. De første statutter viser en aktiekapital på 165.000. Hørsholm sogneråd har derfor i 1923 accepteret at de ikke var aktionærer for deres 200.000. I 1930 blev kapitalen anmeldt forhøjet med 153.500 til 318.500, som blev stående helt op til år 1976, hvor selskabet overgik til garantiselskab.

Hørsholm Kommune fik i 1923 udstedt en kvittering, som gav stemmeret på selskabets generalforsamling, men fik ikke noget aktiebrev. Vi ved også at Frederiksborg Amt fik samme kvittering (se vedlagte referat fra Amtets forhandlingsprotokol.). Vi prøver nu at få opklaret, hvad staten fik. Det må imidlertid konstateres, at hverken stat eller kommune kan være medtaget i den anmeldte kapital, hverken i 1923 eller i 1930. Det er således forkert, når advokat Klavs Graversen medtager Hørsholm Kommune under den kendte kapital. Det korrekte er, at der er kr. 200 kendt garantikapital, nemlig 2 x 100 idet kommunen støtter sit ejerskab på et formløst brev fra 1923. Resten er ubekendt.

Herudover kommer så, at Hørsholm kommune og den ene aktie på kr. 100 i 1976 lod sig påstemple til garantibevis. Samtidig afgav kommunen og havneselskabet en erklæring om, at selskabet fremover ville blive drevet som en almennyttig virksomhed og at der ikke ville blive udbetalt udbytte eller likvidations provenu ud over det nominelle garantibeløb. Vedtægterne blev bragt i overensstemmelse hermed. Det er vor klare opfattelse, at Hørsholm Kommune på det tidspunkt afskrev sig sine ejerrettigheder til selskabet, hvis de i øvrigt måtte have haft sådanne. Selskabet blev på det tidspunkt godkendt som garantiselskab og et sådant er selvejende.

På ovenstående baggrund mener vi, at de af advokat Klavs Graversen stillede spørgsmål er irrelevante. Advokaten burde i stedet have spurgt, om det var foreneligt med aktieselskabslovens bestemmelser, at Hørsholm Kommune bruger sin i øvrigt tvivlsomme stemmeret, til at tildele sig selv en tegningsret til den kapital som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu har forlangt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tidligere udtalt, at styrelsen ikke vil tage stilling til ejerskabet af havneselskabet. Denne udtalelse accepterer vi. Vi er af den opfattelse, at kommunens eventuelle ejerskab bør afgøres af Indenrigsministeriet og i sidste instans domstolene.

Vi skal derfor anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ikke at anerkender nogen kapitalforhøjelse, før ejerskabet er klarlagt.

Rungsted Bådelaug deltager gerne i et afklarende møde sammen med vor juridiske rådgiver.

Vi skal venligst anmode om kopi af korrespondance i denne sag.

Med venlig hilsen
Peter Hviid Josephsen
Formand

Bilag.
Regnskaber for Rungsted Havn A/S 1920 og 21 samt 1925
Statutter
B- anmeldelse
Skrivelse fra Rungsted Havn af 17. oktober 2002
Forhandlingsprotokol fra 31. maj 1923

Orienteringsskrivelse af 19. april 2004

20.04.04

Kære medlem

Det kunne se ud, som om der ikke sker noget i havnesagen. Det er ingenlunde tilfældet. Sagen er inde i en afgørende fase om end en løsning stadig ikke kan ses.

Rungsted Bådelaug har bedt advokatfirmaet Lett, Vilstrup & Partnere om at udarbejde foreningens sidste indlæg i den sag, vi har rejst ved Tilsynsrådet. Dette skal være færdigt inden udgangen af april og vi regner med, at Tilsynsrådet kommer med en afgørelse inden for en måneds tid.

Havnens advokat har i samråd med kommunens advokat udarbejdet et forslag til nye vedtægter for Rungsted Havn G/S - A/S. Dette er nødvendigt fordi Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har bedt Rungsted Havn om at omdanne sig til et aktieselskab. Advokaterne har i den anledning udtænkt en plan for, hvorledes Hørsholm kommune kunne blive eneaktionærer i havnen. Vi har forelagt denne plan for vore advokater, som har udtalt, at den foreslåede fremgangsmåde er i strid med de minoritets beskyttelsesregler, som findes i aktieselskabsloven. For at kunne effektuere planen søgte Uffe Thorndahl kommunalbestyrelsen om et beløb på kr. 400.000, som skulle indskydes i havnen. Kommunalbestyrelsen kunne imidlertid ikke bevilge beløbet på det foreliggende grundlag og sagen blev udsat. Så vidt vi ved, er det første gang borgmesteren ikke har fået sin vilje i havnesagen igennem på et kommunalbestyrelsesmøde.

Fra kommunal side arbejdes der videre på at få brugsretten til havnens arealer annulleret, således at kommunen kan kræve leje af den jord, som havneselskabet har betalt for at få oppumpet af havet i 1972-74. Fra vor side står vi meget fast på, at kommunen ikke skal være berettiget til at kræve leje af havnearealerne, blot fordi kommunen ganske uretmæssigt i 1976 har ladet havnens arealer tinglyse i kommunens navn.

KDY afholder valgmøde den 26. april 2004. På mødet skal vælges KDY´s 2 medlemmer til havnens bestyrelse, samt 2 suppleanter. Kun KDY-medlemmer med plads i Rungsted Havn kan deltage, husk dokumentation. Blandt kandidaterne vil være Finn Henriksen og Finn Rolf Jacobsen. Begge er medlemmer af bestyrelsen i Rungsted Bådelaug og har derfor et indgående kendskab til problematikken omkring havnesagen. Samtidig har de erfaring fra andet bestyrelsesarbejde og det er vor opfattelse, at de på værdig måde vil kunne varetage bådejernes interesser i havnens bestyrelse. Valget kan blive vigtigt for havnens fremtid og vi skal opfordre alle, som opfylder betingelserne til at møde op og stemme efter deres overbevisning.

Til slut et hjertesuk . Vi har "kun" ca. 400 medlemmer. Da alle bådejere har fordel af vort arbejde, burde alle også være medlemmer af Rungsted Bådelaug. Vi står stærkere, hvis vi er flere og det er ikke rimeligt, at så mange kører på frihjul. Prøv at overbevise jeres nabo, hvis han ikke er medlem, om dette. Vi modtager også gerne frivillige bidrag fra folk, som af en eller anden grund ikke ønsker et medlemskab.

Vi henviser i øvrigt til vor hjemmeside: www.rungsted-baadelaug.dk

Bestyrelsen

Debatindlæg Frederiksborg Amts Avis 30. 03. 04.

RUNGSTED BÅDELAUG OPFORDRER UFFE THORNDAHL TIL AT DOKUMENTERE SINE PÅSTANDE

Borgmester Uffe Thorndahl oplyser i et indlæg den 30. marts til Amtsavisen, at det kontante indskud i Rungsted Havn er nødvendigt, for at havnen kan leve op til aktieselskabslovens kapitalkrav. Det er ikke rigtigt. Kapitaludvidelsen kan tages fra havnens egenkapital. Fremgangsmåden med det kontante indskud foreslås alene, fordi kommunen vil bruge sit tvivlsomme garantibevis fra 1923 til at tilkæmpe sig en ejers ret til havnen.

Uffe Thorndahl oplyser endvidere, at han har stor opbakning i både kommunalbestyrelsen og i den konservative vælgergruppe til sin havnepolitik. Det vil jeg ikke bestride, men jeg tror borgmesterens "fanklub" svinder ind, når det går op for den, at kommunens borgmester fremfører urigtige oplysninger.

Det er således urigtigt når Uffe Thorndahl fremfører, at kommunen vederlagsfrit stiller arealer til rådighed for havnen og at havnen derved får et tilskud på kr. 1,5 mille om året. Borgmesteren fremfører, at kommunen har ofret millioner på grundopkøb i 60´erne og 70´erne til fordel for havnen. Sandheden er, at den nordlige del af stranden ud for havnen blev anskaffede af kommunen i 1920 sammen med Evaldshøj og den sydlige del af stranden har kommunen fået foræret af Rungstedgård. Hvad det er, kommunen har erhvervet til fordel for havnen, vil jeg gerne se, men det er i hvert fald ikke havnearealerne, som ligger på statens søterritorium, for de blev oppumpet og betalt af Rungsted Havn A/S.

For at få en ende på denne dialog har undertegnede indbudt Uffe Thorndahl til et møde og bedt ham medbringe kommunens dokumentation for det påståede køb af arealer, findes denne dokumentation ikke, må Uffe Thorndahl offentligt tilbagekalde sin påstand.

Peter Hviid Josephsen
Formand for Rungsted Bådelaug

Debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis 25. 03. 04.

HØRSHOLM KOMMUNE VIL VÆRE AKTIESPEKULANT

Mandag den 29. marts vil borgmester Uffe Thorndahl anmode kommunalbestyrelsen om en bevilling på kr. 400.000. Pengene skal bruges til en aktietegning i Rungsted Havn. Havnen har ikke brug for pengene, idet havnen har en egenkapital på over 13 millioner, som er betalt af bådejerne, men kommunens advokater har på snedig vis udtænkt, at med et indskud kr. 400.000 vil kommunen være i stand til at tvangsindløse de øvrige aktionærer og derved sikre sig adkomst til havnens værdier.

Uffe Thorndahl har nu i 3 år arbejdet på at få Rungsted Havn ind under kommunens regi, således at havnetaksterne kan sættes op til glæde for alle kommunens borgere.

Havnen har siden 1921 været drevet som en almennyttig virksomhed, hvor der ikke har været opkrævet større havneleje end havnens udgifter krævede. Uffe Thorndahl mener imidlertid at Hørsholm Kommune må være berettiget til at drage fordel af manglen på havnepladser i Øresund.

Rungsted Bådelaugs formand Peter Hviid Josephsen oplyser, at kommunens fremgangsmåde er til stor irritation for Rungsted Bådelaug. Bådelauget har indbragt spørgsmålet om lovligheden af kommunens nuværende engagement i havnen for Tilsynsrådet og det havde nok været rimeligt om kommunen havde afventet tilsynsrådets afgørelse, inden man investerede yderligere i havnen, siger Peter Hviid Josephsen.

Hvis Tilsynsrådets afgørelse går kommunen imod, vil de 400.000 samt de mange hundrede af tusinde kroner til advokater, som kommunen har ofret på Uffe Thorndahls ihærdige forsøg på at få fingre i havnens formue, være spildt.

Er det rimeligt at Hørsholm Kommune drives på denne måde, spørger Peter Hviid Josephsen.

Pressemeddelelse Rungsted Havn

Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn har afholdt generalforsamling.

Der var som tidligere et stort fremmøde og bestyrelsens arbejde blev bakket 100 % op af de mange medlemmer. Foreningen har ca. 400 medlemmer og heraf var ca. 150 mødt op.

Foreningen besluttede at skifte navn til Rungsted Bådelaug. Havnesagen trækker ud og alt tyder på at foreningen skal være permanent aktør på Rungsted havn. Rungsted Bådelaug bliver den suverænt største forening på havnen og vil derfor stile efter at bliver repræsenteret i havnens bestyrelse.

Bestyrelsens løsningsmodel for havnen blev officielt godkendt. Modellen går ud på, at Rungsted Havn bliver bevaret som en almennyttig virksomhed og at aktiekapitalen opdeles med 1/3 til kommunen og 2/3 til havnens brugere. Aktierne giver ikke udbytte og kan ikke sælges. Løsningen kommer ikke til at koste hverken kommune eller sejlere penge og har tillige den store fordel, at kommunens engagement i havnen bliver i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvad det ikke er i dag.

Foreningens formand Peter Hviid Josephsen udtrykte bekymring for fremtiden. Samarbejdet mellem havnens bestyrelse og kommunen var gået i stå, da kommunens krav var for store og kommunen havde meddelt havnens bestyrelse, at kommunen nu selv ville udarbejde et beslutningsforslag til kommunalbestyrelsen først i år 2004. Da kommunen, selvom den var aktionær, ikke kan tegne aktieselskabet Rungsted Havn (selskabet kan kun tegnes af bestyrelsen), tydede det på, at Uffe Thorndal ønsker at fremprovokere en retssag.

Hørsholm 13. januar 2004
Peter Hviid Josephsen
Formand

Referat af ekstraordinær generalforsamling i
Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn
Den 12. januar 2004 kl. 19.30-20.00 på Rungsted Skole

01.04.04

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Forslag fra bestyrelsen om ændring af foreningens vedtægter

Valg af dirigent

Bestyrelsens forslag til dirigent advokat Sven Olhoff blev vedtaget.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.

Forslag fra bestyrelsen om ændring af foreningens vedtægter.

Dirigenten bad om generalforsamlingens accept af konsekvensændring af vedtægternes § 5 "Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være

bestyrelsen i hænde 1. februar", således at det bliver: " Forslag til behandling skal

være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen", hvilket har været

overholdt til denne generalforsamling og som forsamlingen tilsluttede sig.

Derefter gav dirigenten ordet til formanden Peter Hviid Josephsen for fremlæggelse

af ændringsforslagene med begrundelse.

§ 1 ændres til følgende: Foreningens navn er Rungsted Bådelaug med undernavn Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn.

Begrundelse: Adskillige medlemmer har påpeget, at foreningens hidtidige navn er "uhandigt". Endvidere har bestyrelsen indset, at Interesseforeningens aktiviteter har

fået en tidsmæssig længere udstrækning, end det var forudset ved foreningens stiftelse, hvorfor bestyrelsen finder det rigtigst at ændre navnet i en retning, som gør det muligt at præsentere foreningen med et navn, som kan tjene til at konsolidere den

som permanent aktør for havnens bådejere og blive repræsenteret i havnens bestyrelse.

Mange medlemmer har påpeget, at der savnes en lokal sejl/bådeklub i kommunen,

idet KDY er landsdækkende. Den nuværende bestyrelse mener dog, at KDY udøver

et godt sejlklubarbejde fra Rungsted Havn med sejlerskole, kapsejladser og uddannelse af sejlerungdommen, hvorfor den ikke mener, at Rungsted Bådelaug for

nærværende skal påtage sig sådanne aktiviteter.

§ 5 2. punktum ændres til følgende: "Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang

årligt inden for månederne januar til og med marts og skal indkaldes skriftligt til de

de enkelte medlemmer med 3 ugers varsel ".

Begrundelse : Det har i praksis vist sig muligt at få kalenderårets regnskab færdig tidligere end oprindeligt forudsat. Ved at udvide perioden for den ordinære generalforsamling kan det i akutte tilfælde, der opstår først på vinteren, undgås at indkalde til ekstraordinær generalforsamling kort tid før den ordinære alligevel skal afholdes.

Bestyrelsen anmoder om bemyndigelse til at foretage konsekvensændringer i vedtægterne som en følge af ovennævnte ændringer.

Vedtægtsændringerne og bemyndigelsen til konsekvensændringer blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen.

Efter en kort kunstpause overgik man til Ordinær generalforsamling i Rungsted Bådelaug.

Dagsorden

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og god kendelse heraf
4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf
5. Fastlæggelse af kontingent
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor og suppleant
9. Eventuelt

Til 1. Valg af dirigent

Forsamlingen godkendte at dirigenten fortsatte

Til 2. Bestyrelsens beretning

Dirigenten gav ordet til bestyrelsens formand for aflæggelse af beretning:

For at give et billede af problemstillingen omkring havnen omtalte formanden de love og regler, som efter bestyrelsens opfattelse er afgørende for havnens fremtid. Herefter gik han over til at gennemgå de hændelser der var indtruffet siden sidste generalforsamling.

1. Erhvervsankenævnets kendelse der fastslår at havnen er et aktieselskab. Denne selskabsform er ikke meget forskellig fra den tidligere garantiselskabsform, men bedre lovreguleret. Foreningen havde været i tvivl om, hvorvidt man skulle fastholde at Rungsted Havn G/S var en selvejende institution, men havde valgt ikke at gøre indsigelse idet lovgivningen omkring aktieselskaber til gengæld kunne give andre fordele.

2. Formanden refererede sin deltagelse i havneselskabets generalforsamling forår 2003 hvor han på vegne af en aktionær forlangte en granskning af selskabet, hvilket blev afvist af havneselskabets formand Anders Borgen.

3. Trafikministeriet fastslog i sine skrivelser juli 2003 at havnen er et almennyttigt non-profit anlæg, at Rungsted Havn A/S indestår for overholdelse af vilkårene i ministeriets tilladelse af 12. august 1971 og at anlæggene ikke uden forud indhentet tilladelse fra ministeriet kan overdrages til andre.( Underforstået "til andre end havneselskabet til hvem tilladelsen er givet" ).

4. Tinglysningssagen, se ovenfor under pkt. 3. Kan vente da havneselskabet har brugsret til arealet indtil år 2045.

5. Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har konstant måttet vente på svar fra Hørsholm Kommune og bestandig skubbet sagen foran sig. Tilsynsrådet er blevet nedlagt og lagt ind under Statsamtmanden for Københavns Amt. Foreningen håber dette betyder, at sagen nu kan behandles.

6. Foreningens aktie er den største kendte enkeltaktie kendt gyldig af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2003, men dette bestrides af havneselskabets advokat. Sagen er under behandling.

7. På KDY`s generalforsamling i december blev der skabt klarhed over KDY`s stilling i havnesagen, der nu helt er på linie med vor. KDY´s ny formand David Holm bebuder et positivt samarbejde.

Formanden oplyste som det sidste punkt, hvad foreningen som det næste ville foretage sig. Det blev nævnt at foreningen nu ville tage kontakt til et advokatfirma, idet dette var nødvendiggjort af kommunens fremfærd. Det havde ikke vist sig muligt at komme i konstruktiv dialog med hverken kommunalbestyrelsen, havnens bestyrelse eller de politiske partier. (efterfølgende har borgmesteren da også bebudet, at kommunen nu har sat juristerne i gang med at undersøge alle muligheder for at kommunen kan få de ønskede midler ud af havnen).

Beretningen blev taget til efterretning uden kommentarer.

Til 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf.

Kassereren Finn Henriksen gennemgik det udleverede regnskab og fremhævede, at ens navn tydeligt skulle fremgå af indbetalingen, da vi havde indbetalinger han ikke kunne identificere. Så man måtte bære over med ham, hvis han kom til at rykke et medlem.

Til regnskabet blev forespurgt hvorfor aktien ikke fremgik af regnskabet, hvortil blev svaret, at dette skyldtes at den ikke endeligt var accepteret af havneselskabet og at foreningen ikke havde givet noget for den.

Regnskabet blev godkendt.

Til 4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf.

Kasseren gennemgik det udleverede budget og fremhævede, at der heri var hensat et beløb på 75.000 kr. til en advokatomkostninger.( støtte fra retshjælpsforsikringerne er også undersøgt ).

Jørn Hansen forespurgte fra salen om bestyrelsen kunne starte en retssag og bruge af pengene uden en ekstraordinær generalforsamling? Hertil blev svaret, at der vil blive indkaldt til en sådan, hvis en retssag skal startes, men at bestyrelsen var nødt til nu at bruge midler til ekstern advokathjælp.

Der blev fremsat en kommentar, at der var solidarisk hæftelse hvis en retssag skulle foreligge. Der er efter bestyrelsens opfattelse ikke solidarisk hæftelse.

Tom Petersen gjorde fra salen opmærksom på, at der var mange medlemmer af Tursejlerforeningen i Rungsted Havn og man skulle få hjælp herfra.

Budgettet blev herefter godkendt.

Til 5. Fastlæggelse af kontingent

Bestyrelsen indstiller at kontingentet i 2004 bliver uændret 200 kr. pr. medlem,

hvilket blev godkendt.

Til 6. Indkomne forslag

Bestyrelsens udarbejdede " Forslag til en løsning for Rungsted Havn A/S ", der var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, blev fremlagt og formanden redegjorde for forslaget.

Det blev fra salen fremført, at det var svært at sige noget uden selv at have et bedre forslag til løsning.

Forslaget blev herefter godkendt uden debat og det vil efterfølgende blive fremsendt til Trafikministeriet.

Til 7. Valg af bestyrelsen

Da bestyrelsesmedlem Hans Hornemann af arbejdsmæssige årsager har ønsket at Udtræde, foreslog bestyrelsen Finn Rolf Jacobsen som nyt bestyrelsesmedlem.

Formanden præsenterede Finn Rolf Jacobsen, der er kendt af mange på havnen og medlem af den konservative vælgerforenings bestyrelse, men desværre af uopsættelige grunde ikke selv kunne være til stede.

Finn Rolf Jacobsen blev enstemmigt valgt med applaus.

Den øvrige bestyrelse blev genvalgt.

Til 8. Valg af revisor og suppleant

Carl Michael Ilving blev genvalgt som revisor og Jette Ankerstjerne som suppleant.

Til 9. Eventuelt

Jesper Christensen fremførte fra salen et ønske om, at der blev udsendt en medlemsliste og der var et antal girokort til rådighed for indmeldelse af nye medlemmer.

Der forefindes girokort til indmeldelse hos Rungsted Marine. Udsendelse af en medlemsliste overvejes.

Et medlem fremførte fra salen en tak til bestyrelsen for dens store arbejde hvortil hele forsamlingen tilsluttede sig med et langvarigt applaus.

Som referent: Jan Britze

MEDLEMSINFORMATION DECEMBER 2003

07.01.04

I vor sidste medlemsinformation fra oktober skrev vi, at en skrivelse fra Trafikministeriet efter vor opfattelse nu udelukkede, at Hørsholm Kommune kunne udnytte havnen økonomisk. Dette har vi også gjort KDY opmærksom på og bedt dem om ikke at stemme for forslag i havnebestyrelsen, som gik sejlerne imod. KDY valgte imidlertid ikke at følge vor opfordring og KDY har arbejdet videre sammen med de kommunale medlemmer i havnens bestyrelse om en løsning som forudsætter at kommunen ejer havnearealerne og som indebærer, at kommunen får udloddet et større beløb med en voldsom stigning i vor havneleje som følge.
Vi har talt med repræsentanter fra KDY om beslutningerne i havnens bestyrelse og spurgt KDY om, hvorfor man har sat kikkerten for det blinde øje. Svaret var ikke tilfredsstillende og begge parter har herefter konkluderet, at der ikke er grundlag for et direkte samarbejde i havnesagen.

Når KDY svigter sejlerne i Rungsted Havn, kan det kun skyldes, at KDY nu for egen regning skal til at drive en marina i Tuborg Havn. Denne havn kan ikke konkurrere med havnelejen i Rungsted Havn og KDY´s egen økonomi er derfor direkte afhængig af, at havnelejen i Rungsted Havn sættes op. Interesseforeningen må følgelig modsætte sig, at KDY fremover skal repræsentere sejlerne i vores havn.

Spørgsmålet om KDY´s repræsentation i Rungsted Havn er på dagsordenen på KDY´s generalforsamling og vi skal opfordre alle Rungsted sejlere til at møde op og stemme efter deres overbevisning - jf. i øvrigt vedlagte, som er udarbejdet af 2 KDY-medlemmer.

I øvrigt ser vi lyst på fremtiden. Tilsynsrådet har ganske vist igen udsat den af os rejste klagesag, men til gengæld falder flere og flere brikker på plads. Det vil vi informere om på generalforsamlingen.

Bestyrelsen

MEDLEMSINFORMATION OKTOBER 2003

21.10.03

Havnesagen skrider fremad. Det ser ud, som om Interesseforeningen har opnået sit første mål, nemlig at Rungsted Havn ikke vil blive udnyttet økonomisk af Hørsholm Kommune eller andre. Trafikministeriet har markeret sig ved at oplyse at havnen og dens arealer tilhører Rungsted Havn A/S og har indskærpet over for Hørsholm Kommune, at et salg af havnen kræver ministeriets godkendelse og at ministeriet skal godkende stigning i havnetaksterne. Vi har fået oplyst at ministeriet også i andre sager har stået fast på disse krav. Vi kan naturligvis ikke være sikre på, hvad Trafikministeriet vil godkende, men vi forventer ikke ministeriet vil tillade, at havnens indtægter anvendes til andet end havnens formål.

Efter den sidste udvikling i sagen hænger den skitse, som den enige havnebestyrelse har udarbejdet, frit i luften, idet den forudsatte, at kommunen ejede havnen. Det står ikke Interesseforeningen klart, hvordan en enig havnebestyrelse på denne baggrund vil få et endeligt forslag klart i oktober, men lad os se.

Vort andet mål er at få reduceret antallet af kommunale medlemmer i havnens bestyrelse, således at kommunen ikke har den dominerende indflydelse. Dette er også i overensstemmelse med gældende lov. Her må vi afvente en afgørelse fra Tilsynsrådet, som skulle komme i december 2003.

Vort sidste hovedformål er, at få havnens brugere repræsenteret i havnens bestyrelse, således at brugerne får den dominerende indflydelse. Her håber vi på en konstruktiv dialog med kommunalbestyrelsen og havnens nuværende bestyrelse. Vi har et initiativ på vej.

Bestyrelsen

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt
Roskildevej 10A
3400Hillerød
Att. Jette Eikrem
Hørsholm den 2. oktober 2003

Vedr. Tilsynsrådets sag nr. 2001-613/55 Rungsted Havn, opdatering

I besvarelse af Tilsynsrådets skrivelse af 4. september kan vi oplyse følgende:

Vi noterer med tilfredshed, at Hørsholm Kommune (nu) er opmærksom på forpligtelsen til at få afklaret de legale forhold omkring havneplanerne, inden endelig beslutning træffes. Vi går herved ud fra, at denne afklaring ikke vil begrænse sig til bestilling af yderligere private rådgiverudtalelser, men derimod implicere konsultationer med Tilsynsrådet, således at yderligere klager hertil undgås.

Vi undrer os også over, at kommunen har undladt at opføre den nu påståede aktieandel på 200.000 kr. i kommunens regnskaber. Vi har den opfattelse, at alle aktiver, som en kommune mener at eje, på en eller anden måde må fremgå af dens regnskaber. God regnskabspligt omfatter også kommuner. Forholdet hænger efter vor opfattelse sammen med at kommunen gennem tiderne har været klar over, at den ikke havde nogen aktie.

Relevansen for Tilsynsrådet af flere af de af kommunen sammen med svaret fremsendte bilag har vi for øvrigt vanskeligt ved at se.

Vi tillader os i øvrigt at pege på det besynderlige i, at kommunen henholder sig til, at man nu har overladt havnebestyrelsen at udarbejde forslag til en løsning ud fra den skitsemodel for en sådan, som havnebestyrelsen tidligere har lavet. Forholdet er jo det, at skitsemodellen forudsætter, at havnen på en eller anden måde er overgået til kommunen. Trafikministeriet, som bestemmer over arealernes anvendelse, har imidlertid i brev af juli d.å. - som er indskærpet over for kommunen - fastholdt, at en sådan overdragelse ikke kan ske. Vi opfatter derfor situationen på den måde, at der er behov for, at Tilsynsrådet klarificerer over for kommunen, at den skal respektere Trafikministeriets tilkendegivelser i sagen.

Generelt må vi fastslå at Hørsholm Kommune ikke har gjort meget for at besvare vores spørgsmål. Kommunen fortier ganske hvorfor den ikke overholder lov 384. Dette spørgsmål er ganske væsentligt for havnens forhold.

Til Deres orientering vedlægges kopi af vor henvendelse til Rungsted Havn A/S af 2. oktober 2003. Vi anmoder om at få bragt de tinglysningsmæssige forhold i orden og skal som tidligere anmode Tilsynsrådet om at pålægge kommunen at medvirke hertil.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen

Formand

Bilag:

Skrivelse til Rungsted Havn af 2. oktober 2003

Rungsted Havn A/S
Rungsted Havn 10
2960 Rungsted Kyst
Att. bestyrelsen

Hørsholm den 2. oktober 2003

Vedr. tinglysning af havnens arealer.

Som det vil være bestyrelsen bekendt, har Interesseforeningen for at få afklaret havnearealernes tilhørsforhold rettet henvendelse til Trafikministeriet (skrivelse af 17. juni 2003, vedlagt ). Det fremgår af ministeriets svar af juli 2003 (vedlagt ), at det er ministeriets opfattelse, at det var bestyrelse for havnen, som havde ansvaret for at arealerne blev tinglyst korrekt, men at det i øvrigt ingen indflydelse har på ejerforholdet, idet de betingelser som fremgik af byggetilladelsen fra august 1971 ( vedlagt ) fortsat er gældende. Betingelserne var bl. a. at tilladelsen blev givet til Rungsted Havn A/S og at havnen ikke kunne overdrages til andre uden ministeriets tilladelse. Da en sådan ikke er givet, er det fortsat havnens bestyrelse, som har ansvaret for havnens arealer.

Vi skal nu anmode bestyrelsen om at leve op til dette ansvar. Det er ikke for sent og der er endnu ikke sket nogen skade ved den fejlagtige tinglysning.

Hvilken fejl er begået?

Da Rungsted Havn A/S påbegyndte byggeriet af den nye havn ejede Hørsholm Kommune matr. nr. 3g, 3ii, 3oæ, 29 og 30, tilsammen et areal på 18.970 kvm efter at den del af 3 g som udgjorde Ewaldshøj vest for Strandvejen var udtaget. Disse arealer bestod af strandeng og var placeret øst for Rungsted Strandvej. Under byggeriet blev der oppumpet nyt areal på 56.825 kvm, medens 3.435 kvm blev udgravet til havnebassin og 8.501 kvm blev afgivet til offentlig vej. Havnens endelige areal blev således på 63.859 kvm. Heraf udgjorde den nye strand 7.900 kvm. Arealerne blev først sammenlagt under matr. nr. 29, som tilhørte kommunen og herefter uddelt i en række undernumre af matr. 29, fortsat under kommunens navn.

Vi vedlægger 7 bilag til belysning af hændelsesforløbet. Arealangivelserne findes i bilaget "skematisk redegørelse". Vi vedlægger samtidig 2 oversigtskort. Et før og et efter byggeriet. Den skematiske redegørelse indeholder mart. nr. 29a til 29h. Efterfølgende blev der fra disse numre udtaget 29i til 29p i forbindelse med disse arealers udlejning. Dette har ingen betydning for sagen.

Det var naturligvis en fejl, at de 56.825 kvm blev inddraget under kommunens navn og fejlen kunne kun undgå myndighedernes opmærksomhed, fordi Hørsholm Kommune erklærede sig som ejer af de oprindelige arealer den 27. 2. 1975 ( bilag 4 ) og efterfølgende indføjede de oppumpede arealer på 56.825 kvm. i fortegnelsen, som blev godkendt af Kort & Matrikelstyrelsen den 2. 9. 1975 ( bilag 7 ). For fuldstændighedens skyld skal vi oplyse at den tidligere ø-havn ikke var matrikuleret.

Hvordan rettes tinglysningen ?

De arealer, som benyttes til havnen, er omfattet af ministeriets bestemmelser. Dette betyder at Hørsholm Kommune rent faktisk har afgivet et stykke land til havnen. Dette burde rettelig ses som tilskud til havnen, men den nuværende situation taget i betragtning foreslår vi, at der foretages en afregning til kommunen af dette areal.

Arealet kan opgøres således:

Kommunens areal før sammenlægningen 18.970

Overført til offentlig vej -8.501

Kommunen beholder stranden -7.900

Netto overført til havnen 2.569

Det strandengareal, som kommunen afstod, havde ingen værdi, det kunne ikke bebygges og der var almindelig offentlig adgang. Uagtet det mener vi dog, at kommunens skal afregnes for arealet, hvis kommunen måtte ønske det og vi mener det i dag kan sættes til samme værdi som den nye strand er vurderet til nemlig kr. 20 pr. kvm. Det svarer til en værdi på kr. 51.380.

Vi har sendt enslydende brev til Hørsholm Kommune samt Tilsynsrådet.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen

Formand

Bilag:
Interesseforeningens skrivelse af 17. juni 2003
Trafikministeriets skrivelse af juli 2003
Trafikministeriets skrivelse til Hørsholm Kommune af juli 2003
Skrivelse fra Ministeriet for offentlige arbejder 13. august 1971
7 bilag fra tinglysningen
2 oversigtskort

Kopi til:
Hørsholm Kommune
Tilsynsrådet
Trafikministeriet
Kystdirektoratet
Bestyrelsesmedlemmerne i Rungsted Havn A/S

Svar på Lars- Eric Foldagers læserbrev af 24. september.

Læserbrev i UGEBLADET 01.10.03:

Peter Hviid Josephsen, formand for Interesseforeningen af Bådejere i Rungsted Havn, Karen Blixensvej, Rungsted Kyst, skriver:

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig hr. Foldagers synspunkt om, at kommunen i sagen omkring Rungsted Havn bør afvente en afgørelse fra Tilsynsrådet. Tilsynsrådet har imidlertid meddelt Interesseforeningen, at rådet ikke kan tage stilling til ejerskabet af havnen.

Heldigvis er dette heller ikke nødvendigt, idet trafikministeriet, som har overhøjhed over søterritoriet, hvorpå havnen er bygget, allerede har afgjort, at havnen med jordareal og bygninger tilhører Rungsted Havn A/S.

Hvorvidt kommunen har en medejendomsret til havneselskabet er efter vor opfattelse en ren akademisk diskussion, idet den påståede ejendomsret ikke kan relateres til en aktie og derfor ikke kan overdrages. Det svarer til, at man i tidernes morgen har ydet et tilskud til Kattens Værn og så 80 år efter vil forsøge at sælge kvitteringen. Den kommunale beslutning om at kommunen ejer havnen er således ganske uden betydning.

Det vi håber på, at Tilsynsrådet vil tage stilling til er, at det er i strid med kommunalfuldmagten, at Hørsholm Kommune vil berige sig på bekostning af havnens brugere og at de mange bestyrelsesmedlemmer kommunen har placeret i havnens bestyrelse, sidder der ulovligt.

Herudover har vi opfordret Tilsynsrådet til at pålægge kommunen at korrigere den fejlagtige tinglysning af havnens arealer. Tilsynsrådets afgørelse kommer tidligst i december.

Til slut kan jeg til hr. Foldagers orientering oplyse, at det kommunale tilskud på ca. 100.000 kr. blev udbetalt sidste gang for år 2002. I dag betaler bådejerne således hele vedligeholdelsen og rengøringen af de offentlige arealer på havnen.

Besind jer og vent på Tilsynrådets afgørelse

Læserbrev i UGEBLADET 24.09.03:

Lars-Eric Foldager, Dianas Have 62, Hørsholm, skriver:

Ifølge hr. borgmester Uffe Thorndahl kan Hørsholm Kommunen med baggrund i sit ejerskab af havnen, ikke længere give tilskud til havnedriften hvorved brugerne får billig pladsleje.
Det kan man læse i Ugebladet den 17. september under overskriften 'Vi ejer Rungsted Havn'.
Skal dette forstås således: Bådejerne får p.t. kommunalt tilskud til sin pladsleje hvormed lejen er billig. Kan det i øvrigt oplyses hvor meget bådejerne har fået i tilskud i år.
Mig bekendt betaler Kommunen kun et mindre beløb (ca. 100.000 kr.) til vedligeholdelse af de fælles køreveje samt tidligere også lidt til rengøring af de offentlige toiletter. Kommunen betaler altså ikke én rød øre til bådejerne og selve havneanlæggene, kun til vedligeholdelse af de fælles køreveje og toiletterne, som alle og enhver er velkomne til at benytte. Hvis det er de ca. 100.000 kr. som imidlertid er Kommunens store problem, tror jeg bådejerne er til at tale med.
Et godt råd til kommunalpolitikkerne skal være: Besind jer og vent nu på Tilsynsrådets afgørelse om ejerskabet af Rungsted Havn.

Kommunen skjuler noget

Læserbrev i UGEBLADET 24.09.03:

Jan Britze, næstformand i Interesseforeningen af Bådejere i Rungsted Havn, Holmevej 2C, Vedbæk, skriver:

Hvis Hørsholm Kommune påstår at eje Rungsted Havn, hvorfor har dette betydelige økonomiske aktiv så aldrig figureret i kommunens regnskaber ?

En kommunes regnskaber skal være retvisende og er underkastet revision.
Når aktivet ikke figurerer i regnskabet, kan det kun skyldes, at kommunen ikke har kunnet fremlægge dokumentation for ejerskabet , f.eks. aktier, for revisionen.

Et ejerskab opstår ikke ved, at der i diverse papirer herunder avisartikler anføres, at havnen ejes af kommunen. Selv ikke om man har gentaget det atter og atter helt tilbage til 1960 som udtalt af Borgmester Uffe Thorndahl. Gentagelse kan efterhånden overbevise en selv og desværre bringe en hel kommunalbestyrelse i vildfarelse, men det kan ikke overbevise omverdenen og overordnede myndigheder.

Grundige undersøgelser i offentlige arkiver, herunder naturligvis aktindsigt i kommunens arkiver, og blandt nuværende og tidligere aktionærer med egentlige aktier i selskabet Rungsted Havn har ikke bragt en egentlig dokumentation af Hørsholm kommunes ejerskab for dagen. Selv ikke om vi har været helt tilbage til referat af selskabets stiftelsesmøde 20. maj 1918. Kun ved et brev til Hørsholm Sogneråd af 25. januar 1923 giver Rungsted Havn A/S 2000 stemmer til Sognerådet, fordi sognerådet ligesom også Staten og Frederiksborg Amt har givet tilskud til havneselskabet. Brevet er underskrevet af kun to bestyrelsesmedlemmer, selv om det af selskabets daværende vedtægter fremgår, at det i sådanne tilfælde er hele bestyrelsen, der tegner selskabet.
Et sådant brev giver selvsagt ikke noget ejerskab til havnen.

At kommunen har ønsket at skjule sit efter vor opfattelse ulovlige engagement i Rungsted Havn for myndighederne, kan også dokumenteres af, at kommunen ved sin indberetning til Erhvervs- og Selskabstyrelsen iht. BEK nr. 608 af 28.06.1996 og lov nr.384 om kommuners deltagelse i private aktieselskaber, der bl.a. fastlægger, at kommuner ikke må have bestemmende indflydelse i sådanne selskaber, og kun indberetter, at den har et medlem i Rungsted Havns bestyrelse, uagtet den har yderligere fire medlemmer. Alle fem medlemmer er udpeget af kommunalbestyrelsen ifølge beslutningsprotokol af 27.05.02.. Det fremgår af Trafikministeriets skrivelser af juli 2003 til bl.a. Hørsholm Kommune, at Rungsted Havn er et almennyttigt ikke udbyttegivende selskab, og at havnebestyrelsen ikke har haft eller har ministeriets tilladelse til overdragelse af de indpumpede havnearealer 56.825 m2 til Hørsholm Kommune. Indpumpningen og anlæggelsen af disse arealer er bekostet af Havneselskabet. Det er lejeindtægten fra disse arealers udleje til de erhvervsdrivende på havnen, som Borgmesteren nu påstår er kommunalt tilskud til havnen.

Endelig skal bemærkes, at det er bådejerne, der har betalt anlæggelsen af havnen på nær et forrentet men afdragsfrit lån på 5.6 mill. Kr., som Hørsholm kommune naturligvis skal have tilbagebetalt, såfremt den nuværende Kommunalbestyrelse ikke ønsker at vedstå en tidligere kommunalbestyrelses beslutning om at yde et sådant lån til havnen formentlig for at sikre de rekreative interesser for Hørsholm Kommunes borgere.

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt

Roskildevej 10A

3400 Hillerød

Hørsholm den 28. august 2003

Rungsted Havn J. nr. 2001-613-55

Vedlagt fremsendes nyt ajourført statusnotat vedr. Rungsted Havn. Notatet er en beskrivelse af historien og problematikken omkring havnen og rejser mange spørgsmål. Imidlertid har den seneste skrivelse fra Trafikministeriet af juli 2003 afklaret et meget væsentligt punkt i havnesagen, idet det efter denne ikke vil være muligt for Hørsholm Kommune at sælge havnearealerne, som planen var. Vi skal derfor anmode Tilsynsrådet om en foreløbig udtalelse om 2 punkter. Afklares disse 2 punkter, vil det formentligt ikke blive nødvendigt at behandle hele vor klage.

De 2 punkter er:

1. Hvis det forudsættes, at kommunen har en aktiepost på kr. 200.000 i Rungsted Havn A/S, har kommunen da ret til at have den bestemmende indflydelse i havnens bestyrelse? (Lov nr. 384)
2. Er den kommunale plan om at drive profitgivende virksomhed via Rungsted Havn A/S i overensstemmelse med kommunalfuldmagten?

Ad 1.

Kommunen har formentlig aldrig været berettiget til at deltage i den private virksomhed som Rungsted Havn har været siden 1923. Derfor har kommunen ikke optrådt som aktionær og ikke fået en aktie, men alene haft indflydelse via en stemmeret på generalforsamlingen. Kommunen påstår sig nu som aktionær og søger at lovliggøre sit engagement gennem fejlagtige indberetninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (vi har særskilt redegjort for dette forhold). Denne indberetning er efter vor opfattelse foretaget bevidst urigtig, for at skjule den ulovlige indflydelse i havnens bestyrelse. Hvis vi antager at kommunen, som den selv mener, har en aktie på 200.000, så må den ikke have den bestemmende indflydelse i selskabet jf. lovens § 3 stk. 3. Kommunens 5 medlemmer, som den har udpeget via sin stemmeret (tilskudsbeviset fra 1923) og sin vedtægtsbestemte ret sidder der derfor ulovligt. Kommunen kan højest efter denne bestemmelse råde over 3 medlemmer, da bestyrelsen består af 8 medlemmer.

I øvrigt må Hørsholm kommune slet ikke have noget ejerskab i Rungsted Havn A/S jf. lovens § 3 stk. 7, da 5 medlemmer af havnens bestyrelse udpeges af andre end selskabsorganerne.

Det er således vor opfattelse at Hørsholm Kommune ikke kan være stemmeberettiget på generalforsamlingen og derfor alene må holde sig til det bestyrelsesmedlem, som den har via vedtægternes § 11.

Ad 2

Interesseforeningen har gennem det omfattende materiale, vi har sendt til Tilsynsrådet påpeget, at det ikke efter vor opfattelse er tilladt for en kommune at drive erhvervsvirksomhed, berige sig på enkelte borgeres bekostning m.v.

Vi er bekendt med at Hørsholm Kommune har besvaret Tilsynsrådets henvendelse og vor umiddelbare holdning er, at besvarelsen ikke bringer nyt i sagen, men vi vil når vi formelt får en kopi tilsendt vende tilbage med vor besvarelse.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen

Formand

Bilag: lov nr. 384

Regnskab for 2002

Læserbrev i UGEBLADET 13.08.03:

Burde have kommenteret facts i sagen

Peter Hviid Josephsen, formand for Interesseforeningen af Bådejere i Rungsted Havn, Karen Blixensvej, Rungsted, skriver:

Svar på læserbrev fra Hans Henrik Raith af 6. august.
I læserbrevet fik Interesseforeningen og især undertegnede en ordentlig omgang. Baggrunden herfor skal ses i lyset af at Hans Henrik Raith ikke har kunnet få sine tanker om Rungsted Havn gennemført. For godt et år siden kunne vi se i Ugebladet, at havnen, hvis det stod til H. H. Raith, skulle sælges for højeste bud, anslået til mellem 300-400 mill. Den har H. H. Raith måtte bide i sig og nu har Interesseforeningen oven i købet fået Trafikministeriet til at fastslå, at kommunen slet ikke har noget at sælge, da havnen tilhører Rungsted Havn A/S.

Det er naturligvis irriterende og det skal gå ud over nogen. Flere ville nok mene at H. H. Raith burde have kommenteret facts i sagen i stedet for dette personlige angreb, men det tror jeg, vi må tilgive ham for. Det er nu engang hans fremgangsmåde og man kan jo som bekendt ikke forlange en større indsats af nogen end kapaciteten rækker til.

Havnesagen drejer sig om hvorvidt bådejerne udover at finansiere havnens drift også skal finansiere andre af kommunens udgifter. Jeg mener, at kommunens udgifter skal dækkes af alle kommunens borgere gennem skatterne efter de gældende regler, der skal ikke listes en særskat ind for hverken bådejere eller andre minoriteter.

Når kommunen samtidig gennem sin indflydelse i havnens bestyrelse overtræder en lang række love og bestemmelser, så vil jeg have lov til at kalde det lovstridigt og umoralsk.

Listen af overtrædelser er lang. Den strækker sig fra lovstridig kapitalnedsættelse i havneselskabet til kommunens fejlagtige indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af sin deltagelse i selskabet.

En af de rigtigt grimme er, at nogle af de aktier havneselskabet ulovligt har tilbagekøbt og nedsat kapitalen med, senere er anmeldt som tilhørende Hørsholm Kommune. Det forhold burde Anders Borgen som formand for bestyrelsen og medlem af kommunalbestyrelsen kunne gøre rede for og det har han ikke kunnet. Nu har kommunalbestyrelsen (Venstre gik imod) besluttet at bevilge flere af borgernes penge til advokathonorarer, og havnens bestyrelse har 'fået lov' til at arbejde videre med sit skitseforslag. Et skitseforslag som indleder med at forudsætte, at kommunen ejer havnen. Da alle, som har gidet læse seneste skrivelse fra Trafikministeriet nu ved, at denne forudsætning ikke holder, så varsler det ikke godt og Interesseforeningen fortsætter derfor sit arbejde.

Læserbrev i UGEBLADET 13.08.03:

Stop 'manipulationen', Hans Henrik Raith.

Ove Petersen, Sophienbergvej 25, Rungsted Kyst, skriver:

Hans Henrik Raith indlæg i Ugebladet kan næsten kun skyldes det dejlige varme sommervejr. Magen til arrogant nedvurdering af en enig interesseforening med ca. 350 medlemmer skal man lede længe efter. Hans Henrik Raith beskylder Peter Hviid Josephsen for manipulation af de faktisk dokumenterede kendsgerninger, det er simpelthen uhørt. Hans Henrik Raith afslører sin uvidenhed om de faktiske forhold og negligerer ganske det faktum, at Rungsted havn gode omdømme alene skyldes det miljø og havneanlæg som er skabt og betalt af bådejerne og de erhvervsdrivende på havnen. Hans Henrik Raith er 'placeret' som medlem af havnebestyrelsen, uden at være valgt ind i overensstemmelse med gældende vedtægter, hvilke i øvrigt kan undre. Og han skulle holde sig for god til at udtale sig uden enighed i havnebestyrelsen og i så fald kun gennem bestyrelsens formand. Ingen kan arbejde med bestyrelsesmedlemmer der i tide og utide udtaler sig og ydermere i en nedladende og arrogant tone, uden at have sat sig ordentligt ind i sagen faktiske indehold. Det bør få konsekvenser og Hans Henrik Raith bør udtræde af havnebestyrelsen aldeles omgående.

Artikel i Ugebladet 06.08.2003

Skitsemodel for havnen godkendt

RUNGSTED: Til oktober skal den færdige model for Rungsted Havn være færdig.

Af Morten Timm
morten.timm@ugebladet.dk

- Lav skitsemodellen for Rungsted Havns fremtidige juridiske og økonomiske struktur til et reelt forslag.
Det var den opgave et flertal af kommunalbestyrelsen mandag aften gav bestyrelsen for Rungsted Havn, da man formelt godkendte den fremlagte skitsemodel og sendte havne-sagen et væsentligt skridt nærmere sin afslutning. En skitsemodel som i al fremtid kan sætte en stopper for et salg af Rungsted Havn til en investor.
Af skitsemodellen fremgår det, at Rungsted Havn, sejlerne og andre på havnen skal eje 51 procent af selskabskapitalen, mens de resterende 49 pct. er Hørsholm Kommunes.
Udgangspunktet i skitsen er fortsat, at kommunen i dag står som ejer af havnen, og en ændring af ejerforholdet skal ske ved, at 'Havnen' betaler et ikke nærmere angivet vederlag til kommunen.
Endvidere ligger det i skitsemodellen, at begge parter skal have forkøbsret overfor hinanden og til en på forhånd fastsat pris. Havnebestyrelsen har nu fået godt to måneder til at færdiggøre den endelig model for Rungsted Havn, så den kan forelægges til godkendelse i kommunalbestyrelsen i slutningen af oktober.

Venstre imod
Derudover besluttede kommunalbestyrelsen at nedsætte et kontaktudvalg, der skal være i dialog med havnebestyrelsen og ifølge borgmester Uffe Thorndahl (C) være med til at sikre bæredygtigheden - både juridisk og økonomisk - i den færdige havnemodel.
- Jeg synes, vi har fundet frem til en god samarbejdsform mellem havnebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Med skitsemodellen har vi et godt udgangspunkt for den dialog, vi skal i gang med, udtaler Uffe Thorndahl.
Foruden borgmesteren selv er Kirsten Thrane og Borgerlistens Peter Antonsen udpeget til kontaktudvalget sammen med kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen, sekretariatschef Gert Thorslund og kommunens jurist Susanne Kristensen.
Endelig har man ydet en tillægsbevilling på 150.000 kr. til ekstern juridisk rådgivning.
Venstre stemte som det eneste parti imod en godkendelse af skitsemodellen, ligesom de heller ikke så noget formål med at nedsætte flere udvalg.
- Venstre foreslår, at man fortsætter med den nuværende konstruktion og får den til at fungere i samarbejde med de mange involverede parter, sagde Ib Lunde Rasmussen.

Indlæg af Ole Hasselbalch i Amtsavisen 5/8 2003.

I Amtsavisen 29/7 kommenterer bestyrelsesformanden for Rungsted Havn, Anders Borgen, Trafikministeriets indskærpelse af, at havnen ikke bare kan overdrages til anden side, at havnetaksterne ikke bare kan forhøjes, samt at havnebestyrelsen har ansvaret for disse betingelsers overholdelse. Det er ikke nyt, siger han.

Igen må man give Borgen ret.

Statens betingelser for udnyttelse af den del af søterritoriet, på hvilken havnen befinder sig, har jo været kendt siden sidste forår, hvor Interesseforeningen for Bådejerne bragte dem frem af den kommunale forglemmelses mørke. Der er heller ikke noget nyt i, at en selskabsbestyrelses medlemmer er personligt erstatningsansvarlige for de lovovertrædelser, de begår. Det følger nemlig både af aktieselskabslovens § 140 og af retsregler, som har været gældende lige siden de gamle landskabslove. Lige så lidt nye er straffelovens § 280 om mandatsvig og dens § 299 om straffen for den, der i et formueanliggende, det påhviler ham at varetage for en anden, ved tilsidesættelse af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab.

Hvorfor i alverden lytter man dog ikke til Anders Borgen?

Det er helt urimeligt, at Interesseforeningen - og nu oven i købet også Trafikministeriet - bliver ved med at fremture over for ham.

Hvordan kan det under slige forhold undre, at Uffe Thorndahl og Anders Borgen i det interne kommunale notat (af 2/4 2002), som Interesseforeningen i juni måned hittede i de usædvanligt dybe, kommunale gemmer, planlægger, at en økonomisk omorganisering af havnen skal sikre Borgen et årligt vederlag på 50.000 kr. for formandshvervet? Tænk på al den ulejlighed, denne post påfører ham? Rungsted Havn er jo ikke længere noget hyggeforetagende på linje med andre sportslige foretagender, hvor bestyrelsesposterne bestrides gratis. Havnen er et mareridt. Det har Interesseforeningens evige kværulade medført. Ustandselig har der skullet dækkes ind, forklares og forklares om igen og tages stilling til ting, som offentligheden ikke burde have haft kendskab til.

En mand som Borgen, der er i den grad besjælet af klarhed i opfattelsen af forskellen mellem almenvellet og egennytten, bør allerede af den grund snart have lov til at være i fred for sine formandspligter.

Ole Hasselbalch

Læserbrev i UGEBLADET 05.08.03:
Stop manipulationen, Peter Hviid Josephsen

Hans Henrik Raith, Sophienbergvej 57, Rungsted, skriver:

Endnu engang skal læserne lægge syn til flere af Peter Hviid Josephsens manipulerende indlæg, krydret med de sædvanlige småperfide angreb på især havnebestyrelsen og Anders Borgen i særdeleshed.
Det er kendetegnet for Peter Josephsen og flere af hans medsammensvorne, at de i deres negative og destruktive fremfærd, har gjort ubodelig skade på medlemmernes sag og afskåret sig fra en konstruktiv dialog.
Bådejerne har naturligvis en legitim ret til at organisere sig i en interesseforening, hvis de synes, det er formålstjenligt. Men når deres frontfigur i den grad hindrer al form for saglig kommunikation, så var de bedre stillet uden.
For uanset Peter Josephsens stærkt nedladende betragtninger om bl.a. KDY's repræsentanter i havnebestyrelsen, så kan jeg forsikre om, at de virkelig påtager sig at arbejde for alle sejlernes sag.
Bådejere og Hørsholm borgere: Glem alt om Peter Josephsens utilslørede forsøg på at underminere havnebestyrelsens saglige og konstruktive arbejde med en aftale, som definitivt stopper Slaget om Rungsted Havn til gavn for alle parter.
Glem alt om et totalt irrelevant forslag fra 2002, som er makuleret både fysisk og psykisk.
Bestyrelsen arbejder, i enighed, målrettet mod at skabe en bæredygtig konstruktion med fokus på udvikling af havnen og med bådejerne ved roret.
Når jeg skriver hele bestyrelsen, mener jeg også vores formand Anders Borgen, der er en ualmindelig retskaffen person uden en skjult personlig dagsorden i havnesagen. Hans interesse er et fortsat blomstrende havnemiljø.
Glæd jer ikke for tidligt, Peter Hviid Josephsen skal nok fortsætte med at koge suppe på alle de velkendte dokumenter i sagen. Men der er intet nyt under solen.
Med sin fremfærd har Peter Hviid Josephsen skudt sig selv i foden, og dette er nu engang ikke praktisk, hvis han vil forsøge at gå på vandet.

Læserbrev i UGEBLADET 29.07.03
Svar til Anders Borgen

Peter Hviid Josephsen,
Formand for Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn, skriver:

Anders Borgen oplyser i sit svar på mit læserbrev den 2. juli 2003, at intet er helt sort eller hvidt heller ikke i havnesagen.
Nej det må jeg give ham ret i, hvidt er det i hvert fald ikke. Interesseforeningen er kommet i besiddelse af et udkast til en 'løsningsmodel' for havnen udarbejdet af Uffe Thorndahl og Anders Borgen den 2. april 2002.

Modellen indeholder forkerte oplysninger og fejlagtige konklusioner, men det vil jeg ikke kommentere her.

Det interessante ved forslaget er, at borgmesteren og formanden for havnens bestyrelse foreslår, at kommunen tømmer havnens kasse for 40 mill. Det er også interessant, at Anders Borgen i forslaget betænker sig selv med et årligt honorar på kr. 50.000 og de øvrige bestyrelsesmedlemmer med kr. 20.000. Kommunen får herved nogle gode ben at uddele. Modellen er, stort set identisk med den model, der på det seneste er fremlagt som stammende fra den enige havnebestyrelse.

Notatet viser, at alle kommunens efterfølgende manøvrer for at få sagen til at se pæn ud, er rent spil for galleriet. Således kunne hele affæren med §17 udvalget med tilhørende omkostninger være undgået. Anders Borgen og Uffe Thorndahl har tilsyneladende også i foråret 2002 solgt ideen til KDY, hvilket forklarer hvorfor KDY hele tiden har fastholdt, at kommunen skal have en godtgørelse for anlægget, uagtet at vi mener at have dokumenteret for KDY, at kommunen ikke ejer havnen og at det er dybt umoralsk, at bådejerne skal betale havene to gange.

Nu er det slemt nok, at vores borgmester har disse tanker, men at Anders Borgen som formand for havneselskabet, hvis interesser han iflg. lovgivningen skal varetage, skulle være arkitekten bag et forslag om, at havneselskabet skal købe den havn, som selskabet allerede har betalt for en gang, igen, havde nok ingen troet.

Anders Borgen har efter min opfattelse brudt alle regler for, hvad en bestyrelsesformand kan tillade sig, også de juridiske. Vi har lagt notatet ind på Interesseforeningens hjemmeside, hvor interesserede kan se det.
WWW.interesseforeningen-rungsted-havn.dk.
Anders Borgen oplyser, at havnens bestyrelse tager udgangspunkt i, at alle havnens brugere skal tilgodeses. Anders Borgen og den øvrige bestyrelse mangler imidlertid at forklare, hvorledes en økonomisk byrde for havneselskabet på 40 mill. skulle kunne gavne havnens brugere, mon ikke Anders Borgen her har vendt konklusionen på hovedet?

Følgende blev skåret væk ved offentliggørelsen i Ugebladet:

Med hensyn til vores forslag om granskning af havneselskabets forhold tror jeg ikke, vi er gal på den. Det er åbenbart, at de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer sidder ulovligt i havnens bestyrelse, det er også åbenbart, at selvom de måtte sidde der, er de inhabile i spørgsmål, som relaterer sig til kommunen.

Som jeg har skrevet i mit sidste læserbrev, kunne hverken bestyrelsen eller dens rådgivere svare på, hvorfor der nu var foretaget 2 ulovlige tilbagekøb af garantikapital og hvorfor man havde annulleret aktier, der ikke var stemplet i 1945. Annulleringen blev ikke foretaget i 1945, men omkring 1980. Vi ved ikke nøjagtigt hvornår, fordi regnskaberne for de år, efter bestyrelsens udsagn var bortkommet. Da det efterfølgende blev klart, at de fandtes hos revisionen, insisterede Anders Borgen på, at de ikke måtte udleveres. For at gøre min mistro fuldstændig, nægtede Anders Borgen tillige på generalforsamlingen at udlevere årets udarbejdede specifikationshæfte til den fremmødte aktionær.

Jo, en gennemgang af havneselskabets forhold af en uvildig ekspert ville være det rigtige at gøre. Det nytter ikke noget at kommunen og havnebestyrelsen dækker sig ind under egne advokaters udsagn. Det løser aldrig havnesagen. Jeg vil håbe, at dette synspunkt ville vinde gehør hos kommunens øvrige partier, nu hvor borgmesteren vil have bevilget nye 150.000 til advokatbistand i havnesagen.

Beskyldningen om, at jeg har kedelige motiver og går efter manden og ikke bolden, må jeg afvise. Interesseforeningen går efter en løsning, hvor kommunen ikke uretmæssigt beriger sig på bekostning af havnens brugere. Det anser vi for rigtigt både juridisk og ikke mindst moralsk. Det er klart, at de personer, som har tænkt sig det anderledes, bliver sure på os, det er vi forberedt på.

Pressemeddelelse 12. juni 2003 (og læserbrev i Ugebladet 02.07.03)

Anders Borgen siger nej til granskning af forholdene i Rungsted Havn G/S

Undertegnede havde den 11. juni i år den store glæde at blive inviteret til havnens generalforsamling som rådgiver for en aktionær. Dette var en god lejlighed til at forsøge at få afklaret nogle af mærkværdighederne omkring havnens forvaltning.

Også generalforsamlingen afslørede nye mærkværdigheder omkring havnen. Der er således igen i år på bestyrelsens foranledning opkøbt garantibeviser til skade for havneselskabet. Denne gang er der påført havnen et tab på 42.069.

Ved kontrol af kommunens indberetning til Selskabsstyrelsen om dens deltagelse i havnen har vi i øvrigt konstateret, at kommunen har indberettet urigtigt til styrelsen, idet den har oplyst kun at have 1 repræsentant i bestyrelsen i stedet for 5. Kommunen har samtidig oplyst sin aktiebeholdning til 206.900. Kommunen har således tilsyneladende forøget sin beholdning med aktier, havnen købte tilbage i 1997 og som skulle have været annulleret. Anders Borgen kunne ikke redegøre for dette forhold, men da aktierne ikke selv kan være vandret de 4 km op til rådhuset, vil vi have efterforsket den sag.

Interesseforeningen har konstateret, at havnens bestyrelse på eget initiativ har inddraget aktier, som ikke er stemplet i forbindelse med pengeombytningen i 1945. På forespørgsel kunne hverken bestyrelsen eller dens rådgivere henvise til nogen lovhjemmel herfor. Også dette forhold vil vi nu undersøge. Hvis en hjemmel for inddragelsen ikke foreligger, er der antagelig tale om et strafbart forhold.

Det ligger Interesseforeningen meget på sinde at få en uvildig granskning af den kommunale forvaltning af havnen, også for den periode hvor Anders Borgen har haft ansvaret. Undertegnede foreslog derfor generalforsamlingen, at vedtage en granskning i overensstemmelse med aktieselskabslovens bestemmelser. Anders Borgen, som havde fuldmagt fra kommunen, stemte imidlertid imod. Han ønskede ikke havnens forhold kortlagt af en granskningsmand. Ifølge aktieselskabslovens regler kan han slet ikke stemme i et sådant anliggende, idet der er tale om inhabilitet.

Interesseforeningen fortsætter sit arbejde og opfordrer eventuelle såvel nuværende indehavere af aktier / garantibeviser som tidligere indehavere af sådanne, der altså muligt har fået deres beviser inddraget, til at rette henvendelse til os.

Peter Hviid Josephsen

Anders Borgen, formand for Havnebestyrelsen i Rungsted Havn, svarer:

Hr. Peter Hviid Josephsen, - der er intet i denne verden, der er helt sort eller hvidt, verden er meget mere nuanceret end som sådan. Dette gælder også sagen om Rungsted Havn.
Naturligvis må hr. Peter Hviid Josephsen have sine egne meninger om havnen, som han nu har lyst til. Han kan da også mistænkeliggøre Havnebestyrelsen, og dens enkelte medlemmer, med kedelige motiver for dens forvaltning af havnen, men skulle han ikke gå efter 'bolden' i stedet for 'manden'?
Havnebestyrelsen tager i sit arbejde med havnen udgangspunkt i alle havnens brugeres anvendelse af de rekreative værdier, havnen er for alle disse grupper. Vi vil sikre en god og positiv udvikling for havnen, på alle punkter. Kun ved at arbejde på en bred løsning, sikrer vi en fremtid for havnen alle kan være tjent med.
Hvis hr. Peter Hviid Josephsen mener, at Hørsholm Kommune har indberettet noget forkert til Selskabsstyrelsen, må han henvende sig til kommunen med sådanne spørgsmål. Havnebestyrelsen er ikke ansvarlig for, hvad kommunen foretager sig. Hvad inddragelsen af ikke afstemplede aktier i 1945 angår, fik hr. Peter Hviid Josephsen svar på sine spørgsmål ved den netop afholdte generalforsamling, fra havnens juridiske rådgiver. Disse forhold fra 1945, er vel heller ikke noget han skal angribe den i dag siddende bestyrelse med.
Hvad en granskning af havnens forhold angår, er hr. Peter Hviid Josephsen også gal på den. Granskning er ikke en sanktion mod et selskab, men et oplysningsmiddel. Uanset om en aktionær finder en disposition foretaget af selskabet kritisabel, kan der således ikke granskes heri, såfremt alle forhold af selskabet åbent er lagt frem. Dette er netop tilfældet for Rungsted Havn.
Det konkrete granskningsforslag fremsat af hr. Peter Hviid Josephsen omhandlede bl.a. granskning for at belyse om planen for havnens fremtid er lovlig. Da dette forslag endnu ikke er vedtaget, og som bekendt fuldt offentligt, er der således ikke noget at granske.

Rungsted Havn er en succeshistorie, havnen bliver rost fra nær og fjern om, hvor velfungerende og attraktiv den er. Lad Havnebestyrelsen få fred og ro til, sammen med kommunen, at finde en løsningsmodel til den fremtidige struktur alle kan blive tilfredse med.
Med disse ord vil jeg gerne ønske alle en god sejlsæson, og borgerne nogle gode oplevelser på Rungsted Havn, - det fortjener den.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kampmannsgade 1

1780 København V

Att. Pia Jensen

Hørsholm den 12. juni 2003

Vedr. Hørsholm Kommunes indberetning iht. BEK nr. 609 af 28/06/1996 sag nr. 03-126.800

Idet vi henviser til det pr. 26. maj tilsendte materiale, skal vi oplyse at den kommunale indberetning for år 2002 omkring Rungsted Havn er fejlagtig.

Kommunen har indberettet 1 repræsentant. Kommunen har udpeget 5, hvilket den har gjort i en årrække.

På indberetningstidspunktet bestod de 5 af:

Udpeget af Det Konservative Folkeparti

Anders Borgen, formand

Peter Müller

Isabella Mayer

Udpeget af Venstre

Hans Henrik Raith

Udpeget af borgerlisten

Carl Veng

Vi har samtidig konstateret, at Hørsholm Kommune har tilsidesat bestemmelserne i lov 384. Det drejer sig om §3 stk. 3. Kommunen har og udøver en bestemmende indflydelse.

Endelig har vi konstateret at Hørsholm Kommune tilsyneladende uberettiget er kommet i besiddelse af aktier for et beløb af kr. 6.900, idet kapitalen nu er indberettet til kr. 206.900. De 6.900 stammer, så vidt vi kan se, fra en i øvrigt ikke lovmæssig korrekt gennemført kapitalnedsættelse i 1997.

Vi skal venligst anmode styrelsen om en kommentar til disse forhold.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen

Formand

Læserbrev i Ugebladet 10.06.03

Der dukker hele tiden nyt op i havnesagen

Ole Hasselbalch, bestyrelsesmedlem i Interesseforeningen af Bådejere i Rungsted Havn, Skolebakken 3, Humlebæk, skriver:

I Ugebladet 28/5 udtaler formanden for bestyrelsen for Rungsted Havn, Anders Borgen, at det er uheldigt, hvis der gennem polemiske indlæg skabes tvivl om de faktiske forhold vedrørende havnen.

Jeg kunne ikke være mere enig. Havnesagen har jo været aldeles domineret af problemer med de faktuelle oplysninger. Uagtet Hørsholm Kommune som offentlig myndighed er forpligtet til at oplyse sine sager ordentligt og loyalt, er der således ustandselig ad anden vej dukket oplysninger om faktuelle forhold op, som kommunen havde udeladt. Mærkeligt nok var det hver gang noget, som viste, at borgmesterens havneplaner ikke er lovlige.

Ministeriets vilkår for havnens bygning, som umuliggør, at den kommercialiseres eller sælges, var således blevet væk for kommunen. En erklæring fra denne til skattemyndighederne om havnens almennyttige karakter var blevet væk. Kommunens påståede aktie i havnen, som viste sig ikke at være nogen aktie, var blevet væk. O.s.v. o.s.v.

Nidkære læsere af Ugebladet vil kende hele den trælsomme historie, men må trøste sig med, at det er endnu mere trælsomt for en jurist, der skal hjælpe Interesseforeningen med at finde op og ned i sagens jura. Det kan man jo nemlig ikke, når man ikke kan være sikker på at kende sagens faktuelle grundlag, fordi der hele tiden dukker noget nyt op, som kommunen har glemt at fortælle.

Helt op til skrivende stund er denne plage fortsat. Sidste nyt: Kommunen har til Selskabsstyrelsen i strid med sandheden indberettet, at den kun har én repræsentant i havnens ledelse.

Jeg vil derfor tilslutte mig Anders Borgens opfattelse af, at der ikke må skabes tvivl om det faktuelle. På den givne foranledning vil jeg også opfordre ham til at udvide sin nyvakte interesse for de faktuelle korrektheder til tillige at omfatte kommunens indberetninger til diverse myndigheder.

- Også selv om disse måske så opdager, at kommunen har engageret sig i selskabsvirksomhed i et omfang, som ikke er lovligt efter kommunalretten.

Læserbrev i Ugebladet 27.05.03

Havnebestyrelsen i orden

Anders Borgen, formand for Bestyrelsen for Rungsted Havn G/S, Ewaldsvej, Rungsted, skriver:

Svar på læserbrev fra Ove Petersen vedrørende havnebestyrelsen. Bestyrelsen for Rungsted Havn G/S er valgt i overensstemmelse med de vedtægter, der gælder for Rungsted Havn.
Der er således ikke tale om, at havnebestyrelsen ikke er berettiget eller ikke valgt ind i overensstemmelse med gældende vedtægter. Du mener, at havnebestyrelsen skal sammensættes bredt med repræsentation fra Interesseforeningen - KDY - de erhvervsdrivende på havnen og Hørsholm Kommune. Dertil er kun at sige, at repræsentation fra Interesseforeningen og de erhvervsdrivende på havnen kræver ændring af de nugældende vedtægter.
Om der skal ske en ændring af bestyrelsens sammensætning er et af flere spørgsmål, som havnebestyrelsen og kommunen skal overveje i forbindelse med efterlevelse af afgørelsen fra Erhvervsankenævnet, der har besluttet, at Rungsted Havn G/S er et aktieselskab.
Afslutningsvis vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg finder det uheldigt, at der gennem polemiske indlæg i lokalpressen skabes tvivl om faktuelle forhold.

Læserbrev i Ugebladet 27.05.03

Rungsted Havn i to forskellige verdener

Bestyrelsen for Rungsted Havn G/S, Anders Borgen (fmd.), Niels Peter Munk, Isabella Meyer, Carl Veng, Peter Müller, Ted Gräslund Niels Ryding og Hans Henrik Raith skriver:

Den samlede bestyrelse for Rungsted Havn har følgende kommentarer til Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havns indlæg i Ugebladet den 21. maj:
Endnu en gang må vi konstatere, at Rungsted Havns bestyrelse og Interesseforeningen lever i to forskellige verdener.
Havnebestyrelsens verden består først og fremmest af havnens vedtægter, den lovgivning der er gældende for selskabet samt de rådgivninger havnen får fra advokat og stats. aut. revisor, f.eks. omkring ejermæssige og regnskabsmæssige forhold. Havnen følger naturligvis reglerne og den kvalificerede rådgivning vi får.
Dette uanset Interesseforeningens påstande om at vi er lovovertrædere m.v.
Interesseforeningens sidste påstand er, at hele havnebestyrelsen i sin skitsemodel for Rungsted Havns struktur og økonomi forlods har accepteret, at Hørsholm Kommune ejer Rungsted Havn. Også dette er forkert, idet skitsemodellen alene 'forudsætter at Hørsholm Kommune er ejer af Rungsted Havn G/S og det samlede grundareal'.
For at skære det ud i pap: Brister forudsætningerne for skitsemodellen er tavlen vasket ren, og dermed bortfalder alle aftaler. Dette forhold ændrer dog ikke ved, at vi realpolitisk mener, at det er klogt at få et forlig med Hørsholm Kommune. Havnebestyrelsen vil altid gerne deltage i debatten om havnens fremtidige struktur, såfremt det kan ske på et sobert grundlag.

Læserbrev i Ugebladet d. 20.05.03

Den dresserede bestyrelse

Peter Hviid Josephsen, formand for Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn, Karen Blixens Vej 8, Rungsted, skriver:

Ja, så accepterede bestyrelsen for Rungsted Havn A/S, at Hørsholm Kommune ejer havnen og den er villig til på havneselskabets vegne at betale penge for at genkøbe havnen. Det uagtet, at bestyrelsen selv har underskrevet regnskaber for havneselskabet, hvor havnen er opført og uagtet at ethvert fornuftigt menneske må vide, at en sådan handling vil være ansvarspådragende, ikke mindst fordi Rungsted Havn nu er et aktieselskab.
Hvordan kunne det gå så galt? Hvad får dog fornuftige mennesker til at lægge hjernen i skuffen og begå en ansvarspådragende handling? Jeg tror, vi skal se på bestyrelsens sammensætning, for at forstå baggrunden.

Havneselskabets bestyrelse består af ni medlemmer. Heraf har Frederiksborg Amt et medlem, som de har givet afkald på. Af de resterende otte udpeges de fem af Hørsholm Kommune, og de er alle kommunalpolitikere. To udpeges af KDY og et af søsportsklubberne i Hørsholm p.t. er det roklubbens formand, der har mandatet.
De fem kommunalpolitikere har ikke svært ved at parere ordre. Det ene af KDYs mandater har stærke rødder i Det Konservative Folkeparti, så han har heller ikke haft svært ved at parere ordre. Det andet af KDYs mandater besiddes af KDYs generalsekretær, han har KDYs mening og den er åbenbart, at det nok ikke er klogt at lægge sig ud med kommunen. Det sidste medlem, roklubbens formand har ikke rigtigt kunne se ideen med at støtte bådejerne. Roklubben står til snarlige tilskud fra kommunen, og hvad har roklubben i øvrigt af interesser i havnen, ingen. Det vil nok være klogere at holde sig gode venner med kommunen.
Roning er efter borgmesterens opfattelse sundt, og det kan der gives tilskud til. Sejlsport er åbenbart skadeligt (ligesom rygning) og det skal der lægges ekstra afgift på. Selv har jeg intet imod roning, og jeg kan godt se ideen med roklubformandens handlemåde. Det paradoksale er blot, hvad laver roklubformanden i havnens bestyrelse, hvorfor sidder der ikke en eneste bådejer der?
Der er således i havnebestyrelsen ikke en eneste, der har interesse i at være forkæmper for bådejerne, derfor gik det som det gik. I øvrigt ganske dygtigt gjort af kommunalpolitikerne, men det ændre ikke ved det forhold, at kommunen har brudt en stribe af love i forsøget på at franare havneselskabet havnen. Lad mig lige nævne en, vi ikke har påtalt før. I henhold til lov nr. 384 af 20. maj 1992 om kommuners samarbejde med private aktieselskaber, må kommunen ikke have den bestemmende indflydelse i selskabet. Ud af de fem som kommunen har placeret i havnebestyrelsen sidder de to der således ulovligt.

Ugebladets Morten Timm skriver i 'ugens synspunkt' i sidste uge, at kommunen nu har så mange penge, at den ikke behøver at stjæle havnen. Det ville være dejligt, hvis det var sådan, men vi i Interesseforeningen vil nu ikke køre kanonen bort endnu, og vi er klar med nye afsløringer omkring den kommunale adfærd i havnesagen, men læserbrevene må ikke blive for lange, så det kommer senere.
Til slut vil jeg gerne fortælle Morten Timm, at vi i Interesseforeningen ikke er rabiate, vi er hverken afsindige eller gale, men vi vil ikke acceptere, at Hørsholm Kommune tilegner sig værdier, der ikke tilkommer kommunen og vi vil forlange, at kommunen overholder både juridiske og moralske love.

Referat af generalforsamlingen
den 27. marts 2003 på Rungsted Skole

14.05.03

Der var, jf. vedtægternes § 5, udsendt en indkaldelse til generalforsamlingen med følgende dagsorden, jf. vedtægternes § 7:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf
4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf
5. Fastlæggelse af kontingent
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor og suppleant
9. Eventuelt

Ad pkt. 1. Valg af dirigent

På forslag af formanden , Peter Hviid Josephsen, blev advokat Svend Olhoff valg til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Ad 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Formanden aflagde bestyrelsens beretning med udgangspunkt i Interesseforeningens (i dette referat benævnt "IF") orienteringsmøde den 26. november 2002 og det tidligere udsendte orienteringsmateriale. Beretningen omhandlede derfor kun det, der var sket efter orienteringsmødet; men medlemmerne var velkomne til at stille spørgsmål om perioden mellem den stiftende generalforsamling den 16. juni 2002 og orienteringsmødet.

Formanden henviste til det nævnte orienteringsmøde i november, hvor det var det blevet omtalt, at havnebestyrelsen i den verserende sag omkring ejerskabet af havnen tilsyneladende følte sig suspenderet. Denne udtalelse var blevet kraftigt imødegået af et af de tilstedeværende medlemmer af havnebestyrelsen, så der var blevet aftalt et møde, til hvilket IF's bestyrelse havde udarbejdet en dagsorden. Først skulle IF's synspunkter fremlægges, derefter var det så meningen, at havnebestyrelsen skulle fremlægge deres, og efterfølgende skulle der så være en rundbordsdrøftelse af problemerne.

Det første punkt gik fint, men da havnebestyrelsen skulle fremlægge deres synspunkter, blev der tavshed - larmende tavshed. Ingen af havnebestyrelsesmedlemmerne ønskede at udtale sig med henvisning til, at § 17-udvalgets rapport endnu ikke forelå.

Herefter blev IF's bestyrelse "taget i skole" af havnebestyrelsens formand, som fremførte, at foreningen skulle nedtone sig, "nu da kommunen havde forelagt adskillige konstruktive løsningsmodeller, og IF bare rystede på hovedet af det hele". En efterfølgende efterlysning fra IF's side af disse "konstruktive løsningsmodeller" blev ikke besvaret. IF fremførte herefter, at havnebestyrelsens opgave måtte være at varetage havnens tarv, selvom dette kunne komme på tværs af kommunens. Dette synspunkt blev imødegået af havnebestyrelsens formand, der ifølge det af ham selv oplyste handlede efter instruks fra Hørsholm Kommune. Mødet sluttede med, at IF anbefalede havnebestyrelsen at få deres pligter nærmere belyst af deres advokat, som også var til stede på mødet.

IF's konklusion på mødet var, at havnebestyrelsen fremover burde sammensættes således, at denne varetager havnens brugeres interesse og ikke kommunalbestyrelsens.

Efter orienteringsmødet kom så § 17-udvalgets rapport i december 2002. Udvalget gik på ét medlem nær ind for en maksimalt kommerciel udnyttelse af havnen, at havnelejen blev sat op til markedslejen, og at der hvert år blev overført et beløb på 4 mio. kr. til kommunekassen. IF's bestyrelse følte sig noget pikeret over den ringeagt, udvalgsrapporten var udtryk for over for havnens brugere. Det lignede en tanke, hvor godt konklusionen i rapporten stemte med den løsning, der var tilkendegivet fra politikernes side før nedsættelsen af § 17-udvalget.

Endelig var IF´s bestyrelse noget forbavset over den tynde juridiske argumentation, der var blevet brugt så mange sider i rapporten på. Gennem indlæg i Ugebladet m.v. har IF redegjort for, hvad foreningen mener om rapporten, men formanden refererede et par af de "juridiske hovedargumenter i rapporten for kommunens ejerskab af havnen", herunder at "grunden til, at kommunen ikke fik aktier i havnen i 1923 var, at man ville spare havnen for stempelmærker". På baggrund af § 17-udvalgets rapport gik IF's bestyrelse herefter i gang med - og med kyndig bistand af professor Ole Hasselbalch - at udarbejde det "modsvar", der senere er blevet døbt Notat om Rungsted Havn - status primo 2003 - og som ligger på foreningens hjemmeside.

Samtidig med udarbejdelsen af statusnotatet studerede bestyrelsen med interesse det materiale, som der blev henvist til i § 17-udvalgets rapport. Der var især én passus i rapporten, der blev nærlæst, nemlig en oplysning om, at kapitalen var forhøjet i 1930. Der var ikke nævnt noget beløb. Bestyrelsen rekvirerede sagens akter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som igen rekvirerede dem fra Rigsarkivet. I sagen fandtes 2 bemærkelsesværdige bilag. Det første var en anmeldelse fra havneselskabet til Erhvervs- og selskabsstyrelsen om kapitalforhøjelsen i 1930. Kapitalen var forhøjet med 153.500 kr. fra 165.000 kr. til i alt 318.500 kr. Nu stod det mere klart, hvorfor advokaten ikke havde sat noget beløb på; for her var jo endnu et bevis på, at kommunens kvittering fra 1923 på 200.000 kr. ikke var medtaget under aktiekapitalen.

Det andet interessante dokument i sagen var en erklæring fra 5. september 1975. Erklæringen var afgivet af Bestyrelsen for Rungsted Havn samt Hørsholm Kommune og underskrevet af hele havnebestyrelsen samt for kommunen borgmesteren og en embedsmand. I erklæringen fastslås det, at Rungsted Havn er blevet drevet som en almennyttig virksomhed, og at selskabet heller ikke fremover vil blive drevet med henblik på at muliggøre udbetaling af udbytte. Erklæringen har dannet baggrund for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at lade selskabet overgå i 1975 fra et aktieselskab til en selvejende almennyttig virksomhed, nemlig et garantiselskab. § 17-udvalgets advokats undladelse af at omtale disse 2 centrale dokumenter i sin rapport gør efter bestyrelsens opfattelse rapporten til et stykke helt igennem useriøst arbejde. Afsløringen medførte, at bestyrelsen udsendte en noget skarp pressemeddelelse, i hvilken det blev fremført, at § 17-udvalget havde vildledt både borgere og kommunalbestyrelse og havnebestyrelse. Pressemeddelelsen blev udmærket gengivet i den lokale presse, som efter kutyme også gav formanden for § 17-udvalget lejlighed til at svare.

Formanden svarede, at der var tale om grove beskyldninger; det var et spørgsmål om fortolkning af bilagene, om de havde betydning, og at erklæringen ikke var mere bindende end så mange politiske aftaler. Bestyrelsen fandt disse bemærkninger ret opsigtsvækkende. Hvordan kan man fortolke sig til, at kvitteringen på 200.000 kr. skulle være med i kapitalen på 165.000 kr., og hvordan skulle man fortolke sig til, at den var med i forhøjelsen på 153.000 kr. Det skal man da vist være politiker for at kunne forstå! Påstanden om, at erklæringen var en politisk aftale, som ingen gyldighed har, er helt uden jordforbindelse. Det kan godt være, at politikere ikke betragter deres aftaler som bindende, men denne erklæring er ikke en aftale mellem politikere; den er afgivet af Rungsted Havn A/S samt Hørsholm Kommune og ligger som et dokument i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Den er underskrevet af 9 personer; den kan ikke bare gøres til en nullitet.

Efter § 17-udvalgets rapport vurderede bestyrelsen de politiske signaler således, at nu betragtedes IF som lagt ned, og nu skulle man blot vedtage rapporten snarest muligt; så var den sag slut! Bestyrelsen besluttede derfor at anmode Tilsynsrådet om at skride ind over for Hørsholm Kommune, uagtet at denne ikke endnu formelt havde besluttet at udnytte havnen kommercielt. Henvendelsen havde 2 formål. For det første fandt bestyrelsen, at det var bedre at søge processen standset, inden der var truffet en beslutning, og for det andet var det vigtigt, at IF kom på banen med et modstykke til § 17-udvalgets rapport.

Bestyrelsens henvendelse til Tilsynsrådet er bygget op omkring statusrapporten og de vedlagte 36 bilag. Den indeholder meget mere, end Tilsynsrådet har behov for og vil i givet fald kunne danne grundlag for en eventuel senere retssag. Det var bestyrelsens håb, at beslutningstagerne i Hørsholm Kommunen, som tydeligvis endnu ikke havde sat sig ind i havnesagen, eller som var blevet direkte vildledt af havnerapporten, ville læse den.

Bestyrelsen sendte den derfor til samtlige politiske partier i kommunen. Den eneste reaktion herpå kom fra Socialdemokraterne. Deres formand, Hanne Lommer, sendte et pænt brev, hvori hun gav udtryk for, at det var svær læsning, men at hun fandt, det var et prisværdigt arbejde, bestyrelsen havde gjort for at få havnesagen belyst. Endvidere drøftede formanden telefonisk sagen med lokalformanden for Det Konservative Folkeparti, som var meget glad for at få tilsendt IF's statusnotat, fordi partiet dagen efter skulle have sin generalforsamling, hvor sagen, og notatet ville blive omtalt.

Bestyrelsen bekendt blev sagen ikke omtalt med ét ord på generalforsamlingen.

Samtidig med henvendelsen til Tilsynsrådet rettede IF henvendelse til Frederiksborg Amt. IF havde nemlig konstateret, at amtet og kommunen i 1923 fik samme kvitteringer for deres respektive tilskud. Hørsholm Kommune mener, at kvitteringen er et udtryk for et ejerskab, så IF ville gerne vide, om amtet delte denne opfattelse. Herudover havde IF konstateret, at ca. 50% af bådejerne i Rungsted Havn blandt foreningens medlemmer kommer fra andre kommuner end Hørsholm, og foreningen fandt det rimeligt, at disse sejlere blev repræsenteret i havnebestyrelsen, når nu kommunen planlagde en så voldsom økonomisk udnyttelse. Foreningen bad derfor amtet om at genindtræde i bestyrelsen eller lade en anden repræsentere amtet heri.

Foreningen havde endnu ikke modtaget svar, men venlige mennesker har sendt foreningen et referat af mødet i amtsrådet den 24. marts. Her vedtog amtsrådet ikke at ville indsætte et bestyrelsesmedlem. Herudover fandt amtsrådet, at det alene betragter sig som havende ydet et tilskud til havnen uden et deraf opstået medejerskab, men med mulighed for eventuel bestyrelsesrepræsentation. Denne udtalelse var IF's bestyrelse ikke utilfreds med, for foreningen har nu dokumentation for, at amtet har samme opfattelse af den gamle kvittering fra 1923 som foreningen, nemlig at den ikke var udtryk for et ejerskab.

Efter at have udarbejdet statusnotatet og foretaget henvendelsen til Tilsynsrådet holdt bestyrelsen sig lidt i ro. Den trængte rent faktisk til et lille pusterum. Endvidere fandt bestyrelsen, at det var fornuftigt at afvente og se reaktionen på vores henvendelser. Der opstod så en gruppe af velmenende sejlere, som fandt, at der skulle ske noget. Måske fandt de, at bådejerne var villige til at betale en masse penge for at slippe af med kommunen; måske fandt de, at de var bedre end IF til at afslutte sagen på en for bådejerne tilfredsstillende måde. Det blev bestyrelsen ikke helt klar over. Men de pågældende aftalte et møde med borgmesteren og var så loyale over for IF at informere foreningen om deres oplæg til kommunen.

Da bestyrelsen så stiftede bekendtskab med dette oplæg, fandt vi, at det havde en sådan karakter, at det ville skade vores sag, og vi bad derfor gruppen om at tage det af bordet. Det gjorde gruppen så og holdt sig til en generel snak med borgmesteren. KDY´s formand, H. C. Hansen, som bestyrelsen ellers havde haft en god dialog med om havnesagen, har også været ude med synspunktet om, at kommunen skal have en godtgørelse for anlægget, som han sagde. Efter IF's opfattelse skal kommunen imidlertid ikke have en godtgørelse for noget, som ikke er deres.

Formanden uddybede herefter foreningens holdning til spørgsmålet om ejerskabet:

Juridisk set har kommunen 2 ting, der skal bevises. De skal bevise, at de ejer havnen, og det er ikke blevet lettere, efter at amtsrådet har vedtaget, at det med den samme dokumentation ikke har et ejerskab. For det andet skal kommunen overbevise Tilsynsrådet om, at den overholder de kommunalretlige love, når den vil udnytte havnen kommercielt. Bestyrelsen mener, at det klart fremgår af den såkaldte kommunalfuldmagt, at kommuner må drive almennyttig, men ikke kommerciel virksomhed. Kommuner må ikke berige sig på bekostning af enkelte borgere, og kommuner må ikke drive virksomhed med profitformål. Det ligger uden for Tilsynsrådets beføjelse at tage sig af spørgsmålet om kommunens ejendomsret til havnen. Dette spørgsmål hører under de almindelige domstole.

Derimod omhandler Tilsynsrådets kompetence spørgsmålet, om hvorvidt kommunen må deltage som medejer i et privat aktieselskab, om den må udøve profitvirksomhed osv. Sagen kan af IF indbringes for Tilsynsrådet. Vor klagemulighed er først Tilsynsrådet, dernæst Indenrigs- og Sundhedsministeriet og endelig Folketingets Ombudsmand. En retssag kan blive sidste udvej, men foreningen håber selvsagt på, at Hørsholm Kommune når at besinde sig forinden.

Endvidere har IF ikke noget mandat til at indgå aftaler med kommunen. Vi har en ret til at klage over kommunens handlinger, men har ikke en beføjelse til at tilstå Hørsholm Kommune økonomiske fordele, som kommunen ikke efter de kommunale love er berettiget til. Bestyrelsen kan heller ikke binde alle 800 bådejere til at efterkomme et ønske fra os. Selv om bestyrelsen tilbagekaldte klagen, kan enhver anden bådejer indbringe sagen for Tilsynsrådet igen. På samme måde som IF ikke kan, lagde formanden til grund, at ej heller KDY kunne tilbyde kommunen "kompensation" for havnen .

Tilsynsrådet har foreløbig reageret på foreningens henvendelse ved at sende sagen til høring hos Hørsholm Kommune.

At foreningen ikke kan "tilbyde" kommunen udbytte fra havnen betyder selvsagt ikke, at foreningen ikke vil være med til at finde en løsning i øvrigt. Havnen vil efter foreningens opfattelse skulle omstruktureres, således at konflikt kan blive skrinlagt. Foreningen har for lang tid siden fremlagt en løsningsmodel, som stadig holder. Vi mener, at man skal bevare det nuværende garantiselskab både af reelle, men også af praktiske grunde. Et garantiselskab kan bevare den skattefrihed, vi har. Ved et aktieselskab - som foreslået af kommunen - kan en skattefrihed ikke videreføres.

For IF er det et must, at havnen bevarer sin skattefrihed. Det kan den heller ikke, hvis den bliver omdannet til en fond. § 17-udvalgets advokat begår en grov fejl, når han har udtalt, at havnen ikke vil komme til at betale skat, fordi afskrivningsmulighederne er så store. Det er efter bestyrelsens opfattelse kun en meget lille del af havnen, som vil kunne gøres til genstand for skattemæssig afskrivning. Bestyrelsen har i den forbindelse studeret fonden Vedbæk Havn. Her viser regnskabet, at man har præsteret at betale selskabsskat, selvom regnskabet viser et underskud.

Det er bestyrelsens holdning, at havnen, da den i 1975 overgik fra aktieselskab til garantiselskab i 1975, blev et selvejende selskab. På det tidspunkt blev vedtægterne ændret således, at der ikke kunne udbetales hverken udbytte eller likvidationsprovenue, bortset fra garantibeløbet. Der blev også af både havnebestyrelsen og Hørsholm Kommune afgivet en erklæring om, at havnen ikke senere ville blive pligtig at udbetale udbytte. Denne erklæring var ikke politisk, som Peter Antonsen hævder, den blev underskrevet at kommunaldirektøren og borgmesteren, den er efter IF' opfattelse bindende for kommunen. Da havnen blev slettet af Aktieselskabsregistret, blev den en almennyttig selvstændig organisation. Denne status er et godt udgangspunkt, fordi man blot ved at udvide garantikapitalen med bådejernes depositum på ca. 11 mio. kr. kan opnå, dels at bådejerne får stemmeret på generalforsamlingen, dels at man kommer helt uden om stridens kerne, nemlig ejendomsretten til havnen. Når bådejernes ca. 11 mio. kr. kommer ind som garantikapital, betyder det intet, om kommunen har en aktie på 200.000 kr. eller ej.

Med hensyn til bestyrelsens sammensætning er det IF's klare holdning, at bådejerne skal have flertallet i bestyrelsen. Rungsted Havn er en havn og skal drives som sådan. Rungsted Havn er ikke en offentlig park eller et industriområde. Det er for IF centralt, at havneformålet bliver opprioriteret, således at bådejerne får rimelige vilkår for klargøring og parkering m.v. Foreningen finder, at der er tydelige tegn på, at den politisk udpegede bestyrelse ikke fungerer optimalt.

Situationen lige nu var, at kommunen afventer et udspil fra havnens bestyrelse. Der arbejdes ihærdigt på et forslag, som kan tilfredsstille begge parter mest muligt. Det var et udmærket initiativ, men bestyrelsen tror, det bliver svært at nå noget, vi vil klappe i hænderne af. Borgmesteren vil tilsyneladende gerne have enighed i kommunalbestyrelsen om en løsning.

Med hensyn til IF's henvendelse til Tilsynsrådet er bestyrelsen bange, for at kommunen har til hensigt at disponere, uagtet at der i øjeblikket verserer en sag. Det har man gjort før med succes, idet klagen ofte går i sig selv og klageren mister gejsten. Det sker imidlertid ikke i vores tilfælde!

Til sidst vil bestyrelsen godt påpege, at vi som interesseforening for bådejerne har en del punkter, vi gerne vil forbedre på havnen. Bestyrelsens uheldige sammensætning og formandens manglende forståelse for sin opgave er ved at give sig synlige tegn på havnen. Generelt må bestyrelsen sige, at havneformålet nedprioriteres; der er gået for meget offentlig park og uvedkommende erhvervsliv i systemet, der er opstået trafikale problemer på havnen, havnelejen er også uden kommunens hjælp steget ganske kraftigt de seneste år, administrationsudgifterne er den post, der er steget mest, og der kan nævnes meget mere. Men det centrale problem var stadig kommunens påtænkte udnyttelse af bådejerne.

Endelig mindede formanden om mindestenen inde i krogen ved bommen til søndre mole. Teksten på stenen er den bedste dokumentation for, at kommunen er på gale veje. Der står

"Med støtte fra stat, amt, kommune og offervillige borgere lod Rungsted Havn A/S i årene 1918 og 1921-23 denne havn bygge, almenheden til gavn og glæde".

Formanden anbefalede, at Hørsholm Kommune med borgmesteren i spidsen lever op til denne tekst.

Med en tak til webmasteren omtalte formanden endelig foreningens hjemmeside, der nu er kommet op at stå:

"www.interesseforeningen-rungsted-havn.dk"

Den kan også findes via Google.

Debatten om bestyrelsens beretning blev herefter åbnet.

En af mødedeltagerne spurgte, om det kan have sin rigtighed, at der skal betales moms af havnelejen.

Hertil svarede formanden , at havnen i sin tid lod sig momsregistrere, og når det først én gang er sket, kan man ikke komme ud af ordningen igen.

En anden af mødedeltagerne fandt med henvisning til de ikke-ubetydelige stigninger, der er sket med havnelejen de senere år, det vanskeligt at forstå, om havnen kører med overskud, om den kører lige rundt, eller om den kører med underskud.

En tredje af mødedeltagerne efterlyste navnet på formanden for havnebestyrelsen.

Hertil svarede formanden , at Hørsholm Kommune har en tradition for, at formanden for Teknisk Forvaltning er født formand for havnebestyrelsen. I øjeblikket er det Anders Borgen, der beklæder hvervet.

Til spørgsmålet om størrelsen af havnelejen oplyste formanden , at foreningen har rettet henvendelse til Trafikministeriet, fordi ministeriet i sin tid gav tilladelse til opførelse af havnen under 2 betingelser: for det første, at ministeriet i givet fald skulle godkende et eventuelt salg af havnen, for det andet, at ministeriet har forbeholdt sig ret til at skulle godkende havnelejen.

Trafikministeriet har i den anledning tilskrevet havnen og udbedt sig en redegørelse for havnelejen. Ministeriet fik så fra havnen en kort redegørelse, der blev videresendt til IF. På baggrund heraf, af regnskaberne, budgetterne og andet materiale kan foreningen konstatere, at der inden for de seneste 4 år har været en stigning i havnelejen på ca. 40%. Den post, der procentuelt var steget mest i regnskaberne, er administrationsudgifterne, ikke vedligeholdelsesudgifterne. I det seneste budget er der regnet med nogenlunde en balance i regnskabet. Et af udgiftsspørgsmålene i forbindelse med havnen er imidlertid, at Hørsholm Kommune har den opfattelse, at det er havnen, der skal vedligeholde vejene på havnen, uanset at en masse andre end bådejerne benytter disse. Og det kan godt komme til at koste bådejerne ikke-ubetydelige udgifter på længere sigt, selv om vejene i realiteten er offentlige. Så konklusionen var, at havnelejen nok skal komme til at stige.

Dirigenten spurgte, om der var andre bemærkninger til bestyrelsens beretning. Dette var ikke tilfældet. Dirigenten anså herefter beretningen som taget til efterretning.

Ad pkt. 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og godkendelse heraf

Ad pkt. 4. Forelæggelse af budget og godkendelse heraf samt

Ad pkt. 5. Fastlæggelse af kontingent (Punkterne blev behandlet under ét)

Ifølge formanden udgjorde indtægterne ca. 33.000 kr., medens der havde været udgifter på i alt 8.522 kr., herunder til porto og kopiering. Foreningens kassebeholdning udgør herefter 24.478 kr., der er lagt hen på en dispositionsfond.

Hvis der ikke bliver andre udgifter end udgifter til porto, kopiering o.s.v., hvad skal foreningen så bruge pengene til?. Formanden udtrykte håbet om, at der ikke bliver brug for pengene. Men det kan jo være, at kommunen lige pludselig tager "fusen" på foreningen, og det betyder, at bestyrelsen gerne vil have en lille "buffer", og helst en "buffer", der er lidt større. Bestyrelsens forslag til kontingent for indeværende år er 100 kr., men det er selvsagt noget vanskeligt at budgettere de forventede udgifter. Bestyrelsen ser dog nødig at skulle holde en ekstraordinær generalforsamling for at få ekstra penge ind, men det kan blive nødvendigt.

På den baggrund udbad formanden sig et mandat til at kunne opkræve et ekstra kontingent, ifald det skulle blive nødvendigt. (Formandens bemærkninger blev ledsaget af forsamlingens klapsalver).

Dirigenten spurgte, om der var bemærkninger til regnskabet, og da det ikke var tilfældet, om det kunne betragtes som godkendt. (Nye klapsalver). Regnskabet blev herefter betragtet som godkendt.

Til formandens bemærkninger om budgettet konstaterede dirigenten , at der heri nok lå et stille ønske om en kontingentforhøjelse, hvis det skulle blive nødvendigt.

Da der ikke fra forsamlingen var bemærkninger til budgettet, blev det godkendt (klapsalver).

Dirigenten henviste herefter til bestyrelsens forslag om et uændret kontingent for indeværende år på 100 kr. og spurgte, om der var bemærkninger til dette.

En af mødedeltagerne stillede forslag om en fordobling af kontingentet til 200 kr., således at der var nogle penge i kassen til at imødegå kommunens dispositioner, hvis det skulle blive nødvendigt. (Forslaget blev ledsaget af klapsalver!).

Dirigenten konstaterede herefter, at der fra forsamlingen var stillet forslag om, at kontingentet udgør - ikke 100 kr. som ellers af bestyrelsen foreslået - men 200 kr.

Formanden gav udtryk for, at bestyrelsen naturligvis med glæde ville sige ja tak, hvis forsamlingen nu godkendte det stillede forslag om en kontingentforhøjelse til 200 kr. (Højlydte klapsalver)

Dirigenten konstaterede, at forslaget om en kontingentforhøjelse således var blevet vedtaget, ikke som en nedstemning af bestyrelsen, snarere tværtimod.

Ad pkt. 6. Behandling af indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag.

Ad pkt. 7. Valg af bestyrelse

De nuværende bestyrelsesmedlemmer: Louis Schnakenburg, Hans Hornemann, Finn Henriksen, Jan Britze og formanden, Peter Hviid Josephsen, genopstillede alle.

Dirigenten forespurgte, hvorvidt der var andre forslag til bestyrelsen. Da det ikke var tilfældet, spurgte han, om forsamlingen kunne acceptere valget - larmende klapsalver - og konstaterede herefter, at bestyrelsen fortsætter.

Ad pkt. 8. Valg af revisor og suppleant

Der var foreslået genvalg af den nuværende revisor, Carl Michael Ilving. Den pågældende blev genvalgt. Som revisorsuppleant blev valgt Jette Ankerstjerne.

Ad. 9. Eventuelt

En af mødedeltagerne opfordrede medlemmerne til at være lidt mere flinke til at henvende sig til naboer og genboer på havnen for at hverve medlemmer, hvorved foreningen gøres endnu mere slagkraftig.

En anden af mødedeltagerne rettede en varm tak til bestyrelsen for det enorme arbejde, den havde udført. Han udtrykte dyb taknemmelighed - larmende klapsalver.

Dirigenten gav herefter ordet til formanden for en afsluttende bemærkning.

Ifølge formanden var bestyrelsen glad for, at medlemmerne er mødt op så talstærkt og dermed har givet bestyrelsen støtte til dens arbejde.

Dirigenten konstaterede, at dagsordenens punkter var udtømt og benyttede lejligheden til at sige tak for god ro og orden.

Læserbrev i Ugebladet 13.05.03

Det kommunale herredømme i havnesagen

Lars-Eric Foldager, Dianas Have 62, Hørsholm, skriver:

Jeg har nu konsulteret en klog kone, som i sin krystalkugle har set hvorledes Hørsholm Kommune behændigt forsøger at indkassere et stort beløb via sit 'fup ejerskab' af Rungsted Havn.
Flere politikere har været ude at sælge skindet fra den endnu ikke dræbte bjørn som led i en politisk taktik og manipulation af borgerne.
Lugten fra den endnu ikke nedlagte bjørn fik desværre flere politikere til at gå rundt som i en blodrus. Indtægten fra havnen kunne bl.a. dække udgifter til nye børneinstitutioner. En ny skøjtehal kunne der også blive til, for som en politiker udtrykte, Cobras er det eneste som Hørsholm er kendt for.
Det passer dog ikke helt, Hørsholm Kommune er da også temmelig berømt for at på uhæderlig vis at forsøge at tilrane sig værdier, som man ikke har ret til.
Men som den kloge kone sagde, når først kommunalpolitikere har offentliggjort en så uhæderlig plan indeholdende så store beløb, bliver vi (havnens brugere) nødt til at bøje nakken og betale, for ikke at kommunalpolitikken helt skal tabe ansigtet. Sådan er det kommunale herredømme nu en gang skruet sammen.
Kommunen kan bøje og ændre lovtekst og regler til en hver tid, til sin egen fordel, hvilket er en af det kommunale demokratis meget stærke sider.
Således kan kommunens tilgodehavende i Rungsted Havn på 5 1/2 mio. kr. mangedobles - en høj pris for ansigtsløftninger til de flove kommunale ansigter.

Læserbrev i Ugebladet 13.05.03

En ikke berettiget havnebestyrelse

Ove Petersen, Sophienbergvej 25, Rungsted Kyst, skriver:

Anders Borgen spiller ud med en 'ny skitsemodel' som har været kendt og drøftet i længere tid blandt de andre borgerlige partier i Hørsholm. Udspillet skyldes sikkert deres erkendelse og forsøg på at redde sig ud af denne situation, i forhold til deres tidligere udtalelser.

En uvederhæftig, ikke gyldig havnebestyrelse.
Nu er det på tide, at hr. Anders Borgen og de andre folkevalgte politikere, som politisk er indsat i havneselskabet bestyrelse, erkender at de ikke er valgt ind i bestyrelsen i henhold til de gældende vedtægterne for havneselskabet, hvilken er meget vigtig, da en ikke lovligt indsat bestyrelse kan få store problemer. Har KDYs to repræsentanter, bagom ryggen på sine medlemmer, deltaget i skabelsen af denne af Anders Borgen fremlagte skitsemodel, burde det få alvorlige konsekvenser for disse to personer.
Jeg kan anbefale. At der hurtigst muligt indsættes en ny bestyrelse, valgt ind i henhold til de gældende vedtægter for havneselskabet, med en bred repræsentation fra interesseforeningen - KDY - de erhvervsdrivende på havnen og Hørsholm Kommune.
I øvrigt ser jeg ingen grund til at 49% af havneselskabet aktier foræres til Hørsholm Kommune, og senere skal købes tilbage af bådejerne.

Pressemeddelelse 7. maj 2003

Bestyrelsesansvar i Rungsted havn

En samlet havnebestyrelse har nu udarbejdet et skitseforslag til en løsning af havnens problemer. Forslaget går ud på at Hørsholm Kommune skal have en ikke fastsat godtgørelse for havnen mod at give havnens brugere en repræsentation i bestyrelsen. Med andre ord Havneselskabet skal købe havnen af Hørsholm Kommune, som så overdrager sin majoritet til en kreds af havnens brugere.

Forslaget er forunderligt da kommunen hverken ejer havnen eller havneselskabet.

Samtidig har Erhvervsankenævnet nu afsagt en kendelse gående ud på at Rungsted Havn G/S kan drives videre som almennyttigt selskab uden pligt til at betale udbytte til aktionærerne, men selskabet er at betragte som et aktieselskab, som er omfattet af aktieselskabsloven. Hvis det ikke har været det tidligere, er det således nu klart, at havnens bestyrelse er omfattet af lovens bestemmelser om ansvar og habilitet, med tilhørende straffebestemmelser.

Hvis havnens bestyrelse indgår aftale med Hørsholm Kommune, om at betale en sum penge for havnen, vil beslutningen ikke alene være ulovlig grundet bestyrelsens inhabilitet, den vil også være ansvarspådragende for bestyrelsens enkelte medlemmer. Her kan en undskyldning om uvidenhed eller dumhed ikke komme bestyrelsen til hjælp. Enhver kokkeelev kan se i havnens regnskaber at havneanlægget og grundareal er bygget og betalt af havneselskabet og at det i 29 år har været opført der. Når så havnens bestyrelse har drejet kasketten og sat sig op i byrådssalen og der på vegne kommunen underskriver aftalen om, at kommunen sælger noget den ikke ejer til havneselskabet, så er vi nok tæt på en politianmeldelse.

Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn

Peter Hviid Josephsen

Statsautoriseret revisor

Formand

Artikel i UGEBLADET 07.05.2003

Ny situation for Rungsted Havn

RUNGSTED: En enig havnebestyrelse er nu på banen med et skitseforslag for Rungsted Havn, der kan stoppe alle spekulationer om salg af havnen.

Af Morten Timm
morten.timm@ugebladet.dk

I front for en enig havnebestyrelse har bestyrelsesformand Anders Borgen nu spillet ud med en ny skitsemodel for Rungsted Havn. En model der først og fremmest kan sætte en stopper for et salg af Rungsted Havn til en investor. En situation som mange bådejere har frygtet for. Med løsningsforslaget håber Anders Borgen på, at det kan være startskuddet for skabelsen af et konstruktivt grundlag for havnens fremtidige ejerforhold. I sin enkelhed går forslaget ud på, at Rungsted Havn, sejlere og andre på havnen, skal eje 51 procent af selskabskapitalen. De resterende 49 pct. er Hørsholm Kommunes.
Ændring af ejerforholdet skal ske ved, at Havnen betaler 'et passende vederlag' til kommunen, som hedder i forslaget.
For begges vedkommende gives deres forkøbsret til den modsatte part og til en på forhånd fastsat pris.
Tilsynspligten med havnen skal ifølge skitseforslaget ligge hos kommunen. Havnen overtager derimod de kommunale driftsforpligtigelser på hele havneområdet. Den fremtidige bestyrelsessammensætning skal ligeledes ske efter ejerforholdet - altså 51 pct. til havnen og 49 pct. til Hørsholm Kommune. Dog er det tilføjet, at væsentlige dispositioner kun kan besluttes med kvalificeret flertal (3/4 del af stemmerne).
Da der kun er tale om et skitseforslag er der stadig teknikaliteter, og en arbejdsgruppe skal nu tager over.

Hårrejsende
Hele forudsætningen for havnebestyrelsens forslag er, at Hørsholm Kommune er ejer af Rungsted Havn. Et forhold som Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn finder i direkte forkert.
Interesseforeningen er heller ikke videre begejstret for udspillet.
- Initiativet er prisværdigt, men resultatet er hårrejsende. Skitsen går ud på, at havneselskabet skal købe havnen af kommunen mod betaling af et uvist beløb, imod at sejlerne får en lidt større repræsentation i havebestyrelsen, siger formanden Peter Hviid Josephsen.
- Enhver ved i dag, at kommunen aldrig har købt havnen eller fået tilladelse til at købe den. Det er således dybt godnat, når havnens bestyrelse går med til at købe havnen for anden gang og oven i købet af Hørsholm Kommune, som ikke ejer den, fortsætter Peter Hviid Josephsen.
Han er i øvrigt meget forundret over, at Kongelig Dansk Yachtklubs to bestyrelsesmedlemmer (KDY) er gået ind for disse tanker.
- KDY har lovet sejlerne støtte, men der ligger åbenbart en skjult dagsorden, som vi ikke kender, og det er vor opfattelse, at klubben nu svigter, fastslår Interesseforeningens formand.

I anledning af artikel i Frederiksborg Amts Avis d. 5.5.03

5/5 2003.

Frederiksborg Amts Avis, debatredaktionen.

Kunne der blive plads til nedenstående?

Af Amtsavisen for 5. maj fremgår, at en enig havnebestyrelse med fænomenet Anders Borgen i spidsen sammen med borgmester Uffe Thorndal har løst problemerne omkring den almennyttige Rungsted Havn. Det er sket ved at lave et papir, ifølge hvilket Hørsholm Kommune ejer havnen, hvorefter sejlerne så skal betale for at købe den tilbage. En gylden plan så at sige.

Det har været let at nå til denne enighed. Folk udpeget af Hørsholm kommune dominerer nemlig havnebestyrelsen, så kommunen har sådan set bare skullet blive enig med sig selv. For sejlerne optræder KDY, hvis væsentligste interesse i sagen - ud over at opretholde en platform for cocktailparties på stedet - synes at ligge deri, at man ifølge den gyldne plan skal have nogle gratis pladser i havnen

Sejlerne repræsenteres af Interesseforeningen. Men denne er ikke er blevet inddraget i enigheden. Det skyldes vel, at den har opstøvet en bunke gulnede dokumenter, som umuliggør enighed af denne type. Ej heller er Trafikministeriet blevet inddraget. Årsagen er vel her, at havnen er bygget på statens søterritorium i henhold til en tilladelse, som ministeriet i sin tid gav havneselskabet, og hvorefter havnen ikke måtte overdrages til anden side. Så hvordan borgmester Uffe kommune er kommet i besiddelse af anlægget, står hen i det uvisse. Og denne uvished opretholdes naturligvis bedst, så længe ministeriet holdes udenfor.

Men spørgsmålet om lovligheden af kommunens handlemåde ligger da i øvrigt p.t. og rutsjer rundt i Tilsynsrådet. Dette er imidlertid heller ikke blevet inddraget. I det hele taget ser det ikke ud til, at der er blevet inddraget nogen, der står i vejen for borgmester Uffes gyldne plan. Den eneste sagkundskab, borgmesteren har inddraget, ser ud til at være er et par højt betalte eksterne jukebox-jurister. En jukebox er som bekendt et instrument, som spiller den melodi, man ønsker, når man putter penge i det.

Det er derfor ikke underligt, at planlæggerne af borgmesterens gyldne plan har fundet netop tiden mellem torsdag den 1. og mandag den 5. maj, hvor alle ubelejlige folk må formodes at være bortrejst, moden til en løsning.

Man må vel gå ud fra, at sejlerne via kommunegaranterede lån i Ebberød Bank skal finansiere den model for selskabstømning, som borgmester Uffes nyopfundne kreative metode til omgåelse af det af Det konservative Folkeparti så ivrigt markedsførte skattestop udgør.

Gud nåde og trøste borgerne i Hørsholm, hvis dette er standarden for den kommunale forvaltning på stedet.

Ole Hasselbalch

KENDELSE FRA ERHVERVSANKENÆVNET

Erhvervsankenævnet har nu truffet afgørelse i den sag, som blev indbragt for Nævnet af Rungsted Havn G/S, i anledning af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttede at optage havnen i registeret for aktieselskaber.

Ankenævnet bemærker, at erhvervsdrivende selskab i lovens forstand er ethvert selskab, der driver eller efter sit formål kan drive virksomhed med henblik på at opnå økonomisk udbytte, uanset hvad indtjeningen anvendes til, herunder evt. til almennyttige formål. Nævnet noterer, at Rungsted Havn G/S efter vedtægterne udelukkende kan anvende den del af selskabets overskud, der ikke medgår til normal forrentning, til havnens formål. Havnen anses følgelig som erhvervsdrivende i aktieselskabslovens forstand, og da den har en fast indskudskapital, begrænset ansvar og ikke væsentlige karakteristiska, som adskiller den fra selskaber under aktieselskabsloven, mener Nævnet, at havnen skal registreres som selskab efter aktieselskabsloven.

Kendelsen indebærer således alene, at havnen skal registreres. Derved bliver regnskaberne tilgængelige, hvilket Interesseforeningen kun kan være glad for. Endvidere ligger det efter kendelsen klart, at de af kommunen udpegede medlemmer af havnebestyrelsen formelt er underkastet strafbestemmelsen i aktieselskabslovens § 161. Efter denne bestemmelse er det bl.a. strafbart, hvis et bestyrelsesmedlem varetager andre interesser end dem, selskabets formål tilsiger.

Kendelsen hindrer altså ikke, at havnen fortsætter som almennyttig virksomhed. Vedtægterne kræves således ikke ændret, og der kræves ej heller gennemført andre for sejlerne uheldige foranstaltninger. Interesseforeningen vil derfor ikke at foretage sig noget i anledning af kendelsen.

INDSTILLING FRA HAVNENS BESTYRELSE TIL KOMMUNEN

Den samlede bestyrelse i Rungsted Havn G/S har 24/4 sendt Hørsholm Kommune et brev bilagt et oplæg til, hvad der kaldes en "udveksling af meninger" med kommunen om havnens fremtid. Som grundlag for denne meningsudveksling opregner havnebestyrelsen en række punkter. Af disse fremgår bl.a.:

- "Det forudsættes at Hørsholm Kommune er ejer af Rungsted Havn G/S og det samlede grundareal".

- Ejerforholdet skal ændres ved, at "kommunen mod passende vederlag, overdrager såvel de af havnen benyttede arealer som en bestemmende andel af selskabskapitalen på 51 % til Rungsted Havn".

- Kommunen skal have "tilsynspligten" med havnen (Interesseforeningen véd ikke, hvad der ligger heri - tilsynspligten med havnens anlæg og drift er efter lovgivningen i forvejen henlagt til forskellige offentlige myndigheder).

- Bestyrelsen sammensættes med minimum 51 % af de aktive interesser på havnen og op til 49 % udpeges af kommunen.

De af kommunen udpegede repræsentanter i bestyrelsen har efter det for os foreliggende under diskussionerne i bestyrelsen forlangt 40-50 millioner kr. for havnen. Det vides ikke, hvor dette beløb kommer fra.

Interesseforeningen har ikke været involveret omkring udarbejdelsen af brevet - foreningen har end ikke været hørt i sagen, som vi i det hele taget kun er blevet informeret om ad andre kanaler. Ej heller KDY's repræsentanter i havnebestyrelsen har orienteret Interesseforeningen. Foreningen tænkes så vidt ses heller ikke inddraget i de drøftelser, der tænkes at skulle foregå med kommunen.

Interesseforeningen undrer sig over havnebestyrelsens handlemåde. Foreningen er også forundret over oplæggets indhold - især derved at det bygger på, at kommunen har erhvervet havnen, hvilket den jo altså ikke kan uden Trafikministeriets tilladelse.

Foreningen må følgelig også tage afstand fra den måde, KDY's repræsentanter i havnebestyrelsen har ageret på, så vidt som at havnebestyrelsen brev undergraver arbejdet på at få tilvejebragt ordnede forhold omkring havnen.

En drøftelse med kommunen kan i sagens natur ikke have udgangspunkt i en forudsætning om, at kommunen ejer havnen. Kun domstolene kan afgøre, at kommunen ejer havnen. Hvis man ikke ønsker at gå denne lange og besværlige vej, som vil sætte alle drøftelser om havnens fremtid i stå i en årrække, må disse dreje sig om, hvorledes det nu eksisterende selskabs vedtægter kan tilpasses, så at de tilgodeser alle involverede interesser. Dernæst må tinglysningen af arealerne bringes i orden i overensstemmelse hermed.

Trafikministeriet kan i øvrigt naturligvis ikke give tilladelse til, at Hørsholm kommune sælger havnen, sådan som havnebestyrelsens oplæg forudsætter, når kommunen aldrig har fået ministeriets tilladelse til selv at erhverve den. End mindre kan ministeriet tillade, at havnen sælges til sejlerne for et større beløb, end kommunens lån til havnen udgør. Noget sådant ville i realiteten være det samme som at give kommunen en gave, og Trafikministeriet har ikke ret til uden hjemmel i lov at begave Hørsholm kommune. Hvis Hørsholm kommune vil have sit lån til havnen tilbage, kan den få det. Men så står kommunen uden det "grønne" areal, havnen hidtil har udgjort for kommunens borgere. Vil kommunen det?

Med andre ord: Det er uden mening at føre drøftelser om, hvilke (tilfældige) større eller mindre millionbeløb, sejlerne skal betale, så længe Hørsholm kommune endnu ikke har ankerkendt de retlige realiteter.

Borgmesteren har hidtil håndteret sagen ud fra en forudsætning om, at de for hans planer besværlige papirer slet ikke eksisterer. Nu er det åbenbart også meningen, at sagen skal løses ved at lade som om, at heller ikke Interesseforeningen eksisterer. Det er en ejendommelig og lidet demokratisk måde at disponere på, for Interesseforeningen er som bekendt den organiserede repræsentation for sejlerne i dette anliggende.

Foreningen vil derfor opfordre alle de ilsomme aktører til at tænke sig om og holde benene på jorden.

TILSYNSRÅDET

Tilsynsrådet har på foranledning af Interesseforeningens klage anmodet kommunen om en udtalelse. Det skete 21/3, men der er os bekendt ikke kommet noget svar. Vi betragter dette som udtryk for, at kommunen ikke har let ved at svare.

På baggrund af nogle uklarheder med hensyn til, hvad Tilsynsrådet opfatter som omfattet af klagen, har vi endvidere fulgt denne op med en konkretisering. Denne lyder i sin helhed som følger:

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt

Roskildevej 10 A

3400 Hillerød

Hørsholm den 4. maj 2003

Vedr. Rungsted Havn

Ved skrivelse af 21. marts d.å. har Tilsynsrådet givet et foreløbigt svar på Interesseforeningens henvendelse i ovennævnte sag.

I skrivelsen anføres, at Tilsynsrådet ikke er kompetent til at tage stilling til havnens ejerforhold, eftersom dette ifølge Tilsynsrådet er en afgørelse af privatretlig karakter, som hører under domstolene. På den baggrund vil Tilsynsrådet lægge til grund, at Hørsholm Kommune ejer havnen.

Interesseforeningen er ikke ganske på det rene med, hvad Tilsynsrådet lægger i de nævnte bemærkninger.

Ifølge den kommunale styrelseslovs § 61 har Tilsynsrådet kompetence til at påse, at Hørsholm Kommune overholder gældende ret, d.v.s. lovgivningen og almindelige retsgrundsætninger, herunder af forvaltningsretlig art. Interesseforeningen er helt opmærksom på, at spørgsmålet om, hvorvidt kommunen ejer havnen, henhører under domstolene. Følgelig er Tilsynsrådet - så vidt ses - nødt til at tage stilling til, om kommunen har handlet lovligt, både såfremt den ejede havnen, og såfremt den ikke gør det. Foreningen finder endvidere, at Tilsynsrådet er kompetent til at tage stilling til, om kommunen i forbindelse med de af den trufne dispositioner, der kan danne grundlag for et ejerskab, har overholdt sine forpligtelser som offentlig myndighed. Foreningen mener i øvrigt, at Tilsynsrådet har kompetence til at vurdere såvel lovligheden af de dispositioner, kommunen allerede har truffet - herunder i privatretlige former (jf. herved Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udg. s. 766) - som lovligheden af de konkrete planer, kommunen nu har fremlagt m.h.t. havnens fremtidige udnyttelse.

Sagen rummer i så henseende en lang række aspekter. Som fremhævet i Interesseforeningens henvendelse har foreningen imidlertid især hæftet sig ved følgende:

1) En kommune er som offentlig myndighed efter almindelige forvaltningsretlige principper forpligtet til at handle sagligt. Heraf kan man for Interesseforeningen at se slutte, at:

a) En kommune er ikke beføjet til at anvende skatteborgernes penge til at planlægge at disponere under tilsidesættelse af gældende love og regler, herunder sådanne betingelser, som er sat op af overordnede myndigheder.

Hørsholm Kommunes hidtidige behandling af havnesagen har for Interesseforeningen at se indebåret en tilsidesættelse af denne pligt, idet

aa) Hørsholm Kommune planlægger havnens fremtid - og allerede har investeret en del midler i denne planlægning - på grundlag af en åbenlyst uholdbar forudsætning om, at kommunen kan disponere uden om Trafikministeriet, uagtet at det i dettes tilladelse i sin tid til opførelse af havnen klart er betinget, at havnen ikke kan overdrages m.v. uden ministeriets tilladelse,

ab) Hørsholm Kommune planlægger en kapitalisering af havnen, som indebærer en omgåelse af skattestoppet via en indtrængen i værdier, der i hovedsagen er skabt af andre (sejlerne, staten og amtet), på den måde, at disse værdier, der hidtil har været almennyttige, søges konverteret til erhvervsmæssig virksomhed med deraf følgende muligheder for indvinde et løbende provenu til kommunekassen,

ac) Hørsholm Kommune planlægger hermed også en udnyttelse af havnen, som ligger uden for, hvad kommunen har adgang til efter kommunalfuldmagten, jf. herom f.eks. Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, s. 61 (hvorefter kommuner normalt kun kan handle med indtjeningsformål for øje, hvis der foreligger hjemmel i lov herfor). Som bekendt gælder der også en almindelig retsgrundsætning om, at kommunal berigelse på de enkelte borgeres bekostning er ulovlig (se samme værk s. 27). Vi henviser i øvrigt også til loven om kommuners samarbejde med aktieselskaber.

b) En kommune har ikke frie hænder til at agere på enhver måde, som er egnet til at sikre den ejerskabet til et formuegode.

Hørsholm Kommune har i så henseende i det allerede udspillede forløb i flere henseender ageret illoyalt og i visse henseender også under tilsidesættelse af klare retsregler, idet bl.a.

ba) Hørsholm Kommune har (vidnefast) underkastet det af kommunen udpegede flertal i havneselskabets bestyrelse "instruks" i bestyrelsesarbejdet, uagtet det efter selskabslovgivningen er ulovligt for et bestyrelsesmedlem at tilsidesætte selskabets interesser til fordel for uden for liggende interesser,

bb) Hørsholm Kommune har - så vidt ses - unddraget de ikke-kommunalt udpegede repræsentanter i havneselskabets bestyrelse oplysning om de dispositioner, der nu påberåbes som grundlag for et ejerskab, således at de pågældende ikke har haft anledning til at varetage havnens interesser i anden retning,

bc) Hørsholm Kommune har afgivet vildledende oplysninger til selskabsmyndighederne (se således oplysningen i erklæringen af 19. august 1975 om, at kommunen er hovedaktionær, uagtet noget grundlag for kommunens ejerskab til hovedparten af selskabskapitalen ikke forelå),

bd) Hørsholm Kommune har over for myndighederne (tinglysningsdommeren og matrikelmyndighederne) uden belæg og forbehold erklæret sig som ejer af havnens arealer og derved udvirket en ukorrekt tinglysning (nemlig tinglysning af et forkert ejerskab og manglende tinglysning af den ministerielle pumpetilladelse i rubrikken for servitutter og byrder).

2) En kommune skal som offentlig myndighed selvstændigt sørge for en forsvarlig sagsoplysning (officialmaximen).

Hørsholm Kommune har i det hidtidige sagsforløb trods denne forpligtelse til at sikre en ordentlig og loyal sagsoplysning systematisk undladt at fremlægge de for sagen relevante papirer, herunder dem, der henlå i kommunens eget arkiv. Det har således bestandig været Interesseforeningen, der har måttet finde frem til de pågældende papirer. Selv dokumenter, som kommunen og dennes sagkyndige - så vidt ses - med sikkerhed har haft kendskab til, er holdt ude, indtil foreningen fandt dem (eksempelvis udformningen af aktierne i den gamle havn, havnens kapitalforhøjelse i 1930 og Trafikministeriets pumpetilladelse med tilhørende betingelser og til kommunens erklæring fra midten af 70'erne om anlæggets almennyttige karakter). Kommunens undladelse af at inddrage de relevante oplysninger er endog gået så vidt, at kommunen systematisk har set bort fra de centrale papirer, som Interesseforeningen har fremdraget (f.eks. den omtale ministerielle pumpetilladelse). Konsekvensen har været, at der er forbrugt energi og skatteborgerpenge på planer, som er uden realitet. Det er i øvrigt ikke mindst usikkerheden hos Interesseforeningen om, hvad det næste bliver, foreningen måske finder, og om hvilke væsentlige papirer, foreningen måske ikke finder, som er årsag til, at foreningen har følt det nødvendigt at anmode Tilsynsrådet om at få denne sag ordentligt, redeligt og tilbundsgående oplyst.

Det tilføjes i sammenhængen, at foreningen har fået oplyst, at kommunen har forbrugt ca. en kvart million kr. på den advokatudredning, som er foretaget i tilknytning til §-17-udvalgets arbejde. Vi er ikke klar over, om denne information er korrekt. Men selv om den ikke er korrekt, og advokaten altså har haft mindre tid til rådighed, forekommer det os ejendommeligt, at hans udredning ser bort fra Trafikministeriets betingelser for havnens tilvejebringelse. De planer vedr. havnens fremtid, som advokaten tager stilling til, er jo nemlig ganske urealistiske, hvis disse betingelser - som ubestridt er gældende - skal overholdes. I forlængelse heraf føler vi anledning til at nævne, at en offentlig myndighed naturligvis ikke kan unddrage sig den forvaltningsretligt hjemlede forpligtelse til at udføre en ordentlig sagsbehandling ved at overdrage undersøgelsen af forholdene til en udenforstående advokat og derefter ukritisk henholde sig til dennes (måske af kommissoriet foranledigede) ufyldestgørende redegørelse.

Vi mener i øvrigt, at en offentlig myndigheds grove tilsidesættelse af sin pligt til en redelig sagsbehandling med både omkostninger og ulejlighed for borgerne til følge vil kunne være erstatningspådragende over for sidstnævnte hvad angår de udgifter, de måtte have med at oplyse sagen ordentligt.

3) Hertil kommer at:

a) Hørsholm Kommune i årevis ikke har opført den aktiedel, den nu hævder konstituerer ejerskab til havnen, som aktiv i kommunens regnskaber.

b) Hørsholm Kommune har - så vidt ses - ikke på behørig vis fået godkendt visse af de af kommunens dispositioner i tidens løb, på hvilke den nu støtter sin ejendomsret til havnens arealer og havneselskabet. Interesseforeningen har således kun været i stand til at finde en godkendelse af 29. december 1971 fra Tilsynsrådet på en helt regulær ansøgning om tilladelse til at bistå havnen med et lån (og sikring af forrentning og tilbagebetaling af bådejernes lån til havnen) samt til at yde havnen brugsret til nogle arealer i strandlinjen. Derimod har foreningen ikke kunnet finde nogen (efter dagældende regler nødvendig) godkendelse af kommunens indskud af en garantikapital (jf. en påtegning af 22. februar 1977 på en fra 1923 hidrørende tilståelse af stemmeret på selskabets generalforsamling) i havnen, endsige en godkendelse af, at kommunen på grundlag af denne tilståelse skulle kunne erhverve ejendomsret til selskabet. Ej heller har foreningen i øvrigt været i stand til at finde noget, der viser, at Tilsynsrådet har været inddraget omkring den ordning, som blev indført i 1981, og hvor man overgik til en depositumordning til erstatning for den oprindelige låneordning fra sejlerne.

Tilsynsrådet anmodes at inddrage ovennævnte i forbindelse med sin behandling af Interesseforeningens klage over Hørsholm Kommune.

Med venlig hilsen

Peter Hviid Josephsen

formand

Læserbrev i UGEBLADET d. 19. marts 2003:

Mens vi venter

Peter Hviid Josephsen, formand for Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn, Karen Blixensvej 8, Rungsted, skriver:

Efter at Interesseforeningen har indbragt havnesagen for Tilsynsrådet er forskellige grupper, enkeltpersoner og lokalpolitikere gået i gang med at finde mulige løsninger. Det er godt, for en konstruktiv dialog kan føre til en bedre forståelse for problemerne.

Nu skal man imidlertid ikke være for ivrig, så man får en løsning, som ingen kan være tilfreds med på længere sigt. Det er en kendt sag, at vi i Interesseforeningen mener kommunen er klædt dårligt på til en konflikt omkring ejerskabet af havnen.

Ud over det er der imidlertid også spørgsmålet, om ikke den påtænkte kommunale udnyttelse af havnen er direkte ulovlig i henhold til kommunalfuldmagten. Vores studier af kommunalfuldmagten viser, at der er en ønskværdig opgave for en kommune at drive almennyttig virksomhed, hvorimod kommunal erhvervsvirksomhed, profitformål og berigelse af kommunen på bekostning af enkelte borgere er direkte forbudt.

Vi forventer at Tilsynsrådet specielt tager stilling til dette forhold, så skal vi ikke lige vente og se Tilsynsrådets reaktion på vor henvendelse. Hvis rådet giver os ret i vor antagelse, hvad vi forventer, så er det nemmere at løse de andre problemer omkring havnen.
Interesseforeningen vil orientere yderligere om dette på vor generalforsamling den 27. marts kl. 19 på Rungsted Skole, se eventuelt vor hjemmeside www.interesseforeningen-rungsted-havn.dk

Må jeg til slut opfordre alle tvivlere i havnesagen til at gå ned og se på mindestenen. På den står der 'Med støtte fra stat, amt, kommune og offervillige borgere lod Rungsted Havn A/S i årene 1918 og 1921-23 denne havn bygge, almenheden til gavn og glæde'. Skal vi ikke prøve at leve op til denne smukke tekst? Mit store ønske er, at når Hørsholm Kommune har sluppet sit tag i havnen, så skal denne sten have hæderspladsen i havnen og ikke som nu stå bag en busk, i skyggen helt op til Strandvejen.

Læserbrev i UGEBLADET 25.03.03:

Bådejerne i Rungsted Havn betaler en årlig bådskat

Ove Petersen, Sophienbergvej 25, Rungsted Kyst, skriver:

Kære medlemmer af Hørsholms Kommunalbestyrelse. I spørgsmålet om ejerforholdet i selskabet Rungsted Havn og Rungsted Havns havnearealer opfordre jeg jer til besindighed.

Det nytter ikke, at I forsøger at opfinde en udokumenteret politisk sandhed, som begrundelse for skatteopkrævning hos bådejerne og de erhvervsdrivende i Rungsted Havn.

Selskabet Rungsted Havn opkræver den leje, som er nødvendig for at drive havnen økonomisk forsvarlig. Således at havnen fungerer tilfredsstillende, uden tilskud fra stat og kommune.

Det er en omgåelse af sandheden, når I hentyder, at bådejerne ikke betaler skat: Alle bådejere er belagt med en årlig bådskat (statsskat) beregnet ud fra bådens forsikrings værdi. Da vi ved, at bådenes gennemsnit størrelsen i Rungsted Havn er ca. 30 fod. Svarende til en værdi på ca. 600.000 kr. plus moms 150.000 kr. I alt 750.000 kr.

En forsikringsværdi på ca. 750.000 kr.
Årlig forsikringspræmie ca. 16.000 kr.
Heraf årlig bådskat (statsskat) 7.500 kr. x 800 bådejere = samlet årlig bådskat (statsskat) for Rungsted Havn 6 millioner kr.

Så jeres hentydning om at bådejerne ikke betaler bådskat er ikke korrekt.
Hertil kommer havneplads depositum 15.000 kr.
Og årlig havnepladsleje 3.900 kr.

Såfremt Hørsholm Kommune mener sig ret til en årlig skatteopkrævning af bådejerne. Bør Hørsholm Kommune gå til folketinget med krav om, at 50 procent af den årlige indbetalte bådskat (statsskat) skal tilfalde de respektive kommuner med lystbådehavn.

Læserbrev i UGEBLADET 18.02.03:

Kommunens spegede rolle i havnesagen

Ole Hasselbalch, professor et h.c., jur. dr., Skolebakken, Humlebæk, skriver:

I Ugebladet 22. januar mener Peter Antonsen, at Hørsholm kommune har undersøgt alt, hvad der er at undersøge vedrørende Rungsted Havn, som borgmesteren med hjemmel i et gulnet dokument hævder at være hovedaktionær i. Han mener også, at et på det seneste opdukket løfte, kommunen i sin tid gav om havnens 'almennyttige' karakter, ikke er mere bindende end politiske aftaler. Det er glædeligt, at Peter Antonsen mener, kommunen nu har opklaret alting. Hidtil har det jo været Interesseforeningen, der måtte stå for opklaringen: F.eks. var det Interesseforeningen, der gravede det omtalte gulnede papir frem. Dokumentet viste sig som bekendt ved nærmere eftersyn at gå ud på, at kommunen netop ikke var aktionær. Foreningen gravede derfor efterfølgende i havnens kapitaloplysninger. Herved viste det sig, at det tilskud fra kommunen, som denne hævder gav hovedaktionærstatus, ikke blev medtaget i havnens aktiekapital. Interesseforeningens gravede så i kommunens egne regnskaber. De viste, at kommunens påståede hovedaktie i havnen den dag i dag ikke er medtaget som aktiv.

Det var også foreningens undersøgelse af ejerskabet til selve havnearealerne, der viste, at statens tilladelse til at oppumpe disse i havet blev givet til havneselskabet og ikke til kommunen. Og det var foreningens undersøgelser, der bragte for en dag, at staten i det hele taget har forbudt salg af havnen og forhøjelse af havnelejen uden godkendelse fra ministeriet. Foreningens yderligere undersøgelser viste, at kommunen desuagtet over for tinglysningsdommeren havde erklæret sig som blanko-ejer af havnen.

Det er ligeledes foreningens undersøgelser, der nu har bragt kommunens erklæring om havnens almennyttige karakter frem i lyset. Den blev afgivet til brug for selskabsmyndighederne, så at havnen kunne blive skattefri. Det er ud fra denne erklæring, den havneformue er tilvejebragt, som borgmesteren nu vil 'kapitalisere'.

Sådan kunne man blive ved - og der dukker stadig nye, interessante ting op. Hvornår dette vil få ende, er ikke til at vide. Kun så meget véd vi, at alt det mest spændende mærkeligt nok er undgået såvel kommunens opmærksomhed som de af denne hyrede dyre topadvokaters falkeblikke.

Efter gældende dansk ret skal offentlige myndigheder oplyse deres sager ordentligt og loyalt. Det pauvre resultat af kommunens egne undersøgelser er derfor forunderligt. Lige så underlige er de bevægelser, kommunen i tidens løb har foretaget omkring ejerskabet til havnen. Men hvad enten det skete nu skyldes ond vilje eller et syndigt rod i papirerne, er det let at få den tanke, at det ikke er forsvarligt at betro kommunen nogen hovedrolle ved den fremtidige forvaltning af havnen.

Det plejer i øvrigt at være en god ide, at borgerne oplyser deres aktiver korrekt i regnskaberne, og at deres erklæringer til dommerkontorerne er sandfærdige. Det er også mest hensigtsmæssigt, at borgerne ikke betragter deres forpligtelser over for skattevæsenet som politiske aftaler, man bare kan løbe fra, samt at de respekterer de regler, staten sætter op.

Måtte det i al stilfærdighed være tilladt at synes, at det ville være glimrende, om Hørsholm Kommune i fremtiden gør det samme.

Læserbrev i UGEBLADET 18.02.03:

Selskabstømmere

Karsten Eckert, medlem af Venstre, Højskolevej 8, Rungsted, skriver:

Ordet får en ny dimension føjet til, når man ser, hvad der sker omkring Rungsted havn. Havnen er i starten af halvfjerdserne opført for penge indskudt af sejlerne samt lån optaget af sejlerne. Det kostede 21,5 mill. at bygge havnen. Kommunen indskudt 1,2 mill. sejlerne resten.
Nu påstår et udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen, at kommunen ejer havnen og kan sælge den.
Hvis man forestillede sig at vinterbadere ønskede en vinterbadebro med omklædningsrum ved en af molerne, og kommunen ikke havde pengene. Kunne man forestille sig, at vinterbaderne, med kommunens tilladelse, selv betalte opførelsen af badebroen ved indskud og lån, som kommunen garanterede for. Vinterbaderne kunne også gennem årligt kontingent betale for reparation og vedligehold.
Men så finder en smart fyr i kommunen ud af, at der er penge at tjene, og vupti, så er vinterbadebroen kommunens. For de har jo garanteret for lån til badebroen og søgt om tilladelse til opførelsen. Så ved at sætte prisen i vejret for vinterbadning hjælpes den slunkne kommunekasse.
Det er et tænkt eksempel, men det er præcis, hvad man er ved at sætte i værk overfor sejlerne i Rungsted Havn.
Et udvalg under kommunalbestyrelsen har med hjælp af tre advokatfirmaer forsøgt at sandsynliggøre, at havnen tilhører kommunen, og argumentet er, at man i 1923 glemte at købe et frimærke til et aktiebrev, kommunen aldrig har bedt om at få i den oprindelige havn.
Kort sagt, der findes ingen papirer på kommunens ejerskab over havnen.
Uanset hvad smarte advokatfirmaer brygger sammen for kommunen af selskabskonstruktioner, så er det moralsk forkasteligt, at man først lader sejlerne betale for havn og vedligehold i 30 år, for derefter at sige: den snupper vi.
Det var aldrig sket, hvis ikke en kommunalbestyrelse med konservativt flertal havde tømt kommunens kassebeholdning for 350.000,000 kroner i løbet af få år til at mellemfinansiere byggeprojekter eller holde en kunstig lav skatteprocent.
Jeg kan kun opfordre medlemmerne af kommunalbestyrelsen til at spørge sig selv, om det er prisen værd at tage et slagsmål med interesseforeningen om havnen. For ingen kan være sikre på udfaldet.
Indtil forholdene om Rungsted havn er faldet på plads, er vi en del borgere, der føler os retsløse. Og skal badegæsterne også til at betale for at sole sig? Et af advokatfirmaerne har anslået lejeindtægten for strandarealerne til kr. 5 per kvadratmeter årligt, så for en ti'er per badegæst per år er der endnu flere penge til kommunekassen.

(Forkortet af redaktionen)

Rungsted Havn - to ejerforhold

Læserbrev i UGEBLADET 11.02.03:

Ove Petersen, Sophienbergvej 25, Rungsted Kyst, skriver:

Rungsted Havn er en veletableret og velfungerende havn af høj standard, der samtidig fungerer som en god reference for Hørsholm Kommune og det konservative bystyre, uden at den på nogen som helst målde ligger Hørsholm Kommune til last.
Det velvære Rungsted Havn tilbyder sine besøgende gæster er skabt af tidligere tiders ordholdende konservativt bystyre - et dygtigt drevet Havnekontor samt bådejere og de erhvervsdrivende på Rungsted Havn.
Hvem ejer hvad? Selskabet Rungsted Havn (A/S - G/S). Jeg har nøje gennemgået samtlige dokumenter i Selskabsstyrelsen, Selskabets aktiebog samt mange andre breve og dokumenter vedrørende Selskabet Rungsted Havn. Og jeg kan med sikkerhed fremfører, at Hørsholm Kommune ikke er aktionær eller ejer - samt at Hørsholm Kommune ikke tidligere har fremsat ønske om at deltage som aktieejer eller nogen anden form for medejer i selskabet Rungsted Havn.
Jeg finder det yderst kritisabelt, at 'bestyrelsen' for selskabet Rungsted Havn ikke har varetaget selskabets interesser mod Hørsholm Kommunes angreb på dette ejerforhold.
Om havnearealet Rungsted Havn har jeg ligeledes gennemgået de forefindende dokumenter som ligger til dokumentation i dette ejerskabs forhold, og fundet at Hørsholm Kommune ejer disse arealer.
Men om ejerforholdet er gældende for hele det nuværende havneareal eller kun en del, er på nuværende tidspunkt ved at blive analyseret.
Interesseforeningen for Rungsted Havn, påstår at der findes dokumentation for at Hørsholm Kommunes ejendomsret for havnearealerne er sket ved en fejltagelser.
Jeg er af den opfattelse, at det er meget vigtigt at skabe klarhed over ejerforholdene og at disse to ejerforhold behandles hver især, for derved at undgå misforståelse og fejlbehandling.

Rungsted Havn - den store bidragsyder

Læserbrev i UGEBLADET 28.01.03:

Lars-Eric Foldager, Dianas Have 62 i Hørsholm, skriver:

Med stor interesse læste jeg Ugebladets artikel om manglen på væsentlige dokumenter, som retfærdiggør Hørsholm Kommunes påståede ejerskab af Rungsted Havn.
I samme artikel er formanden for Rungsted Havns Havneudvalg Peter Antonsen citeret for at sige "erklæringen er ikke mere bindende end så mange andre politiske aftaler" - næh en politiker skal man ikke fæste lid til, især ikke når samme politiker selv siger det så rent ud.
Vidste læserne for resten, at den advokatundersøgelse til et par hundredetusinde som Hørsholm Kommune har ladet foretage, i sit forsøg på at bevise sit ejerskab af havnen, er betalt af Rungsted Havn og ikke af Hørsholm Kommune.
Der er åbenbart ikke grænser for hvad Rungsted havn kan betale.
To sider længere inde i Ugebladet skriver Venstre politikeren Ib Lunde Rasmussen at pladsgarantien i vuggestuer og børnehaver, kan finansieres af indtægterne fra Rungsted Havn, som kan betale 12-15 mio. kr. for nye institutionspladser + årlige og løbende driftsomkostninger.
Jeg har endvidere forstået at Rungsted Havn også skal finansiere Cobra's underskud. Hvad bliver mon det næste? Jeg forstår ikke, at politikere kan få sig selv til at love millioner i støtte, når de udmærket godt er klare over, at millionerne fra Rungsted Havn nok alligevel aldrig kommer i Hørsholm Kommunens kasse.
På side 13 i Ugebladet læser jeg dog heldigvis: Kultur-og fritidspolitikken i Hørsholm er sat på skinner. I artiklen står der skrevet, at hensigten er, at politikken skal udmøntes af aktørernes egne ambitioner og indsats, således at forankring og medejerskabet

Tilsynsrådet ind i havnesag

Artikel i UGEBLADET 21.01.03:

Interesseforeningen af Bådejere i Rungsted Havn anmoder nu Tilsynsrådet om at gribe ind.
Efter gennemgangen af havnerapporten, der er udarbejdet af det såkaldte § 17 udvalg under Hørsholm Kommunalbestyrelse, finder Interesseforeningen af Bådejere i Rungsted Havn, at væsentlige dokumenter ikke er medtaget i rapporten.
- Dokumenter som havneudvalget vanskeligt kan have overset, siger Interesseforeningens formand Peter Hviid Josephsen.
Det drejer sig om dokumenter om registreringsforholdene omkring det gamle A/S Rungsted havn.
Ifølge Peter Hviid Josephsen blev Selskabet i 1918 registreret med en aktiekapital på 165.000 kr.. Kapitalen blev i 1930 ved kontant indskud forhøjet med 153.500 kr. til 318.500 kr. Denne selskabskapital stod urørt indtil 1976, hvor selskabet blev omdannet til garantiselskab.
- Tallene viser klart, at kommunens tilskud fra 1923 på 200.000 kr., som er kommunens eneste påståede bevis på et ejerskab, aldrig har været betragtet som en aktie eller medtaget under selskabskapitalen i havnens regnskab. Efter hvad vi nu har fået oplyst, har Hørsholm Kommune end ikke selv opført de 200.000 kr., som hverken en aktie eller et garantibevis i kommunens eget regnskab, oplyser Interesseforeningens formand.
Havneudvalgets forklaring om, at kommunen ikke har kunnet forevise en aktie fordi kommunen i 1923 ønskede at spare stempelmærket, finder Peter Hviid Josephsen ganske usandsynlig.

Vildledt
- Havneudvalget har ved sin handlemåde vildledt dele af Kommunalbestyrelsen, havnens bestyrelse og ikke mindst kommunens borgere, siger han videre.
Netop med baggrund i kommunes handlemåde finder Interesseforeningen det ikke mere forsvarligt, at Kommunalbestyrelsen fortsat forvalter havnen.
- Vi vil derfor nu anmode Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om at gribe ind, siger Peter Hviid Josephsen.

Et andet afgørende dokument for sagen, som havneudvalget har holdt tilbage, er en erklæring afgivet af kommunalbestyrelsen i 1976. Erklæringen er underskrevet af daværende borgmester og en kommunal embedsmand og indeholder en erklæring om, at Kommunalbestyrelsen indestår for, at Rungsted Havn vil blive drevet som en almennyttig virksomhed og at der ikke vil blive tilvejebragt mulighed for at udbetale udbytte til ejerne hverken nu eller senere.
- Erklæringen blev udarbejdet, da den nye havn stod færdig og det var i den ånd, at sejlerne indbetalte de mange penge, som gjorde havnebyggeriet muligt, fastslår Peter Hviid Josephsen.

Grov påstand
Formanden for havneudvalget, Peter Antonsen fra Borgerlisten, finder beskyldningerne om vildledning grove.
- Man kan være uenige i denne sag og fortolke tingene forskelligt. Men dertil at sige det er vildledning. Den holder ikke, siger Peter Antonsen.
På det foreliggende mener han ikke, at Interesseforeningens oplysninger i denne omgang har bibragt sagen noget nyt eller væsentligt.
- Efter bedste overbevisning har vi undersøgt alt var der er at undersøge, og i advokat Klavs Gravesens notat - med baggrund i fire dokumenter - underbygges det, at Hørsholm Kommune var hovedaktionær i Havnen. Det henholder vi os til, siger Peter Antonsen.
Han mener heller ikke, at der er noget nyt i den nævnte erklæring. Den er ikke være mere bindende end så mange andre politiske aftaler. Der er i hvert fald ikke tale om noget afgørende dokument, vurderer Peter Antonsen og undrer sig over, at interesseforeningen nu går til Tilsynsrådet uden der er nogen politisk afklaring i sagen.

God idé med forlig om havnen

Læserbrev i UGEBLADET 07.01.03:

Peter Hviid Josephsen, formand for Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn, Karen Blixens Vej 8, Rungsted Kyst, skriver:

Ja, det var en god ide Ib Lunde Rasmussen giver udtryk for i sit læserbrev 2. januar. Det er gået op for os alle, at det er svært, men burde det være så svært? Det mener jeg ikke.
Det burde nemlig slet ikke dreje sig om gamle kvitteringer, som senere konverteres til garantibeviser eller fejlagtige tinglysninger. Det hele er efter min opfattelse et spørgsmål om moral og den skal der være plads til.

Det er korrekt, at ingen havde anfægtet kommunens ejendomsret til havnen, før kommunen oplyste, at den nu ville til at tjene på havnen. Kommunen havde ikke før da påstået, at den ejede havnen og havnen var blevet drevet til alles tilfredshed i ca. 80 år, således at bådejerne havde betalt de omkostninger, som var forbundne med drift af havnen, så hvorfor dog anfægte noget ejerskab?
Hvor kommer moralen ind i billedet? Jo, det burde være således, at den som betaler for noget også ejer det.
I havnens tilfælde vil kommunen have tildelt et ejerskab, selvom kommunen ikke har betalt for bygningen af havnen. Kommunen vil have leje af havnearealerne, selvom den ikke har betalt en eneste øre til arealernes etablering. Mon det synspunkt kan holde i længden?

Når fyldepennen nu er fremme, vil jeg lige imødegå et par postulater, som vi tit har set i havnesagen. Havnetaksterne sover tornerosesøvn. Nej, det gør de ikke.
I Rungsted Havn har man opkrævet den nødvendige leje til drift af havnen. I nogle år har man opkrævet betydeligt mere, derfor er egenkapitalen i havnen nu så høj, at der ikke er finansieringsudgifter.
Udover denne egen opsparing har bådejerne stillet store deposita til rådighed. Derfor skal der nu ikke opkræves til renter og afdrag. Derfor synes havnelejen lav. Jeg er i øvrigt ikke bekendt med at andre kommuner skulle have overskud af havnedrift.
Bådejerne har en billig sommerhusgrund, siges der. Det synspunkt er ikke rimeligt. Til eksempel kan jeg fortælle at mit 'sommerhus' har været med i kapsejladsen Sjælland Rundt 28 gange og dette har været til stor værdi for mandskabet gennem tiderne. Det har absolut lige så stor værdi for legeme og sjæl at dyrke sejlsport, som det har at spille tennis eller fodbold.
Jeg deler til fulde hr. Rasmussens ide om, at havnen fremover kunne drives uden politisk indblanding, og vi vil fra Interesseforeningens side meget gerne i dialog med kommunalbestyrelsen om et forlig. Jeg synes, vi skulle starte med at blive enige om, hvem der har betalt hvad til Rungsted Havn, så har vi et godt udgangspunkt.

Vi vil gerne opfordre hr. Lunde Rasmussen til at arbejde for en sådan dialog i Kommunalbestyrelsen.

Lad os få et forlig om Rungsted havn

Læserbrev i UGEBLADET 02.01.03:

Ib Lunde Rasmussen (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Lange-Müllers Allé 2, Rungsted, skriver:

Tiden er kommet til at parterne bøjer de stive nakker og indgår forlig om Rungsted Havns fremtid.
Hørsholm kommune har netop afsluttet en udredning om de historisk spegede forhold, der førte til dannelsen af Rungsted Havn. Megen møje har været brugt på at afklare om der kan rejses spørgsmålstegn ved, om det er Hørsholm kommune, der er den retmæssige ejer af havnen. Kan mangelen på stempelmærker på et aktiebrev fra 1923 bruges som argument for at kommunen ikke ønskede at være aktionær i Rungsted havn, eller var det blot et udtryk for, at kommunen ikke ønskede at afholde udgifter til stempelmærker.
Kommunens ejerskab til Rungsted Havn har i øvrigt aldrig været anfægtet, førend nogle smarte kommunalpolitikere i sidste valgperiode fik den ide at sælge havnen for kolde kontanter. Siden har der været uro om havnens ejerforhold, hvilket i sommeren 2002 førte til dannelsen af Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted havn.
En anden sag er, at havnetaksterne i en lang årrække har fået lov at sove Tornerosesøvn, så taksterne er blevet meget lave sammenlignet med taksterne i andre tilsvarende havne. Så med henvisning til tidens tilstand er det nødvendigt at noget gøres for at rette op på forholdene. Mit forslag er, at kommune og bådejere opbløder de stivnede fronter og ser at få udformet et forlig, der opfylder hver parts kernekrav og lader resten falde. Alternativet er en lang og opslidende retssag mellem kommunen og borgere i samme kommune, hvilket ikke vil fremme det kommunale samkvem. Vi er trods alt i samme båd.

For mig er det vigtigste, at kommunens ejerskab til havnen accepteres af alle parter. Dette må anstændigvis medføre, at kommunen modtager en rimelig årlig lejebetaling for at stille området til rådighed for havnens brugere. Rungsted Havn er trods alt kommunens største enkeltaktiv på størrelse med hele Idrætsparken. Her har 800 bådejere en meget billig ubeskattet 'sommerhusgrund' i et eftertragtet område som basis for fritidssejlads. Til gengæld kunne bådejerne forlange håndfaste garantier for, at kommunen ikke skulle finde på at sælge havnen. Desuden kunne bådejerne eksempelvis kræve, at de fik lov til at drive havnen i det daglige uden politikernes indblanding.

Ringeagt over for bådfolket

Artikel i UGEBLADET 27.12.02:

Vedtages den fremlagte havnerapport varsler interesseforeningen en retssag mod Hørsholm Kommune.

- Det er ikke alene en spand koldt vand i hovedet på bådejerne. Havneudvalgets rapport udviser ringeagt over for bådfolket...
Så kontant er udmeldingen fra Peter Hviid Josephsen, formand for Interesseforeningen af Bådejere i Rungsted Havn om rapporten, der ifølge ham på ingen måde bringer havnesagen nærmere sin løsning, tværtimod.
- Rapporten er hverken en saglig eller uvildig rapport, hvilket der heller ikke var lagt op til, da kommunen nedsatte udvalget. Medlemmerne af udvalget er politikere, der alle har lagt klart ud med, at de ønskede havnen udnyttet kommercielt og den røde tråd i rapporten handler da også om det mål. Hvis den skulle have været objektiv, skulle udvalgets medlemmer have været sammensat på en helt anden måde. udtaler Peter Hviid Josephsen og tilføjer, at det er tydeligt, at Hørsholm Kommune er klar over, at ejerskabet til havnen er et kildent punkt.
- Vi har heller ikke meget tilovers for den lange juridiske udredning af havnens ejerskab. Den er en ensidig forestilling, som ikke kan tillægges nogen værdi i forhold til, hvad der er rigtigt eller forkert. Der tages da også klogeligt forbehold, idet kommunens advokat oplyser, at der er en vis procesrisiko og ikke senere ifalder rådgiveransvar, vurderer Peter Hviid Josephsen.

Han mener også, at forklaringen på, hvorfor kommunen ikke fik aktier, halter.
- Det var fordi man ville spare stempelmærkerne. Og argumentet med, at kommunen skulle eje havnearealerne, fordi tilskyllede arealer ifølge almindelige retsgrundsætninger tilfalder ejeren af den ejendom, som arealet støder op til, fortæller alt, hvad det er for en rapport, vi har med at gøre, mener interesseforeningens formand.

Store lejestigninger
Han er ikke i tvivl. Vedtager Kommunalbestyrelsen havneudvalgets indstilling, så vil bådejerne anmode retten om at afgøre sagen.
- Der er udsigt til så store lejestigninger, at det for mange vil være et spørgsmål om de i det hele taget skal have båd mere. Havnelejen skal i første omgang sættes op med ca. 2,5 gange, men skal yderligere gradvist stige til markedsprisen og den kendes først, når lejen bliver så høj, at der bliver udlejnings-vanskeligheder. Ingen ved hvor meget lejen kan stige, siger Peter Hviid Josephsen.
Interesseforeningen har allerede overfor Tilsynsrådet påklaget kommunens tidligere beslutning om at omdanne havnen til et erhvervsdrivende aktieselskab. Nu vil de ajourføre klagen.

Tilladelsen fra staten
- Rapporten går også uden om det centrale i sagen, nemlig at havnearealerne er tilvejebragt ved en tilladelse fra staten, ifølge hvilken de ikke kan overdrages til anden side, ligesom ministeriet skal godkende forhøjelser af havnetaksterne. Endelig mener vi, at Frederiksborg Amt bør høres i sagen. Amtet har samme 'ejerskab' som kommunen og der er som nævnt mange bådejere, som bor uden for Hørsholm Kommune. Det må være rimeligt, at disse borgeres interesser også varetages, fastslår Peter Hviid Josephsen.
Han finder på ingen måde rapporten skræmmende i forhold til en kommende retssag.
- Vi mener, at vi har moralsk ret. Det er trods alt første gang en kommerciel udnyttelse af en idrætsgren forsøges og det har et bredt perspektiv. Lad os imidlertid håbe, at der sidder besindige mennesker i kommunalbestyrelsen, og at de ikke ønsker at kaste kommunen ud i en sag af denne karakter, slutter interesseforeningens formand.

Indstil de perfide indlæg om havnen

Læserbrev i UGEBLADET 27.12.02:

Thomas Melbye, Kirstineparken 36, Hørsholm, skriver:

Som svar på Hans Henrik Raiths indlæg om 'Folkeforførelse af bådejerne' ønsker jeg at komme med følgende kommentarer:
Hvis Hans Henrik Raith, som han afslutter sit indlæg med at ønske os alle et lykkebringende 2003, ville han virkelig opnå dette, hvis han indstillede sine perfide indlæg i Ugebladet omkring Rungsted Havn.
'Folkeforførelse, klinger hult, fatale uvidenhed, vildledning af sine medlemmer, manglende realitetssans, virkelighedsfjern, havnens ronkedorer' - ja dette er blot nogle af de ord som hr. Raith strøer om sig med.
Jeg synes du i høj grad bør overveje dit sprogbrug, hvis du vil gøre dig forhåbninger om, at dine 'pip' bliver hørt. Som du jo så ganske udmærket ved, er der blandt bådejerne meget stor modstand mod det overgreb, som kommunen forsøger at gennemføre overfor bådejerne, hvilket vel fremgår klart af den opbakning, der er til Interesseforeningen af Bådejere i Rungsted Havn (vi er voksne nok til ikke at være udsat for folkeforførelse).
Som det blev nævnt på det første møde omkring sagen med bådejerne, svarer dette indgreb f.eks. til, at Hørsholm Kommune ville kapitalisere værdien af kommunens boldbaner for derefter at tvinge fodboldspillere og andre til at købe aktier for at kunne spille fodbold. Et sådant indgreb vil alle vel kunne forholde sig til. Du kan med den baggrund ikke fortænke en interessegruppe i at kæmpe mod et sådant indgreb med de midler en sådan gruppe har, uanset hvor uvidende og dumme du mener de er.

Folkeforførelse af bådejerne

Læserbrev i UGEBLADET 17.12.02:

Hans Henrik Raith, medlem af Rungsted Havns bestyrelse, Sophienbergvej 57, Rungsted, skriver:

Interesseforeningen for Bådejerne i Rungsted Havn (forkortet til IFBIRH) har nærmest gennem folkeforførelse søgt at fortælle deres, at havnen ikke er kommunens, men at den kvit og frit kan overtages af bådejerne. Dette er uden smålig skelen til realiteternes verden, hvor der er samstemmende enighed blandt kompetente jurister om, at havnen ejes af Hørsholm Kommune.
Dokumentation fra omkring første verdenskrig indgår i IFBIRH´s bevisførelse, hvilket sikkert har stor relevans i 2002. Foreningen har udtænkt en løsningsmodel, hvor kommunen for en klatskilling betales ud af havnen. Dog må kommunen allernådigst gerne udbygge stranden, og den skal betale for den fortsatte drift og vedligeholdelse af strand samt toiletterne (d.v.s. for skatteborgernes penge).
Ydermere påstår IFBIRH, at alle problemerne skyldes sammensætningen af havnens bestyrelse og dens inkompetence. Jeg citerer fra IFBIRH´s oplæg: "Vi mener samtidigt, at en bestyrelse sammensat af forskellige interessegrupper er uheldig. Havnekontoret skal ikke være en forlængelse af byrådssalen, hvor nuværende politikere og politikere, som er blevet gået, bekriger hinanden. Havnens bestyrelse skal bestå af kvalificerede personer, som vælges direkte af havnens brugere. Vor forening så i øvrigt gerne havnens bestyrelse som mindre synlig på havnen. Havnen bør i det daglige ledes af en ansat direktør, som efter bestyrelsens direktiver forvalter styringen af havnen".
Hvor det klinger hult, og IFBIRH udstiller herved sin inkompetence og fatale uvidenhed om de faktiske forhold - også i havnebestyrelsen.
Den væsentligste årsag til, at en gensidig tilfredsstillende løsning vil kunne trække i langdrag er IFBIRH´s vildledning af sine medlemmer og manglende realitetssans. I havnens bestyrelse er vi alle enige om, at arbejde mod en konstruktiv løsning på problemet - og acceptere den beslutning som måtte blive taget.

Personligt mener jeg, at vi omgående skal have endeligt fastlagt ejerskabet og formen. Jeg er tilhænger af et aktieselskab, men mener ikke kommunen, på nuværende tidspunkt, skal kapitalisere værdierne i havnen. Vi skal først være helt enige om en udviklingsplan for havnen, hvilket f.eks. kunne omfatte stranden og udviklingen af denne.

Det fremsatte forslag om 'at suge 65 millioner' ud af havnen til diverse projekter ligner mest af alt en genvalgspakke for visse politiske kredse.
Kommunen skal også ved valg af aktieselskabsformen gøre sig klart, at den via sit ejerskab af Trommen har vist, at den p.t. ikke har kvalifikationerne til at være en seriøs og professionel virksomhedsejer.
Jeg vil på det kraftigste opfordre havnens bådejere til at forholde sig yderst kritisk til IFBIRH´s påstande. Deres dokumentation og argumentation er virkelighedsfjern samtidigt med, at den bestemt ikke gavner bådejernes interesser. Bådejerne er på kompetent og engageret vis repræsenteret i havnens bestyrelse, og man bør i stedet give disse medlemmer 100 procent opbakning.
Vi er alle interesseret i, at Rungsted Havn skal fastholdes som en rekreativ perle i vores kommune. Dette vil blive hindret, hvis havnens ronkedorer fortsat ikke vil indse, at deres sag er uden indhold og visioner.
Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende 2003.

Højt spil om havnen

Artikel i UGEBLADET 04.12.02:

Bådejernes modstand mod kommunens salg af Rungsted Havn står klippefast, og Interesseforeningen for bådejere i Rungsted Havn har nu et forslag til havnens fremtidige ejerskab.

Dampen er på ingen måde gået af Interesseforeningen for bådejere i Rungsted Havn. Det beviste de i sidste uge, da de havde indkaldt til informationsmøde om havnens fremtid - og deres protest mod Hørsholm Kommunes planer om at sælge havnen.
Heller ikke bådejernes interesse synes det mindste aftagende, hvis man dømmer ud fra fremmødet. KDY's lokaler på havnen var pakket til bristepunktet.
Peter Hviid Josephsen, Interesseforeningens formand, og bestyrelsesmedlem, professor i erhvervsret Ole Hasselbalch, lagde for med en grundig, men også meget lang og kompliceret redegørelse af havnens historie og økonomiske forhold helt tilbage til 1921, hvor havnen udsteder de første aktier.
Ifølge de to starter problemerne med Rungsted Havn og hele spørgsmålet om havnens ejerskab for alvor, da den nye havn er færdigbygget i 1974. De mener at have dokumentation for at tinglysningen af havnen er behæftet med fejl og kommet i stand efter en besynderlig udmatrikulering sammen med kommunens strandarealer. Trods et omfattende grave-arbejdet er der vigtige dokumenter som et 'adkomst-dokumentet', som man ikke har kunnet spore.
- Derfor tvivler vi på, at Hørsholm Kommune overhovedet har ejendomsretten til havnearealet, sagde Ole Hasselbalch.
Interesseforeningen sætter ligeledes et stort spørgsmålstegn ved kommunens ejerskab af havneselskabet. I 1923 yder Hørsholm Kommune havnen et tilskud på 200.000 kr. Amtet bidrager med 30.000 kr.
- Men der er ikke udstedt aktier på 200.000 kr. til kommunen, for kommunen må slet ikke eje aktier. Det kan kun betragtes som et tilskud. Et opfattelse amtet deler i forhold til deres tilskud, sagde Peter Hviid Josephsen.
De vurderer ligeledes, at der er tale fejl i forbindelse med nogle vedtægtsændringer samt stærkt kritisable forhold ved havnens tilbagekøb af garantibeviser i 1997.

På gale veje
Fra interesseforeningen var også fremme med påstanden om, at havnebestyrelsen var blevet suspenderet af kommunalbestyrelsen.
En påstand som Carl Weng, medlem af Havnebestyrelsen, på det kraftigste afviste.
Han advarede desuden forsamlingen mod at tage interesseforeningens fremlægning for lutter gode varer. - Det er fejlagtigt, når de hævder, at kommunen ikke ejer aktier for 200.000 kr. Og det er ligegyldigt, hvem der ejer havnens arealer, for det er kommunen, der sidder med aktiemajoriteten i havnegarantiselskabet. Det må vi bøje os for, fastslog Carl Weng.

Han opfordrede desuden Interesseforeningen til ikke at slippe jordforbindelse, for så er man først på gale veje.
- Sagen er jo klar. Kommunen vil have penge, vi som sejlere vil have indflydelse, men det må vi betale for. Vi skal blot sikre os, at det kun sker én gang, sagde han.
Til slut fremlagde Interesseforeningen deres løsningsmodel for havnen. Det nuværende Garantiselskab i havnen bevares, men bådejernes indbetalte depositum - som udgør 10,5 mio. kr. - overgår til selskabets egenkapital. Herefter udstedes der et garantibevis til hver bådejere. Et bevis som ikke kan videresælges. Hørsholm Kommune vil fortsat have plads i bestyrelsen, men der skal også vælges lystsejlere ind.
Men det stod også klart, at Interesseforeningen for bådejere i Rungsted Havn om nødvendigt er klar til at gå langt for at vinde havnen. Det være sig først en tilsynsrådsag - og om nødvendigt en domstolsafgørelse.
Men der sker ikke noget før end kommunens særlige havneudvalg (et såkaldt §17, stk. 4-udvalg) er færdigt med sit undersøgelsesarbejde og fremlægger resultaterne.

Afsløringer om Rungsted Havn

Artikel i UGEBLADET 25.11.02:

Så er der igen nyt om Rungsted Havn. Interesseforeningen for bådejere i Rungsted Havn har tirsdag aften kl. 19 indkaldt til orienteringsmøde i KDY's lokaler på Rungsted Havn.
Og foreningen, der opstod spontant som protest mod Hørsholm Kommunes planer om at sælge havne, vil blandt andet fremlægge dokumentation på, at kommunen ikke ejer Rungsted Havn, som kommunen ellers hævder.
Derudover vil interesseforeningen fremlægge deres forslag til en fremtidig løsning for Rungsted Havn.
Orienteringsmødet er åbent for alle, oplyser foreningens formand Peter Hviid Josephsen.

Særudvalg for Rungsted Havn

Artikel i UGEBLADET 28.08.02:

Alle forhold omkring Rungsted Havn skal nu endevendes i et særudvalg - et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg. Det besluttede Hørsholm Kommunalbestyrelse mandag aften.
Alle forhold omkring Rungsted Havn skal nu endevendes i et særudvalg - et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg.
Det besluttede Hørsholm Kommunalbestyrelse mandag aften. Senest på kommunalbestyrelsens til december skal udvalget have afsluttet deres arbejde og fremlagt et beslutningsoplæg for Rungsted Havn.
Såvel faktiske som retlige forhold omkring Rungsted Havn skal være udredt, hedder det i mandagens beslutning.
- En vigtig opgave for kommunen, som borgmester uffe Thorndahl udtrykte det på mødet.
Udvalget er sammensat af alle kommunalbestyrelses fire partier med følgende personer: Lene Pryds (C), Thorkild Gruelund (C), Søren Carlsen (V), Peter Antonsen (T) og Kirsten Thrane (A).
Borgerlistens Peter Antonsen blev desuden valgt som formand for udvalget.
Desuden skal sekretariatschef Gert Thorslund og Susanne Kristensen fra Hørsholm Kommune deltage i udvalget, ligesom advokat Klavs Gravesen tilknyttes som juridisk rådgiver. Her ønskede Venstres Søren Carlsen, at der blev udpeget en anden juridisk rådgiver, og det spørgsmål skal udvalget tage stilling på deres første møde.

Tomme tønder buldrer mest

Læserbrev i UGEBLADET 28.08.02:

Hans Henrik Raith, bestyrelsesmedlem Rungsted Havn, Sophienbergvej 57, Rungsted, skriver:

Kære hr. Josephsen, tak for Deres dybdegående analyse af mit indlæg om ejerskabet og selskabsformen i Rungsted Havn. Det var ikke småting, De havde læst 'mellem linierne'.
De fremkommer med en perlerække af fejlagtige påstande samt tillægger mig motiver, der ligger mig inderligt fjernt. Men målet helliger åbenbart midlet.
Jeg er glad for, at jeg besidder en indre kraft, der tillader mig at argumentere og kæmpe for, at vi ikke bliver ofre for den ensidighed som hr. Josephsen repræsenterer.
Og jeg skulle være illoyal...Det vil utvivlsomt interessere læserne at vide, hvorfor den nye forening ikke har tillid til bådejernes repræsentanter, som på demokratisk vis er indvalgt i Rungsted Havns bestyrelse. De gør, efter min opfattelse et glimrende stykke arbejde. Hvem sagde illoyal?
Jeg har læst en række juridiske dokumenter, som ikke sår tvivl om Hørsholm Kommunes ejerskab til havnen, hvilket borgmesteren cementerer i sit indlæg i sidste uge. Hr. Josephsens trusler om sagsanlæg i den anledning virker derfor temmelig tomme.

Jeg sætter utrolig stor pris på vores bådejere i Rungsted Havn. De fortjener naturligvis de bedst mulige forhold, vi kan skabe for dem indenfor de givne økonomiske og planmæssige rammer.
Sejlsporten er ligeledes et vigtigt aktiv for kommunen og skal støttes på lige fod med andre sportsgrene.
Selvfølgelig så hr. Josephsen gerne, at jeg blev fjernet fra al indflydelse i Rungsted Havn. Sådan har det altid været gennem tiderne, hvor nogle har fundet det behændigt at få fjernet deres modstandere, når deres synspunkter var ubekvemme for ens egen sag.
Det hr. Josephsen repræsenterer fremmer langt fra bådejernes indflydelse, og de hindrer en, for alle parter, god og konstruktiv løsning.
Nu har Kommunalbestyrelsen nedsat et §17 stk. 4 udvalg omkring Rungsted Havn. Udvalget vil komme med en indstilling i december om ejerskab og selskabsstruktur. Lad os afvente deres udspil.

Rungsted Havn set indefra

Læserbrev i UGEBLADET 21.08.02:

Carl Veng, medlem af Rungsted Havns bestyrelse, udpeget af Borgerlisten i Hørsholm, skriver:

Hans Henrik Raith har i sit indlæg i Ugebladet den 14. august ret i én ting, nemlig at debatten om Rungsted havn har været uforståelig. Dette skyldes dog først og frem mest de mange ensidige indlæg, der som hans eget, uden at være baseret på for mange kendsgerninger, fører til at havnen skal tømmes for mange millioner.
Virkelighedens verden er mere kompliceret. Dette gælder også for Rungsted Havn sagen, hvad jeg vil forsøge at beskrive i det følgende.

1. Rungsted havn har sin oprindelse i en ø havn, som blev indviet i 1923. Anlægsomkostningerne var 566.500 kr., der blev finansieret af et statstilskud på 246.500 kr., Hørsholm sogneråd 200.000 kr., Frederiksborg Amt 20.000 kr. og private bidrag 100.000 kr.
2. Ø havnen blev styret af et aktieselskab med en a/s kapital på 267.000 kr., hvoraf Hørsholm kommune ejede 200.000 kr., svarende til anlægsbidraget, medens de resterende 67.000 kr. var på private hænder. Af disse private ak tier er der i dag kun kendskab til 3.100 kr.
3. Selskabets vedtægter fik fondskarakter. Formålsparagrafferne er af almennyttig karakter, der er ikke udbetalt udbytte og ved likvidation skal evt. overskud anvendes til havneanlæg.
4. I begyndelsen af 1970'erne blev den nuværende havn bygget for en bygge sum på 21,5 mio. kr. Denne blev i første omgang finansieret af tre lån fra kommunen og private lån. Kommunen indskød altså ingen ny ansvarlig kapital i selskabet. I slutningen af 1970érne skete der imidlertid en refinansiering af havneudvidelsen, Sejlerne indskød deposita, der i dag er på 10,5 mio. kr, og rentefri. Herved fik havnen mulighed for at tilbagebetale det private lån og to af kommunens tre lån. Sejlerne opnåede, at deres havneleje ikke blev belastet med afdrag og renter og moms heraf på disse lån.
5. Byggeriet/opfyldningen af den nye havn skete i henhold til opfyldningstilladelse fra Trafikministeriet af 13. august 1971, givet til Rungsted Havn som det selskab der havde søgt og var ansvarlig for byggeriet. (ikke til Hørsholm kommune. Tilladelsen kan ikke overføres til andre uden ministeriets tilladelse, hvilket ikke er tilfældet. Efter normal og selvfølgelig praksis får den der har finansieret en opfyldning også senere ejendomsretten til opfyldningen, men på grund af fejlekspeditioner, hvori Hørsholm kommune har deltaget har kommunen i 1975 fået matrikuleret og tinglyst ejendomsretten til de op fyldte arealer. En sådan ejendomsret kan næppe være holdbar i betragtning af kommunen "sidder på begge sider af bordet".
6. A/S eller G/S ? Spørgsmålet er af underordnet betydning bortset fra, at det lettere for kommunen at sælge ud af et A/S. Havnens advokat har gode argumenteret for at G/S`et kan bevares, bl.a. med henvisning til at andre lignende selskaber har fået ret hertil.
7. Hvad er havnen værd? 300 mio. kr. har været nævnt. Det er helt hen i vejret. Havnens indtægtsgrundlag består væsentlig af bådpladslejerne på ca. 3 mio. kr., der vel kan reguleres til godt det dobbelte når henses til tilsvarende havne. Grundlejerne på ca. 0,8 mio. kr. kan reelt kun reguleres på langt sigt på grund af dårlige kontrakter. Endelig skal der tages hensyn til havnens igangværende investeringsprojekter på godt 10 mio. kr.

Samles ovenstående oplysninger sammen og anvendes i en balanceret politisk moralsk juridisk sammenhæng kan det næppe undre nogen, at et flertal i Rung sted Havns bestyrelse, valgt for perioden 1998-2001, indstillede til Hørsholm kommune, at havnen skulle omdannes til en fond mod at havnen indfriede kommunens resterende lån på 5,8 mio. kr. samt betalte ca. 10 mio. kr. for kommunens G/S post på 200.000kr. efter en særlig indviklet renteberegning for beløbets nu tidsværdi. Større udlodning vil medføre skattepligt for havnen. Formålet var klart et forsøg på at hindre, at kommunen overtog havnen og tøm te den for de værdier, som i realiteten er skabt af havnens lejere i bred forstand, jfr. kommunens meget beskedne risikovillige kapital på 200.000 kr.

Jeg skal af bl.a. pladshensyn ikke nøjere kommentere det fremlagte konservative havneforslag, som alene er et pyntet A/S forslag med det eneste formål at skaffe penge til kommunens betrængte økonomi. Da Venstre har et stærkt medansvar for denne situation er det ikke mærkeligt, at de er salgstilhængere. Man skal være var som med at råbe '"Farum sagen' det giver nemt bagslag.
Hvad der er mindre kendt er at Borgerlisten har fremlagt et havneforslag, der bygger på havnens ovennævnte fondsforslag. Kernen i det er , at man for at undgå en langvarig retssag om ejendomsretten til havnearealerne 'køber' dem af kommunen for et beskedent beløb, dog højere end de 10 mio. kr. Gennem fondsdannelsenbeskyttes havnens formue for overgreb, men omvendt fastlåses havnens almennyttige formål med en neutral ledelse, hvor f.eks. brugerinteresserne ikke får mulighed for at varetage særinteresser, men hvor en evt. forbedret økonomi skal anvendes til almennyttige formål i bred forstand, herunder forbedring af bade forholdene.

Hr. Raith er helt gået i selvsving

Læserbrev i UGEBLADET 21.08.02:

Peter Hviid Josephsen, formand for Interesseforeningen for bådejere i Rungsted Havn, Karen Blixens Vej 8, Rungsted Kyst, skriver:

Hans Henrik Raith var i sidste uge igen ude efter Rungsted Havn, kommunalbestyrelsen og bådejerne. Der foreligger næsten et fast ugebrev fra hr. Raith og de har alle sammen stort set samme indhold.
I denne uge udtrykkes det på den måde, at en snæver kreds, en lille håndfuld borgere og sejlende partimedlemmer og Tordenskjolds soldater kører Hørsholm Kommune rundt i manegen. Denne snævre kreds skalter og valter med kommunens økonomiske og rekreative værdier, blot for at tilgodese meget snævre interesser.
Jeg er ikke klar over, hvilken indre kraft der driver hr. Raith. Er det ubændigt had til sejlere og havne eller prøver hr. Raith al profilere sig med et eller andet formål? Hr. Raith er helt gået i selvsving i denne sag og hans udtalelser kan ikke uge efter uge stå uimodsagt.
Først vil jeg fortælle hr. Raith, at denne snævre kreds, en lille håndfuld borgere, Tordenskjolds soldater faktisk er en meget stor håndfuld. Der er ca. 700 bådejere, hertil kommer alle deres pårørende og en masse fornuftige mennesker i denne kommune, som ikke sympatiserer med hr. Raith. Den snævre kreds har lagt 23,6 millioner i havnen, dels som depositum og dels som opsparet havneleje. Til sammenligning har Hørsholm Kommune kun lagt 5,8 million i form af garantibeviser og lån. Bådejerne har altså investeret mere end fire gange det beløb Kommunen har investeret i havnen.
Herefter må jeg fortælle hr. Raith, at en havn faktisk har til formål at betjene bådejere. Den er virkelig bygget for bådejernes skyld. En havn er ikke en offentlig park eller en udlejningsejendom. En havn er bygget på statens areal (søterritoriet) og der gælder derfor særlige regler også for Rungsted Havn. Hr. Raith taler om Rungsted Havn, som om den lå på Gl. Hovedgade og sejlerne uberettiget havde stillet deres både der. Det er således med stor uberettigelse hr. Raith betegner bådejerne og deres sympatisører som en snæver kreds, der har trængt sig ind på andre menneskers ejendom. Hvem repræsenterer så hr. Raith? Repræsenterer han andre en ham selv?
Efter sit indledende udfald mod bådejerne, fastslår hr. Raith med stor autoritet, at Hørsholm Kommune har uindskrænket ejerret til Rungsted Havn. Kære hr. Raith, læs dog de dokumenter der ligger i havnesagen. Der skal ikke mange minutters læsning til, før man er klar over, at sådan hænger det ikke sammen. Efter bl. a. at have fremsat noget, som kunne ligne injurier, konstaterer hr. Raith senere i sit læserbrev, at kommunalbestyrelsen lider af udpræget berørings- og beslutningsangst. Til dette må jeg bemærke, at jeg tror, vi i denne kommune skal være glade for, at den ledes af forstandige og besindige mennesker, så beslutningerne ikke bliver taget på baggrund af en så mangelfuld viden, som den hr. Raith har.
Sidst i sit indlæg fastslår hr. Raith, at vi skal tage ved lære af Farum-sagen. Her er et punkt, hvor jeg er enig, men mon ikke hr. Raith har fået vendt Farum-sagen på hovedet?
Nu skal alle jo have ret til at have en mening, også hr. Raith, uanset hvor besynderlig den måtte være, men hr. Raith sidder i havnens bestyrelse og det er min klare holdning, at hr. Raith med sin illoyale holdning til havnen og sin mangel på forståelse for havnens formål har diskvalificeret sig selv til denne post. Hr. Raith er indsat i havnens bestyrelse af Venstre og jeg vil rent personligt bede Venstre overveje, om ikke havnen fortjener et bestyrelsesmedlem, som vi alle kan have tillid til.

Uforsvarlig kommunal håndtering af Rungsted Havn

Læserbrev i UGEBLADET 14.08.02:

Hans Henrik Raith, Sophienbergvej 57, Rungsted, skriver:

Mange borgere i Hørsholm er sikkert med rette uforstående overfor den konstante debat om ejerforhold og selskabskonstruktioner vedrørende Rungsted Havn.
Sagen har verseret siden 1995 - ja, vi taler om syv år. I alle disse år er det lykkedes en snæver kreds i Rungsted Havn at køre Hørsholm Kommune rundt i manegen - og et flertal i kommunalbestyrelsen har sikret en helt uacceptabel passivitet for primært at tækkes deres maritime politiske bagland. Nu bør de sættes 'stolen for døren'. Hvorfor skal en lille håndfuld borgere og sejlende partimedlemmer skalte og valte med kommunens økonomiske og rekreative værdier, blot for at tilgodese meget snævre interesser.
Skulle man give et fuldstændigt sagssammenhæng skulle Ugebladet udkomme med et særtillæg. Men kogt ned til essensen, kan det kort og godt fastslås, at Hørsholm Kommune har den uindskrænkede ejerret til Rungsted Havn. Det er juridisk dokumenteret, og en domstols prøvelse vil være endnu et useriøst angreb på en konstruktiv løsning af havnens drift.

Selskabsform? I øjeblikket er Rungsted Havn et såkaldt garantiselskab (GS), men Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har for længst fastslået, at havnen er et aktieselskab - og bemærk - pålagt kommunen at registrere Rungsted Havn som et aktieselskab. Diverse indsigelser og anker er grundløse.
Der fremsendes endda argumentation til myndighederne, som ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Intet lades uprøvet.
Hørsholm kommunalbestyrelse har allerede sidste år vedtaget at omdanne havnen til et aktieselskab, men hvorfor ser vi denne udprægede berørings- og beslutningsangst.
Vi kan fastslå, at Hørsholm kommunes ledelse i den grad har ladet sig kyse af Tordenskjolds soldater. I en grad hvor man tilsidesætter offentlige myndigheders krav. Havde en privat virksomhed udvist samme afvisende holdning til f.eks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, havde de aldrig fået den kulante behandling, som er udvist overfor kommunen.

Hvorfor har offentlige myndigheder lov til at behandle hinanden med en sådan mangel på respekt for gældende spilleregler. Var det ikke på tide at tage ved lære af Farum-sagen?

Havnesagen på dybt vand

Læserbrev i UGEBLADET 09.07.02:

Ib Lunde Rasmussen (V), medlem af Kommunalbestyrelsen, Lange-Müllers Alle 2, Rungsted Kyst, skriver:

Der var to indlæg i sidste uges udgave af Ugebladet, som jeg føler det er vigtigt at kommentere. Det ene var af Hans Henrik Raith, hvor han foreslår et rent kommercielt salg af havnen. Dette forslag må stå for hans egen regning og har ikke opbakning i Venstres gruppe. Forslaget er ikke politisk realisabelt, men blev brugt på havnemødet som skrækscenarie af både borgmesteren og formanden for KDY som eksempel på, hvad der ville ske, hvis ikke man fulgte deres forslag om overdragelse af kontrollen med havnen til en erhvervsdrivende fond.

Det andet indlæg var af Peter Antonsen fra Borgerlisten. Nu er det almindeligt kendt, at det var Borgerlistens hovedkrav for at støtte Uffe Thorndahl som borgmester, at havnen blev overdraget til en erhvervsdrivende fond styret af den personkreds, der i dag kontrollerer havnebestyrelsen. Da Peter Antonsen er en meget seriøs person, som har været en stor berigelse for den nye kommunalbestyrelse, er han godt klar over, at sagen ikke er helt ligetil. Han understregede derfor i sit læserbrev, at det for ham var en betingelse, at overdragelsen var lovlig.
Det ligger inden for kompetencen af Tilsynsrådet for Fredriksborg Amt at rejse erstatningssag mod kommunalbestyrelsesmedlemmer som forvalter kommunens ejendom dårligt. Det ville derfor være rimeligt ødelæggende for en normal husejers økonomi, såfremt han blev gjort ansvarlig for det kommunale tab i 100 millioner kroners klassen, som en overdragelsen af havnen til en erhvervsdrivende fond på de foreslåede vilkår ville udgøre.

Det mere moralske aspekt i denne sag er for mig, at når man kan begynde at diskutere lovligheden af et kommunalpolitisk forslag, så er tiden kommet til at sige stop. Ved sidste møde i økonomiudvalget havde borgmesteren indkaldt juridisk ekspertise til at rådgive borgmesteren om, hvilket ordvalg der skulle bruges i sagen, for at det var muligt at kaste et skær af lovlighed over dispositionen. Hvis borgmesteren siden hen bliver taget af Tilsynsrådet med røde hænder i sagen, vil han herefter kunne påberåbe sig, at han handlede i god tro.
Sagen om Rungsted Havn viser, hvorledes mange mørke kræfter med smigrende tale forsøger at få kontrollen over denne perle af et fristed i Hørsholm kommune. Nu er tiden kommet til at kommunens borgere samler sig om at bevare Rungsted Havn som et fælleseje og ikke i stedet lader kynisk spekulation og manipulation splitte kommunens borgere.

Bådplads som fast ejendom

Læserbrev i UGEBLADET 03.07.02:

Lars-Eric Foldager, Dianas Have 62, Hørsholm, skriver:

Svar til hr. Hans Henrik Raith.
Hvorfor bruges der mange penge til advokater, har Hørsholm Kommune mon rod i sine dokumenter vedrørende sit eventuelt lovlige ejerskab af havnen? Kan man få lov at se det dokument som du påstår beviser kommunens ejerskab?
Hvorfor påstår du, at man forærer noget til bådejerne, når det nu ikke passer. Du og andre er med til at oppiske en holdning rettet mod bådejere, som dermed blive lagt for had, fordi du og andre påstår, at kommunen vil forære værdier bort.
Du ved jo godt, at man i Rungsted Havn betaler et indskud med følgende ret til mod en årlig leje, at have sin båd liggende på en fast plads. Hvis man senere vælger at sælge sin båd, har man ingen ret til sin plads længere, og pladsen går videre til den næste på havnens venteliste. I ferier og weekends når man er ude og sejle, pålægger det bådejerne at vende sit røde skilt til grønt, således at ens plads kan benyttes af andre betalende gæsteliggere. Bådejerne ejer således ikke noget, kun har de en brugsret så længe man har sin båd og betaler sin årlige leje deraf.
Så lad mig slå fast én gang for alle: Bådejerne ejer ikke sin plads, pladsen kan ikke overdrages til andre, udlejes til andre, kan ikke ligge 'brak', og den kan slet ikke sælges. Derfor er ordningen så rimelig fair for alle parter, så hvordan dette kan gøres bedre ved jeg ikke.
Hvis nu havnen alligevel omdannes efter dine ønsker, vil jag da kunne sælge min plads til den højest bydende? For der bliver vel tale om, at bådejerne fremover skal eje sin plads i lighed med fast ejendom.

En balanceret løsning for havnen

Læserbrev i UGEBLADET 26.06.02:

Peter Antonsen (T), kommunalbestyrelsesmedlem, Spejderbakken 5, Rungsted Kyst, skriver:

Rungsted Havn er et af de mest betydningsfulde rekreative områder i Hørsholm, ikke kun for sejlere og andre søsportsfolk, men også for de mange mennesker, der blot nyder at komme der. Derfor er det vigtigt, at den nye organisering af havnen kommer til at sikre disse interesser samt de erhvervsdrivende på havnen.
Borgerlisten har tidligt i forløbet foreslået, at havnen blev omdannet til en erhvervsdrivende fond, og vi ser stadig i denne form mange fordele. Det vil være muligt at indrette vedtægterne således, at sejlerne sikres en funktionsdygtig havn, at de erhvervsdrivende sikres rimelige vilkår og endelig at offentligheden sikres mulighed for at udnytte dette spændende rekreative område. Det vil være vores mål at arbejde for en balanceret løsning, så alle disse mål kan nås. Vi ønsker en ordning, hvor Rungsted Havn sikres mod fremtidige spekulationer i værdierne.

Tirsdag den 18. juni havde KDY arrangeret et møde, hvor der blev orienteret om planerne for havnens organisering. Der blev på mødet stillet spørgsmålstegn ved lovligheden af den skitse, der er fremlagt, ja der er tilsyneladende dannet en forening med det formål at afsløre ulovlighederne og bremse planerne. Det burde være overflødigt, men alligevel: Kommunalbestyrelsen vil selvfølgelig ikke gå ind i et arrangement uden at sikre sig, at det er lovligt.
Endelig om det ømme punkt: Pengene. Der er vel ikke noget odiøst i, at kommunen søger at realisere en konjukturgevinst - mange ejere af f.eks. fast ejendom gør jo det samme, når de finder, at tidspunktet er det rigtige. Problemet er vel snarere at finde det rigtige beløb.
På mødet blev nævnt fem og 40 millioner som de to yderpunkter, men er opgaven for de to parter ikke nu at forhandle sig frem til et beløb, som begge parter kan acceptere?

Letsindig omgang med vores fælles værdier

Læserbrev i UGEBLADET 26.06.02:

Hans Henrik Raith, medlem af bestyrelsen for Rungsted havn, Sophienbergvej 57, Rungsted, skriver:

I mere end fem år har bådejerne i Rundsted Havn (bestyrelsen) og Hørsholm Kommune diskuteret ejendomsretten til Rungsted Havn. Der er ofret mange 100.000 kroner på advokater, og der er investeret utrolig mange offentlige ressourcer i sagsbehandlingen.
Desværre lider dele af Hørsholms kommunalbestyrelse af beslutningsangst i denne sag. Adskillige instanser har fastslået at ejerskabet ligger hos Hørsholm kommune, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har konkluderet, at Rungsted Havn er at betragte som et aktieselskab, og de har pålagt kommunen at anmelde Rungsted Havn som et aktieselskab, men intet sker, til trods for at kommunalbestyrelsen har besluttet, at havnen skal omdannes til et A/S.
Det Konservative Folkeparti har, sanktioneret af partiets stærke 'havnelobbyister', fremlagt et forslag, som nu forsøges presset ned over hovedet på alt og alle.
Man har med 'et slag på tasken' udregnet havnes værdi til små 80 millioner og vil derfor sælge majoriteten i selskabet for 40 millioner. Herefter afskriver man sig reelt al indflydelse i havnen samtidigt med, at værdien af kommunens aktier kun er af teoretisk karakter, da de aldrig vil kunne omsættes/realiseres. Havnens værdi er nok et par hundrede millioner, så forslaget indebærer, at dele af kommunalbestyrelsen vil forære mindre end 300 Hørsholmborgere (og knapt 600 udenbysborgere) et kæmpe millionbeløb af vores fælles værdier.

Nu bør vi trække en streg i sandet. Bådejerne (nogle af dem) bør nedtone deres konfrontationslyst betragteligt, og Hørsholm kommunes berøringsangst og handlingslammelse bør ophøre.
Rungsted Havn skal omgående omdannes til et aktieselskab med Hørsholm kommune som eneaktionær.
Herefter får man foretaget en helt uvildig vurdering af havnens værdi, hvorpå en diskussion om pris på salg af aktier kan påbegyndes. Der er vel intet til hinder for, at bådejerne bliver medaktionærer af havnen - til vurderingsprisen.
Det ligger udenfor diskussion, at det i forhold til andre havne er en billig fornøjelse at have båd i Rungsted havn.
Hvor vi end må ende, vil omkostningerne blive højere for bådejerne. Golfspillere betaler i dag minimum 4.500 kr. for et års kontingent, og et anseligt indskud, der tabes ved medlemsophør. Hvad er egentlig forskellen?

Sidst vil jeg understrege, at sø/sejlsporten naturligvis skal kunne udfolde sig bedst muligt i Rungsted Havn uanset de kommende ændringer, og Hørsholm kommune vil fortsat yde støtte til de unge sejlsportsfolk.

Hed debat om havnen

Artikel i UGEBLADET 26.06.02:

Borgmester Uffe Thorndahl er med sine salgsplaner for Rungsted Havn ude i sit hidtil værste stormvejr som kommunens øverste.
Planen om at omdanne Rungsted Havn til et aktieselskab eller lade havnen betale kommunen ud for 40 millioner kroner møder massiv modstand hos bådsejlerne.
Det blev klart på et orienteringsmøde i Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) i sidste uge, hvor borgmesteren oplevede at blive buhet ud af det lokale sejlerfolk og mødt af en gruppe velforberedte sejlere (læs - personerne bag den ny interesseforeningen for bådejerne i Rungsted Havn), som mere end antydede, at Hørsholm Kommune og borgmester Uffe Thorndahl vil få kamp til stregen i denne sag. Det stod også hurtigt klart, at våbene der skal slås med er jura.

100 % kommunens
Et af de store stridspunkter var havnens ejerforhold. Her måtte Uffe Thorndahl flere gange understrege, at havnen 100 procent ejes af Hørsholm Kommune. Det overbeviste ikke en stor gruppe af sejlere, og professor Ole Hasselbalch kaldte det for 'et rent fiktivt ejerskab'. Sejlerne hentydede desuden til de mange millioner kroner, som de tilsammen har indbetalt midt i 70'erne, da havnen blev bygget. Sejlerne krævede forrentning af disse penge, ligeså vel som kommunen får forrentet sine i Rungsted Havn.
Borgmesteren sidestillede sejlernes indskud med det man betaler i en leje-lejlighed. Her får man heller ikke forrentet sine penge, slog borgmesteren fast. Men Uffe Thorndahl pustede også selv til ilden, da han i sit oplæg redegjorde for de foreløbige tanker for Rungsted Havn og ønsket om at frigøre en andel af kommunens ejendom; Rungsted Havn.
Udfra et indviklet regnestykke lander borgmesteren på beløbet 40 mio. kr. (51 pct.), som brugerne af havnen i en eller anden selskabskonstruktion skal overtage fra Hørsholm Kommune.
- Dette udspil skal opfattes som et tilbud. Ellers vil der blive dannet aktieselskab, sagde Uffe Thorndahl med henvisning til en kommunalbestyrelsesbeslutning fra 21. nov. 2002 . Han understregede dog, at der endnu ikke er foretaget reelle politiske drøftelser, men udelukkende overvejelser i den konservative gruppe - og vi er på et indledende stadie, og resultatet kender vi ikke, sagde han.

Rager ikke os
Blandt flertallet af sejlerne synes utilfredsheden voldsom over, at de i horisonten kan spejde en betydelig stigning af bådpladslejen - og med snak på tilhørsrækkerne om, 'at det ikke rager dem, at pladslejen i Vedbæk Havn er meget højere'. Ligeledes fandt mange af de fremmødte det absurd, at kommunens kapitalisering af havnen blandt andet skal gå til en ny skøjtehal og andre idrætsgrene. Det har ikke noget med havnen at gøre, var den udbredte opfattelse hos sejlerne.
- Så kan I ligeså godt sælge fodboldbanerne til spillerne, lød det fra salen.
Fra KDY har formand H.C. Hansen kun ét overskyggende krav til Rungsted Havns fremtidige styreform. Det er, at havnens bruger får den nødvendige indflydelse. Mindre vigtig er det så om det skal være en fond eller A/S.
I debatten blev der også talt om et tillidsbrud fra kommunens side.
- Nu skal vi som sejlere pludselig til at købe os retten - friheden - til at påsejle vores egen havn, lød det fra Finn Rolf Jacobsen.

Møde om havnens fremtid

Artikel i UGEBLADET 11.06.02:

Kongelig Dansk Yachtklub arrangerer på tirsdag den 18. juni kl. 19.30 informationsmøde om Rungsted Havns fremtid og planer om at omdanne havnen til et aktieselskab.
Borgmester Uffe Thorndahl vil deltage i møde og der vil ligeledes være repræsentanter for havnen, herunder havnemester Henrik Kristensen og bestyrelsesformand Anders Borgen.
Mødet er åbent for alle og afholdes i den røde sal i KDY's klubhus.

40 millioner for Rungsted Havn

Artikel i UGEBLADET 29.05.02:

Fritids- og idrætsområdet tildeles hele gevinsten fra eventuelt salg af Rungsted Havn, oplyser borgmester Uffe Thorndahl.

Han kommenterer i dag for første gang de hidtil hemmeligholdte planer om at omdanne Rungsted Havn til et aktieselskab og sælge 51 procent af kommunens aktier til havnen.
Det sker i et svar til to indlæg fra Venstres kommunalbestyrelsesmedlemmer Søren Carlsen og Ib Lunde Rasmussen.
Heri skriver borgmesteren, at kommunens aktieandel påregnes at indbringe 40 millioner kroner til kommunekassen.
- Hørsholm Kommune bevarer dog fortsat en betydelig ejerandel af hensyn til de meget store offentlige rekreative interesser, der er i havnen, skriver Uffe Thorndhal, ligesom han oplyser, at betalingen til kommunen tilvejebringes ved at optage et lån, som vil medføre cirka en fordobling af bådlejen.
Bådlejen i Rungsted Havn vil herefter typisk være et par tusinde kroner lavere end lejen i Vedbæk Havn.

Fra skøjtehal til ny badestrand
For de midler der kan frigøres fra havnen skal kommunen ifølge borgmesteren anvendes til nye fritids- og idrætsformål.

- Jeg tænker her på Idrætsparken, der har et meget stort behov for en ny skøjtetræningshal og en boldhal, men også på vor ridesport og vore spejdere. Det vil også være naturligt at etablere en ny og langt bedre badestrand længere ud af molen ud til vand med en rimelig vanddybde, hedder det fra borgmesteren.

Rungsted Havn - og fremtiden

Læserbrev i UGEBLADET 29.05.02:

Rungsted Havn - og fremtiden

Uffe Thorndahl (C), borgmester i Hørsholm Kommune, skriver:

Søren Carlsen og Ib Lunde Rasmussen, der repræsenterer partiet Venstre i kommunalbestyrelsen, har i Ugebladet kommenteret det politiske udspil, som Det Konservative Folkeparti efter lang tids overvejelse har udarbejdet vedrørende Rungsted Havn.
Ib Lunde Rasmussen anfører i sin artikel, at Hørsholm Kommunes værdier i havnen udgør 200-300 mio. kr.
Efter sin sammenhæng må man så gå ud fra, at Venstre mener, at kommunen eventuelt over en årrække skal trække 200-300 mio. kr. ud af havnen. Det vil i sig selv medføre op imod en tidobling af den nuværende bådleje. En så voldsom stigning af udgiften ved at have en båd liggende i havnen vil få dramatiske konsekvenser for havnens udvikling.

Jeg er personligt helt uenig i Venstres holdning til havnen. Kommunen har aktivt hjulpet til med at udvikle havnen. Vi har ydet et lån, der i dag har en restgæld på ca. 6 mio. kr. Vi har fra 1975 ydet lån til renter under markedsrenten.
Kapitaliserer vi denne renteforskel, så svarer det til et samlet tilskud på ca. 10 mio. kr. Det samlede kontante udlæg er derfor ca. 16 mio. kr. Herudover er kommunen i dag juridisk set ejer af de samlede matrikulære arealer, der indgår i havnen. Netop dette forhold har vi gennem flere år drøftet meget intenst med havnens bestyrelse, og både havnen og kommunens advokater har arbejdet grundigt med den problemstilling.
Tilladelsen til at etablere havnen blev i 1973 givet til Rungsted Havn og ikke til kommunen. I princippet tilhørte havnen derfor Rungsted Havn. Imidlertid har både Rungsted Havn og Hørsholm Kommune siden 1975 dog opfattet Hørsholm Kommune som ejer. Det er først mere end 20 år efter, at der opstår en diskussion om, hvem der reelt er ejer af havnen. Konklusionen er imidlertid den, at Hørsholm Kommune må anses at være ejer. Værdien af havnearealerne er naturligvis vanskelig at gøre op, men vi har vurderet, at et beløb svarende til 60 mio. kr. vil være rimelig, således at den samlede kommunale værdi vil udgøre 76 mio. kr.

Brugerne af havnen har i de senere år nærret frygt for, at Hørsholm Kommune i en aktieselskabs-konstruktion med den bestemmende indflydelse som ejer skulle realisere en meget stor gevinst ved salg af aktierne. Brugerne af havnen har imidlertid gennem årene skabt mange kvaliteter i og omkring havnen. En værditilvækst som kommunen på ingen måde økonomisk eller i øvrigt har bidraget til.
Det Konservative Folkeparti har derfor efter en meget grundig overvejelse fundet, at der burde kunne skabes grundlag for en balanceret løsning. Ved at havnen køber godt halvdelen af kommunens andel for 40 mio. kr. vil det fremover være havnens brugere, der vil have bestemmende indflydelse. Kommunen bevarer dog fortsat en betydelig ejerandel af hensyn til de meget store offentlige rekreative interesser, der er i havnen.

Betalingen til kommunen tilvejebringes ved at optage et lån, som vil medføre ca. en fordobling af bådlejen. Bådlejen i Rungsted Havn vil herefter typisk være et par tusinde kroner lavere end lejen i Vedbæk Havn.
De ressourcer Hørsholm Kommune har tilført Rungsted Havn har været begrundet med et politisk ønske om at styrke fritids- og idrætsområdet i Hørsholm. Det er derfor rimeligt, at de midler, der kan frigøres fra havnen, tilsvarende anvendes til fritids- og idrætsformål. Jeg tænker her på Idrætsparken, der har et meget stort behov for en ny skøjtetræningshal og en boldhal, men også på vor ridesport og vore spejdere. Det vil også være naturligt at etablere en ny og langt bedre badestrand længere ud af molen ud til vand med en rimelig vanddybde.

Undgå at drive økonomisk rov på Havnen

Læserbrev i UGEBLADET 29.05.02:

Lars-Eric Foldager, Dianas Have 62, Hørsholm, skriver:

Svar til Hr. Søren Carlsen.
Tre ting støder mig i dit indlæg i Ugebladet den 22. maj.
For det første er du 'racist', da du ikke vil andre end dine egne fra Hørsholm kommune det godt. Årsagen til at en del af havnens 'liggere' er udenbys, skyldes at kommunens egne folk ikke kunne udfylde de mange pladser, da den nye havn blev etableret, så derfor skylder vi 'disse fremmede' megen tak for alle de penge, som de har bidraget med i mange år.
For det andet er du bange for, at nogen skal blive forfordelt som bådejer. Din frygt for at havnens pris skulle blive for lav og dermed til gavn for de skatteplagede brugere, er du aldeles ligeglad med. Husk vi betaler allerede en 'misundelsesskat' via vore forsikringer. Denne skat er ca. to gange højere end beløbet for selve kaskoforsikringen. Disse 'misundelses penge' burde have været øremærket til havnedrift i Danmark, så vi havde undgået denne forfærdelige og usikre situation som vi står i.
For det tredje glemmer du, at alle brugerne har indskudt et større beløb for sin plads. Der findes dog stadig rigtigt mange havne, hvor der ikke kræves et stort indskud. Det eneste en seriøs kommune absolut skal sørge for, er at undgå at drive økonomisk rov på en populær fritidsaktivitet, som for mange er den aller vigtigste fritidsinteresse. Husk at ingen skal behøve at være velhaver for at have en lille båd liggende i Rungsted Havn.
Jeg vil derfor inderligt håbe at din Venstre politik (som er ekstrem højreorienteret) ikke vil gå i opfyldelse.

Billigt salg af Havnen

Læserbrev i UGEBLADET 22.05.02:

Søren Carlsen (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Ved Hegnet 15, Rungsted Kyst, skriver:

Som man kunne læse i Ugebladet, er der tanker om at sælge havnen, for derved at få et betragteligt beløb i den tomme kommunale kasse. I sin leder er Ugebladet inde på noget rigtigt. I sin iver for at skaffe nogle penge i en fart, kan man meget nemt komme til at sælge for billigt. Det er efter min mening det der er ved at ske.
Der er stillet et regnestykke op, som efter min bedste overbevisning lugter langt væk af, at man har 'regnet baglæns', ud fra en betragtning om, hvor mange penge man mente bådejerne har været villige til/kunnet betale. Regnestykket afspejler på ingen måde Havnens sande værdi.
Det kunne endda gå, hvis denne foræring ville komme borgene i Hørsholm til gode. Imidlertid er det sådan, at ca. 2/3 af bådejerne slet ikke bor i kommunen, så det er altså støtte til borgere i andre kommuner. Det skal borgerne i Hørsholm vide, når vi (endnu engang) bliver nødt til at fortælle dem, at der ikke er råd til dit eller dat, når kassen er tom. Jeg har set alle tallene (tror jeg), samt det opstillede regnestykke.
Jeg ville meget gerne gå ind i en yderligere debat om emnet, men desværre har jeg tavshedspligt. I Hørsholm er det sådan, at borgmesteren holder kortene så tæt til kroppen som overhovedet muligt, jævnfør det nye byggeri inklusiv mulig biograf ved Statoil, som vi andre (inklusiv borgmesterens egen konservative kommunalbestyrelsesgruppe) har måttet læse om i avisen.
Jeg håber ikke, at denne sag om at forære store dele af havnen væk til udenbys borgere er et resultat af en 'studehandel' mellem de konservative, Socialdemokratiet og Borgerlisten i forbindelse med konstitueringen efter valget.
Der er rigtigt mange penge bundet i Havnen, som vi alle kunne få glæde af. Lad os få alle fakta på bordet, og diskutere det sagligt i stedet for dette hemmelighedskræmmeri.

Stop panikken og lad os for orden i tingene

Læserbrev i UGEBLADET 22.05.02:

Ib Lunde Rasmussen (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Lange Müllers Allé, Rungsted Kyst, skriver:

Rungsted Havn er det største enkeltaktiv ejet af Hørsholm kommune. Med sine næsten 1.000 bådepladser og en unik beliggenhed kan den kommercielle værdi af havnen opgøres til måske 200 til 300 millioner kroner. I betragtning af Hørsholm kommunes miserable økonomi pt virker det derfor besynderligt, når borgmesteren nu vil kølle en beslutning om salg af havnen til spotpris igennem kommunalbestyrelsen.
Så meget mere besynderligt virker det, når borgmesteren i indeværende uge afholder borgermøde om salg til bebyggelse af Den Grønne Firkant og skrænterne ved Dronningedammen. Her er begrundelsen den gængse, nemlig at der mangler penge i kassen, primært til muliggørelse af borgmesterens fortsatte anlægsprogram, herunder en fortsat forskønnelse af Usserød Kongevej.
Der rejser sig efterhånden et mere og mere presserende spørgsmål, om det ikke var muligt at finde besparelser på kommunens driftsbudget til at tage presset af det konstante krav om salg af kommunale anlægsaktiver. Kommunens fremlagte årsregnskab for 2001 viser således, at kommunens tilskud til Trommens drift beløb sig til syv millioner kroner. Det svarer til, at det forventede nettoprovenu for salget af de to grunde vil kunne dække udgifterne til Trommens drift i to år. Der er noget der tyder på, at arrangementet omkring Trommen er kørt af sporet.

Et alvorligt ment forslag vil være at reducere det årlige tilskud til Trommen med fem millioner kroner, indføre opkrævning af en årlig leje på ligeledes fem millioner kroner hos Rungsted Havns brugere for brug af de kommunale arealer i stedet for et salg og indføre totalt anlægsstop for f.eks. en to-årig periode. Hvad havnelejen angår vil en lejebetaling af den angivne størrelse bringe bådelejen i Rungsted havn på linie med bådelejen i nabohavnene. Bådelejen i Rungsted Havn er i dag helt ude af trit med lejen i andre bådehavne.
Hvis så borgmesteren og forvaltningen kunne identificere yderligere årlige besparelser på 10-20 millioner kroner uden at disse måtte gå ud over nogen af kommunens kerneydelser, var der igen vand under kølen for kommunens økonomi.
Men det vil måske være for let en løsning.

Kommunen vil score kassen på Rungsted Havn

Artikel i UGEBLADET 15.05.02:

Et hemmeligt forslag fra de konservative i Hørsholm skal bane vejen for kæmpe millionindtægt til Hørsholm Kommune.

- Omdan Rungsted Havn til et aktieselskab, sælg 51 procent af aktierne og lad fortjenesten komme Hørsholm Kommunes borgere til gode.
Sådan menes indholdet at være i et endnu hemmeligt holdt forslag fra den konservative kommunalbestyrelsesgruppe. Et forslag som borgmester Uffe Thorndahl i aften skal fremlægge for Rungsted Havns bestyrelse og som i morgen torsdag skal drøftes på et lukket økonomiudvalgsmøde.
Borgmesteren selv vil ikke på nogen måde kommentere forslagets indhold før det er fremlagt for havnens bestyrelse og politisk behandlet. Dog siger han, at han har en klar forventning om, at der vil være en afslutning på Rungsted Havns fremtidige styreform og organisation inden årets udgang.

Fremstrakt hånd
Forslaget om at lave Rungsted Havn til et aktieselskab er ikke nyt. I flere år har diskussionen kørt om hvorvidt der skulle etableres et A/S eller havnen skulle omdannes til en fond.
Mange af havnens tro væbnere har været fortalere for en fond, for dermed at sikre at Hørsholm Kommune, der i dag ejer Rungsted Havn, ikke pludselig kunne sælge aktierne videre til en privat investor. Men efter hvad Ugebladet erfarer ligger der i det konservative forslag et tilbud om, at Rungsted Havn kan købe 51 procent af aktierne. Altså en fremstrakt hånd fra Hørsholm Kommune til Rungsted Havn.
Et sådan aktiesalg vil indbringe kommunen et betragteligt millionbeløb, og i en tid med skattestop, en tom kommunekasse og en masse presserende og kostbare opgaver på det kommunale område lander de på et knasende tørt sted.
Sammenholdt med salg af et par attraktive grunde - Dronningedammen og den grønne firkant - bliver der for Hørsholm Kommune altså tale om en regulær økonomisk saltvandsindsprøjtning.
Lægger man dertil sidste års politiske budgetvedtagelse, der hedder, at indgangsindtægter ikke skal indgå i kommunens drift men anvendes på konkrete tiltag, er der et forventeligt håb om at f.eks. idrætsparken og skøjtehallen kan få deres tiltrængte løft.

Tale ved indvielsen af klubhuset

Klip fra Frederiksborg Amts Avis 18 maj 1980:

Da borgmester Ove Sundberg d. 17 maj 1980 indviede det nye klubhus sagde han bl. a :

-Op til denne indvielse har jeg gennembladet de kommunale aktstykker og også gennem avisklip set historien om Rungsted Havn passere revy. Det er kun 20 år siden man for alvor begyndte at tale om behovet for udvidelser af den gamle havn.
Ingen turde fable om en ny. Man diskuterede behovet for forbedringer, og der blev bl.a. peget på havnefyret, der både var svagt og usikkert. I storm kunne man risikere at det blæste ud, og så kunne det ikke tændes igen før det atter blev stille vejr.
Det var meget dristigt da vi for et dusin år siden gik i gang med det store havneprojekt.
Mange mente, at nu kuldsejlede Hørsholm Kommunalbestyrelse, og nu havde man vovet sig ud på dybere vand end rimeligt var. At bygge en havn til 900 både til afløsning af en der havde rummet højst 100, var helt i overensstemmelse med moralen i den politiske kandestøber: "Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre".
Her forstod politikerne hverken det ene eller det andet, mente nogle, men de tog fejl, sagde Ove Sundberg.
Han fortsatte med at forklare, at kommunens indsats i allerhøjeste grad havde været baseret på hjælp til selvhjælp, og at meget store dele af den kommunale financieringshjælp bliver betalt tilbage af brugerne. Han rettede en varm tak til RKS og KDY fordi de havde turdet påtage sig opgaven, og udtrykte sin glæde over at de to klubber i fællesskab havde løst opgaven.
Borgmesteren påpegede, at Rungsted Havn er det mest benyttede rekreative område i Hørsholm Kommune, og at der udover de ofte ca. 3000 sejlere og deres mandskaber kommer andre turister og kikker og nyder havneoplevelsen

Arkivet

Medlemsorientering

Referat af møde 23. oktober 2007 i forbindelse med valg af KDY's repræsentanter til Rungsted Havns bestyrelse

Møde i Kommunalbestyrelsen 21. maj 2007

Fondsløsningen kom igennem anden omgang i kommunalbestyrelsen

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING i RUNGSTED BÅDELAUG d. 28.03.07

Annonce i "ugebladet"

Bådelaugets forslag til en lovlig løsning af havnesagen

Læserbrev Frederiksborg Amts Avis 05.03.06

22. November 2006: Brev til Hørsholm Kommune, Kommunalbestyrelsen

Havnen skal ejes af en fond:

Frygter tivoli i havnens:

Rungsted Både-laugs formand kalder beslutningen om at drive Rungsted Havn kommercielt for ulovlig. Han frygter, at havnen bliver lavet om til et tivoli.

Leje af bådplads tredobles:

Hørsholm Kommunes paragraf 17-udvalg stk-4-udvalg vil kommercialisere Rungsted Havn og anbefaler en tredobling af lejen for bådplads. Aktieudbytte fra havnen skal gå til idrætslivet.

Havnefond skal støtte kultur- og fritidslivet i Hørsholm:

Bådelaug vil kræve erstatning:

Ugebladets debatredaktion.:

Havnesagens forløb fra august til 1. november 2006

Kort orientering om havnesagen perioden maj til juli 2006

Stop kommunal selskabstømning af Rungsted Havn A/S,

Følgebrev til generalforsamlingsreferat

Referat af ordinær generalforsamling

Rungsted Bådelaug Afholdt tirsdag den 28. marts 2006 kl. 19.30-21.20 på Rungsted Skole

Dagsorden

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Åbent brev til kommunalbestyrelsen 13.11.2005

Hvorfor annoncerer Bådelauget?

Åbent brev til kommunalbestyrelsen i Hørsholm 03.11.2005.

Læserbrev til Frederiksborg Amts Avis - af Peter Hviid Josephsen 02.11.2005:

Læserbrev til ugebladet - af Finn Rolf Jacobsen

Medlemsorientering

Skrivelse til Københavns Statsamt

Læserbrev i UGEBLADET 28.10.2005

Referat af ordinær generalforsamling 31. marts 2005

Medlemsorientering 6. oktober 2004

Medlemsorientering 7. juli 2004

Artikel i UGEBLADET 15.06.04:

Artikel i UGEBLADET 09.06.04:

Ekstraordinær generalforsamling

Vedr. tinglysning af havnens arealer

Orientering 6. maj 2004

Generalforsamling i Rungsted Havn A/S

Præsentation af Finn Henriksen der er valgt som den ene af KDY's to repræsentanter i Bestyrelsen for Rungsted Havn.

Orienteringsskrivelse af 19. april 2004

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn Den 12. januar 2004 kl. 19.30-20.00 på Rungsted Skole

MEDLEMSINFORMATION DECEMBER 2003

MEDLEMSINFORMATION OKTOBER 2003

Svar på Lars- Eric Foldagers læserbrev af 24. september.

Besind jer og vent på Tilsynrådets afgørelse

Kommunen skjuler noget

Burde have kommenteret facts i sagen

Stop 'manipulationen', Hans Henrik Raith.

Indlæg af Ole Hasselbalch i Amtsavisen 5/8 2003.

Læserbrev i UGEBLADET 05.08.03: Stop manipulationen, Peter Hviid Josephsen

Læserbrev i UGEBLADET 29.07.03 Svar til Anders Borgen

Pressemeddelelse 12. juni 2003 (og læserbrev i Ugebladet 02.07.03)

Der dukker hele tiden nyt op i havnesagen

Havnebestyrelsen i orden

Rungsted Havn i to forskellige verdener

Den dresserede bestyrelse

Referat af generalforsamlingen den 27. marts 2003 på Rungsted Skole

Det kommunale herredømme i havnesagen

En ikke berettiget havnebestyrelse

Bestyrelsesansvar i Rungsted havn

Ny situation for Rungsted Havn

KENDELSE FRA ERHVERVSANKENÆVNET

INDSTILLING FRA HAVNENS BESTYRELSE TIL KOMMUNEN

TILSYNSRÅDET

Læserbrev i UGEBLADET d. 19. marts 2003:

Mens vi venter

Bådejerne i Rungsted Havn betaler en årlig bådskat

Kommunens spegede rolle i havnesagen

Selskabstømmere

Rungsted Havn - to ejerforhold

Rungsted Havn - den store bidragsyder

Tilsynsrådet ind i havnesag

God idé med forlig om havnen

Lad os få et forlig om Rungsted havn

Ringeagt over for bådfolket

Rungsted Bådelaug
Afholdt tirsdag den 28. marts 2006 kl. 19.30-21.20 på Rungsted Skole

Referat af ekstraordinær generalforsamling i
Interesseforeningen for Bådejere i Rungsted Havn
Den 12. januar 2004 kl. 19.30-20.00 på Rungsted Skole

Læserbrev i UGEBLADET 05.08.03:
Stop manipulationen, Peter Hviid Josephsen

Læserbrev i UGEBLADET 29.07.03
Svar til Anders Borgen

Referat af generalforsamlingen
den 27. marts 2003 på Rungsted Skole