Om os

Velkommen til Rungsted Bådelaug’s nye hjemmeside.

Rungsted Bådelaug har i 16 år kæmpet for bådejerne i Rungsted Havn, som bekendt betaler langt den største del af havnens drift og vedligeholdsudgifter.

I havnens bestyrelse kæmper bådejernes 2 repræsentanter for at havnelejen ikke eksploderer yderligere.

Som bekendt har Hørsholm Kommune ”hjemtaget havnen”, gældende fra 1. juli 2015, men dermed er sagen ikke nødvendigvis slut. Vi holder skarpt øje med hvad fremtiden bringer! Vi opfordrer dig til at blive medlem af Rungsted Bådelaug.

søndag den 25. september 2016

Hjemtagelsen, fakta

Det centrale falsum – som satte Hørsholm kommune i stand til at hjemtage Rungsted havn – er aldrig blevet juridisk prøvet.

Kommunens "aktie"

  1. 1923: Kvittering for donation fra Hørsholm Sogneråd, kr. 200.000,- til Rungsted Havn A/S til bekæmpelse af lokal arbejdsløshed. Sognerådet ønskede ikke aktiebreve.
  2. Vagn Schlüter (viceborgmester & formand for Rungsted Havn) + Ib Vessel-Tolvig (havnemester) konverterer d. 22/2/1977 kvitteringen med deres signatur til et aktiebrev på kr. 200.000,-. Dette var ugyldigt idet Ib Vessel-Tolvig ikke er bestyrelsesmedlem og tegningsberettiget (jvfr. Selskabets vedtægter) og at Rungsted Havn på dette tidspunkt var et garantiselskab G/S, som ikke havde aktier.
  3. Borgmester Uffe Thorndahl får ved møde i Erhvervs & selskabsstyrelsen 29/3/2001 ændret selskabsformen for Rungsted Havn fra G/S til A/S. Borgmesteren begrunder kommunens ejerskab af Rungsted Havn G/S med det nævnte aktiebrev på kr. 200.000,-
  4. På basis af den ny vundne dominerende indflydelse i selskabet udvider Hørsholm Kommune aktiekapitalen med 400.000,- til 600.000,- kr. i foråret 2004. Man har nu >90% af aktiekapitalen og kan lodse kendte og ukendte mindretalsaktionærer ud af selskabet.
  5. Nu kan Hørsholm Kommune d. 18/6/2014 ”hjemtage”  Rungsted Havn, som fuldt og helt er betalt af bådejerne med 23 mill. og en kapital på ca. 14 mill.

Alt bygget på et falsum, som aldrig er blevet Juridisk prøvet    !

 
Tom Vendelbo
 Tom Vendelbo, Plads 276

søndag den 18. september 2016

RUNGSTED HAVN
Historie & Ejerskab
Stenen på havnen
  1. Kaptajn Dinesen – Karen Blixen´s far – foreslog i slutningen af 18-hundredetallet at udbygge de to gamle høfder, som fiskerne hidtil havde brugt, til en rigtig havn i Rungsted. Hørsholm Sogneråd (Kommunen) var ikke interesseret.
  2. En lille gruppe private borgere, hvoraf to var sognerådsmedlemmer, tog i 1918 et initiativ og stiftede et nyt aktieselskab, Rungsted Havn A/S til at bygge havnen. Kommunen og Amtet blev opfordret til at udpege bestyrelsesmedlemmer, men benyttede sig ikke heraf.
  3. Rungsted Havn blev bygget som en ny Ø-havn i begyndelsen af 1920erne. Ministeriet for offentlige Arbejder og Kommunen ydede henholdsvis kr. 243.000 og kr. 200.000 til byggeriet i form af arbejdsløshedsunderstøttelse, og et mindre beløb fra amtet. Derudover støttede private og fiskerne med kr. 89.000. Kun de private og fiskerne ønskede at blive aktionærer i havneselskabet.
  4. Selvom Kommunen ikke ønskede at blive aktionær gav havnebestyrelsen i 1925 Kommunen et stemmeretsbevis i selskabet for de nævnte kr. 200.000..
  5. Ved indvielsen rejstes en mindesten – som stadig findes et diskret sted på havnen – med følgende tekst:
Med støtte fra 
stat, amt, kommune 
og offervillige borgere lod 
Rungsted Havn A/S 
i årene 1923-24 
denne havn bygge 
almenheden til gavn og glæde.
  1. Da havnens advokat i 1925 anmeldte havnen til aktieselskabsregistret, skrev han til dette:
at selskabet, skønt det formelt optræder som aktieselskabi virkeligheden er en offentlig institution…
  1. Havnen fungerede i de næste mange år som denne offentlige institution, idet havnen ikke gav udbytte på aktierne, og der ikke blev holdt offentlige generalforsamlinger. Derfor er mange aktier gået i glemmebogen i dødsboerne hos de private aktionærer.
  1. Da havnen i 1970erne var blevet for lille gav Ministeriet for offentlige arbejder, nu Kystdirektoratet havnen en udvidelsestilladelse på betingelse af
at tilladelsen eller anlæggene ikke uden tilladelse fra ministeriet kunne overdrages til andre.
  1. Havneudvidelsen kom til at koste kr. 21,250 mio. Hertil ydede Kommunen et lån på kr. 8 mio., som blev tilbagebetalt af Havnen og dermed af havnens brugere, Sejlerne.
  2. Efter byggeriet udstedte Havnebestyrelsen i 1975 en ”Erklæring”, hvori det hed:
Havneselskabets karakter af almennyttig virksomhed blev formelt fastslået i vedtægterne. Irealiteten har selskabet i de sidste mange år haft karakter af almennyttig virksomhed.
  1. Denne erklæring blev samme sommer skriftligt tiltrådt af Hørsholm Kommunalbestyrelse
som hovedaktionær i Rungsted Havn A/S
og underskrevet af den daværende borgmester Ove Sundberg, og kontrasigneret af kommunens jurist O. Jægersborg.
  1. Havnens formand, Vagn Schlüter, der samtidig var viceborgmester, udsendte samtidig meddelelse om en vedtægtsændring, der fastslog Havnens almennyttige karakter. Dette bragte Havnen uden for aktieselskabslovens område. Vagn Schlüter bad derfor aktieselskabsregistret om at få Havnen slettet af aktieselskabsregistret, hvorefter Havnen i 1975 blev omregistreret til et garantiselskab, som var Havnens betegnelse indtil år 2001.
  2. Kommunens borgmester Uffe Thorndahl tog den 29. marts 2001 et personligt møde med direktøren for Erhvervsstyrelsen. Der findes ikke et referat af dette møde. Samme dag omregistrerede Erhvervsstyrelsen Havnen, denne gang igen som et aktieselskab.
  3. Erhvervsankenævnet støttede senere, at Havnen var et aktieselskab.
  4. Kommunen forøgede i 2004 sine aktier i havnen fra til kr. 600.000, så den kunne tvangsindløse de sidste aktionærer. Kommunen blev herved eneaktionær.
  5. Velfærdsministeriet v/Statsamtet pålagde imidlertid i 2008 Kommunen at afgive sin dominerende indflydelse i det erhvervsdrivende havneselskab. Samme pålæg blev givet til Rudersdal Kommune fsv angår Vedbæk Havn. Rudersdal kommune anlagde sag mod velfærdsministeriet, men tabte sagen, så Vedbæk Havn blev en selvejende fond.
  6. Kommunen hjemtog Rungsted Havn A/S den 18. juni 2014 og omdannede havnen til en kommunal institution.
  7. Rungsted Bådelaug og Rungsted Sejlklub anlagde i oktober 2014 retssag mod Kommenen og bestred hjemtagelsens lovlighed, og sigtede mod samme havneløsning som i Vedbæk..
  8. Fri proces blev imidlertid afslået i november 2015, hvorefter Sejlerne måtte hæve sagen.
  9. Tilbage står, at Havnens brugere har betalt og finansieret Havnen med i dag ca. kr. 26 mio. Kommunen har betalt kr. 600.000. På baggrund af det beskrevne historiske forløb er det Sejlernes opfattelse, at Havnen, som Vedbæk, burde være en virksomhed ejet af sig selv. Det er jo umuligt at finansiere en retssag, når sagsgenstanden skal ejes af sig selv. Kommunen har svigtet sine egne tidligere tilkendegivelser, og hjemtaget Havnen på et tidspunkt, hvor alle i dag kan se, at Rungsted Havn er det mest attraktive aktiv i Hørsholm.

 Rungsted Kyst den 1. september 2016 Eskil Trolle

mandag den 31. august 2015

Civilstyrelsen afviser fri process

Civilstyrelsen har afvist ansøgning om fri proces

Civilstyrelsen har ved afgørelse af 31. august afvist Rungsted Bådelaugs og Rungsted sejlklubs ansøgning om fri proces.

Vor advokat og vores juridiske rådgiver vil nu gennemgå præmisserne for civilstyrelsens afgørelse. Når denne gennemgang er foretaget, vil vi beslutte om vi skal bringe sagen for procesbevillingsnævnet.

Karsten Eckert, formand
Rungsted Bådelaug

torsdag den 4. juni 2015

Indsigelse overfor Hørsholm Kommune

INDSIGELSE over for HØRSHOLM KOMMUNE vedrørende RUNGSTED HAVN

Hørsholm Kommune har i februar måned 2015 i en såkaldt allonge til den oprindelige aftale med KDY om lejefrihed for Nokken tilsikret KDY forlængelse af den vederlagsfrie brugsret til havnearealerne ude på Nokken fra 2025 til 2045. Kommunens jurist, Christian Buch Sørensen, har udtalt, at dette efter hans opfattelse følger af den gamle aftale fra 1979. Således opfattede den gamle, nu afsatte, havne-bestyrelse det ikke. Men Kommunens allonge indebærer, at den vedlagsfrie brugsret også omfatter den del af KDY´s lokaler, der anvendes til offentlig restaurant.

KDY forelagde for få år siden for Havnebestyrelsen spørgsmålet om fortsat lejefrihed for en ny ejer af arealet i forbindelse med planer om overdragelse af ejendommen til offentlig restaurant. Havnebestyrelsen gav KDY afslag på ansøgningen ud fra et lighedsprincip, idet alle offentlige restauranter på Havnen naturligvis må være underlagt de samme grundlejebetalingsvilkår på Havnen.

Havnebestyrelsen er blevet afsat den 7. januar 2015 i forbindelse med, at Havneselskabet trådte i likvidation med Kommunens advokat som likvidator. Kommunen er nu i færd med at implementere en selvforvaltningsmodel for Havnen med en ny havnebestyrelse, som endnu ikke er tiltrådt.

Rungsted Havn er således i sin 92 årige historie p.t. for første gang aktuelt uden Havnebestyrelse. Sejlerne finder det ikke korrekt, at Kommunen i denne periode beskæftiger sig med – efter Sejlernes opfattelse fortrinsvis forretningsmæssige – forhold på Havnen, og at den oven i købet allerede nu forlænger eksisterende aftaler på Havnen i yderligere 20 år fra 2025 til 2045.

Sejlerne er ikke i stand til nøjagtigt at vurdere de økonomiske konsekvenser for Havnen af Kommunens aftaler med KDY.

Sejlerne har i oktober måned 2014 anlagt sag mod Kommunen og anfægtet lovligheden af Kommunens hjemtagelse af Havnen som ny kommunal institution. Sejlerne har søgt fri proces til sagen. Dette er blevet afslået af Civilstyrelsen. Men efter anke af afslaget har Procesbevillingsnævnet sendt sagen tilbage til Civilstyrelsen og bedt om en ny afgørelse, som Sejlerne og Retten i Helsingør nu venter på.

Skulle Sejlerne opnå fri proces, og skulle Sejlerne derudover overbevise domstolene om ulovligheden af Kommunens hjemtagelse af Havnen, agter Sejlerne at lade Havnen søge dækning i Kommunen for de manglende grundlejeindægter af den offentlige restaurant i KDY´s lokaler.

Størrelsen af disse indtægter kan Sejlerne som oven for anført ikke beregne i dette øjeblik, men sejlerne frygter, at de med KDY´s forlængede uopsigelighed til år 2045 vil komme op i nærheden af i al fald en snes millioner kroner, som Sejlerne ellers ville skulle betale for at få havnen til at løbe rundt. Sejlerne tillader sig at gøre kommunen opmærksom på denne voldsomme konsekvens af kommunens overilede ageren i relation til havnen.

torsdag den 7. maj 2015

Kandidater til havnebestyrelsen

Anmeldelse af kandidater til Rungsted havns bestyrelse jvnf. Havnens mail af 7/5 2015

I den anledning har bestyrelsen for Rungsted Bådelaug i samarbejde med Rungsted sejlklub udpeget 2 kandidater med tilknyttede suppleanter, som vi vil anbefale sejlerne i Rungsted havn at stemme på.

Fælles for kandidaterne og suppleanterne er, at de har mange års erfaring som sejlere i Rungsted havn, og at de gennem deres arbejde for Rungsted Bådelaug gennem mange år har arbejdet ihærdigt for sejlernes interesser i Havnen.

Vi ønsker med de anbefalede kandidater at tilføre havnebestyrelsen den nødvendige juridiske ekspertise samt at sikre, at sejlernes interesser varetages bedst muligt, og at havnebestyrelsen primært sikrer Rungsted havn som en lystbådehavn, hvor driften hviler i sig selv.

De udpegede kandidater er som følger:

Eskil Trolle, advokat for Rungsted Bådelaug
Bolbro Vænge 4A, Rungsted, plads 1106
Har mange års erfaring fra arbejde i Rungsted havns bestyrelse, advokat for Rungsted Bådelaug og Rungsted sejlklub.

Suppleant: Ole Hasselbalch, Professor, jur.dr.
Skolebakken 5, Humlebæk, plads 355
Velkendt som juridisk rådgiver for Bådelauget. Har styr på juraen omkring havnen. Vil sikre, at sejlerne ikke underløbes i den nye havnebestyrelse. Vil arbejde for at fastholde havnen som en non-profit regional havn.

Karsten Eckert, Formand for Rungsted Bådelaug
Højskolevej 8, Rungsted, plads 252
8 års erfaring fra arbejdet i Rungsted havns bestyrelse. Vil arbejde for at minimere skadevirkningerne af den foreløbige kommunale magtovertagelse af havnen.

Suppleant: Tom Vendelbo, Næstformand for Rungsted Bådelaug
Bolbrovej 11, Rungsted, plads 276
Jeg har fulgt Rungsted Havn fra 1947. Junior i RKS 1956. ”Gentille 2” ligger på plads 276. Jeg er fornærmet over, at min kommune styres så uhæderligt, at den på baggrund af en investering på DKK 400.000,- ved hjælp af skattebetalte advokater hjemtager Rungsted Havn imod de bådejeres vilje, som har betalt DKK 25.000.000,-. Derfor bakker jeg op om Rungsted Bådelaug og stiller op.
Modtaget:

lørdag den 31. januar 2015

25 spørgsmål

1.Hvem ejer havnen?
Det gør oprindeligt de første 26 år et garantiselskab, som borgmester Uffe Thorndal fik ændret til et aktieselskab med det formål at sælge havnen til sejlerne. Kommunen har vedtægtsmæssigt haft den bestemmende indflydelse i havnen hele tiden – i havnebestyrelsen.

2.Hvorfor ejer kommunen havnen, når det er sejlerne der har betalt havnen?
Sejlerne har betalt hvad der svarer til 80 millioner nutidskroner gennem deres indskud og betaling til den daglige drift. Kommunens påståede ejerskab er blevet til gennem fiksfakserier med aktiebøger og papirer.

3.Hvorfor skal der ændres noget på Rungsted havn?
Fordi kommunen ikke må have bestemmende indflydelse i havnen og det påbud er 9 år gammelt!
Den af kommunen tidligere foreslåede aktieselskabsløsning havde været lovlig.

4. Hvorfor har det taget så lang tid at finde en løsning?
Spørg kommunen! De har smidt 4 forskellige løsninger på bordet i løbet af 7 år.
Den nævnte retssag havde intet med dette at gøre.

5. Hvorfor har man forladt de tidligere løsningsmodeller?
Det rigtige svar er at man hele tiden har balanceret både politisk og juridisk på kanten til at gennemføre en såkaldt hjemtagelse, som det så lykkedes at gennemtrumfe i 2014.

6. Hvad var der i vejen med fondsløsningen?
Intet! Med den løsning kunne havn og kommune gennem vedtægter og lokalplaner sammen skabe rammerne for en drift af havnen der tilgodeså både sejlere og borgerne i Hørsholm. – den ville også kunne sætte en stopper for planer om at sælge havnen.

7. Hvad vil kommunen med havnen?
Det spørger vi også os selv om. Man udtaler at man vil udpege en stærk bestyrelse og samtidigt at man ikke vil blande sig i driften – det hænger ikke sammen.

8. Må kommunen overhovedet eje en havn?
Ja det må de – det ville så pynte hvis de også havde betalt noget til den!

9. Er det lovligt for kommunen at hjemtage havnen?
Det kan kun en retssag afgøre.

10. Hvordan kan det være i orden, at kommunen bruger sin bestemmende indflydelse til at hjemtage havnen?
Det er det heller ikke. Det er magtmisbrug. Den organisatoriske indflydelse bliver nu brugt til at slagte havnen økonomisk, og lovligheden af dette er ikke blevet prøvet ved nogen instans – endnu.

11. Hvordan kan kommunen nu foretage hjemtagningen, når kystdirektoratet ikke har givet tilladelse.
Det er da også med risiko for at lave det hele om hvis de ikke får tilladelsen! Den forrige hjemtagelse i 2010 faldt da også på dette spørgsmål.

12. Hvorfor har sejlernes retssag ikke bremset processen?
Ja det spørger vi også os selv om, det kan åbenbart ikke gå stærkt nok – og helt udenom sejlerne!

13. Vil kommunen forpligtige sig retligt til ikke at sælge havnen i fremtiden som ønsket af sejlerne?
Nej det vil de ikke, og med de planlagte forhøjelse af havnelejen vil man i løbet af de næste 20 kunne generere et overskud på mere end 100 millioner kr. og med de allerede planlagte forbedringer af havnen gøre den til et attraktivt investeringsobjekt – for en eventuel investor.

14. Vil kommunen indgå en aftale om at holde havnens økonomi adskilt fra kommunens som ønsket af sejlerne?
De ville heller ikke kunne overholde det, og har allerede planlagt at overfør vedligeholdelse af kommunens strand til havnen med et beløb på 500.000,- om året.

15. Er sejlernes depositum sikret?
Ja hvis ikke havnen bliver solgt – spørgsmålet er pt. Ikke afklaret da kommunen ikke har søgt aftale om at indtræde som debitor overfor sejlerne!

16. Skal kommunen tjene penge på havnen?
Det har kommunen allerede dementeret ved at trække penge ud til vedligehold af stranden, og ved ikke at afstå fra at kunne sælge havnen i fremtiden.

17. Kan kommunen tabe penge på havnen?
Ja de har allerede brugt 13 millioner kr. på at overtage forpligtigelsen for tilbagebetaling af sejlernes indskud, og op mod 130.000.000 kr. såfremt en Bodil nr. 2 vælter molerne.

18. Kan kommunen give tilskud til havnen?
Jaaa. Men det er nu mest den anden vej det går for tiden.

19. Hvad kommer en havneplads til at koste?
Mere end i dag. Det er åbenbart et mål i sig selv, for kommunen, at have en højere leje for at luge ud i sejlerne og få flere penge i kassen. Men det er vel driftsvilkår som følger af den kommunale styrelseslov, der bliver bestemmende, og ikke havnebestyrelsen.

20. Ændres der på reglerne for tildeling af havneplads?
Det er allerede gjort i 2005, hvor Hørsholm borgere blev stillet foran andre ved tildeling af plads, på trods af havnens status som regional havn, hvor Frederiksborg amt ydede tilskud. Så det passer ikke.

21. Hvem kommer til at bestemme over havnen i fremtiden?
Formelt havnebestyrelsen, men de vil ikke kunne bøje et søm i havnen uden at spørge kommunen først, det ligger i det udkast til vedtægter for havnen, og i den omstændighed at al administration skal ske under hensyn til, den kommunale styrelseslov.

22. Hvilken indflydelse får brugerne på havnens fremtidige drift og udvikling?
Næsten ingen – sejlerne er tiltænkt under halvdelen af bestyrelsesposterne, og kommunen skal åbenbart udpege formanden direkte – desuden har kommunen vetoret overfor alle beslutninger i havnen.

23. Hvorfor er der så mange ”kontrolmuligheder” i vedtægterne?
Der er også flere end betinget af den kommunale styrelseslov, men kommunen anser det som attraktiv investering at overtage havne, og vil gerne hav hånd i hanke med driften.

24. Hvornår træder den nye havnebestyrelse sammen?
Lige før sommerferien? Det skulle så være første gang i havnesagens historie at en tidsfrist bliver overholdt!

25. Hvem bliver formand for havnens bestyrelse?
En modig mand !

onsdag den 3. december 2014