Kære Rungsted Bådelaug,
WSP er som Hørsholm Kommunes rådgivere for udviklingsprojektet Rungsted Havn blevet bedt om at besvare jeres kommentarskrivelse af 7.3.2025, da der her rejses spørgsmål af teknisk og ikke-politisk karakter.
Med en målsætning om at sikre en let tilgængelig dialog har vi tilladt os at skrive svar ind i jeres skriv – se nedenstående markeringer med rød, kursiv skrift.
De bedste hilsner på vegne af samlet rådgiverhold,
Christian Helledie (Kystteknisk chef, WSP) og Mathilde Bjerregaard (Projektchef, WSP).
Kommentarer til projektbeskrivelsen af havneprojektet.
Er klimasikring af ydermolerne et presserende problem?
Ved årsmødet for havnen i november 2024 og ved flere andre lejligheder har havneledelsen, borgmesteren samt andre repræsentanter fra kommunen udtalt, at de eskalerende klimaforandringerne er en af de væsentligste årsager til, at man hurtigst muligt bør gennemføre moderniseringsprojektet af havnen. Her tænker man specielt på ydermolernes evne til at modstå højvande og bølger under storm. Vi tillader os at sætte spørgsmålstegn ved, om klimasikring af ydermolerne er et presserende problem.
Nu forligger der en meget flot rapport ”Fremtidens Rungsted Havn ”, som beskriver fire scenarier for modernisering og ombygning af havnen. Vi har set lidt nærmere på de krav til klimasikring, som er beskrevet. Det nævnes, at havnen ønskes sikret mod en 100 årshændelse. Kravet til beskyttelse mod en 100års hændelse forventes at stige med tiden.
I scenarie 1 er der ikke inkluderet nogen yderlig forbedring af ydermolerne. Efter stormen Bodil i 2013 blev molerne i Rungsted Havn i 2017 forstærket og forhøjet med ca. 1,2 m. til kote 2,5.
I følge rapporten vil de nuværende moler sikre havnen tilstrækkeligt i de næste 20 år mod en 100-årshændelse.
Scenarie 2, 3 og 4 inkluderer en etablering af væsentligt højere moler, både hvad angår molerne mod nord, øst og syd. Vi forstår ikke, hvorfor en så omfattende udbygning af alle molerne er nødvendig for at opnå tilstrækkelig højde på molerne til at modstå en 100 årshændelse om 50 år.
WSP: Ja - ydermolerne er forstærket efter stormen Bodil i 2013. Molerne vurderes derfor at kunne holde og beskytte havnen på kort til mellemlang sigt i deres nuværende tilstand. Det korte svar er derfor, at det ikke er et presserende problem med klimasikring af forsiden af ydermolerne. Renovering af havnen samt
håndtering af bølgeuro i havnebassin og indsejling er imidlertid en presserende udfordring.
WSP ’s opdrag har været at udarbejde en helhedsorienteret løsning, hvor langsigtet klimasikring integreres med den nødvendige renovering og imødekommer de fremkomne ønsker til fornyelse og udvidelse af havnen jf. inddragelsesprocessen. Hermed vil havnen være robust på lang sigt.
Der er som grundlag for alle udviklingsscenarierne udarbejdet et omfattende baggrundsmateriale. Herunder designbasis og koncept designrapport, hvor forundersøgelser, data på hav-og vindforhold, beregningsforudsætninger og valg af klimascenarier defineres og sammenfattes som grundlag for vores indledende beregninger. Heraf fremgår går bl.a. at molerne skal have en højde på +3,6m DVR90 for at beskytte mod en 100 års-hændelse om 50 år, som angivet i Scenarie 2, 3 og 4.
Det fremgår af rapporten, at ved en 100-årshændelse om 50 år kan vandstandsstigningen (stormflod + stigning i normalvandstand, kaldet designvandstand) blive 2,1 m. Molerne skal være i stand til at modstå en sådan vandstandsstigning plus bølgerne som følge af vinden. Den højde molerne så skal have kaldes sikringskoten.
Stormflod opstår når vinden kommer fra vest og nord. Det betyder at nordmolen, og måske det yderste af øst molen, vil være belastet af både vandstandsstigning plus bølger, som vil ramme molen.
Syd molen rammes af bølger ved storme fra syd til sydøst. Når vinden kommer fra den retning, vil der ikke være vandstandsstigning, men derimod lavvande. Det skyldes, at når vinden kommer fra syd og sydøst, vil vandet falde i Rungsted (vandet bliver blæst nordpå i Kattegat). Der vil fra syd blive blæst vand op i Øresund, men det kan ikke i en tilstrækkelig mængde komme over lavvandet ved Drogden (Drogden tærsklen) syd for København.
Når syd-østmolen rammes af bølger, vil den forhøjelse af molen, som blev udført i 2017, være mere end rigelig høj til at beskytte mod bølger ind over molen. Derfor kan der ikke være behov for en højere syd-sydøst mole for at modstå en 100 årshændelse om 50 år.
Som det fremgår af rapporten, forventes bølgerne ikke at blive væsentligt større ved fremtidens storme.
I scenarie 2, 3 og 4 udgør forhøjelse/flytning af molerne langt den væsentligste del af anlægsbudgettet.
WSP: Ja - det er helt korrekt, at den sydlige del af molerne ikke er udsat for sammenfaldende bølger og vandstand i samme omfang som den nordlige mole. I skitseprojekteringen er den inderste del af den sydlige mole skitseret med en topkote på +2,5m DVR90 for alle scenarier. I tilfælde af, at Kommunen og havnen går videre med projektet, vil hver enkelt del af molerne blive optimeret og herunder højden af konstruktionerne i forhold til den specifikke lokale påvirkning af bølger og vandstand.
Centraløen og havnearealer.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke i budgetterne for nogen af scenarierne indgår en stormflodssikring af centraløen og havnearealerne. Med en vandstandsstigning på 2,1 m vil væsentlige dele af disse arealer med bygninger formodentlig blive oversvømmet af det vand, som primært kommer ind
gennem indsejling.
WSP: Havneudvidelsesprojektet omfatter en strategi for stormflods- og højvandsbeskyttelse for det samlede havneområde. Sikringsløsningen kan udarbejdes som konkret projekt i takt med havspejlstigning. Det vurderes at være en nødvendighed om 10 - 20 år og det er anslået, at en sikringsløsning for Nokken
(centraløen) kan tilvejebringes for under 40 mio. kr. inkl. usikkerheder for alle udviklingsscenarier.
Vores konklusion.
Generelt er det sådan, at jo kortere prognosen rækker jo mere sikker er den. Det vil sige at 2045 prognosen er mere sikker end 2075 prognosen.
Ud fra oplysningerne i rapporten er vores umiddelbare konklusion, at nordmolen og måske det yderste af øst molen skal bygges højere eller forstærkes mod bølger på anden måde om 20 år. Hele syd molen og formodentlig det meste af øst molen skal ikke udbygges inden for de næste 50 år. Det er selvfølgelig en konklusion, som skal underbygges af en nærmere analyse af specielt bølgernes retning for de vinde, som medfører højvande, det fremgår ikke af rapporten.
WSP: Ja, vi er enige i tilgangen til prognoser og usikkerhed. Vi har udarbejdet et projektforslag der i sin tilgang er adaptiv, da vi i høj grad anerkender behovet for løbende at kunne tilpasse sig virkeligheden, herunder hastighed i klimaforandringer med tilhørende havspejlsstigninger mm. Desuden udføres
klimatilpasningen generelt i forbindelse med renovering og udbygning af de enkelte anlæg.
Der er som baggrund for udviklingsscenarierne udarbejdet indledende beregninger for bølgepåvirkning inkl. havvandstigning og højvande. Dette arbejde er samlet i baggrundsrapporter, som tekniske notater og er ikke medtaget i prospekt for ’Fremtidens Rungsted Havn’. Det er på denne baggrund vores anbefaling, at
udbygge / forhøje øst– og sydmolen for at modstå klimaforandringer indenfor en kortere periode end de af jer anslået 50 år. Såfremt Hørsholm Kommune vælger at udvikle havnen jf. Scenarie 2- 4 vil der i det efterfølgende arbejde udføres yderligere detaljerede modelberegninger og optimering af designet af hvert
enkelt nyt element.
Andre umiddelbare bemærkninger til rapporten.
Vi undrer os i øvrigt over, at de miljømæssige forhold, herunder strømforhold, sandvandring, lavvandsdannelse, tangophobning mv. ved så stor en udbygning af havnen, ikke har været belyst i nødvendigt omfang i rapporten.
WSP: Det er valgt at samle nødvendige baggrundsdata og designforudsætninger i tekniske notater og præsentere udviklingsscenarier i prospekt for ’Fremtidens Rungsted Havn’. Det format er valgt for at imødekomme en helhedsorienteret dialog, hvor alle typer interessenter kan deltage på lige fod.
I scenarie 1 er mange af de beskrevne arbejder almindeligt vedligehold, som (f.eks.) reparation af træbroerne. Den del af arbejderne burde kunne udføres løbende uden for sæsonen, og dermed til mindre gene for bådejerne og formodentlig også billigere end en del af et stort forkromet projekt.
WSP: Alle anlægsarbejder skal tilrettelægges så havnen på alle plan kan forsætte som et aktivt, rekreativt område. Det gælder for alt foreningsliv, sejlere, restaurationer og andre typer af besøgende til området.
Specielt i scenarie 1 er der nogle gode forslag, som sejlerne også vil være glade for, som f. eks en ny indkørsel til stranden, der dermed vil aflaste trafikken for den nuværende vej ind og rundt i havnen.
WSP: Den sydlige adgangsvej indgår i samtlige scenarier.
Der er et ønske om flere bådpladser, men den forslåede udvidelse er jo ekstrem kostbar i forhold til de opnåede pladser.
Bølgedæmpning i indsejlingen (Scenarie 1 og 2) er slet ikke løst i rapporten, men kun omtalt som en rammebevilling. Man skal formodentlig alligevel om 20 år stormflodssikre den yderste del af nordmolen. I stedet kunne man bygge et svajebassin uden på molerne, og dermed skabe så rolige forhold i basinnet uden
for nokken, at der her kunne etableres flere bådpladser. Bare en idé.
WSP: Der er tidligere udarbejdet skitser for håndtering af bølgeuroen og derfor er der afsat budget for løsning af denne udfordring (scenarie 1 og 2). Løsningen kan være et svajebassin i tilknytning til indsejlingen, men det er desværre ikke realistisk, at et nyt svajebassin vil kunne indeholde permanente bådpladser. Der vil
være plads til flere både i bassinet ud for Nokken i tilfælde af, at der anlægges et nyt svajebassin, men antallet af bådpladser vil være meget begrænset i forhold til den foreslåede udvidelse.
