Rungsted Bådelaug

Bådelauget er bådpladslejerne "grundejerforening", som tager bådejernes parti, og vi arbeder utrætteligt for bådejernes rettigheder og muligheder i Rungsted Havn. Bådejerne betaler langt den største del af havnens drift og vedligeholdsudgifter. Bådejerne er selve årsagen til, at Havnen eksisterer. Derfor skal de også have indflydelse.

mandag den 21. november 2016

Husk Årsmødet på Rungsted Havn

Husk årsmødet for Rungsted Havn d. 24/11/2016, som i år afholdes i klubhuset på Nokken.

Vi håber at Rungsted Bådelaugs medlemmer møder talrigt op og gør deres synspunkter gældende.
Rungsted Bådelaug har aftalt med bartender Allan (KDY), at bådelaugets medlemmer er velkomne til at mødes i klublokale syd fra kl. 18.00 og nyde godt af barens favorable priser.

Øl kr. 10,-
Vand kr. 10,-
Vin kr. 20,-

Det officielle program ser således ud:

Program. Klik for større udgave.

tirsdag den 15. november 2016

Spørgsmål om Rungsted Havn


Borgmester Morten Slotved vil ikke svare på spørgsmål ved Rungsted Havns årsmøde.


-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Tom Vendelbo [mailto:tv@sms-gruppen.dk]
Sendt: 11. november 2016 12:42
Til: Morten Slotved
Emne: Rungsted Havns årsmøde 24/11/2016

Kære Morten Slotved,

Planlægger du at deltage i havnens årsmøde, så mødedeltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål af politisk karakter?

Venlig hilsen/Kind regards
SMS Gruppen Danmark +45 4586 4400 www.sms-gruppen.dk
Tom Vendelbo
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Morten Slotved [mailto:msl@horsholm.dk]
Sendt: 11. november 2016 18:15
Til: Tom Vendelbo
Cc: Hugo Pedersen; Jørgen Lindegaard
Emne: Re: Rungsted Havns årsmøde 24/11/2016

Kære Tom Vendelbo.

Nej, der er ikke mere politik i havnen.

Vi har valgt at give havnen selvstyre, og valgt en bestyrelse der sikrer det.

Så jeg har ikke tænkt mig at deltage i årsmødet.

Mvh

Morten Slotved

Sendt fra min iPhone

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Tom Vendelbo [mailto:tv@sms-gruppen.dk]
Sendt: 13. november 2016 16:50
Til: Morten Slotved
Cc: Hugo Pedersen; Jørgen Lindegaard
Emne: SV: Rungsted Havns årsmøde 24/11/2016


Kære Morten Slotved.

Som vores borgmester er du den rigtige person til at svare på politiske spørgsmål fra Hørsholm kommunes borgere.

Derfor opfordrer jeg dig til at deltage i Rungsted havns årsmøde d. 24/11/2016 på Nokken i Rungsted Havn for at svare på spørgsmål af politisk karakter.

F.eks.:

Under hensyntagen til Hørsholm Kommunes seneste mantra ”Velfærd fremfor mursten”, som bl. a. rammer Marineforeningen,
Hø. Jagtforening og børneinstitutionen Jægergården - hvilken sikkerhed har bådejerne i Rungsted Havn for, at Hørsholm Kommune ikke falder for fristelsen (når kommunen fattes penge) til at sælge Rungsted Havn til et mere kommercielt formål?

Hvad er de politiske argumenter imod at lægge Rungsted Havn i en erhvervsdrivende fond – for at minimere muligheden for et videresalg – med en bestyrelse
som afspejler fordelingen mellem de som betaler for havnens drift, bådejerne 60-70% og erhvervsdrivende 30-40% - og med en situation, som endeligt kunne mane ”Havnesagen i jorden”?

Disse spørgsmål har en klar politisk vinkling – og en relevans og mulighed for at lægge en mangeårig konflikt død.

Hvorfor mener du at disse spørgsmål ikke er politisk relevante i forbindelse med Rungsted Havn?

Jeg opfordrer dig til at deltage på Årsmødet i Rungsted Havn og stille op til de spørgsmål med politisk indhold, som mødedeltagerne måtte stille.

Venlig hilsen

Tom Vendelbo plads 276 Rungsted Havn



Fra: Morten Slotved [mailto:msl@horsholm.dk] Sendt: 13. november 2016 22:56Til: Tom VendelboCc: Jørgen Lindegaard; Hugo PedersenEmne: Re: SV: Rungsted Havns årsmøde 24/11/2016

Kære Tom Vendelbo

Rungsted Havn er ikke nævnt med et ord i Velfærd frem for mursten.

Som borgmester, og på vegne af C-gruppen, kan jeg oplyse at vi ingen planer har om at sælge, eller ændre ejerkonstruktionen af Rungsted havn.

Og min vurdering er, at der ikke lige nu er et flertal i kommunalbestyrelsen for at genoptage Rungsted havn sagen.

Men disse spørgsmål har hjemme til et vælgermøde, eller et møde som bådlauget holder med mig.

Det har intet med et årsmøde for Rungsted havn at gøre.

Så nej. Da vi har givet selvstyre til Rungsted havn, ønsker jeg ikke at blande mig i årsmødet, og deltager derfor heller ikke.

Men jeg vil gerne invitere bådlauget og andre interesserede til et møde på mit kontor, hvor jeg uddyber mine holdninger omkring Rungsted havn, hvis det måtte have interesse.?


Med venlig hilsen
Morten Slotved
Borgmester (C)

Sendt fra min iPad



tirsdag den 8. november 2016

Rungsted Havn Årsmøde 2016

Som en del af Kommunens hjemtagelse af Rungsted Havn er der indført et årligt møde, hvor bestyrelsen vil orientere havnens brugere om drift, økonomi og andre relevante emner.

Det er bådejernes eneste chance for at tale direkte med Rungsted Havns bestyrelse, så vi håber, mange vil møde op.

Bemærk:

Havnebestyrelsen opfordrer brugerne til at indsende forslag til emner, der skal behandles på mødet.

Send gerne emner direkte til havnebestyrelsen og meget gerne CC til Bådelauget.

Mødet, som finder sted i KDYs lokaler, er orienterende, så der kan ikke træffes beslutning om noget.