Om os

Velkommen til Rungsted Bådelaug’s nye hjemmeside.

Rungsted Bådelaug har i 16 år kæmpet for bådejerne i Rungsted Havn, som bekendt betaler langt den største del af havnens drift og vedligeholdsudgifter.

I havnens bestyrelse kæmper bådejernes 2 repræsentanter for at havnelejen ikke eksploderer yderligere.

Som bekendt har Hørsholm Kommune ”hjemtaget havnen”, gældende fra 1. juli 2015, men dermed er sagen ikke nødvendigvis slut. Vi holder skarpt øje med hvad fremtiden bringer! Vi opfordrer dig til at blive medlem af Rungsted Bådelaug.

søndag den 25. september 2016

Hjemtagelsen, fakta

Det centrale falsum – som satte Hørsholm kommune i stand til at hjemtage Rungsted havn – er aldrig blevet juridisk prøvet.

Kommunens "aktie"

  1. 1923: Kvittering for donation fra Hørsholm Sogneråd, kr. 200.000,- til Rungsted Havn A/S til bekæmpelse af lokal arbejdsløshed. Sognerådet ønskede ikke aktiebreve.
  2. Vagn Schlüter (viceborgmester & formand for Rungsted Havn) + Ib Vessel-Tolvig (havnemester) konverterer d. 22/2/1977 kvitteringen med deres signatur til et aktiebrev på kr. 200.000,-. Dette var ugyldigt idet Ib Vessel-Tolvig ikke er bestyrelsesmedlem og tegningsberettiget (jvfr. Selskabets vedtægter) og at Rungsted Havn på dette tidspunkt var et garantiselskab G/S, som ikke havde aktier.
  3. Borgmester Uffe Thorndahl får ved møde i Erhvervs & selskabsstyrelsen 29/3/2001 ændret selskabsformen for Rungsted Havn fra G/S til A/S. Borgmesteren begrunder kommunens ejerskab af Rungsted Havn G/S med det nævnte aktiebrev på kr. 200.000,-
  4. På basis af den ny vundne dominerende indflydelse i selskabet udvider Hørsholm Kommune aktiekapitalen med 400.000,- til 600.000,- kr. i foråret 2004. Man har nu >90% af aktiekapitalen og kan lodse kendte og ukendte mindretalsaktionærer ud af selskabet.
  5. Nu kan Hørsholm Kommune d. 18/6/2014 ”hjemtage”  Rungsted Havn, som fuldt og helt er betalt af bådejerne med 23 mill. og en kapital på ca. 14 mill.

Alt bygget på et falsum, som aldrig er blevet Juridisk prøvet    !

 
Tom Vendelbo
 Tom Vendelbo, Plads 276

søndag den 18. september 2016

Historie & Ejerskab

RUNGSTED HAVN
Historie & Ejerskab
Stenen på havnen
  1. Kaptajn Dinesen – Karen Blixen´s far – foreslog i slutningen af 18-hundredetallet at udbygge de to gamle høfder, som fiskerne hidtil havde brugt, til en rigtig havn i Rungsted. Hørsholm Sogneråd (Kommunen) var ikke interesseret.
  2. En lille gruppe private borgere, hvoraf to var sognerådsmedlemmer, tog i 1918 et initiativ og stiftede et nyt aktieselskab, Rungsted Havn A/S til at bygge havnen. Kommunen og Amtet blev opfordret til at udpege bestyrelsesmedlemmer, men benyttede sig ikke heraf.
  3. Rungsted Havn blev bygget som en ny Ø-havn i begyndelsen af 1920erne. Ministeriet for offentlige Arbejder og Kommunen ydede henholdsvis kr. 243.000 og kr. 200.000 til byggeriet i form af arbejdsløshedsunderstøttelse, og et mindre beløb fra amtet. Derudover støttede private og fiskerne med kr. 89.000. Kun de private og fiskerne ønskede at blive aktionærer i havneselskabet.
  4. Selvom Kommunen ikke ønskede at blive aktionær gav havnebestyrelsen i 1925 Kommunen et stemmeretsbevis i selskabet for de nævnte kr. 200.000..
  5. Ved indvielsen rejstes en mindesten – som stadig findes et diskret sted på havnen – med følgende tekst:
Med støtte fra 
stat, amt, kommune 
og offervillige borgere lod 
Rungsted Havn A/S 
i årene 1923-24 
denne havn bygge 
almenheden til gavn og glæde.
  1. Da havnens advokat i 1925 anmeldte havnen til aktieselskabsregistret, skrev han til dette:
at selskabet, skønt det formelt optræder som aktieselskabi virkeligheden er en offentlig institution…
  1. Havnen fungerede i de næste mange år som denne offentlige institution, idet havnen ikke gav udbytte på aktierne, og der ikke blev holdt offentlige generalforsamlinger. Derfor er mange aktier gået i glemmebogen i dødsboerne hos de private aktionærer.
  1. Da havnen i 1970erne var blevet for lille gav Ministeriet for offentlige arbejder, nu Kystdirektoratet havnen en udvidelsestilladelse på betingelse af
at tilladelsen eller anlæggene ikke uden tilladelse fra ministeriet kunne overdrages til andre.
  1. Havneudvidelsen kom til at koste kr. 21,250 mio. Hertil ydede Kommunen et lån på kr. 8 mio., som blev tilbagebetalt af Havnen og dermed af havnens brugere, Sejlerne.
  2. Efter byggeriet udstedte Havnebestyrelsen i 1975 en ”Erklæring”, hvori det hed:
Havneselskabets karakter af almennyttig virksomhed blev formelt fastslået i vedtægterne. Irealiteten har selskabet i de sidste mange år haft karakter af almennyttig virksomhed.
  1. Denne erklæring blev samme sommer skriftligt tiltrådt af Hørsholm Kommunalbestyrelse
som hovedaktionær i Rungsted Havn A/S
og underskrevet af den daværende borgmester Ove Sundberg, og kontrasigneret af kommunens jurist O. Jægersborg.
  1. Havnens formand, Vagn Schlüter, der samtidig var viceborgmester, udsendte samtidig meddelelse om en vedtægtsændring, der fastslog Havnens almennyttige karakter. Dette bragte Havnen uden for aktieselskabslovens område. Vagn Schlüter bad derfor aktieselskabsregistret om at få Havnen slettet af aktieselskabsregistret, hvorefter Havnen i 1975 blev omregistreret til et garantiselskab, som var Havnens betegnelse indtil år 2001.
  2. Kommunens borgmester Uffe Thorndahl tog den 29. marts 2001 et personligt møde med direktøren for Erhvervsstyrelsen. Der findes ikke et referat af dette møde. Samme dag omregistrerede Erhvervsstyrelsen Havnen, denne gang igen som et aktieselskab.
  3. Erhvervsankenævnet støttede senere, at Havnen var et aktieselskab.
  4. Kommunen forøgede i 2004 sine aktier i havnen fra til kr. 600.000, så den kunne tvangsindløse de sidste aktionærer. Kommunen blev herved eneaktionær.
  5. Velfærdsministeriet v/Statsamtet pålagde imidlertid i 2008 Kommunen at afgive sin dominerende indflydelse i det erhvervsdrivende havneselskab. Samme pålæg blev givet til Rudersdal Kommune fsv angår Vedbæk Havn. Rudersdal kommune anlagde sag mod velfærdsministeriet, men tabte sagen, så Vedbæk Havn blev en selvejende fond.
  6. Kommunen hjemtog Rungsted Havn A/S den 18. juni 2014 og omdannede havnen til en kommunal institution.
  7. Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub anlagde i oktober 2014 retssag mod Kommenen og bestred hjemtagelsens lovlighed, og sigtede mod samme havneløsning som i Vedbæk..
  8. Fri proces blev imidlertid afslået i november 2015, hvorefter Sejlerne måtte hæve sagen.
  9. Tilbage står, at Havnens brugere har betalt og finansieret Havnen med i dag ca. kr. 26 mio. Kommunen har betalt kr. 600.000. På baggrund af det beskrevne historiske forløb er det Sejlernes opfattelse, at Havnen, som Vedbæk, burde være en virksomhed ejet af sig selv. Det er jo umuligt at finansiere en retssag, når sagsgenstanden skal ejes af sig selv. Kommunen har svigtet sine egne tidligere tilkendegivelser, og hjemtaget Havnen på et tidspunkt, hvor alle i dag kan se, at Rungsted Havn er det mest attraktive aktiv i Hørsholm.

 Rungsted Kyst den 1. september 2016 Eskil Trolle