1.Hvem ejer havnen?
Det gør oprindeligt de første 26 år et garantiselskab, som borgmester Uffe Thorndal fik ændret til et aktieselskab med det formål at sælge havnen til sejlerne. Kommunen har vedtægtsmæssigt haft den bestemmende indflydelse i havnen hele tiden – i havnebestyrelsen.
2.Hvorfor ejer kommunen havnen, når det er sejlerne der har betalt havnen?
Sejlerne har betalt hvad der svarer til 80 millioner nutidskroner gennem deres indskud og betaling til den daglige drift. Kommunens påståede ejerskab er blevet til gennem fiksfakserier med aktiebøger og papirer.
3.Hvorfor skal der ændres noget på Rungsted havn?
Fordi kommunen ikke må have bestemmende indflydelse i havnen og det påbud er 9 år gammelt!
Den af kommunen tidligere foreslåede aktieselskabsløsning havde været lovlig.
4. Hvorfor har det taget så lang tid at finde en løsning?
Spørg kommunen! De har smidt 4 forskellige løsninger på bordet i løbet af 7 år.
Den nævnte retssag havde intet med dette at gøre.
5. Hvorfor har man forladt de tidligere løsningsmodeller?
Det rigtige svar er at man hele tiden har balanceret både politisk og juridisk på kanten til at gennemføre en såkaldt hjemtagelse, som det så lykkedes at gennemtrumfe i 2014.
6. Hvad var der i vejen med fondsløsningen?
Intet! Med den løsning kunne havn og kommune gennem vedtægter og lokalplaner sammen skabe rammerne for en drift af havnen der tilgodeså både sejlere og borgerne i Hørsholm. – den ville også kunne sætte en stopper for planer om at sælge havnen.
7. Hvad vil kommunen med havnen?
Det spørger vi også os selv om. Man udtaler at man vil udpege en stærk bestyrelse og samtidigt at man ikke vil blande sig i driften – det hænger ikke sammen.
8. Må kommunen overhovedet eje en havn?
Ja det må de – det ville så pynte hvis de også havde betalt noget til den!
9. Er det lovligt for kommunen at hjemtage havnen?
Det kan kun en retssag afgøre.
10. Hvordan kan det være i orden, at kommunen bruger sin bestemmende indflydelse til at hjemtage havnen?
Det er det heller ikke. Det er magtmisbrug. Den organisatoriske indflydelse bliver nu brugt til at slagte havnen økonomisk, og lovligheden af dette er ikke blevet prøvet ved nogen instans – endnu.
11. Hvordan kan kommunen nu foretage hjemtagningen, når kystdirektoratet ikke har givet tilladelse.
Det er da også med risiko for at lave det hele om hvis de ikke får tilladelsen! Den forrige hjemtagelse i 2010 faldt da også på dette spørgsmål.
12. Hvorfor har sejlernes retssag ikke bremset processen?
Ja det spørger vi også os selv om, det kan åbenbart ikke gå stærkt nok – og helt udenom sejlerne!
13. Vil kommunen forpligtige sig retligt til ikke at sælge havnen i fremtiden som ønsket af sejlerne?
Nej det vil de ikke, og med de planlagte forhøjelse af havnelejen vil man i løbet af de næste 20 kunne generere et overskud på mere end 100 millioner kr. og med de allerede planlagte forbedringer af havnen gøre den til et attraktivt investeringsobjekt – for en eventuel investor.
14. Vil kommunen indgå en aftale om at holde havnens økonomi adskilt fra kommunens som ønsket af sejlerne?
De ville heller ikke kunne overholde det, og har allerede planlagt at overfør vedligeholdelse af kommunens strand til havnen med et beløb på 500.000,- om året.
15. Er sejlernes depositum sikret?
Ja hvis ikke havnen bliver solgt – spørgsmålet er pt. Ikke afklaret da kommunen ikke har søgt aftale om at indtræde som debitor overfor sejlerne!
16. Skal kommunen tjene penge på havnen?
Det har kommunen allerede dementeret ved at trække penge ud til vedligehold af stranden, og ved ikke at afstå fra at kunne sælge havnen i fremtiden.
17. Kan kommunen tabe penge på havnen?
Ja de har allerede brugt 13 millioner kr. på at overtage forpligtigelsen for tilbagebetaling af sejlernes indskud, og op mod 130.000.000 kr. såfremt en Bodil nr. 2 vælter molerne.
18. Kan kommunen give tilskud til havnen?
Jaaa. Men det er nu mest den anden vej det går for tiden.
19. Hvad kommer en havneplads til at koste?
Mere end i dag. Det er åbenbart et mål i sig selv, for kommunen, at have en højere leje for at luge ud i sejlerne og få flere penge i kassen. Men det er vel driftsvilkår som følger af den kommunale styrelseslov, der bliver bestemmende, og ikke havnebestyrelsen.
20. Ændres der på reglerne for tildeling af havneplads?
Det er allerede gjort i 2005, hvor Hørsholm borgere blev stillet foran andre ved tildeling af plads, på trods af havnens status som regional havn, hvor Frederiksborg amt ydede tilskud. Så det passer ikke.
21. Hvem kommer til at bestemme over havnen i fremtiden?
Formelt havnebestyrelsen, men de vil ikke kunne bøje et søm i havnen uden at spørge kommunen først, det ligger i det udkast til vedtægter for havnen, og i den omstændighed at al administration skal ske under hensyn til, den kommunale styrelseslov.
22. Hvilken indflydelse får brugerne på havnens fremtidige drift og udvikling?
Næsten ingen – sejlerne er tiltænkt under halvdelen af bestyrelsesposterne, og kommunen skal åbenbart udpege formanden direkte – desuden har kommunen vetoret overfor alle beslutninger i havnen.
23. Hvorfor er der så mange ”kontrolmuligheder” i vedtægterne?
Der er også flere end betinget af den kommunale styrelseslov, men kommunen anser det som attraktiv investering at overtage havne, og vil gerne hav hånd i hanke med driften.
24. Hvornår træder den nye havnebestyrelse sammen?
Lige før sommerferien? Det skulle så være første gang i havnesagens historie at en tidsfrist bliver overholdt!
25. Hvem bliver formand for havnens bestyrelse?
En modig mand !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar