Om os

Velkommen til Rungsted Bådelaug’s nye hjemmeside.

Rungsted Bådelaug har i 16 år kæmpet for bådejerne i Rungsted Havn, som bekendt betaler langt den største del af havnens drift og vedligeholdsudgifter.

I havnens bestyrelse kæmper bådejernes 2 repræsentanter for at havnelejen ikke eksploderer yderligere.

Som bekendt har Hørsholm Kommune ”hjemtaget havnen”, gældende fra 1. juli 2015, men dermed er sagen ikke nødvendigvis slut. Vi holder skarpt øje med hvad fremtiden bringer! Vi opfordrer dig til at blive medlem af Rungsted Bådelaug.

onsdag den 3. december 2014

onsdag den 17. september 2014

Debat

DEBAT: Konservativ moral

Af Kristian Jakobsen, Gøgevang 59, Hørsholm:

Da mine svigerforældre (fra Birkerød) omkring 1972 blev inviteret til at finansiere Rungsted Havn og få en havneplads, var det helt klart, at havnen i øvrigt skulle være for alle, og at den ikke skulle kunne udnyttes økonomisk.
Det var en uomtvistelig forudsætning for de borgere i Frederiksborg Amt, der stillede deres penge til rådighed for at bygge havnen.
Nu har Det Konservative Folkeparti gennem finurlige og muligvis ulovlige tiltag gennemført kommunaliseringen. Man satser på, at der ikke er kapacitet blandt retsskafne mennesker til at føre en dyr retssag. Havnen er gjort tilgængelig for salg. Alle ved, at man ikke gør det uden bagtanker.
Det Konservative Folkeparti er derfor et moralsk vacuum. Men jeg indrømmer gerne, at Det Konservative Folkeparti er i fin overensstemmelse med sine vælgere her i kommunen. Dette moralske vacuum er kendt gennem mange år, hvor også tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet forsøgte dybt amoralske tiltag (bl.a. Sandbjergsagen).
Da jeg for mange år siden flyttede til byen, måtte jeg ret kort efter melde mig ud af partiet, da det gik op for mig, at jeg som medlem ikke samtidig kunne være et ordentligt menneske.