Civilstyrelsen har afvist ansøgning om fri proces
Civilstyrelsen har ved afgørelse af 31. august afvist Rungsted Bådelaugs og Rungsted sejlklubs ansøgning om fri proces.
Vor advokat og vores juridiske rådgiver vil nu gennemgå præmisserne for civilstyrelsens afgørelse. Når denne gennemgang er foretaget, vil vi beslutte om vi skal bringe sagen for procesbevillingsnævnet.
Karsten Eckert, formand
Rungsted Bådelaug
mandag den 31. august 2015
torsdag den 4. juni 2015
Indsigelse overfor Hørsholm Kommune
INDSIGELSE over for HØRSHOLM KOMMUNE vedrørende RUNGSTED HAVN
Hørsholm Kommune har i februar måned 2015 i en såkaldt allonge til den oprindelige aftale med KDY om lejefrihed for Nokken tilsikret KDY forlængelse af den vederlagsfrie brugsret til havnearealerne ude på Nokken fra 2025 til 2045. Kommunens jurist, Christian Buch Sørensen, har udtalt, at dette efter hans opfattelse følger af den gamle aftale fra 1979. Således opfattede den gamle, nu afsatte, havne-bestyrelse det ikke. Men Kommunens allonge indebærer, at den vedlagsfrie brugsret også omfatter den del af KDY´s lokaler, der anvendes til offentlig restaurant.
KDY forelagde for få år siden for Havnebestyrelsen spørgsmålet om fortsat lejefrihed for en ny ejer af arealet i forbindelse med planer om overdragelse af ejendommen til offentlig restaurant. Havnebestyrelsen gav KDY afslag på ansøgningen ud fra et lighedsprincip, idet alle offentlige restauranter på Havnen naturligvis må være underlagt de samme grundlejebetalingsvilkår på Havnen.
Havnebestyrelsen er blevet afsat den 7. januar 2015 i forbindelse med, at Havneselskabet trådte i likvidation med Kommunens advokat som likvidator. Kommunen er nu i færd med at implementere en selvforvaltningsmodel for Havnen med en ny havnebestyrelse, som endnu ikke er tiltrådt.
Rungsted Havn er således i sin 92 årige historie p.t. for første gang aktuelt uden Havnebestyrelse. Sejlerne finder det ikke korrekt, at Kommunen i denne periode beskæftiger sig med – efter Sejlernes opfattelse fortrinsvis forretningsmæssige – forhold på Havnen, og at den oven i købet allerede nu forlænger eksisterende aftaler på Havnen i yderligere 20 år fra 2025 til 2045.
Sejlerne er ikke i stand til nøjagtigt at vurdere de økonomiske konsekvenser for Havnen af Kommunens aftaler med KDY.
Sejlerne har i oktober måned 2014 anlagt sag mod Kommunen og anfægtet lovligheden af Kommunens hjemtagelse af Havnen som ny kommunal institution. Sejlerne har søgt fri proces til sagen. Dette er blevet afslået af Civilstyrelsen. Men efter anke af afslaget har Procesbevillingsnævnet sendt sagen tilbage til Civilstyrelsen og bedt om en ny afgørelse, som Sejlerne og Retten i Helsingør nu venter på.
Skulle Sejlerne opnå fri proces, og skulle Sejlerne derudover overbevise domstolene om ulovligheden af Kommunens hjemtagelse af Havnen, agter Sejlerne at lade Havnen søge dækning i Kommunen for de manglende grundlejeindægter af den offentlige restaurant i KDY´s lokaler.
Størrelsen af disse indtægter kan Sejlerne som oven for anført ikke beregne i dette øjeblik, men sejlerne frygter, at de med KDY´s forlængede uopsigelighed til år 2045 vil komme op i nærheden af i al fald en snes millioner kroner, som Sejlerne ellers ville skulle betale for at få havnen til at løbe rundt. Sejlerne tillader sig at gøre kommunen opmærksom på denne voldsomme konsekvens af kommunens overilede ageren i relation til havnen.
Hørsholm Kommune har i februar måned 2015 i en såkaldt allonge til den oprindelige aftale med KDY om lejefrihed for Nokken tilsikret KDY forlængelse af den vederlagsfrie brugsret til havnearealerne ude på Nokken fra 2025 til 2045. Kommunens jurist, Christian Buch Sørensen, har udtalt, at dette efter hans opfattelse følger af den gamle aftale fra 1979. Således opfattede den gamle, nu afsatte, havne-bestyrelse det ikke. Men Kommunens allonge indebærer, at den vedlagsfrie brugsret også omfatter den del af KDY´s lokaler, der anvendes til offentlig restaurant.
KDY forelagde for få år siden for Havnebestyrelsen spørgsmålet om fortsat lejefrihed for en ny ejer af arealet i forbindelse med planer om overdragelse af ejendommen til offentlig restaurant. Havnebestyrelsen gav KDY afslag på ansøgningen ud fra et lighedsprincip, idet alle offentlige restauranter på Havnen naturligvis må være underlagt de samme grundlejebetalingsvilkår på Havnen.
Havnebestyrelsen er blevet afsat den 7. januar 2015 i forbindelse med, at Havneselskabet trådte i likvidation med Kommunens advokat som likvidator. Kommunen er nu i færd med at implementere en selvforvaltningsmodel for Havnen med en ny havnebestyrelse, som endnu ikke er tiltrådt.
Rungsted Havn er således i sin 92 årige historie p.t. for første gang aktuelt uden Havnebestyrelse. Sejlerne finder det ikke korrekt, at Kommunen i denne periode beskæftiger sig med – efter Sejlernes opfattelse fortrinsvis forretningsmæssige – forhold på Havnen, og at den oven i købet allerede nu forlænger eksisterende aftaler på Havnen i yderligere 20 år fra 2025 til 2045.
Sejlerne er ikke i stand til nøjagtigt at vurdere de økonomiske konsekvenser for Havnen af Kommunens aftaler med KDY.
Sejlerne har i oktober måned 2014 anlagt sag mod Kommunen og anfægtet lovligheden af Kommunens hjemtagelse af Havnen som ny kommunal institution. Sejlerne har søgt fri proces til sagen. Dette er blevet afslået af Civilstyrelsen. Men efter anke af afslaget har Procesbevillingsnævnet sendt sagen tilbage til Civilstyrelsen og bedt om en ny afgørelse, som Sejlerne og Retten i Helsingør nu venter på.
Skulle Sejlerne opnå fri proces, og skulle Sejlerne derudover overbevise domstolene om ulovligheden af Kommunens hjemtagelse af Havnen, agter Sejlerne at lade Havnen søge dækning i Kommunen for de manglende grundlejeindægter af den offentlige restaurant i KDY´s lokaler.
Størrelsen af disse indtægter kan Sejlerne som oven for anført ikke beregne i dette øjeblik, men sejlerne frygter, at de med KDY´s forlængede uopsigelighed til år 2045 vil komme op i nærheden af i al fald en snes millioner kroner, som Sejlerne ellers ville skulle betale for at få havnen til at løbe rundt. Sejlerne tillader sig at gøre kommunen opmærksom på denne voldsomme konsekvens af kommunens overilede ageren i relation til havnen.
torsdag den 7. maj 2015
Kandidater til havnebestyrelsen
Anmeldelse af kandidater til Rungsted havns bestyrelse jvnf. Havnens mail af 7/5 2015
I den anledning har bestyrelsen for Rungsted Bådelaug i samarbejde med Rungsted sejlklub udpeget 2 kandidater med tilknyttede suppleanter, som vi vil anbefale sejlerne i Rungsted havn at stemme på.
Fælles for kandidaterne og suppleanterne er, at de har mange års erfaring som sejlere i Rungsted havn, og at de gennem deres arbejde for Rungsted Bådelaug gennem mange år har arbejdet ihærdigt for sejlernes interesser i Havnen.
Vi ønsker med de anbefalede kandidater at tilføre havnebestyrelsen den nødvendige juridiske ekspertise samt at sikre, at sejlernes interesser varetages bedst muligt, og at havnebestyrelsen primært sikrer Rungsted havn som en lystbådehavn, hvor driften hviler i sig selv.
De udpegede kandidater er som følger:
Eskil Trolle, advokat for Rungsted Bådelaug
Bolbro Vænge 4A, Rungsted, plads 1106
Har mange års erfaring fra arbejde i Rungsted havns bestyrelse, advokat for Rungsted Bådelaug og Rungsted sejlklub.
Suppleant: Ole Hasselbalch, Professor, jur.dr.
Skolebakken 5, Humlebæk, plads 355
Velkendt som juridisk rådgiver for Bådelauget. Har styr på juraen omkring havnen. Vil sikre, at sejlerne ikke underløbes i den nye havnebestyrelse. Vil arbejde for at fastholde havnen som en non-profit regional havn.
Karsten Eckert, Formand for Rungsted Bådelaug
Højskolevej 8, Rungsted, plads 252
8 års erfaring fra arbejdet i Rungsted havns bestyrelse. Vil arbejde for at minimere skadevirkningerne af den foreløbige kommunale magtovertagelse af havnen.
Suppleant: Tom Vendelbo, Næstformand for Rungsted Bådelaug
Bolbrovej 11, Rungsted, plads 276
Jeg har fulgt Rungsted Havn fra 1947. Junior i RKS 1956. ”Gentille 2” ligger på plads 276. Jeg er fornærmet over, at min kommune styres så uhæderligt, at den på baggrund af en investering på DKK 400.000,- ved hjælp af skattebetalte advokater hjemtager Rungsted Havn imod de bådejeres vilje, som har betalt DKK 25.000.000,-. Derfor bakker jeg op om Rungsted Bådelaug og stiller op.
Modtaget:
I den anledning har bestyrelsen for Rungsted Bådelaug i samarbejde med Rungsted sejlklub udpeget 2 kandidater med tilknyttede suppleanter, som vi vil anbefale sejlerne i Rungsted havn at stemme på.
Fælles for kandidaterne og suppleanterne er, at de har mange års erfaring som sejlere i Rungsted havn, og at de gennem deres arbejde for Rungsted Bådelaug gennem mange år har arbejdet ihærdigt for sejlernes interesser i Havnen.
Vi ønsker med de anbefalede kandidater at tilføre havnebestyrelsen den nødvendige juridiske ekspertise samt at sikre, at sejlernes interesser varetages bedst muligt, og at havnebestyrelsen primært sikrer Rungsted havn som en lystbådehavn, hvor driften hviler i sig selv.
De udpegede kandidater er som følger:
Eskil Trolle, advokat for Rungsted Bådelaug
Bolbro Vænge 4A, Rungsted, plads 1106
Har mange års erfaring fra arbejde i Rungsted havns bestyrelse, advokat for Rungsted Bådelaug og Rungsted sejlklub.
Suppleant: Ole Hasselbalch, Professor, jur.dr.
Skolebakken 5, Humlebæk, plads 355
Velkendt som juridisk rådgiver for Bådelauget. Har styr på juraen omkring havnen. Vil sikre, at sejlerne ikke underløbes i den nye havnebestyrelse. Vil arbejde for at fastholde havnen som en non-profit regional havn.
Karsten Eckert, Formand for Rungsted Bådelaug
Højskolevej 8, Rungsted, plads 252
8 års erfaring fra arbejdet i Rungsted havns bestyrelse. Vil arbejde for at minimere skadevirkningerne af den foreløbige kommunale magtovertagelse af havnen.
Suppleant: Tom Vendelbo, Næstformand for Rungsted Bådelaug
Bolbrovej 11, Rungsted, plads 276
Jeg har fulgt Rungsted Havn fra 1947. Junior i RKS 1956. ”Gentille 2” ligger på plads 276. Jeg er fornærmet over, at min kommune styres så uhæderligt, at den på baggrund af en investering på DKK 400.000,- ved hjælp af skattebetalte advokater hjemtager Rungsted Havn imod de bådejeres vilje, som har betalt DKK 25.000.000,-. Derfor bakker jeg op om Rungsted Bådelaug og stiller op.
Modtaget:
lørdag den 31. januar 2015
25 spørgsmål
1.Hvem ejer havnen?
Det gør oprindeligt de første 26 år et garantiselskab, som borgmester Uffe Thorndal fik ændret til et aktieselskab med det formål at sælge havnen til sejlerne. Kommunen har vedtægtsmæssigt haft den bestemmende indflydelse i havnen hele tiden – i havnebestyrelsen.
2.Hvorfor ejer kommunen havnen, når det er sejlerne der har betalt havnen?
Sejlerne har betalt hvad der svarer til 80 millioner nutidskroner gennem deres indskud og betaling til den daglige drift. Kommunens påståede ejerskab er blevet til gennem fiksfakserier med aktiebøger og papirer.
3.Hvorfor skal der ændres noget på Rungsted havn?
Fordi kommunen ikke må have bestemmende indflydelse i havnen og det påbud er 9 år gammelt!
Den af kommunen tidligere foreslåede aktieselskabsløsning havde været lovlig.
4. Hvorfor har det taget så lang tid at finde en løsning?
Spørg kommunen! De har smidt 4 forskellige løsninger på bordet i løbet af 7 år.
Den nævnte retssag havde intet med dette at gøre.
5. Hvorfor har man forladt de tidligere løsningsmodeller?
Det rigtige svar er at man hele tiden har balanceret både politisk og juridisk på kanten til at gennemføre en såkaldt hjemtagelse, som det så lykkedes at gennemtrumfe i 2014.
6. Hvad var der i vejen med fondsløsningen?
Intet! Med den løsning kunne havn og kommune gennem vedtægter og lokalplaner sammen skabe rammerne for en drift af havnen der tilgodeså både sejlere og borgerne i Hørsholm. – den ville også kunne sætte en stopper for planer om at sælge havnen.
7. Hvad vil kommunen med havnen?
Det spørger vi også os selv om. Man udtaler at man vil udpege en stærk bestyrelse og samtidigt at man ikke vil blande sig i driften – det hænger ikke sammen.
8. Må kommunen overhovedet eje en havn?
Ja det må de – det ville så pynte hvis de også havde betalt noget til den!
9. Er det lovligt for kommunen at hjemtage havnen?
Det kan kun en retssag afgøre.
10. Hvordan kan det være i orden, at kommunen bruger sin bestemmende indflydelse til at hjemtage havnen?
Det er det heller ikke. Det er magtmisbrug. Den organisatoriske indflydelse bliver nu brugt til at slagte havnen økonomisk, og lovligheden af dette er ikke blevet prøvet ved nogen instans – endnu.
11. Hvordan kan kommunen nu foretage hjemtagningen, når kystdirektoratet ikke har givet tilladelse.
Det er da også med risiko for at lave det hele om hvis de ikke får tilladelsen! Den forrige hjemtagelse i 2010 faldt da også på dette spørgsmål.
12. Hvorfor har sejlernes retssag ikke bremset processen?
Ja det spørger vi også os selv om, det kan åbenbart ikke gå stærkt nok – og helt udenom sejlerne!
13. Vil kommunen forpligtige sig retligt til ikke at sælge havnen i fremtiden som ønsket af sejlerne?
Nej det vil de ikke, og med de planlagte forhøjelse af havnelejen vil man i løbet af de næste 20 kunne generere et overskud på mere end 100 millioner kr. og med de allerede planlagte forbedringer af havnen gøre den til et attraktivt investeringsobjekt – for en eventuel investor.
14. Vil kommunen indgå en aftale om at holde havnens økonomi adskilt fra kommunens som ønsket af sejlerne?
De ville heller ikke kunne overholde det, og har allerede planlagt at overfør vedligeholdelse af kommunens strand til havnen med et beløb på 500.000,- om året.
15. Er sejlernes depositum sikret?
Ja hvis ikke havnen bliver solgt – spørgsmålet er pt. Ikke afklaret da kommunen ikke har søgt aftale om at indtræde som debitor overfor sejlerne!
16. Skal kommunen tjene penge på havnen?
Det har kommunen allerede dementeret ved at trække penge ud til vedligehold af stranden, og ved ikke at afstå fra at kunne sælge havnen i fremtiden.
17. Kan kommunen tabe penge på havnen?
Ja de har allerede brugt 13 millioner kr. på at overtage forpligtigelsen for tilbagebetaling af sejlernes indskud, og op mod 130.000.000 kr. såfremt en Bodil nr. 2 vælter molerne.
18. Kan kommunen give tilskud til havnen?
Jaaa. Men det er nu mest den anden vej det går for tiden.
19. Hvad kommer en havneplads til at koste?
Mere end i dag. Det er åbenbart et mål i sig selv, for kommunen, at have en højere leje for at luge ud i sejlerne og få flere penge i kassen. Men det er vel driftsvilkår som følger af den kommunale styrelseslov, der bliver bestemmende, og ikke havnebestyrelsen.
20. Ændres der på reglerne for tildeling af havneplads?
Det er allerede gjort i 2005, hvor Hørsholm borgere blev stillet foran andre ved tildeling af plads, på trods af havnens status som regional havn, hvor Frederiksborg amt ydede tilskud. Så det passer ikke.
21. Hvem kommer til at bestemme over havnen i fremtiden?
Formelt havnebestyrelsen, men de vil ikke kunne bøje et søm i havnen uden at spørge kommunen først, det ligger i det udkast til vedtægter for havnen, og i den omstændighed at al administration skal ske under hensyn til, den kommunale styrelseslov.
22. Hvilken indflydelse får brugerne på havnens fremtidige drift og udvikling?
Næsten ingen – sejlerne er tiltænkt under halvdelen af bestyrelsesposterne, og kommunen skal åbenbart udpege formanden direkte – desuden har kommunen vetoret overfor alle beslutninger i havnen.
23. Hvorfor er der så mange ”kontrolmuligheder” i vedtægterne?
Der er også flere end betinget af den kommunale styrelseslov, men kommunen anser det som attraktiv investering at overtage havne, og vil gerne hav hånd i hanke med driften.
24. Hvornår træder den nye havnebestyrelse sammen?
Lige før sommerferien? Det skulle så være første gang i havnesagens historie at en tidsfrist bliver overholdt!
25. Hvem bliver formand for havnens bestyrelse?
En modig mand !
Det gør oprindeligt de første 26 år et garantiselskab, som borgmester Uffe Thorndal fik ændret til et aktieselskab med det formål at sælge havnen til sejlerne. Kommunen har vedtægtsmæssigt haft den bestemmende indflydelse i havnen hele tiden – i havnebestyrelsen.
2.Hvorfor ejer kommunen havnen, når det er sejlerne der har betalt havnen?
Sejlerne har betalt hvad der svarer til 80 millioner nutidskroner gennem deres indskud og betaling til den daglige drift. Kommunens påståede ejerskab er blevet til gennem fiksfakserier med aktiebøger og papirer.
3.Hvorfor skal der ændres noget på Rungsted havn?
Fordi kommunen ikke må have bestemmende indflydelse i havnen og det påbud er 9 år gammelt!
Den af kommunen tidligere foreslåede aktieselskabsløsning havde været lovlig.
4. Hvorfor har det taget så lang tid at finde en løsning?
Spørg kommunen! De har smidt 4 forskellige løsninger på bordet i løbet af 7 år.
Den nævnte retssag havde intet med dette at gøre.
5. Hvorfor har man forladt de tidligere løsningsmodeller?
Det rigtige svar er at man hele tiden har balanceret både politisk og juridisk på kanten til at gennemføre en såkaldt hjemtagelse, som det så lykkedes at gennemtrumfe i 2014.
6. Hvad var der i vejen med fondsløsningen?
Intet! Med den løsning kunne havn og kommune gennem vedtægter og lokalplaner sammen skabe rammerne for en drift af havnen der tilgodeså både sejlere og borgerne i Hørsholm. – den ville også kunne sætte en stopper for planer om at sælge havnen.
7. Hvad vil kommunen med havnen?
Det spørger vi også os selv om. Man udtaler at man vil udpege en stærk bestyrelse og samtidigt at man ikke vil blande sig i driften – det hænger ikke sammen.
8. Må kommunen overhovedet eje en havn?
Ja det må de – det ville så pynte hvis de også havde betalt noget til den!
9. Er det lovligt for kommunen at hjemtage havnen?
Det kan kun en retssag afgøre.
10. Hvordan kan det være i orden, at kommunen bruger sin bestemmende indflydelse til at hjemtage havnen?
Det er det heller ikke. Det er magtmisbrug. Den organisatoriske indflydelse bliver nu brugt til at slagte havnen økonomisk, og lovligheden af dette er ikke blevet prøvet ved nogen instans – endnu.
11. Hvordan kan kommunen nu foretage hjemtagningen, når kystdirektoratet ikke har givet tilladelse.
Det er da også med risiko for at lave det hele om hvis de ikke får tilladelsen! Den forrige hjemtagelse i 2010 faldt da også på dette spørgsmål.
12. Hvorfor har sejlernes retssag ikke bremset processen?
Ja det spørger vi også os selv om, det kan åbenbart ikke gå stærkt nok – og helt udenom sejlerne!
13. Vil kommunen forpligtige sig retligt til ikke at sælge havnen i fremtiden som ønsket af sejlerne?
Nej det vil de ikke, og med de planlagte forhøjelse af havnelejen vil man i løbet af de næste 20 kunne generere et overskud på mere end 100 millioner kr. og med de allerede planlagte forbedringer af havnen gøre den til et attraktivt investeringsobjekt – for en eventuel investor.
14. Vil kommunen indgå en aftale om at holde havnens økonomi adskilt fra kommunens som ønsket af sejlerne?
De ville heller ikke kunne overholde det, og har allerede planlagt at overfør vedligeholdelse af kommunens strand til havnen med et beløb på 500.000,- om året.
15. Er sejlernes depositum sikret?
Ja hvis ikke havnen bliver solgt – spørgsmålet er pt. Ikke afklaret da kommunen ikke har søgt aftale om at indtræde som debitor overfor sejlerne!
16. Skal kommunen tjene penge på havnen?
Det har kommunen allerede dementeret ved at trække penge ud til vedligehold af stranden, og ved ikke at afstå fra at kunne sælge havnen i fremtiden.
17. Kan kommunen tabe penge på havnen?
Ja de har allerede brugt 13 millioner kr. på at overtage forpligtigelsen for tilbagebetaling af sejlernes indskud, og op mod 130.000.000 kr. såfremt en Bodil nr. 2 vælter molerne.
18. Kan kommunen give tilskud til havnen?
Jaaa. Men det er nu mest den anden vej det går for tiden.
19. Hvad kommer en havneplads til at koste?
Mere end i dag. Det er åbenbart et mål i sig selv, for kommunen, at have en højere leje for at luge ud i sejlerne og få flere penge i kassen. Men det er vel driftsvilkår som følger af den kommunale styrelseslov, der bliver bestemmende, og ikke havnebestyrelsen.
20. Ændres der på reglerne for tildeling af havneplads?
Det er allerede gjort i 2005, hvor Hørsholm borgere blev stillet foran andre ved tildeling af plads, på trods af havnens status som regional havn, hvor Frederiksborg amt ydede tilskud. Så det passer ikke.
21. Hvem kommer til at bestemme over havnen i fremtiden?
Formelt havnebestyrelsen, men de vil ikke kunne bøje et søm i havnen uden at spørge kommunen først, det ligger i det udkast til vedtægter for havnen, og i den omstændighed at al administration skal ske under hensyn til, den kommunale styrelseslov.
22. Hvilken indflydelse får brugerne på havnens fremtidige drift og udvikling?
Næsten ingen – sejlerne er tiltænkt under halvdelen af bestyrelsesposterne, og kommunen skal åbenbart udpege formanden direkte – desuden har kommunen vetoret overfor alle beslutninger i havnen.
23. Hvorfor er der så mange ”kontrolmuligheder” i vedtægterne?
Der er også flere end betinget af den kommunale styrelseslov, men kommunen anser det som attraktiv investering at overtage havne, og vil gerne hav hånd i hanke med driften.
24. Hvornår træder den nye havnebestyrelse sammen?
Lige før sommerferien? Det skulle så være første gang i havnesagens historie at en tidsfrist bliver overholdt!
25. Hvem bliver formand for havnens bestyrelse?
En modig mand !
Abonner på:
Opslag (Atom)