Om os

Velkommen til Rungsted Bådelaug’s nye hjemmeside.

Rungsted Bådelaug har i 16 år kæmpet for bådejerne i Rungsted Havn, som bekendt betaler langt den største del af havnens drift og vedligeholdsudgifter.

I havnens bestyrelse kæmper bådejernes 2 repræsentanter for at havnelejen ikke eksploderer yderligere.

Som bekendt har Hørsholm Kommune ”hjemtaget havnen”, gældende fra 1. juli 2015, men dermed er sagen ikke nødvendigvis slut. Vi holder skarpt øje med hvad fremtiden bringer! Vi opfordrer dig til at blive medlem af Rungsted Bådelaug.

torsdag den 20. oktober 2016

Renoveringsbeslutningen og dens forudsætning

I et Notat til Rungsted Havns bestyrelse ”Renoveringsbeslutningen og dens forudsætning" dateret 15. februar 2016 skriver Eskil Trolle:


- Citat -

Forudsætningen for renoveringen.


Grundlaget for renoveringen er en tilstandsrapport for Havnen fra 2013, som klargjorde nødvendigheden af en renovering af Havnen på væsentlige punkter.

Kommunen traf sin beslutning om Selvforvaltning for Havnen den 4. maj 2015. Havnebestyrelsen blev ikke spurgt af Kommunen i denne anledning.

Men når Havnens tilstand fra 2013 er mangelfuld, kan Kommunen så vedtage Selvforvaltningen, og dermed bare overlade de økonomiske konsekvenser af Havnens tilstand på selvforvaltningsbeslutningstidspunktet til Sejlerne?

Havnen er i dag finansieret af brugerne/Sejlerne med det hidtidige overskud på kr. 11,6 mio. Hertil skal naturligvis lægges Sejlernes depositum kr. 12,6 mio., i alt 25,2 mio. – et beløb svarende til lidt mere end Havnens samlede opførelsespris i 1970erne.

Kommunen har i sammenligning hermed finansieret Havnen med størrelsen af den gamle aktiekapital kr. 654.000. Dette svarer kun til ca. 1/38 del af Sejlernes samlede finansiering af Havnen.

På denne baggrund er det min opfattelse, at Havnebestyrelsen bør stille spørgsmålstegn ved, om Kommunen burde kunne vedtage selvforvaltningen i 2015, uden samtidigt at bringe Havnen i acceptabel stand

Vi har efter min opfattelse ikke stillet os selv dette spørgsmål.

Det fremgår imidlertid klart af Kommunens bemærkninger, at vi i Havnebestyrelsen ikke har nogen ret til at imødegå Kommunens vedtagelser omkring Selvforvaltningen.

Men det er bemærkelsesværdigt, at Kommunen har fremmet Havnens renovering så direkte, at den selv har foranlediget underskrevet Havnens rådgivende ingeniørs aftale med Havnen om renoveringen som sin sidste gerning den 30. juni 2015 under likvidationen af Havneaktieselskabet.


Forslag til Havnebestyrelsen. 

På denne baggrund indstiller jeg til Havnebestyrelsen, at den foreslår, at Kommunen som ejer af Havnen alene betaler for renoveringsprojektet.

Det vil i givet fald have den konsekvens, at Selvforvaltningen begynder på et tidspunkt, hvor Havnen er i en acceptabel stand.

- Citat slut -


Dette notat stiller Rungsted Bådelaug sig bag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar