Om os

Velkommen til Rungsted Bådelaug’s nye hjemmeside.

Rungsted Bådelaug har i 16 år kæmpet for bådejerne i Rungsted Havn, som bekendt betaler langt den største del af havnens drift og vedligeholdsudgifter.

I havnens bestyrelse kæmper bådejernes 2 repræsentanter for at havnelejen ikke eksploderer yderligere.

Som bekendt har Hørsholm Kommune ”hjemtaget havnen”, gældende fra 1. juli 2015, men dermed er sagen ikke nødvendigvis slut. Vi holder skarpt øje med hvad fremtiden bringer! Vi opfordrer dig til at blive medlem af Rungsted Bådelaug.

lørdag den 2. september 2017

Orienteringsmøde i Rungsted Havn den 30. august 2017.

Orienteringsmøde i Rungsted Havn den 30. august 2017.

Mødets baggrund og rammer.

Mødet var indkaldt af Rungsted Havns bestyrelse for at orientere om bestyrelsens arbejde med en eventuel havneudvidelse. Mødet var indkaldt før der i Frederikborg Amts Avis (29. august 2017) blev orienteret om ændringer til vedtægterne: ”således at havnebestyrelsen fremover skal holde interessentmøder, før bestyrelsen træffer beslutning om anlægsinvesteringer for over tre millioner kroner.” Ændringen havde baggrund i en tidligere motivering fra Troels Moe der lød: ”Den måde, havnen er konstrueret på, udgør et demokratisk problem. Det er meget atypisk, at man har en kommunal enhed, hvor alle omkostningerne skal hvile i sig selv på den måde, at havnen betales af de mennesker der er på havnen, mens kun tre af de ni medlemmer i havnebestyrelsen rent faktisk betaler til havnen.”

Borgmester Morten Slotved udtalte før afstemningen i kommunalbestyrelsen: ”Det giver meget mening, at man holder et informationsmøde, hvis der er planer om en anlægsinvestering over tre millioner kroner.”

Borgmesteren har helt ret, for hvordan skulle havnebestyrelsen ellers få information om hvilken holdning der er hos interessenterne, og i hvilken retning havnebestyrelsen fremover skal arbejde !

Der var et meget stort fremmøde af interessenter, så stort at lokalet tydeligvis var for lille, lyden uden mikrofon var ikke tilfredsstillende for de bageste, ligesom plancherne for disse var vanskelige at se.

Indledning.

Jørgen Lindegaard bød velkommen, og præciserede at den foreslåede havneudvidelse ikke ville medføre, at havnelejen ville stige i 2017 og -18., og at der i bestyrelsen endnu ikke var truffet beslutning om en gennemførelse af projektet.

Lars Vestergaard (best. Repræsentant KDY& formand for projektgruppen) fik ordet for at motivere det af havnebestyrelsen valgt forslag (planche 1B).

Herefter gav han ordet til ingeniørfirmaet A1, der var blevet hyret til at give en uvildig vurdering af de forskellige forslag (2, 3 og 4).

A1´s præsentation og debat.

Fire forskellige forslag blev præsenteret. Da forslagene kun blev vist på plancher, og da de var vanskelige at se, henvises her til de skitser der i forbindelse med indkaldelsen til informationsmødet kunne ses på havnens hjemmeside, benævnt Forslag 1B – forslaget med den østvendte indsejling, og forslaget med en meget stor ”Banan”. De to andre forslag var en udbygning af en nordlig indsejling, og et forslag med en forlængelse af sydmolen evt. med en mindre banan.

Fordelene ved de fire forslag blev præsenteret i et afkrydsningsskema der faldt ud til fordel for den østvendte indsejling. Her blev medtaget et nyt argument, nemlig en reduktion i farten ind i havnen. Dette har tidligere ikke været et argument, da alene uro i det nordligste bassin har været argumentet. Der blev derfor fra salen spurgt, om vi nu var ved at bygge en helt ny østvendt havneløsning for at undgå for høj hastighed i havnen! For høj hastighed måtte adresseres på andre måder.

Bemærkninger vedrørende en løsning med en banan ud for den nordlige indsejlingsretning:

Det blev bemærket, at en bananløsning ville blive for dyr, da denne skulle ligge på så dybt vand, at basis for stensætningen ville blive 24 m. i bredden hvilket ville gøre, at stenmængden ville blive så voldsom, at det ville blive en temmelig dyr løsning, måske sammenlignelig med den østvendte løsning, hvor man så ville få mere for pengene.

Det blev nævnt, at kajak- og roere ville blive generet af en bananløsning. (men ror kajak- og roere egentlig ud og ind ad havnen?).

Bemærkninger vedrørende den østvendte løsning.

Det blev fra salen nævnt, at alle havne i det nordlige Øresund har havneåbninger mod nord, undtagen Skovshoved, men for Skovshoved gælder det, at her har man været nødt til at bygge en banan fordi man havde valgt en østlig indsejling.

Det blev fra salen nævnt, at det som ved Skovshoved vil være en forkert beslutning, da de vindretninger der giver de største bølger kommer fra øst og sydøst, endvidere vil der grundet sedimenttransport dannes en revle ud for en østvendt åbning, hvilket netop i åbningen vil give en brænding der vil vanskeliggøre ud- og indsejling.

Der blev fra salen peget på den nye udbygning af Vedbæk havn, hvor man har udbygget med et nordligt bassin, der har sikkert her været gode argumenter for ikke at lægge indsejlingen mod øst.

Der blev fra salen spurgt A1, om det at sejle ud og ind for sejl havde været vurderet i forhold til den østvendte løsning. Det havde ikke været tilfældet. Der blev derfor fra salen gjort opmærksom på de meget vanskelige og uoverskuelige ind- og udsejlingsforhold for sejl – alt for lidt manøvreplads – dårlige oversigtsforhold, ikke mindst i forhold til mindre både. – Mange krydsende både ved ud- og indsejling til tirsdagsmatcher hvilket vil medføre farlige situationer.

Der var blandt tilhørerne ca. 75% modstand mod den østvendte løsning.

Algedannelse i havnen.

Algedannelse i havnen er et stort problem, det giver bl.a. anledning til forstoppelse i indsugningen. Jette Ankerstjerne gjorde opmærksom på, at algedannelse altid har været et problem, dette skyldes for stillestående brakvand. Brakvandet skyldes grundvandskilder der ”springer ud” i havnebassinet. Vandudskiftning sker bedst ved vandstandsændringer, og ikke grundet bølgedannelse, men frit ud og indløb er naturligvis at foretrække, den østvendte løsning vil derfor ikke forbedre forholdene, måske snarere tvært imod.

Generelt.

Lars Vestergaard nævnte, at det indgik i overvejelserne, at flere store bådpladser i nordbassinet kunne være med til at finansiere løsningen. Der blev fra salen nævnt, at flere bådpladser her ville gøre sejlads for sejl endnu vanskeligere. Lars nævnte, at de yderste pladser evt. ikke skulle ligge som i dag, men vinkelret ud fra den østligste mole.

Anders Söderberg tilkendegav, at der ingen problemer var med udlejningen af havnepladser, der var fuld havn og voksende venteliste.

Det blev fra salen nævnt, at problemet med uro i yderbassinet havde været til at leve med i alle årene, og måske var det meningsløst med en havneudvidelse, man måtte kunne finde en anden løsning for de syv både, i øvrigt var disse pladser etableret efter at havnen var bygget, alternativt kunne man nedlægge pladserne.

Det blev nævnt fra salen, at uro i havnen mest skyldes for høj hastighed.

Fra salen opfordrede man til ”at gøre ingenting”, hvilket fik stor tilslutning.

Der blev fra salen spurgt til den overordnede plan for havnen, var der ikke andre projekter der var mere nødvendige? Hvor var vi henne med nye flydebroer, og var en omrokering af pælene ikke en nødvendighed for at tilpasse forholdene til efterspørgslen på større pladser etc. Kunne vi ikke bedre beslutte, når vi kendte de øvrige projekter og deres omkostninger?

I øvrigt blev der opfordret til at tænke langsigtet, hvordan ville vi have havnen om ti år, var den foreslåede løsning ikke for lille og forkert, skal der tænkes meget større?

Afslutning.

Jørgen Lindgaard afsluttede med at love, at alle løsningsforslag ville blive vurderet ensartet og grundigt af kompetente enheder, og når disse undersøgelser foreligger, vil der blive foretaget en vurdering, om der i givet fald skal gennemføres en løsning eller ikke.

Vi kan vel således forvente et nyt informationsmøde, når de forskellige undersøgelser er færdige og inden der træffes beslutninger, her under:
 DHI’s simuleringer af bølgedannelsen fra vindretninger fra øst til sydøst ved de forskellige løsninger, hvilket ikke er foretaget.
Et forslag fra DHI om en optimalt placeret banan (størrelse og afstand). Her under med en evt. forlængelse af sydmolen.
DHI’s simuleringer af sedimenttransport ved de forskellige løsninger.
DHI´s anbefalinger vedr. algedannelsen.

Venlig hilsen
Rungsted Bådelaug.