Notat om Behovet for klimasikring af molerne i Rungsted Havn i dag.

 Nedenviste notat er sendt til kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune og til HAU, havneudviklingsudvalget. 

 

 Kommentarer til projektbeskrivelsen af havneprojektet. 

 

Er klimasikring af ydermolerne et presserende problem?

Ved årsmødet for havnen i november 2024 og ved flere andre lejligheder har havneledelsen, borgmesteren, samt andre repræsentanter fra kommunen udtalt, at de eskalerende klimaforandringerne er en af de væsentligste årsager til, at man hurtigst muligt bør gennemføre moderniseringsprojektet af havnen. Her tænker man specielt på ydermolernes evne til at modstå højvande og bølger under storm. Vi tillader os at sætte spørgsmålstegn ved, om klimasikring af ydermolerne er et presserende problem.

Nu forligger der en meget flot rapport ”Fremtidens Rungsted Havn ”, som beskriver fire scenarier for modernisering og ombygning af havnen. Vi har set lidt nærmere på de krav til klimasikring, som er beskrevet. Det nævnes, at havnen ønskes sikret mod en 100 årshændelse. Kravet til beskyttelse mod en 100års hændelse forventes at stige med tiden.

I scenarie 1 er der ikke inkluderet nogen yderlig forbedring af ydermolerne. Efter stormen Bodil i 2013 blev molerne i Rungsted Havn i 2017 forstærket og forhøjet med ca. 1,2 m. til kote 2,5.

I følge rapporten vil de nuværende moler sikre havnen tilstrækkeligt i de næste 20 år mod en 100-årshændelse.

Scenarie 2, 3 og 4 inkluderer en etablering af væsentligt højere moler, både hvad angår molerne mod nord, øst og syd. Vi forstår ikke, hvorfor en så omfattende udbygning af alle molerne er nødvendig for at opnå tilstrækkelig højde på molerne til at modstå en 100 årshændelse om 50 år.

Det fremgår af rapporten, at ved en 100-årshændelse om 50 år kan vandstandsstigningen (stormflod + stigning i normalvandstand, kaldet designvandstand) blive 2,1 m. Molerne skal være i stand til at modstå en sådan vandstandsstigning plus bølgerne som følge af vinden. Den højde molerne så skal have kaldes sikringskoten.

Stormflod opstår når vinden kommer fra vest og nord. Det betyder at nordmolen, og måske det yderste af øst molen, vil være belastet af både vandstandsstigning plus bølger, som vil ramme molen.

Syd molen rammes af bølger ved storme fra syd til sydøst. Når vinden kommer fra den retning, vil der ikke være vandstandsstigning, men derimod lavvande. Det skyldes, at når vinden kommer fra syd og sydøst, vil vandet falde i Rungsted (vandet bliver blæst nordpå i Kattegat). Der vil fra syd blive blæst vand op i Øresund, men det kan ikke i en tilstrækkelig mængde komme over lavvandet ved Drogden (Drogden tærsklen) syd for København. Når syd-østmolen rammes af bølger, vil den forhøjelse af molen, som blev udført i 2017, være mere end rigelig høj til at beskytte mod bølger ind over molen. Derfor kan der ikke være behov for en højere syd-sydøst mole for at modstå en 100 årshændelse om 50 år.

Som det fremgår af rapporten, forventes bølgerne ikke at blive væsentligt større ved fremtidens storme.

I scenarie 2, 3 og 4 udgør forhøjelse/flytning af molerne langt den væsentligste del af anlægsbudgettet.

Centraløen og havnearealer.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke i budgetterne for nogen af scenarierne indgår en stormflodssikring af centraløen og havnearealerne. Med en vandstandsstigning på 2,1 m vil væsentlige dele af disse arealer med bygninger formodentlig blive oversvømmet af det vand, som primært kommer ind gennem indsejling.

Vores konklusion.

Generelt er det sådan, at jo kortere prognosen rækker jo mere sikker er den. Det vil sige at 2045 prognosen er mere sikker end 2075 prognosen.

Ud fra oplysningerne i rapporten er vores umiddelbare konklusion, at nordmolen og måske det yderste af øst molen skal bygges højere eller forstærkes mod bølger på anden måde om 20 år. Hele syd molen og formodentlig det meste af øst molen skal ikke udbygges inden for de næste 50 år. Det er selvfølgelig en konklusion, som skal underbygges af en nærmere analyse af specielt bølgernes retning for de vinde, som medfører højvande, det fremgår ikke af rapporten.

Andre umiddelbare bemærkninger til rapporten.

Vi undrer os i øvrigt over, at de miljømæssige forhold, herunder strømforhold, sandvandring, lavvandsdannelse, tangophobning mv. ved så stor en udbygning af havnen, ikke har været belyst i nødvendigt omfang i rapporten.

I scenarie 1 er mange af de beskrevne arbejder almindeligt vedligehold, som (f.eks.) reparation af træbroerne. Den del af arbejderne burde kunne udføres løbende uden for sæsonen, og dermed til mindre gene for bådejerne og formodentlig også billigere end en del af et stort forkromet projekt.

Specielt i scenarie 1 er der nogle gode forslag, som sejlerne også vil være glade for, som f. eks en ny indkørsel til stranden, der dermed vil aflaste trafikken for den nuværende vej ind og rundt i havnen.

Der er et ønske om flere bådpladser, men den forslåede udvidelse er jo ekstrem kostbar i forhold til de opnåede pladser.

Bølgedæmpning i indsejlingen (Scenarie 1 og 2) er slet ikke løst i rapporten, men kun omtalt som en rammebevilling. Man skal formodentlig alligevel om 20 år stormflodssikre den yderste del af nordmolen. I stedet kunne man bygge et svajebassin uden på molerne, og dermed skabe så rolige forhold i basinnet uden for nokken, at der her kunne etableres flere bådpladser. Bare en idé.

Er klimasikring af ydermolerne et presserende problem?

 Dette dokument er udarbejdet forud for offentliggørelsen af ”de 4 scenarier for havneudvidelse/renovering”, men konklusionen i nærværende notat mener vi stadigvæk er relevant.

Østenstorm. (Privatfoto)

Ved årsmødet for havnen i november 2024 og ved flere andre lejligheder har havneledelsen, borgmesteren, samt andre repræsentanter fra kommunen udtalt, at de eskalerende klimaforandringerne er den væsentligste årsag til, at man hurtigst muligt bør gennemføre moderniseringsprojektet af havnen. Her tænker man specielt på ydermolernes evne til at modstå højvande og bølger under storm.

Rungsted Bådelaugs bestyrelse har ikke set eller hørt om nogen dokumentation, som verificerer, at molernes evne til at modstå storme, meget snart skulle blive et presserende problem. Vi tillader os faktisk at stille spørgsmål tegn ved nødvendigheden af væsentligt højere eller mere bølgedæmpende ydermoler i den nærmeste fremtid.
Vi har studeret DMIs Klimaatlas og er umiddelbart nået frem til, at med de forventninger til vandstandsstigninger og storme, som fremgår af Klimaatlasset, vil det tage rigtig mange år, inden der er en alvorlig risikoforøgelse for en storm, som medfører ødelæggende bølger ind over de nuværende moler.   

De kraftigste storme, som har ramt Rungsted Havn, var i 1973 og i 2013.Vi tager udgangspunkt i stormen Bodil i 2013, hvor der kom meget vand ind over molerne, som medførte skader på den lodrette beskyttelse af træ på molerne. Stormen var dog ikke af en karakter, som medførte nævneværdige ødelæggelser inde i havnen, som følge af bølger ind over molen. I årene efter stormen blev den lodrette beskyttelse forstærket, og stensætningen uden på molerne blev forhøjet ca. 1,2 m.  Molerne er hermed blevet ”1,2 m bedre” til at modstå storme, end de var i 2013.

Vandet kan i fremtiden slå ind over molerne i stigende grad, som følge af det samlede resultat af: 

  
1. Stigningen af normalvandstanden over tiden bl.a. som følge af at isen smelter.
    2. Større vandstigning ved fremtidens storme (stormflod)
    3. Større bølger under en storm.

DMI har udarbejdet prognoser, som kan studeres i vedlagte bilag. Ud fra det har vi forsøgt at vurdere hvor stor risikoen er om 25 år for bølger ind over molerne, d. v. s. i 2050.

Som nævnt er det udviklingen i stigningen af de efterfølgende tre faktorer, som bestemmer risikoen. Ud fra det materiale vi har, har vi konkluderet, at stigningen fra 2013 til 2050 er følgende:

    1. Stigningen af normalvandstanden for København er ifølge FN’s klimapanel (IPCC) forventeligt 20 – 27 cm. i år 2075, så den er sandsynligvis ca.  13 cm. i 2050.
    2. Den forventelige mulige 100 års stormflod om 25 år vil være ca. 27 cm. højere end den var i 2013.
    3. Størrelsen af bølgerne under en 100års storm forventes ikke at vil stige betydeligt i fremtiden, som følge af, at vindmønstrene i fremtiden vil forblive uændrede.

Vandstandsstigningen under Bodil var ca. i niveau med kørebanehøjden på nordmolen. Efter denne storm blev stensætningen forøget med ca. 120 cm, hvilket igen betyder, at den nuværende stensætning er godt 120 – (13 + 27) = 80 cm. højere end den forventede 100 års stormflod i 2050.

Syd molen rammes af storme fra syd til sydøst. Når vinden kommer fra den retning, vil der ikke være stormflod, tvært imod. Det skyldes, at når vinden kommer fra syd og sydøst, vil vandet falde i Rungsted (vandet bliver blæst nordpå i Kattegat). Der vil fra syd blive blæst vand op i Øresund, men det kan ikke i en tilstrækkelig mængde komme over lavvandet ved Drogden (Drogden tærsklen) syd for København. Det betyder, at der formodentlig aldrig vil blive behov for en højere sydmole.

Ovenstående er vores umiddelbare vurdering, og vi imødeser derfor en mere professionel vurdering af molernes evne til at modstå den fremtidige belastning fra vejret. Specielt også fordi det vi er kommer frem til, slet ikke harmonerer med det der ofte siges i argumentationen for større moler nu.

Se endvidere dette bilag for detaljer: Klik her!

 

 

RBL Nyhedsbrev Januar 2025.

 RBL Nyhedsbrev Januar 2025.

Kære medlemmer af Rungsted Bådelaug og alle med interesse for Rungsted Havn ”GODT NYTÅR”.

Vi venter spændte på Havneudviklingsudvalgets (HAU) udmelding om fremtidsplanerne for Rungsted Havn.

På årsmødet blev der kun løftet lidt af sløret.

ÅRSMØDE FOR RUNGSTED HAVN 2024 https://rungsted-havn.dk/wp-content/uploads/2024/11/aarsmoede-2024-FINAL.pdf

Bådlauget havde stillet 3 spørgsmål til bestyrelsen. I referatet er det spørgsmål nr 4, 5 og 6 under indkommer forslag punkt 7.

7. Indkomne spørgsmål 4. Ang.:

Vi forstår, at bestyrelsen arbejder på en udarbejdelse af fire forskellige forslag til klimasikring, ombygning og eventuel udvidelse af havnen. Kan vi på årsmødet få en skitsering af ideerne bag hver af de fire forslag? Vil de blive offentliggjort inden kommunalbestyrelsens behandling af forslagene?

Det er Havneudviklings Udvalget (HAU), der har bedt projektgruppen om rådgivernes bud på 4 scenarier, som skal præsenteres i 1 kvartal 2025. Det er derfor for tidligt at kunne præsentere skitsering af ideerne. Først når disse har været fremlagt for HAU, vil de kunne offentliggøres. 

Spørgsmål 4. Der blev desværre ikke oplyst ret meget konkret om de 4 forslag til ombygningsprojektet. Kun at forslag 1  primært indeholdt klimasikring. Der blev heller ikke noget særligt konkret nævnt om de tanker man har omkring klimasikringen.

5. Ang:

Bestyrelsen har hidtil fastholdt, at en klimasikring, ombygninger og eventuel udvidelse af havnen ikke vil medføre en stigning i pladslejen ud over en stigning, som svarer til den almindelige inflation. Indgår den præmis stadigvæk i alle de fire alternative forslag?

Ja – den præmis står Havnebestyrelsen stadig på mål for. 

Spørgsmål 5. Vi er glade for at få bekræftet, at havnebestyrelsen står på mål for at pladslejen fastholdes, Med et dyrere havneprojekt er der jo nok ingen tvivl om at havnebestyrelsen vil komme under pres for at hæve pladslejen, men det har de heldigvis meldt klart ud ikke er en mulighed, de kan accepteret selvom forudsætningerne for projektet ændre sig.

6. Ang.:

I havnebestyrelsens meddelelse af 14. august fremgår det, at havnen kan bidrage med henholdsvis 30 mio. kr. ved en ombygning uden havneudvidelse og 60 mio. kr. ved en ombygning med havneudvidelse på 200 pladser. Så vidt vi umiddelbart kan se, betyder det, at havnens opsparede kapital dermed er væk, hvilket må medføre, at der herefter kun vil være midler til den almindelige vedligeholdelse, som kan dækkes af driftsbudgettet. Forventer bestyrelsen, at der med alle fire ombygningsforslag ikke vil være behov for lidt større investeringer i en længere årrække efter at havnen er blevet ombygget? Er der formuleret et max. Beløb, som RH skal betale?

Uanset hvilket af de 4 scenarier der besluttes, kan de alle lånefinansieres igennem Kommunekredit. Havnen vil altid sørge for at have arbejdskapital nok til ordinær drift, vedligeholdelse og mindre uforudsete hændelser, som f.eks. stormskader i begrænset omfang. Sekundært vil havnen fortsat, via ordinær drift, stadig budgettere med en årlig hensættelse til opsparing. Bestyrelsen forventer ikke at der vil være behov for store investeringer i en længere årrække, efter at havnen er blevet renoveret og moderniseret. 

Spørgsmål 6.  Som det fremgår af svaret på vores spørgsmål, vil havnebestyrelsen fortsat have fokus på at havnen har en sund økonomi og de nødvendige reserver til uforudsete udgifter.

Under punkt 6. Status på havnens modernisering v/projektleder Mette Hald Dige fremgik, at man ventede på økonomiske beregninger på de fire forslag, som derefter skulle vurderes i HAU, økonomiudvalget i Hørsholm Kommune og derefter i kommunalbestyrelsen.

En sidste mulighed er, at beslutningen bliver et tema i kommunalvalget i November 2025.

Pbv.

Venlig Hilsen

Tom Vendelbo

Rungsted Bådelaug www.rungsted-baadelaug.dk 4586 4484 & 2347 3468